Kalliope
→
Poets
→
Christian Wilster
→
First lines
Christian Wilster
(1797–1840)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
A
Aftenlys i Engles høie Bolig!
Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe
B
Barnekjærlighedens Blomsterkjæde
D
Da nu den flygtende Hær bag den pæleforskandsede Muurgrav
Da nu med Høvdinger Hærene stod opstilte til Feltslag
Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos
[Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos]
Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos
[Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos]
Dagningen steg i sit Safransslør af Okeanos’ Vande
De første Prygl, vi i Skolen fik
De kjære gamle Melodier
Den lune Vaar paa Sommerfuglevinger
Den vakkre lille Sorøe Bye
Der groer vist ei i Nord og Syd
Der var en Tid, da jeg ret herligt leved
Det er dog ret en egen Sag
Drotten Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia
Drotten Odysses, den snilde, rev nu sine Pjalter af Kroppen
Du, som formastelig og svag
Du spørger, hvorfor Vers og sligt
E
Ei beder jeg, du sende vil
Ei blev det dulgt for Atreiden, den stridbare Helt Menelaos
En Bondeknøs, som hedde Hans
En Hest at trække Ploven
Englen smiler fra det Fjerne
Et frodigt Træ maa voxe uden Støtte
F
Fader! du som throner i det Høie!
Fra fjerne Syd
Frem af den deilige Søe i en Fart Solguden sig hæved
Før smilte Himlens rene Lyseblaae
Før var der knap skreven paa dansk en Bog
G
Ganske forladt var Achaiers og Troers forfærdende Kampgny
Gjennem Krat, over Stub gaaer Jægerens Fod
Guderne sad imedens hos Zeus tilraads i Forsamling
H
Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde
Hid en Tigger nu kom, der paa Ithaka betled hos Hvermand
Hist i Braabye det til Kirke ringer
Hist ved de bugede Snekker Achaiernes Drotter tilhobe
Hulde! hvad er det, du synger?
Hvad det har kostet mig at skrive Vers
Hvad egentlig jeg er, er svært at sige
Hvad styrrer min Roe ved den skimlede Bog
Hvad vil saa aarle du i Lund?
Hvi omtumles mine Tanker
Hvor Bølgen larmer høit fra Søe
Hvor er du, Pige, som mit Hjerte ahner
Hvor Fuglen i en blid Natur
Hvor Vinden kjølig lufter
I
I Barnets lille Have
I forrige Dage var muntert mit Sind
I kostbart Liin
I Skabningen er Almagts Aand fremstillet
I Uskylds Hjerte boer en venlig Aand
J
Jeg er en ganske vakker lille Pige
Jeg har en Hytte, hvor jeg boer
Jeg Lirendreier sang om hollandsk Kagekone
Jublende gik Eurykleia nu op til Kamret i Høiloft
K
Kommer hid, I Piger søde!
Konning Odysseus i Hytten imens med den ærlige Hyrde
M
Men ad den knudrede Stie gik strax Odysses fra Havnen
Men da nu Zeus havde ført de Troiske Kæmper med Hektor
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning
[Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning]
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning
[Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning]
Men da sig viste ved Grye den rosenfingrede Dagning
Men da saa Mændene kom til den rivende Xanthos’s Vadsted
Men da til Havet vi ned vare komne, hvor Skibet var qværsat
Men da vort Skib var ud af Okeanos’ skyllende Strømme
Men den Kylleniske Hermes fremkaldte nu alle de dræbte
Men i den prunkende Sal blev Helten Odysses tilbage
Men til den mægtige Stad Lakedaimon var Pallas Athene
Musa! fortæl mig om Manden, den vidtbefarne, som flakked
Mørk og taagefuld er Aarets sidste Aften
N
Nestor fornam hiint Raab skjøndt han sad og drak under Tjalden
Nu blev Forsamlingen hævet, da spredte sig Folket og vandred
O
O du, hvem Solens Purpurskjær
O græd ei, at den skjønne Barnetid
O kast dit Øie hid og did
P
Pallas Athene dernæst gav Tydeus’s Søn Diomedes
Pebersvend nyder et maadeligt Held
S
Sanct-Hansdag! du smilende Fest!
Skjøndt knap man være kan bekjendt
Skjøndt Rimerie jeg har paa Hylden lagt
Smaablomsten bøier
Som Barn jeg ofte saae i skjønne Drømme
Saa de fristed en Kamp, der med blussende Ild er at ligne
Saa han taled, da taug de qvær, og forstummed tilhobe
Saa ofte vi samles til Gilde
Saaledes bad Odysseus, den kjæktudholdende Konning
Saaledes der han sov, den hærdede Konning Odysseus
Saaledes drevne til Byen paa Flugt, saa rædde som Raakid
Saaledes hist udi Tjald den kraftige Søn af Menoitios
Saaledes jamred i Staden de høit, men Achaiernes Sønner
Saaledes kæmped de hist om det toftforsynede Fartøi
Saaledes rusted Achaiernes Folk sig hist ved de krumme
T
Talt, og ud gjennem Porten sig skyndte den straalende Hektor
Til den Aioliske Øe vi kom nu; denne beboede
Til Lakedaimon de kom, som ligger i Dal mellem Fjelde
Troerne sad saalunde paa Vagt, men Achaiernes Sønner
Tungt Kongedattrens Taare flød
U
Udenfor Salen paa Gangen sig leirede Konning Odysseus
V
Vandringsmand, som ene
Verden har for meget at bestille,
Vidt over Jord i sit Safrans Slør sig Dagningen bredte
Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus