Christian Wilster (1797–1840)

        Saaledes kæmped de hist om det toftforsynede Fartøi;

Men for Achilleus, Mændenes Drot, fremtraadte Patroklos,

Brændende randt hans Graad, lig en mørkthenrislende Kilde,

Som fra et Steengeedsfjeld udgyder sin sortladne Vandstrøm.

Ynk ved Synet Achilles betog, hiin rappe Peleide,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Siig, Patroklos! hvi græder du dog som en liden Smaapige,

Som efter Moderen løber med Bøn, at tages paa Armen.

Klynger i Kjolen sig fast, og vil standse den Ilendes Bortgang,

Stirrende op med grædende Blik, til Glutten hun tager?

Ja paa lignende Viis dine modige Taarer du fælder.

Har Myrmidonernes Folk eller mig du Budskab at bringe?

Eller har særlig du spurgt nogen Tidende hjemme fra Phthia?

Rygtet jo siger forvist, at Menoitios, Sønnen af Aktor,

Og Aiakiden, min Fader, er end blandt Folket ilive,

Hvilke vi bittrest af Alle begræd, ifald de var døde;

Hvad eller jamrer du saa for Argeiernes Skyld, som nu segne

Hist ved de bugede Skibe til Løn for Brøden, de øved?

Tael! fordølg mig det ei, at Begge vi kunne det vide!

        Sukkende dybt gjenmælede du, Vognstrider Patroklos!

Peleus’s Søn, Achilles! Danaernes gjæveste Kæmpe!

Vord dog ikke fortørnet, men svar er Achaiernes Jammer;

Alle de Mænd, som ellers i Kamp beteede sig kjækkest,

Ligge ved Skibene nu, og martres af Stik og af Vunder:

Qvæstet er Tydeus’s Søn, den vældige Helt Diomedes,

Stungen af Spyd er Odysseus og Atreus’s Søn Agamemnon,

Og af en Piil Eurypylos dybt blev saaret i Lænden.

Læger, som snildt sig paa Urter forstaae, har travlt med at hele

Krigernes Saar. Men du, Achilles! urimelig est du!

Aldrig betage mig Harm, lig den, du gjemmer i Brystet!

Ulykkers Helt! hvad Mand vil i kommende Slægter du glæde,

Naar ikke nu fra smædelig Nød du Danaerne frelser?

Ubarmhjertige Mand! Kong Peleus er ikke din Fader,

Thetis er ikke din Moder, dig fødte det blaalige Havdyb,

Eller og svimlende Fjelde, saa haardt er i Barmen dit Hjerte!

Gyser dit Sind maaskee af Grue for et varslende Gudsord?

Har din ærværdige Moder fra Zeus forkyndt dig et saadant,

Vel! saa send i det mindste da mig, og giv mig i Ledtog

Hele dit Folk kanskee jeg et Lys Danaerne vorder.

Giv dernæst mig Forlov at axle din glimrende Rustning

Hændes da turde det vel, at Troerne standsed med Striden,

Holdende mig for dig, og Achaiernes krigsvante Sønner

Aanded i Qviden paany, og vandt lidt Frist med at kæmpe;

Frisk og umindsket er al vor Kraft, kampmødige Stridsmænd

Bort fra Snekker og Telte vi let kan jage til Staden.

        Saaledes trygled Patroklos, men bad forsand som en Daare,

Det var om gruelig Død og Fordærv han selv monne bede.

Dragende tungt et Suk udbrød fodrappen Achilleus:

        Vee mig! Patroklos, du Ætling af Zeus! hvad Ord har du talet?

Ikke mig ængster et varslende Ord, som kom mig for Øre,

Og min ærværdige Moder ei sligt fra Zeus mig forkyndte,

Nei men den piinligste Harme mig gaaer til mit inderste Hjerte,

Naar sig en Mand formaster til Ransmandsdaad mod sin Lige,

Og ham berøver hans hædrende Løn, fordi han har Magten;

Det er den Qval, som mig piner, da Sorg jeg har døiet i Hjertet.

