Christian Wilster (1797–1840)

        Ei blev det dulgt for Atreiden, den stridbare Helt Menelaos,

At han i Kampen af Troer var dræbt, den bolde Patroklos;

Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste Rækker

Skred, og gik om hans Liig, som den brølende Koe om sin Spædkalv

Naar hun har førstegang kælvet, og før ei kjendte til Fødsel.

Saaledes gik om Patroklos den Guldhaars Drot Menelaos,

Og over Dødningen holdt han sit Spyd og sit blankede Rundskjold,

Sindet ihjel at slaae hver den, som kom ham imøde.

Heller ei Panthoos’ Søn, den askspærvæbnede Kæmpe,

Slap Patroklos af Syn, men tæt han hen til den Faldne

Treen, og talede saa til den stridbare Helt Menelaos:

        Atreus’s Søn, Menelaos! du gudopfostrede Folkdrot!

Viig! gak bort fra den Døde, og slip hans blodige Rustning!

Ei har Nogen af Troer og dygtige Ledtogskæmper

Ramt før mig Patroklos med Spyd i den hidsige Kampfærd,

Und mig da, hæderligt Rye blandt Troernes Folk mig at vinde!

Ellers jeg rammer dig vist, og berøver dig Livet det søde.

        Bister i Hu gjensvared den Guldhaars Drot Menelaos:

Zeus Alfader! ei klæder det godt, hovmodig at braske.

Sandelig ei Leoparden, ei Løven engang og den vilde

Mordbegjærlige Bas, som umaadelig krye af sin Styrke

Eier det trodsigste Mod, selv disse kan ei sig i Frækhed

Maale med Panthoos’ Sønner, de askspærvæbnede Kæmper.

Dog ei nød Hyperenor, den vældige Hestebetvinger,

Længe sin Ungdoms Lyst, da med Haan han gik mig imøde,

Han som kaldte mig uslest til Kamp af alle Danaer.

Dog, det lover jeg for, paa sin Fod han ikke tilbage

Kom til Fryd for sin elskede Viv og de ømme Forældre.

Ja! paa lignende Viis er jeg sindet at øde din Livskraft,

Hvis du vover dig nær, thi følg mit Raad, og forføi dig

Atter tilbage til Stimlen, og træd mig ei under Øine,

Inden dig times Fordærv, af Skade maae Tosserne lære.

        Saa han taled, men hiin lod haant om Raadet, og svarte:

Nu, Menelaos, du Ætling af Zeus! tilvisse du bøde

Skal, for min Broder du slog, og brammer saa stolt af din Gjerning,

Du, som har gjort til Enke hans Viv i det nybygte Kammer,

Du, som forsmædelig Sorg har voldt hans arme Forældre;

Vist de Stakler i Sorgen en Lise jeg vilde forskaffe,

Hvis dit blodige Hoved med samt dine Vaaben jeg bragte

Hjem, og ihænde dem Panthoos gav og den deilige Phrontis.

Dog, ei længer forsand vor Daad ufristet skal vorde,

Eller vor Kamp ukæmpet, nu gjælder det Flugt eller Seier.

        Saa han taled, og drev sit Spyd mod det blankede Rundskjold;

Ei brød Malmen igjennem, men krum Spydsodden sig bøied

Mod det forsvarlige Skjold, da stormede frem med sin Landse

Atreus’s Søn Menelaos, med Bøn til Fader Kronion;

Just som Euphorbos sig gav til at flye, han nederst i Struben

Traf ham, og stødte med Kraft, i Lid til sin vældige Næve;

Heelt løb Kobberets stingende Od gjennem Halsen den bløde,

Brat han faldt saa det drøned, og Pladerne klirred om Manden;

Blod neddrypped af Haaret, som Huldgudindernes fagert,

Bundet i Fletninger op med gyldne og sølverne Ringe.

Som naar en Mand opelsker af Olietræet en frodig

Ympe paa afsides Mark, hvor Vand fremvælder i Mængde;

Deiligen staaer den og groer, og for Pustet af alskens Vinde

Gynger den let, saa mylrende fuld af de hvideste Blomster,

Brat da kommer en rygende Storm med frygteligt Uveir,

Rusker den op fra sin Grund, og kaster omkuld den paa Jorden,

Saaledes slog Menelaos den askspærvæbnede Kæmpe

Panthoos’ Søn Euphorbos ihjel, og plyndred hans Rustning.

Som naar en bjergfødt Løve, der lider saa trygt paa sin Styrke,

Snapper fra græssende Hjord den allerfortrinligste Qvie,

Griber med kraftige Tænder den fat, og knækker dens Halsbeen

Først, saa sluger den baade dens Blod og hele dens Indvold,

Flængende gridsk; trindt stimler en Flok af Hyrder og Hunde

Med uafladelig Huien i Frastand; ikke dog vover

Nogen at gaae den tillivs, thi den blege Forfærdelse slaaer dem;

Saa ei heller af disse med Mod i Barmen sig dristed

Nogen at gange tillivs den priselig Helt Menelaos.

Let Atreiden i Vold den prægtige Rustning var falden,

Hvis ei Phoibos Apollon, af Nid optændt, havde hidset

Hektor imod ham en Helt saa vild som den stormende Ares;

Frem treen Guden livagtig som Mentes Kikonernes Hærdrot,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Hektor! nu løber du saa, indhenter dog aldrig i Farten

Hiin Aiakidiske Helts Stridsgangere; slemme forsanden

Er de for dødelig Mand at styre for Vogn og at tæmme,

Uden for Manden Achilles, ham bar en udødelig Moder.

Midlertid har nu Atreiden, den krigerske Helt Menelaos,

Vandret omkring Patroklos, og dræbt den gjæveste Troer,

Panthoos’ Søn Euphorbos, og standset hans stormende Angreb.

        Ordene talt, gik Guden til Mændenes Tummel tilbage.

Hektors formørkede Sind omspændte den piinligste Kummer;

Ned ad Rækkerne løb hans Blik, da øined han snarlig

Ham, som Brynien af Dødningen trak, og ham, som paa Jorden

Laae og svømmed i Blod, som randt af den gabende Vunde.

Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste Rækker

Skred med gjaldende Raab, heel lig et uslukkeligt Ildblus,

Tændt af Hephaistos; hans skingrende Raab fornam Menelaos;

Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:

        Vee mig! ifald jeg lader de deilige Vaaben i Stikken,

Eller Patroklos, som lod sit Liv, for at vinde mig Hæder,

Laste da vil mig forsand enhver Danaer, som seer mig;

Men naar jeg dreven af Skam mod Hektor og Troerne kæmper

Ene, vil vist jeg enkelte Mand omstimles af Mængden,

Hektor med blinkende Hjelm hidfører jo samtlige Troer.

Dog, hvi grubler i Sind jeg nu paa saadanne Tanker?

