Klager
Efter Vigée
Efter Vigée
Min Eensomheds bestandig tro Indbygger,
O Gienlyd! hör! besvar ei meer min Sang,
Gientag ei meer et Navn i disse Skygger,
Ak! som jeg dig har nævnet sidste Gang!
O stille Grotte! elskte tause Lunde!
Min Svundne Saligheds Fortrolige!
Da I min Falske mig ei vise kunde,
Hvi skal jeg Navnet allevegne see?
O klare Kilde! som saa henrykt spilled,
Hvergang deri den Skiönne speiled sig,
Jeg frygter at gienfinde hendes Billed,
Oprör dig, skiul dit blanke Speil for mig!
Vaargrönne Eng! o favre Blomsterdække!
Hvor evig Kiærlighed hun tilsvoer mig,
Du visnende din muntre Pragt aflægge;
Ei meer skal hendes Fod betræde dig.
O Tvillingtræer! der flette eders Grene,
Vor fælles Gravhöi til et lövrigt Tag!
O skilles, skilles ad! ak mig allene
Skal denne Grav oplade sig i Dag.