Pigen, hvem selv Achaiernes Folk mig kaared til Kampløn,

Hun, som med Landsen jeg vandt, da jeg hærged en kneisende Borgstad,

Hende mig raned af Haand den mægtige Drot Agamemnon,

Atreus’s Søn, som var jeg forsand en uselig Hjemløs.

Dog, lad fare hvad fordum er skeet, thi ei var det skjelligt,

Vreden at huse bestandig i Sind; jeg loved i Sandhed,

Ikke forinden at mildne min rasende Harme, men først naar

Larmende Gnye og buldrende Kamp mine Skibe sig nærmed.

Spænd da du, Patroklos! min herlige Rustning om Axel,

Led til Kamp Myrmidonernes Folk, hvem Strid er en Gammen,

Siden en sortnende Skye af Troiske Mænd allerede

Vældigen bryder mod Skibene løs, og Argeierne trænges

Hardt mod Strandbredden ned, hvor Plads kun levnes dem liden.

Hele den Troiske Stad er freidigen rykket imod dem,

Fienderne skue jo ei som i forrige Dage min Hjelmrand

Nær deres Fylkninger blinke, men snart forsand de paa Flugten

Havde med Liig Flodsengene fyldt, ifald Agamemnon

Venlig mod mig havde teet sig, nu rundt om Leiren de kæmpe;

Hverken jo raser nu meer, til Værn mod Danaernes Ufærd,

Landsen i Haand paa Tydeus’s Søn, den Helt Diomedes,

Heller ei hører jeg længer den bydende Røst af Atreidens

Hæslige Mund, men vidt gjenlyder den mordiske Hektors

Tordnende Bud til Troernes Mænd, som med jublende Krigsraab

Efter den Seier, de vandt, udbrede sig vidt over Sletten.

Dog, Patroklos! hvorvel det er saa, skal til Skibenes Frelse

Frem du storme med Kraft, at Fienden med blussende Brande

Ei vore Skibe forøder, og røver os Haabet om Hjemfærd.

Hør nu det Ord, som tilsidst jeg har dig at lægge paa Hjertet,

For at du Hæder og Roes mig i fuldeste Maal kan forhverve

Hos det Danaiske Folk, og at hjem til min Vaaning de føre

Atter den deilige Møe, og glimrende Gaver mig skjenke.

Faaer du fra Skibene drevet dem bort, vend hjem! Om endogsaa

Heres Gemal, den tordnende Gud forlener dig Hæder,

Bør du dog ei uden mig til Kamp mod de krigerske Troer

Lade dig egge, thi dette mig blev et Skaar i min Hæder,

Dog, naar du styrter de Troiske Mænd, og af Fryd over Kampen

Jubler, da bør du dog ei mod Ilios føre dit Mandskab,

For at ei Een af den evige Slægt skal ned fra Olympos

Træde mod dig til en Kamp, Fjernskytten Apollon dem elsker.

Vend da tilbage paastand, saasnart du har frelst vore Skibe!

Lad saa de Andre paa Marken kun slaaes saa meget dem lyster!

Gid dog, Zeus Alfader! Apollon og Pallas Athene!

Ingen af Troernes samtlige Mænd, og ingen Argeier

Slap for Døden, og ene vi To blev spared’ ilive,

Ene vi styrted i Gruus da Ilions hellige Ringmuur!

        Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.

Aias bestod ei længer, thi hardt af Spyd blev han kuet,

Zeus’s Beslutning ham voldte den Nød, og de freidige Troers

Kast; heel gruelig klirred den straalende Hjelm om hans Tinding

Ved de mangfoldige Ram; paa den kindbeskjermende Hjelmrem

Faldt der hyppige Slag, og hans venstre Skulder det trætted,

Fast at holde det glimrende Skjold, men ei dog af Pletten

Rokked de Skjoldet omkring ham, skjøndt kraftig de drev deres Landser.

Veiret han drog med megen Besvær, og Sveden ham hagled

Ned ad alle hans Lemmer, ei ringeste Frist til at puste

Blev ham forundt, bestandigen steg den Nød, han var stedt i.

        Siger mig nu, I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale,

Hvordan der først kom Ild paa Achaiernes bugede Skibe.

        Frem stod Hektor mod Aias til Dyst, og sit mægtige Slagsværd

Drev han mod Landsen af Ask; tæt bag den glimtende Malmod

Stangen han hug tværsover, og Aias den Telamonide

Svang omsonst det stumpede Skaft, langt borte til Jorden

Faldt den kobberne Od, og høit den klirred i Faldet.

Aias fornam med Rædsel og Grue i sit mandige Hjerte

Gudernes Værk, at Tordneren Zeus hans Snildhed i Kampfærd

Ganske nu gjorde til Intet, og Troerne Seiren forlened.

Bort han veeg fra Spydenes Ram, da kastede Hine

Brande mod Skibet, og Flammerne strax uslukkelig blussed.

Saa tog Luerne fat i den agtere Stavn, men Achilleus

Slog sig af Harme paa Laar, og talede saa til Patroklos:

        Op! Patroklos, du Ætling af Zeus! du Herre paa Stridsvogn!

Alt jeg skuer den hærgende Ild, som fra Skibene vifter;

Lad dem ei Snekkerne tage, lad ei dem spærre vor Hjemfart!

Rap dig! og spænd dine Vaaben om Krop, mens Folket jeg samler.

        Saa han talte; med straalende Malm Patroklos sig rusted.

Først og fremmest han lagde de deilige Skinner om Smalbeen,

Tæt om Anklerne slutted de fast med sølverne Spænder;

Videre spændte han trindt om sit Bryst den rappe Peleides

Brogede Pandser, der funkled saa blankt som en tindrende Stjerne;

Kasted dernæst over Axel det sølvbenaglede Slagsværd,

Smeddet af Malm, tog Skjoldet paa Arm baade stort og forsvarligt,

Og paa det kraftige Hoved han satte den prægtige Stridshjelm,

Smykket med Hestehaars Svæv, vildt vaiede Busken foroven;

Greb saa tilsidst to dygtige Spyd, og de passed i Næven;

Derimod rørte han ei den bolde Peleions Landse,

Tung, forsvarlig og lang, slet Ingen af alle Danaer

Kunde den magte, Achilles alene forstod at handtere

Landsen af Pelions Ask, den Cheiron foræred hans Fader,

Fældet paa Pelions Top til Ulivssaar for de Tappre.

Hestene bød han Automedon flux for Karmen at spænde,

Næst Achilles, den knusende Helt, ham kjærest af Hjertet,

Da han saa trofast i Kamp holdt Stand trods Fiendernes Trudsel.

Hurtig Automedon kobbled i Aag de vælige Heste

Xanthos og Balios; rapt som Vindene kunde de flyve;

Dem havde Zephyros avlet engang med Harpyen Podarge,

Da ved Okeanos’ rullende Strøm hun græssed paa Engen.

Pedasos bandt han som Tredling i Aag, den dygtige Ganger,

Som fra Eetions Stad var ført af Achilles som Bytte,

Dødelig Hingst, dog jevne den løb et udødeligt Vognspand.

        Rundt fra Telt til Telt iblandt Myrmidonernes Kæmper

Vandred Achilles, og bød dem ruste sig. Glubende Ulve

Ligned de ret, i hvis Bringe der boer umaadeligt Stridsmod;

Har de paa Bjergene revet ihjel den mægtige Kronhjort,

Gridsk de den sluge, og Blod dem rødt neddrypper om Flaben,

Stimle saa strax i en Flok til en mørkthenrislende Kilde,

Og naar med smalstrakt Tunge det sortladne Vand de har labet,

Op da brække de Blodet paastand af det myrdede Krondyr,

Kjækt slaaer Hjertet i Brystet, og stram er Bugen af Mæthed;

Saa fremstyrtede kjækt Myrmidonernes Drotter og Formænd

Rundt om den brave Patroklos, Achilles’s Ledingsbroder;

Selv fremtreen i Mændenes Kreds den gjæve Peleide,

Hidsende Gangernes Mod og de skjoldbevæbnede Kæmper.

        Femti Seilere stor var den Flaade, som stævned mod Troia,

Ført af Achilles, den Yndling af Zeus; paa hver af de femti

Var der ombord halvhundrede Mænd, som sade paa Roertoft.

Fem Hærdrotter han havde sig valgt, til hvem han med Tryghed

Satte sin Lid, men selv som øverste Herre han raaded.

Een af Fylkerne førte Menesthios, Helten med broget

Pandser, en Søn af Spercheios, den regnopsvulmede Bjergstrøm;

Ham havde Peleus’s Datter, den deilige Viv Polydora,

Født med den stærke Spercheios, en Gud omfavned en Qvinde,

Men som hans Fader blev Boros dog nævnt, Perieres’s Arving,

Offentlig fæsted han hende til Viv med utallige Gaver.

Drot for den anden af Fylkerne var Eudoros, den kjække

Jomfrusøn; Polymele, den yndig dandsende Pige,

Datter af Phylas, ham bar; den kraftige Argosbetvinger

Tændtes af Elskov engang paa den Guldpiilskydende Jagtmøes

Artemis’ Fest, da hun svang sig i Dands blandt syngende Piger;

Flux den hulde Hermeias Høiloftet besteg, og i Løndom

Krysted han Pigen i Favn; hun bar ham Eudoros, en deilig

Søn, baade rap tilbeens og dygtig i Kamp som den Bedste.

Dog da Forløsningsgudinden Eileithya havde for Lyset

Bragt den livsalige Dreng, og han skued det straalende Solskin,

Hjem da førte den vældige Helt Aktoriden Echekles

Hende som Brud til sin Borg; rig Skjenk det Beileren kosted.

Men den bedagede Phylas optugtede Drengen, og gav ham

Pleie saa kjærlig og øm, som var det hans kjødelig Arving.

Over den tredie Fylke var sat den gjæve Peisandros,

Maimalos’ Søn, sin Landse han svang saa dygtig som Nogen

Blandt Myrmidonernes Folk, næstefter Achilles’s Stridsven.

Over den fjerde befoel Vognhelten den aldrende Phoinix,

Endelig over den femte Alkimedon, Søn af Laerkes.

Men da Peleiden Achil havde snildt til Kampen sit Mandskab

Stillet med Høvdinger op, da talte han djervt til dem Alle:

        Nu, Myrmidoner! forgjetter mig ei de vældige Trudsler,

Dem I mod Troernes Folk lod ofte ved Skibene falde

Alt i Fortørnelsens Stund, da I lasted mig Alle tilhobe:

Barske Peleide! dig died forvist med Galde din Moder,

Grusomme! du som med Tvang dine Mænd ved Skibene holder.

Lader os heller paastand med de havbefarende Snekker

Drage til Hjemmet, da Vreden saa streng dig er falden paa Sindet!

Saa I mumlede jevnlig i Kreds, men nu er den kommen,

Kampens den svare Bedrift, hvorefter I tørsted saalænge;

Hver som i Hjertet har Mod, nu kjækt med Troerne kæmpe

        Saa han taled, og Kraft og Mod hos dem Alle han vakte;

Tættere sammen ved Konningens Ord sig Fylkerne slutted.

Ret som naar Mureren fuger i Lag tæt Stenen paa Stenen,

Reisende Muur til en Borg, til Læe mod de voldsomme Storme,

Saa mod hinanden nu Hjelme og buklede Skjolde sig fuged;

Skjold sig støtted mod Skjold, mod Hjelm Hjelm, Kæmpe mod Kæmpe;

Rørte de Hovedet blot, da stødte de buskede Hjelme

Sammen med glimtende Kegler, saa tæt ved hinanden de stode.