Vover en Mand til Trods for en Gud den Helt at bekæmpe,

Hvem en Udødelig hædrer, da styrter imod ham en Ufærd;

Derfor vil ingen Danaer forsand mig laste, som seer mig

Vige for Hektor, han gaaer jo i Strid under Skjerm af en Guddom.

Kunde jeg blot etsteds opspørge den vældige Aias,

Begge vi ginge da sammen paa Val, og Kampen ihukom,

Ja selv Guden til Trods; maaskee vi bjerged da Liget

Hjem til Peleiden Achilles; af Ondt det var dog det Bedste.

        Medens paa dette han grundede dybt i Sind og i Hjerte,

Nærmed de Troiske Fylker sig alt, med Hektor i Spidsen.

Flux Menelaos den Dræbte forlod, og tog til at flygte,

Vendte dog ofte sig om, heel lig den skjæggede Løve,

Naar den paa Flugt bliver dreven af Mænd og Hunde fra Qvægstald

Baade med Spyd og med Skrig; i Bringen dens modige Hjerte

Stivner af Harm, og nødig den bort vil lakke fra Fægaard,

Saa fra Patroklos nu gik den Guldhaars Drot Menelaos,

Standsed, og vendte sig om, da Landsmandsskaren han naaede,

Speidende trindt efter Aias, den vældige Telamonide;

Snart opdaged han denne, som hist paa Valen til Venstre

Flinkt opmuntred og egged til Kamp sit samtlige Mandskab,

Thi med usigelig Skræk havde Phoibos Apollon dem slagen.

Rask han løb, og trædende nær saalunde han talte:

        Aias! skynd dig, min Ven! lad os hen til den faldne Patroklos

Ile paastand, for om muligt at bjerge Peleiden hans nøgne

Liig — hans Vaaben i Vold er faldne den mordiske Hektor.

        Disse hans Ord dybt rysted i Sind den behjertede Aias,

Frem han hasted igjennem de Forreste, fulgt af Atreiden.

Men da nu Hektor Patroklos de deilige Vaaben fik afklædt,

Trak han ham bort, at hugge med Sværd hans Hoved fra Skuldre,

Og for de Troiske Hunde hans Krop henslænge til Æde.

Frem treen Aias paastand, som en Muur sad Skjoldet paa Armen,

Brat da flygtede Hektor til Landsmandsskaren tilbage,

Op paa sin Vogn han sprang, og Troerne gav han den skjønne

Rustning at bringe til Byen, ham selv til berømmeligt Minde.

Men med sit mægtige Skjold udstrakt til Værn for Patroklos

Stilled nu Aias sig hen, som Løvinden foran sine Unger,

Naar gjennem Skoven den fører sit Kuld, og møder en Skare

Mænd, som er ude paa Jagt; umaadelig krye af sin Styrke

Trækker den Brynene ned, og Øinene kniber den sammen;

Saa gik Telamons Søn omkring den bolde Patroklos,

Men paa den modsatte Side blev Atreus’s Søn Menelaos

Staaende stille, og rugede svart over Sorgen i Hjertet.

        Glaukos, Hippolochos’ Søn, hiin Drot for de Lykiske Stridsmænd,

Stirrede bistert paa Hektor, og satte ham haanlig irette:

        Hektor! af Skabning en Helt, langt staaer du i Kjækhed tilbage!

Nemt du slap til berømmeligt Rye, du est jo en Kryster.

See nu til, hvorlunde du selv vil Staden beskjerme,

Du alene med Folket, som her i Troia er barnfødt.

Ei blandt Lykiens Mænd skal Nogen i Kamp mod Danaer

Drage til Værn for Staden, thi Tak man høster dog ikke,

Slaaes med fiendtlige Mænd man end uophørlig i Kampen.

Vilde vel du en ringere Helt udrive fra Stimlen?

Usling! du som Sarpedon, din Ven, din Gjæsteforbundne,

Nys lod ligge paa Valen til Rov og Priis for Argeier,

Han som i levende Live var Byen og dig til saameget

Gavn, og nu vover du ei, mod Hunde hans Liig at beskjerme.

Derfor ifald af Lykiens Mænd mig Nogen vil lyde,

Drage vi hjem, og Fordærvelsen brat over Troia vil komme.

Eied de Troiske Mænd saasandt hiint freidige, stærke

Mod, som gjerne besjeler et Folk, naar for Fædrenelandet

Krigen det døier og al dens Besvær mod fiendtlige Stridsmænd,

Ind i Staden vi da ret strax skulde slæbe Patroklos.

Ja! gid denne dog blot til Priamos’ mægtige Kongstad

Kom som et livløst Liig, udreven af Stimlen paa Valen,

Snart løsgav Argeierne da Sarpedons de skjønne

Vaaben, og ind bag Ilions Muur vi bjerged hans Legem.

Fældet vi har jo en Ven af den Helt, som af alle Danaer

Selv er den tappreste Mand, og eier de tappreste Svende;

Dog, du drister dig ei, mod Aias den mandige Kæmpe

Freidig at staae, og i Øiet ham see under Fiendernes Kampgnye,

Eller at træde til Dyst, thi dig er han langt overlegen.

        Svared med rynkede Bryn den hjelmomstraalede Hektor:

Glaukos! hvi taler en Mand som du med saadant et Hovmod!

Ha! jeg troede forvist, at høit i Forstand over alle

Mænd du stod, som beboe det frugtbare Lykiens Landskab,

Nu maa jeg reent foragte din Kløgt efter denne din Tale,

Siden du mener, jeg ikke tør staae mod den uhyre Aias.

Aldrig forsand var jeg ræd for Strid eller Hestenes Trampen,

Dog, hvad Zeus, Skjoldsvingeren, vil, altidens er mægtigst,

Han som skræmmer den stærkeste Mand, og let ham berøver

Seiren, om end han selv ham eggede op til en Kampgang.

Vel, min Ven ledsag mig paa Val, og døm af min Gjerning,

Om den udslagene Dag jeg mig viser saa feig, som du paastaaer,

Eller om mangen Danaer, hvor kjækt han veed at betee sig,

Hindre jeg kan i at stride til Værn om den faldne Patroklos.

        Talt, og med lydelig Røst han flux til Troerne raabte:

Troias og Lykiens Helte! Dardaniske Haandmængskæmper!

Teer Eder nu som Mænd, og tænker paa stormende Angreb,

Medens jeg selv mig spænder om Krop Achilles’s skjønne

Vaaben, dem nys jeg mig vandt, da jeg vog den stærke Patroklos.

        Talt; da ilte paastand den hjelmomstraalede Hektor

Bort fra den hidsige Kamp, og snart med rappeste Fodtrin

Hented han Svendene ind, som Peleidens fortrinlige Vaaben

Bar til Byen, og ei ret langt vare komne paa Veien.

Fjernt fra den graadforvoldende Strid han skifted sin Rustning,

Lod sine kampbegjærlige Mænd saa bringe sin egen

Hjem til det hellige Ilions Stad, og axled Peleidens

Vaaben, et uforkrænkeligt Værk, som Himmelens Guder

Skjenked hans Fader, men dengang han selv blev gammel, sin Søn han

Gav dem, men gammel just ei blev Sønnen i Faderens Rustning.

        Men da nu Zeus, hiin Skyernes Drot, fra det Fjerne ham øined,

Just som han slutted om Bryst Peleidens, den Gudshelts, Plader,

Talte han saa til sit Sind, og med Hovedet rysted betænksomt:

        Ak, usalige Mand! om din Død slet ikke du drømmer,

Skjøndt den er nær; men du klæder dig nu i guddommeligt Harnisk,

Baaret tilforn af en Helt, for hvem heel Mange har skjælvet.

Alt har du dræbt hans Ledingeven, den fromme, den stærke,

Og du har revet hans Vaaben med Haan af hans Hoved og Skuldre.

Dog nu vil jeg dig drabelig Kraft som et Vederlag give,

For du skal ei, hjemkommen fra Kamp, i Andromaches Hænder

Række den glimrende Rustning, Peleiden Achilles har baaret.

        Talt; da nikkede Zeus med de sortblaae Bryn i det samme.

Fast sad Rustningen Hektor om Krop, og Ares den vilde

Krigerske Gud ham greb, saa alle hans Lemmer forinden

Fyldtes med Kjækhed og Kraft; til de herlige Ledtogskæmper

Iilte han raabende hen, og klædt i de straalende Plader

Ligned for Hvermands Blik han grandt den tappre Peleide.

Hen til Enhver han gik, og med Ord opmuntred dem Alle,

Først Deisenor og Glaukos, Hippothoos, Asteropaios,

Saa Thersilochos, Mesthles og Ennomos, som var fortrinlig

Klog paa Fuglenes Varsler, saa Chromios, Phorkys og Medon,

Dem med bevingede Ord opflammede Hektor, og sagde:

        Hører mig, Ledtogsskarer fra rundtomliggende Lande!

Ei for at sanke mig talrige Mænd, ei heller af Mangel,

Kaldte jeg Eder herhid, og bød Eder Hjemmet forlade,

Men for at freidig og kjækt de Troiske Qvinder og Smaabørn

Mod det Achaiske stridbare Folk I kunde beskjerme;

Dette for Øie jeg har, og mit Folk aftvinger jeg derfor

Gaver til Eder og Kost, Eders Mod at styrke desbedre.

Derfor Enhver gaae Fienden tillivs, hvad enten saa Frelse

Times ham skal eller Død, thi sligt der vanker i Krigen.

Den blandt Eder, som hen til de hestebetvingende Troer

Bjerger Patroklos, hvorvel han er død, og Aias fordriver,

Skjenker jeg Hælvten af Byttet, men selv beholder jeg Hælvten,

Samme Berømmelse vinder da han som jeg ved Bedriften.

        Saa han taled, og Kæmperne frem mod Danaerne vældig

Rykked med kneisende Spyd; i Sind de haabed saa sikkert,

Bort fra Telamons Søn at slæbe den faldne Patroklos,

Taaber forsand, thi Mange han rundt om Dødningen dræbte.

        Da tiltalede Aias den vældige Helt Menelaos:

Ætling af Zeus! Menelaos, min Ven! vi To ville neppe

Selv i Behold, saa bæres mig for, hjemkomme fra Striden.

Ei for Patroklos’s Liig jeg af Gru betages saa heftig

— Snart opædes det vist af Troiske Hunde og Fugle —

Som for mit Liv jeg gruer, om Ondt tilstøde mig skulde,

Eller og dig, da Hektor en Kampens formørkende Veirskye

Trindt udbreder paa Val, og bradelig Død os bebudes;

Kald da de bedste Danaer herhid, om Nogen vil høre.

        Disse hans Ord adlød den vældige Helt Menelaos;

Høit han hæved sin Røst, af Danaerne hørtes den vide:

        Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!

I som af Krigshærens Viin frit drikke hos Atreus’s Sønner,

Hos Agamemnon og mig, og selv som Konger beherske

Hver sit Folk, thi Hæder og Roes fra Zeus Eder følger.

Plat umulig formaaer paa samtlige Drotter tilhobe

Syn jeg at faae, thi Kampen er heed som en blussende Lue,

Komme da Hver af sig selv! lad Harm Eders Hjerte betage,

Skulde Patroklos en Leeg nu vorde for Troernes Hunde!

        Ordet fornam strax Aias, den hurtige Søn af Oileus,

Løb over Val, og den Første han var, som mødte til Bistand.

Næst efter ham Idomeneus kom, og Idomeneus’ Væbner,

Helten Meriones, drabelig stærk som den mordiske Krigsgud.

Dog, hvo mægted i Sind ved Navn at nævne de andre

Mænd, som desuden til Strid opflammed Achaiernes Sønner?

Frem i Klynger nu Troerne brød, med Hektor i Spidsen.

Som naar med brusende Larm Havbølgerne bryde mod Gabet

Ind af den regnopsvulmede Flod, saa den kneisende Strandbred

Vidt gjenlyder, mens Havet med Brøl udspytter sin Fraade,

Saa drog Troerne frem med Larm, men Achaierne stilled,

Alle med fælleds Begjær, sig trindt om Menoitiaden,

Tæt af kobberne Skjold omskandsede, medens Kronion

Hylled en mørkende Taage kring alle de blinkende Hjelme;

Aldrig tilforn til Menoitios’ Søn han Had havde baaret,

Medens i levende Live han fulgte Peleiden paa Krigstog,

Heller ei nu han fordrog, at hans Liig blev Troiske Hundes

Rov, thi vakte han flux Stalbrødrenes Skare til Bistand.

Først for Troerne veeg blankøiede Mænd af Achaia,

Liget i Stikken de lod, og flygtede, Troerne fældte

Ei dog en eneste Mand, hvor flinkt end Spydet de brugte,

Dødningen slæbte de bort, men Achaierne kun for en føie

Stund ham forlod, thi med bradelig Fart fik atter mod Fienden

Aias dem vendt, som i Væxt og i Daad blandt alle Danaer

Var den fortrinligste Helt næst efter den bolde Peleion.

Gjennem de forreste Fylker han brød, saa stærk som den vilde

Bas, der Hundenes Flok og blomstrende Knøse paa Bjerget

Let adsplitter, naar hen gjennem Dal den farer i Krumspring;

Saa foer Kæmperen Aias, den ædelig Telamons Arving,

Frem, og uden Besvær adsplitted han Troernes Fylker,

Som i en Kreds stod trindt om Patroklos, og ventede sikkert

Ind ham i Byen at slæbe, og stor Berømmelse vinde.

Ivrig Hippothoos alt, en Søn af Pelasgeren Lethos,

Trak ham ved Foden afsted over Val med en Rem, som var bunden

Rundt om Ankel ved Koderne fast, i det Haab sig at vinde

Hektors og Troernes Gunst; da timedes brat ham en Ufærd,

Den Stalbrødrene ei afværged med al deres Iver,

Thi den behjertede Søn af Telamon brød gjennem Stimlen,

Foer ham tillivs, og ramte hans Hjelms kinddækkende Plade,

Brat da revned den buskede Hjelm for den stingende Spydsod,

Flakt ved et Ram af det vældige Spær og den senede Næve;

Ud af det gabende Saar opsprøitede Hjernen i Straale,

Blandet med Blod, paastand var Livet forødt, og hans Hænder

Slap den bolde Patroklos’s Fod, som segned til Jorden;

Selv tætved over Dødningen ned han faldt paa sit Ansigt,

Fjernt fra Larissa, hans frodige Hjem; sine kjære Forældre

Lønned han ei for sin Barndoms Tugt, thi stakket hans Livstid

Blev, da han faldt betvungen med Spyd af den modige Aias.

Flux nu Hektor sit lynende Spyd udslynged mod Aias,

Dog retud han blikked, og slap med Nød fra den hvasse

Malm, men Schedios traf den, en Søn af Helten Iphitos,

Drot for Phokaiernes Folk; i det vidtberømte Panopeus

Laae hans Gaard, og talrige Mænd stod under hans Herskab;

Ham i Halsen ved Nøglen han traf, og nede ved Skuldrens

Blad kom atter tilsyne den yderste Spids af hans Malmspær;

Brat han faldt saa det drøned, og Pladerne klirred om Manden.

Men da saa Phainops’s Søn, den kampforstandige Phorkys,

Skred om Hippothoos frem, da stak ham Aias i Bugen,

Kløved hans hvælvede Pandser, og Tarmene vælded af Livet

Ud, i Støvet han faldt, og i Muld han famled med Haanden.

Brat Forkæmperne veeg, ja selv den straalende Hektor;

Men under gjaldende Raab bortslæbte Danaerne Phorkys,

Samt Hippothoos’ Liig, og trak deres Rustning af Skulder.

Vist af Achaiernes stridbare Mænd var Troernes Folk nu

Jaget paa Flugt til Ilios hjem, af Feighed betvunget,

Vist Argeierne Rye, tiltrods for Kronions Forføining,

Havde sig vundet ved Kjækhed og Kraft, men Apollon til Kampfærd

Muntred Aineias, omskabt til Periphas, Søn af Epytos,

Gammel og graae i sit Kald som Herold for hans aldrende Fader

Bleven han var, og ved venlige Raad han tækkedes Gubben;

Ham livagtigen lig tog Phoibos Apollon til Orde:

        Siig Aineias! hvordan vilde I tiltrods for en Guddom

Frelse det kneisende Ilions Stad? Sligt saae jeg dog andre

Helte bedrive, som stolede fast paa Kjækhed og Manddom,

Djervhed og Landsmænds Hjelp, skjøndt Krigernes Tal kun var ringe.

Eder desuden dog Zeus langt meer end Danaerne Seiren

Under, men selv I vige fra Kamp, urimelig rædde.

        Saa han taled; Aineias fornam, det var Phoibos Apollon,

Han for sit Blik havde seet, da raabte han vældig til Hektor:

        Hektor og Høvdinger alle for Troer og Ledtogskæmper!

Visselig var det en Tort, af Achaiernes stridbare Sønner

Hjem at jages til Ilions Stad, af Feighed betvungne!

O men en Gud for Øie mig treen, og nys mig forsikkred,

Zeus, den øverste Raader, i Kamp os forlener sin Bistand.

Derfor Danaerne rask tillivs! og lad dem i Mag ei

Bringe til Skibene hjem Patroklos’s livløse Legem!

        Talt; de forreste Kæmper forbi han stormed til Striden;

Fylkerne svinged paastand, og bød Achaierne Spidsen.

Flux Aineias sit Spyd Leiokritos jog gjennem Livet,

Søn af Arisbas han var, og en Ven af den Helt Lykomedes.

Greben af Ynk ved hans Fald treen flux Lykomedes den kjække

Frem til standende Strid, og slynged sin lynende Landse;

Hippasos’ Søn Apisaon, den Folkdrot, nedenfor Brystet

Spydet i Leveren gik, saa Knæerne segned paa Stedet.

Hist fra det fede Paionialand var han dragen i Leding,

Derhos i Kamp den bedste han var næst Asteropaios.

Greben af Ynk ved hans Fald foer Asteropaios den kjække

Frem paa lignende Viis, ham lysted en Kamp med Danaer;

Dog omsonst var hans Id, thi trindt de stod om Patroklos,

Tæt omskandsed’ af Skjolde, og Landserne kneiste saa stride.

Ivrig i Hu foer Aias omkring med hyppig Formaning,

Ingen han gav Forlov, fra Patroklos at vige tilbage,

Heller ei fremfor de øvrige Mænd en Dyst at forsøge,

Blive de skulde ved Liget, og værge sig der hvor de stode.

        Saaledes Aias befoel, den vidunderligstærke; med røden

Blod svam Jorden, og Dynger af Liig bedækkede Valen,

Hist af Troiske Mænd og dygtige Ledtogskæmper,

Her af Danaer, thi heller ei dem var Striden ublodig,

Dog langt færre de faldt, thi bestandig de drog sig til Minde,

Midt i den hedeste Tummel, at værge hinanden mod Ufærd,

Saa de fristed en Kamp, der med Ild er at ligne; og hartad

Skulde man troet, at Sol og Maane var gangne tilgrunde,

Thi af det tykkeste Mulm omhyllede fægted de Gjæve,

Som vare traadte til Værn om den faldne Patroklos’s Legem.

Resten af Troernes Folk og de pladebedækte Danaer

Kæmpede frit i den klareste Luft; vidt Solen sin blanke

Glands udbredte, og hverken paa Fjeld, ei heller paa Slette

Saaes en Skye, og stundom fra Kamp de pusted en Kjende;

Rammet af mangt hæstsusende Spyd undgik de tillige,

Staaende vidt fra hinanden; men hist i Kredsen de Andre

Døiede meget af Mulm og af Kamp, og det grusomme Kobber

Piinte de kjækkeste Mænd, men af Heltenes Flok havde tvende

Høist priisværdige Kæmper, Antilochos og Thrasymedes,

End ei spurgt, at Patroklos var dræbt, de meente, han leved

End, og forrest paa Val en Dyst med Troerne fristed.

Da de for Øine nu saae Stalbrødrenes Rømning og Mandslæt,

Kæmped fra Striden de fjernt, som Nestor paa Sind havde lagt dem,

Der han dem bød til Kampen at gaae fra de tjærede Skibe.

Dagen igjennem de øvrige Mænd i den hidsigste Fægtning

Fristede megen Besvær, og i begge de kæmpende Skarer

Blev deres Knæer og Fødder og Been, deres Hænder og Øine

Slemt tilredte saavel af dryppende Sved som af Træthed,

Medens de Dysten bestod om Peleidens behjertede Stridsven.

Som naar en Husbond befaler sit Tyende, Skindet at strække

Af den forsvarlige Tyr, naar det først er af Fedt gjennemdrukket;

Lidt staae Karlene da i en Krinds fra hinanden, og hale

Dygtig, og Vædsken forsvinder, som Fedtet i Læderet kryber

Ved de mangfoldige Tag, og betydelig rækker sig Skindet,

Saaledes trak de hans Liig, snart frem, snart atter tilbage,

Hist i saa snevert et Rum, thi Troerne haabed tilvisse

Hjem til Ilions Stad, og Achaierne hen til de hule

Snekker at bjerge hans Liig; vist Folkophidseren Ares

Ei havde lastet den hidsige Færd, saalidt som Athene,

Var den for Øine dem kommen, om end de var aldrig saa vrede.

Saa tilskikkede Zeus hiin Dag baade Kæmper og Heste

Grue og Besvær for den Søn af Menoitios. Slet ikke vidste

Helten Achilles endnu, at Patroklos var falden i Kampen,

Thi langt borte de Kæmpende stod fra de hurtige Skibe

Inde mod Ilions Muur; at hans Ven sit Liv skulde lade,

Vented han ei, til Porten han blot skulde naae, og saa vende

Levende hjem, men at Ilions Stad han ei vilde styrte,

Vidste han nok, hvad enten han selv var med eller ikke,

Efter hvad tit han i Løn havde hørt sin Moder fortælle,

Hun, som forkyndte ham ofte den høie Kronions Beslutning;

Aldrig dog ymted hans Moder et Ord om saadan en Jammer,

Som der var hændt, at hans elskede Ven var kommen af Dage.

        Men uden Rast eller Roe med skærpede Landser ihænde

Gik de ved Liget hinanden tillivs, og myrded for Fode.

Mangen da talede saa af de malmbeklædte Danaer:

        Brødre! forsand ei vinde vi Roes, ifald vi nu vende

Hjem til de bugede Skibe; før sluge paastand os den sorte

Jord hver En! langt bedre forvist vi da vare stedte,

End om vi svigted, og lod de hestebetvingende Troer

Slæbe til Byen hans Liig, og et priseligt Rye sig erhverve.

        Og af de modige Troer tog Mangen saalunde til Orde:

Brødre! vil Skjebnen endog, at vi her om den faldne Patroklos

Alle skal lade vort Liv, saa forsage dog Ingen i Kampen!

        Saaledes Ordene faldt, og til Daad hinanden de vakte.

Saaledes kæmped de hist, høit dundrede gjennem den golde

Luft Jernvaabnenes klirrende Gnye til den kobberne Himmel.

Dog Achilles’s Heste, som stod langt borte fra Striden,

Græd saa saare de hørte, hvorlunde den herlige Vognhelt

Ned var kastet i Støv af Hektor, den drabelig stærke.

Ak! Automedon alt, den vældige Søn af Dioreus,

Gav mangt Rap dem med smældende Pidsk, for at jage dem fremad

Talte dem til med venlige Ord, og banded imellem;

Ei dog vilde de hjem, hvor Skibene laae ved det brede

Hav Hellespontos, ei heller i Strid til Achaier tilbage,

Men som en Støtte, der staaer urokkelig fast paa en Tue,

Kastet af Muld til en Grav for en afdød Mand eller Qvinde,

Stode de fast for den deilige Karm, og rørte sig ikke;

Ned mod Gulvet med Hoved de ludede; brændende Taarer

Rulled til Jord fra Øinenes Laag, thi begge sig jamred

Lydt af Vee over Styrerens Død, og den yppige Manke

Gled heelt ud over Kobbelets Ring, og blev sølet i Støvet.

Men da saa Zeus deres Jammer blev vaer, da følte han Medynk,

Rysted betænksom med Hoved, og talede saa til sit Hjerte:

        Ak! hvi gav vi Eder, I Stakler! til Konningen Peleus?

Han er en dødelig Mand, men I hverken døe eller ældes.

Mon for at friste den Qval, de usalige Mennesker udstaae?

Thi blandt Skabninger alle, som aander og kryber paa Jorden,

Blev dog Ingen en haardere Lod, end Mennesket tildeelt.

O men aldrig forsand paa den prunkende Karm skal I trække

Hektor, Priamos’ Søn; nei! sligt tilsteder jeg aldrig.

Er det ei nok, at han Rustningen fik, og brasker nu indbildsk?

Kraft derimod i Knæe som i Bryst jeg Eder vil sætte,

At I Automedon hjem i Behold kan føre fra Stridsmark

Hen til de bugede Skibe, thi Hine den Roes jeg forlener,

Dræbende Slag at slaae, til de række de toftede Skibe,

Solen gaaer ned, og det hellige Mulm udvælder saa vide.

        Talt; Stridshestene flux indblæste han Raskhed og Styrke.

Støvet af Mankernes Haar til Jord de rysted, og løb saa

Snelt med den rullende Vogn afsted til Achaier og Troer.

Frem Automedon foer, skjøndt mod i Hu for sin Stridsven,

Frem med Gangernes Spand til Kamp, som en Grib efter Vildgjæs.

Let tilbage han veeg for Troernes larmende Kampgnye,

Ligesaa let mod den talrige Hob han stormed til Angreb,

Fældte dog ei en eneste Mand i sin hidsige Fremfart,

Ene han stod paa den hellige Karm, og saa mægted han ikke

Landsen at føre med Kraft, og at styre de vælige Heste,

Indtil omsider hans Ven Alkimedon, Søn af Laerkes,

Som var en Søn af Haimon, ham midt i Stimmelen øined;

Hen bag Vognen han treen, og saa til Automedon talte:

        Hvo blandt Guderne dog, Automedon! skjød dig i Sindet

Slig en jammerlig Id, og den sunde Forstand dig berøved?

Siden du fremmest i Skaren en Dyst med Troerne prøver

Ganske alene, thi dræbt er din Ledingebroder, og Hektor

Bærer hoverende stolt Achilles’s Rustning om Skulder.

        Ham gjensvarede flux Automedon, Søn af Dioreus:

Kan vel nogen Achaier som du, Alkimedon! styre

Flinkt de vælige Heste, som randt af udødelig Herkomst,

Uden alene Patroklos, en Mand saa snild som en Guddom,

Medens han leved, nu Døden og Skjebnen i Vold ham har fanget.

Frisk! saa tag du Svøben i Haand og den flunkende Tømme!

Selv vil jeg da nedstige fra Karm, en Dyst at forsøge.

        Saa han taled; Alkimedon op paa den hurtige Stridsvogn

Sprang i en Fart, og flux hans Haand greb Tømmen og Svøben;

Ned Automedon sprang, det mærked den straalende Hektor,

Og til Aineias, som jevne ham stod, paa Stedet han raabte:

        Hør, Aineias! du Høvding for malmompandsrede Troer!

Hist fodrappen Achils stærkhovede Heste jeg øiner,

Frem de trave til Strid, men kjøres af daarlige Svende;

Derfor jeg troer, vi fange dem nok, hvis du er i Hjertet

Sindet som jeg, thi storme vi frem med forenede Kræfter,

Vove de knap til standende Strid at gaae os imøde.

        Saa han talte, ham lød den behjertede Søn af Anchises;

Frem de foer, bedækked’ om Ryg med Skjolde af Tyres

Tørre forsvarlige Skind, med et tykt Lag Kobber beklædte.

Chromios samt Aretos, den guddomlignende Kæmpe,

Fulgte dem begge til Strid, og forvist de haabed at fælde

Begge de fiendtlige Mænd, og fange de kneisende Heste;

Taaber! thi Blod skulde flyde, før atter de hjem fra den haarde

Dyst med Automedon slap. Da denne til Zeus havde bedet,

Fyldtes hans trindtformørkede Hu med Kjækhed og Styrke;

Flux til Alkimedon, Vennen saa troe, han talte saalunde:

        Ei maa du langt fra mig, Alkimedon! Hestene holde!

Bliv mig saa nær, at min Ryg deres prustende Aande fornemmer!

Helme vil Hektor vel knap, forinden han først har besteget

Helten Achilles’s Karm med de fagermankede Heste,

Myrdet os To, og skræmmet paa Flugt Argeiernes Fylker,

Eller og selv forliser sit Liv blandt de forreste Stridsmænd.

        Talt; og til Hjelp Menelaos han flux og Aianterne kaldte:

Hør mig, Argeiiske Drotter! Aianter og du Menelaos!

Lad af de øvrige Mænd de fortrinligste rundt om den Døde

Stande til Værn, for at drive de fiendtlige Rækker tilbage;

Værger dog heller os To, som leve, mod Død og mod Ufærd!

See! hist storme nu frem til den graadforvoldende Kampgang

Hektor og Helten Aineias, de to mandhaftigste Troer.

Dog, i Gudernes Skjød forsand alt dette jo hviler;

Thi vil jeg bruge mit Spyd; for det Øvrige raade Kronion!

        Talt; med et Sving udslynged han flux sit Spyd med det lange

Skaft, og Helten Aretos han traf paa det blankede Rundskjold;

Ei mod Spydet det bøded, thi heelt foer Malmen igjennem,

Bored sig ind gjennem Beltet, og fæsted sig nederst i Bugen.

Som naar den ungdomskraftige Mand med sin hvæssede Øxe

Slaaer Marktyren i Nakken bag Hornene vældig, saa Senen

Heelt bliver hugget igjennem; frem springer da Tyren og styrter;

Saaledes sprang han frem, og segned omkuld; i hans Indvold

Dirrende hang det hvæssede Spær og røved hans Livskraft.

Hektor paastand sit blinkende Spyd mod Automedon kasted,

Dog retud han blikked, og snildt Malmspæret han undveeg,

Bøiende forlænds sin Krop; da fløi den vældige Landse

Over hans Ryg, og planted sig fast i Muldet; dens Dopskoe

Dirred en Stund, dog hvilede snart den mægtige Spydstang.

Nu var de gangne hinanden tillivs med Glavind ihænde,

Hvis Aianterne ei havde skilt de hidsige Kæmper;

Frem gjennem Stimlen de løb, da Landsmandsraabet de hørte;

Da blev Hektor, Aineias og Chromios, Gudernes Lige,

Svart af Rædsel betagne, og trak paastand sig tilbage;

Derfor Aretos i Stikken de lod; spydstungen i Hjertet

Laae han strakt, og Automedon, vild som den stormende Ares,

Spændte hans Plader af Krop, og skreg med hoverende Stemme:

        Nu har mit Hjerte jeg dog lidt Lettelse skaffet i Sorgen

Over Patroklos, skjøndt Manden, jeg vog, mod ham er en Stakkel.

        Knap havde saa han talt, før han slængte den blodige Rustning

Op paa sin Karm, og sprang saa tilvogns, paa Hænder og Fødder

Dryppende vaad af Blod, som naar Løven en Tyr har fortæret.

        Atter en Kamp heel barsk om Patroklos begyndte til megen

Graad og Besvær, thi Athene det var, som Striden oplived.

Ned fra Himlen hun steg, af Zeus Fjernskueren udsendt,

Rask at vække Danaernes Mod, thi hans Sind havde vendt sig.

Ret som naar Zeus udspænder sin purpurne Bue paa Himlen,

Menneskens Børn til et Tegn, som Krig bebuder for Landet,

Eller en Vinter med skingrende Frost, som tidligen standser

Mændenes Dont paa Marken, og ynkelig Qvæget forknytter,

Saadan en purpurstraalende Skye hun hylled omkring sig,

Traadte saa frem blandt Achaiernes Folk, hver Mand at behjerte;

Først dog Atreus’s Søn, den vældige Helt Menelaos,

Som just stod hende næst, hun egged til Daad ved sin Tale;

Phoinix paa Væxten hun lignede grandt og det kraftige Mæle:

        Dig, Menelaos! forsand det bliver en Tort og en Skjændsel,

Vorder den Helt, som fulgte saa troe den stolte Peleide,

Slæbt omkring ved Troernes Muur af hurtige Hunde;

Hold dig nu kjæk, og til Strid ophids vore Kæmper tilhobe!

        Derpaa til Svar hende gav den vældige Helt Menelaos:

Phoinix! bedagede Fader! Ærværdige! Skjenked Athene

Kraft mig saasandt, og yded mig Skjerm mod Spydenes Anfald,

Heller end gjerne jeg traadte da frem, i Kamp for Patroklos

Værget at bruge; hans Død har saa dybt i Hjertet mig grebet,

O men som Ilden ubændig er Hektor af Kraft, med sit Malmspær

Slaaer uophørlig han løs, og Zeus ham Æren forlener.

        Saa han taled. Athene, den lysblaaøiede Jomfrue,

Fryded sig høit, at til hende han helst af samtlige Guder

Vendte sin Bøn; i Skulder og Knæe hun Styrke ham indgav,

Og i hans Bryst hun satte Forvovenhed, ret som en Flues,

Som ihvor tit den fra Menneskets Hud end jages tilbage,

Stikker bestandig paany, thi Menneskets Blod er den lifligt;

Lignende Mod hun ham gjød i det trindtformørkede Hjerte;

Hen til Patroklos han gik, og slynged sin blinkende Landse.

Men i det Troiske Folk var en Mand, som kaldte sig Podes,

Søn af Eetion, tapper og rig; ham hædrede Hektor

Høiest i Folket; den kjæreste Gjæst han var ham ved Gilde;

Ham i Beltet nu traf den Guldhaars Drot Menelaos,

Just som han tog til at flye, og jog ham Malmen i Livet.

Brat han faldt saa det drøned, og Atreus’s Søn Menelaos

Slæbte hans Liig fra Troerne bort til Landsmandsskaren.

Frem for Hektor nu treen Apollon, til Daad ham at vække,

Phainops, Asios’ Søn af Skikkelse lig, hvem han skatted

Meest af de fremmede Mænd, i Abydos han havde sin Hjemstavn

Ham livagtigen lig udbrød Fjernskytten Apollon:

        Hektor! mon nogen Achaier for dig vil ræddes herefter?

Siden du skyer Menelaos; i forrige Tider en kraftløs

Kriger han var, men nu han alene fra Troernes Skare

Slæber et Liig afsted, og din trofaste Ven har han myrdet,

Podes, Eetions Søn, saa gjæv blandt de forreste Stridsmænd.

        Talt; den sorte Bedrøvelsens Skye omhylled ham ganske;

Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste Rækker

Skred; i Veiret da løftede Zeus Aigiden, det blanke

Rigtomqvastede Skjold, og hyllede Skyer om Ida,

Medens han lyned og tordnede høit, og rysted Aigiden;

Troerne undte han Seier, Achaierne slog han med Rædsel.

        Først Boioternes Drot Peneleos tog til at flygte;

Stedse han voved sig længere frem, men øverst i Skuldren

Traf ham et tørnende Spær, og lige til Benet blev Kjødet

Flængt af Polydamas’ Spyd, thi nær han stod, da han kasted.

Frem nu styrtede Hektor, og stak Leitos i Haandled,

Helten Alektryons Søn, og Lysten til Kamp han betog ham;

Brat han veeg med ængsteligt Blik, thi han frygted, at aldrig

Meer han til Kamp vilde due, og mod Troerne bruge sin Landse.

Snelt løb Hektor, Leitos at naae, men saa fik han for Brystet

Lige ved Vorten et Slag af Idomeneus’ Spyd mod sit Pandser,

Brat dog knak det vældige Skaft, og Troerne jubled.

Flux mod Deukalions Søn Idomeneus oppe paa Karmen

Slynged nu Hektor sit Spyd; vel glippede Kastet en Kjende,

Dog — med Meriones var fra det velbebyggede Lyktos

Koiranos dragen i Leding som Væbner og Gangernes Styrer;

Men paa sin Fod var Idomeneus nys fra de toftede Skibe

Vandret til Kampen, og Seier han nu havde Troerne skjenket,

Var ei Koiranos ilet til Hjelp med de hurtige Heste,

Frelse han bragte sin Drot, og mod Jammerens Time ham skjermed,

O men selv han sit Liv for den mordiske Hektor forliste —

Ham i Kjæven ved Øret han traf, saa Spidsen af Landsen

Slog ham Tænderne ind, og skar midtover hans Tunge;

Brat af Vognen han tumled, og slap i det samme sin Tømme,

Ned sig bukked Meriones flux, og tog den med Haanden

Op fra Jorden, og derpaa han saa til Idomeneus talte:

        Brug nu Svøben tilgavns, til du rækker de hurtige Skibe!

Selv du mærker jo grandt, at Seiren Achaierne svigter.

        Talt; og Idomeneus drev de fagermankede Heste

Hjem til de bugede Skibe, thi Skræk var ham falden paa Sindet.

        Klart fornam Menelaos og Aias, den modige Kriger,

Hvordan den skiftende Seier af Zeus blev Troerne tildeelt.

Først tog Aias til Orde, den kneisende Telamonide:

        Ha! nu faaer dog Enhver, om han end er svag paa Forstanden,

Syn for Sagn, at Zeus staaer Troerne bi udi Kampen.

Kommer fra dem et Spyd, saa rammer det, enten en Usling

Svang det, eller en Helt, thi Zeus det styrer i Flugten,

Mens afmægtig til Jord vore Spyd nedfalde tilhobe.

Lad os da gange paa Raad, hvordan vi den faldne Patroklos

Bedst at bjerge formaae, og hvordan vi fra Kampen tilbage

Selv kunne slippe til Fryd for elskede Venner og Landsmænd,

Som med Bedrøvelse stirre herhid i den Troe, at vi ikke

Mægte mod Hektors ubændige Kraft og knusende Hænder

Længer at staae os, men brat maae tye til de tjærede Skibe.

Bare vi eied en Mand, som i Hast med Bud kunde drage

Hen til Achilles, som ventelig knap endnu har den Jammers

Tidende spurgt, at hans elskede Ven er kommen af Dage;

Men i Achaiernes Hær en Slig jeg ikke kan øine,

Mulm tilhyller jo tæt baade Mænd og Heste tilhobe.

Zeus Alfader! udriv Achaiernes Sønner af Mørke

Lad din Himmel sig klare, og und os Brugen af Synet,

Knuus os, siden du saa er tilsinds, men knuus os ved Dagslys!

        Saa han talte; hans Taarer til Ynk Alfader bevæged,

Strax adspredte han Mørket, og Taagen tilbage han stødte,

Frem brød Solen paany, og heelt kom Slaget tilsyne.

Da tiltalede Aias den vældige Helt Menelaos:

        Brug dit speidende Blik, Menelaos! du Gudernes Ætmand!

Om du ilive kan see Antilochos, Sønnen af Nestor;

Byd ham skynde sig alt hvad han kan, og Helten Achilles

Bringe det Bud, at hans kjæreste Ven er kommen af Dage.

        Disse hans Ord adlød den vældige Helt Menelaos;

Bort han gik som en Løve, der hjem sig forføier fra Fægaard,

Naar den omsider er kjed af at strides med Mænd og med Hunde,

Som den udslagene Nat er paafærde, at ei den skal snappe

Bort fra Hjorden det fedeste Nød; frem farer da Løven,

Gridsk paa Kjød, men omsonst, thi fra dristige Hænder imod den

Flyver et Mylr af Spyd, saavelsom af blussende Brande;

Svart for disse, trods alt sit Mod, den ræddes i Hjertet,

Slukøret lakker den hjem, saasnart det begynder at dages.

Saaledes gik fra Patroklos den vældige Helt Menelaos

Bort, heel nødig, af Frygt, at Achaierne, slagne med Rædsel,

Skulde forlade Patroklos’s Liig som Bytte for Fienden.