Fremmest i Skaren til Strid gik to velpandsrede Kæmper,

Helten Patroklos med samt Automedon; Begge det lysted,

Forrest i Mændenes Flok til Kampen at gaae; men Achilleus

Ind i sit Telt sig begav, og aabnede Laaget paa Kisten,

Smuk og beslagen med Kunst; den sølverfodede Thetis

Gav ham den med, at bringe paa Skib, fuldpakket med Kjortler,

Kapper, som lune mod Blæst, og flossede Løibænkstæpper.

Gjemt i denne der laae et kosteligt Bæger, af hvilket

Ingen foruden han selv den blussende Viin havde drukket,

Aldrig til Guder, undtagen til Zeus, han deraf havde offret.

Frem af Kisten han Bægeret tog, og med Svovl han det blanked

Først, i klarthenrindende Vand han skylled det dernæst,

Tvætted saa Hænderne selv, og skjenkede Vinen den røde;

Midt i den hegnede Gaard han saa bad og stænkede Vinen,

Vendende Øiet mod Himlen, og Lyneren Zeus ham bemærked:

        Zeus! Dodoniske Hersker, Pelasgiske! Gud i det Fjerne!

Drot i det barske Dodona, hvor Sellerne boe, som forkynde

Sandsagn fra dig; ei Foden de toe, og paa Jorden de sove;

Har du saasandt engang bønhørt min bedende Stemme,

Mig du hædred, og tugtede svart Achaiernes Krigsfolk,

O saalunde du atter nu høre den Bøn, som jeg beder:

Vel forbliver jeg selv ved Skibenes Stade tilbage,

Men jeg har skikket en Ven med en Flok af de troe Myrmidoner

Ud til Kamp; vidtskuende Zeus! lad Seier ham times!

Styrk i Barmen hans Mod, at klart det vorder for Hektor,

Enten min Ven paa Kamp sig forstaaer, om end han er ene,

Eller hans knusende Hænder kun da kan rasende Kraftslag

Slaae, naar selv jeg Følge ham gjør i den vildene Stridsfærd.

Dog, naar fra Skibene bort han har drevet det larmende Kampgnye,

Lad i Behold da hjem til de hurtige Snekker ham vende

Baade med alle hans Vaaben og alle hans Haandmængskæmper!

        Bedende talte han saa, ham hørte den vise Kronion.

Eet Alfader dog hiin kun gav, det Andet han nægted,

Gav ham fra Skibene bort den buldrende Kamp at fordrive,

Nægted ham atter fra Slag i Behold at komme tilbage.

Da nu Peleiden med Bøn havde offret til Fader Kronion,

Gik han tilbage til Teltet, og gjemte sit Bæger i Kisten,

Treen saa af Teltet, og stilled sig der; endnu han bestandig

Saae med Lyst paa Danaernes Kamp med de modige Troer.

        Væbnede Alle til Strid, i Hob med den kjække Patroklos,

Brøde de op, mod Troernes Mænd sig freidig at styrte.

Flux de strømmede frem, lig Vesper, der sværme paa Alvei,

Naar, som det pleier at skee, en Flok balstyrige Drenge

Egger til Vrede dem op paa den Vei, ved hvilken de bygge,

Ret som Tosser forsand, thi Mangfoldige volde de Pine;

Ja, om endog veivandrende Mand uforvarende kommer

Nær, og i Røre dem bringer, da flyve de kjækt og behjertet

Frem af Reden hver evige En, om Ynglen at værne.

Lignende Kjækhed og Mod Myrmidonernes Hjerte besjeled,

Da de fra Skibene drog; høit larmed det gjaldende Kampskrig.

Derpaa Patroklos med lydelig Røst tilraabte sit Mandskab:

        Nu, Myrmidoner! Peleiden Achils udkaarede Kæmper!

Teer Eder nu som Mænd, og tænker paa stormende Angreb!