Dog Meriones først og Aianterne saa han formaned:

        O Aianter! og du Meriones! Drotter af Argos!

Drages nu Alle til Minde, hvor blid den arme Patroklos

Var af Sind mod Enhver, hvor from, huldsalig i Omgang,

Medens han leved, nu Døden og Skjebnen i Vold ham har fanget.

        Talt; da skyndte sig bort den Guldhaars Drot Menelaos;

Rundt han kasted sit Blik, lig Ørnen, om hvem man fortæller,

At den paa Synet er skarpest af Himmelens Fugle tilhobe;

Selv om høit den flyver i Skye, opdager dens Blik dog

Haren, den snelle, som ligger i Lye bag Buskenes Blade,

Ned da slaaer den paastand, og sin Fangst den skiller ved Livet;

Saa Menelaos, du Ætling af Zeus! dine straalende Øine

Rulled saa vide, for mulig etsteds i Skaren af Landsmænd

Sønnen af Nestor at øine, om ellers han end var ilive.

Snart opdaged han denne, som hist paa Valen til Venstre

Flinkt opmuntred og egged til Kamp sit samtlige Mandskab.

Trædende nær udbrød den Guldhaars Drot Menelaos:

        Kom, Antilochos! Ætling af Zeus! kom hid og en Jammers

Tidende hør, som jeg bringer; gid sligt dog aldrig var hændet!

Sagtens forlængst du veed, hvad selv med Øine du skued,

Over Danaernes Folk en Gud nedvælter en Ufærd,

Seier blev Troernes Lod, og dræbt er Achaiernes bedste

Mand, Patroklos, et smerteligt Tab for alle Danaer;

Løb da til Skibene hen, og bring Achilles det Budskab,

Om til sit Skib paastand han hjem vil bjerge det nøgne

Liig, hans Vaaben i Vold er faldne den mordiske Hektor.

        Saa han taled; Antilochos gjøs ved Ordet han hørte.

Ganske som maalløs han stod en Stund, og begge hans Øine

Fyldtes med Taarernes Strøm, og det flydende Mæle forgik ham;

Dog forglemte han ei det Hverv, han fik af Atreiden,

Flux til Laodokos, Svenden saa bold, som i Nærheden kjørte

Hestenes trampende Spand, sine Vaaben han gav, og saa løb han;

Taarerne randt, mens Fødderne snelt ham førte fra Kampplads

Hen til Peleiden Achilles, et drøveligt Bud ham at bringe.

        Ei, Menelaos! dog lysted dit Sind, de Betrængte til Bistand

Her at træde til Kamp paa det Sted, som Antilochos nylig

Havde forladt, de Pyliske Mænd til føleligt Afsavn;

Til deres Hjelp han muntred den herlige Drot Thrasymedes,

Selv derimod tilbage han løb til Helten Patroklos,

Traadte paastand til Aianterne hen, og talte saalunde:

        Hiin har jeg skikket afsted, til de hurtige Snekker at gange,

Hen til Achilles, den Mester i Løb; dog knap han til Kampfærd

Møder, hvor høilig han end paa den ædelig Hektor er opbragt,

Kæmpe med Troerne kan han dog ei, han mangler jo Rustning;

Vi derimod, lad os gange paa Raad, hvordan vi Patroklos

Bedst at bjerge formaae, og hvordan vi selv med det samme

Død og Fordærv undflye under Troernes buldrende Kampgnye!

        Ham gjensvarede Aias, den vældige Telamonide:

Det var fornuftige Ord, du priselig Drot Menelaos!

Du og Meriones flux hans Liig opløfte fra Jorden!

Bærer saa rask fra Kampen det bort, mens begge vi Andre

Slaaes bag Eder med Troernes Mænd og den ædelig Hektor,

Vi som har Mod tilfælleds og Navn, og som tit hos hinanden

Stod tilforn, og kjækt holdt Stand i den skrappeste Kampgang.

        Saa han taled, og Liget de flux opløfted fra Jorden

Høit i Veiret med Kraft; men bag dem Troernes Krigsfolk

Skreg, da de saae Danaiske Mænd bortføre den Faldne.

Frem de styrted som Hunde, naar efter et anskudt Vildsviin

Forud for Jægernes Flok afsted gjennem Skoven de pile;

Rask i Begyndelsen løbe de vel, for Bassen at fælde,

Dog saa saare den vender sig om, i Lid til sin Styrke,

Fare tilbage de strax, og flye til forskjellige Sider;

Saa forfulgte de Troiske Mænd en Stund dem i Flokke,

Brugende flinkt tveoddede Spyd og mægtige Slagsværd,

Men naar Aianterne vendte sig om, og bøde dem Spidsen,

Skifted de Farve paastand, og ei fordristed sig Nogen,

Frem at styrte paany, om Liget en Dyst at forsøge.

        Saaledes bare de Liget afsted med Iver fra Valen

Hen til de bugede Snekker, men bag dem voxte den vilde

Kamp, som Ild, der i Mændenes Bye er pludselig udbrudt,

Om sig griber, og stikker i Brand, saa Husene mindskes

Midt i det lysende Skin, mens Stormen mod Luerne brager;

Saaledes Støien af Heste og spydbevæbnede Kæmper

Lød uafladelig hen ad den Vei, de Bærende ginge.

Ligesom Muler, hvis Lemmer umaadelig Styrke besidde,

Hen ad den knudrede Stie nedslæbe fra Bjerget en Bjelke,

Eller en svær Skibsplanke, og mens de slide sig fremad,

Bliver i Bryst deres Mod udmattet af Sved og af Møie;

Saaledes bare de Liget afsted med Iver, men bag dem

Værged Aianterne kjækt, som en Bakke, der værger mod Vandet,

Tæt bevoxet med Skov, og strækkende vidt sig paa Sletten;

Selv for den mægtige Flods tungtrullende Strømme den dæmmer,

Nøder dem Løbet at skifte, og tvinger dem ud over Sletten,

Bakken de sprænge dog ei, hvor stærkt end Vandene skylle;

Saaledes værged Aianterne kjækt mod de kæmpende Troer,

Som dem forfulgte med Kraft, to Mænd dog fremfor de Andre,

Helten Aineias, Anchises’s Søn, og den straalende Hektor.

Ret som en flyvende Skye af Alliker eller af Stære

Flygter med græsseligt Skrig, saasnart den kommende Glente

Øines i Luften, thi Fuglene smaae den skiller ved Livet,

Saa for Aineias og Hektor de unge Danaiske Kæmper

Flygted i Sværm med græsseligt Skrig, og Kampen forglemte;

Rundt om Graven desuden Achaierne tabte paa Flugten

Prægtige Vaaben i Mængde, og Rast ei Krigerne undtes.