At vi kan hædre Peleiden, som blandt Argeierne alle

Selv er den tappreste Mand, og eier de tappreste Svende,

Og at Atreiden, den mægtige Drot Agamemnon, kan lære,

Hvad han forbrød, da han haaned Achaiernes gjæveste Kæmpe.

        Saa han taled, og Kraft og Mod hos dem Alle han vakte.

Tykt mod Troerne stormed de løs, og Achaiernes Kampraab

Dønned med frygteligt Gjald tilbage fra Skibene rundtom.

Men da nu Troerne saae den kraftige Søn af Menoitios,

Baade ham selv og hans Væbner i Rustningens glimrende Plader,

Rystedes Hjerterne svart, og Fylkerne bragtes i Røre,

Saasom de bildte sig ind, at alt den rappe Peleide

Havde forvundet sin Harm, og bøiet sin Hu til Forsoning;

Ængstelig løb deres Blik, at søge mod Døden en Tilflugt.

        Først udsendte Patroklos af Haand sin lynende Landse

Midt i Stimlen, hvor tykkest den stod om den agtere Stavn af

Protesilaos’s Skib, den modbesjelede Høvdings;

Brat Pyraichmes han traf, som Paioniske Stridsvognskæmper

Havde fra Amydon ført, hvor Axios flyder, den brede,

Og i den høire Skulder han ramte ham; baglænds i Støvet

Styrted han ned med et Brøl, og flux de Paioniske Svende

Tog til at løbe, thi Skræk indjog Patroklos dem Alle,

Da han til Jord nedslog deres Drot, den fortrinlige Kriger.

Bort fra Skibene Stimlen han drev, og Branden han slukte.

Halvopbrændt laae Snekken nu der; med usigelig Larmen

Flygtede Troerne bort, og mellem de bugede Skibe

Strømmed Danaerne frem, ei standsed Forvirringens Bulder.

Ret som naar Lynildslyngeren Zeus adspreder den tykke

Rugende Skye fra det mægtige Bjergs fremstikkende Tinder,

Hvert et Næs, hver kneisende Pynt, hver Klippefordybning

Sees da klart, og Himmelens Blaae frembryder saa vide,

Saa Danaerne aanded en Kjende paany, da de Branden

Havde fra Skibene drevet, dog Rast ei Krigerne undtes,

Thi for Achaiernes stridbare Mænd endnu ikke flygted

Troerne bort i Forvirringens Hui fra de tjærede Skibe,

End de værged sig bravt, skjøndt Nøden dem tvang til at vige.

        Mand slog Mand i standende Strid, da Kampen sig spredte.

Først af Achaiernes Drotter den kraftige Søn af Menoitios

Helten Areilykos traf, som vendte sig just for at flygte,

Dybt i Laaret med Spyd, og heelt løb Malmen igjennem;

Benet blev splintret af Spydet i Qvag, og til Jorden han næsgruus

Styrtede ned; saa ramte den stridbare Helt Menelaos

Thoas, hvis Bryst var blottet for Skjold, og gav ham sin Helsot.

Phyleus’s Søn oppassede snildt Amphiklos i Farten,

Strakte sig frem, og stak ham i Læg, hvor Musklerne ligge

Tykkest i Knude paa Menneskets Been; det hvæssede Malmspær

Skar ham Senerne sønder, og Mulm omhylled hans Øine.

Nestors Sønner var med: Antilochos traf med sit skarpe

Spyd Atymnios; Kobberets Od blev boret i Lysken;

Ned han faldt for Antilochos’ Fod, men Maris med Landsen

Styrtede frem, og foer ham tillivs, af Harm for sin Broder,

Springende over hans Liig, men den herlige Helt Thrasymedes

Kom ham i Forkjøb forinden, og ei han glipped, thi Skuldren

Ramte han brat; af hans øvere Arm den flængende Spydsod

Huden fra Musklerne rev, brød ind, og splintrede Benet;

Brat han faldt, saa det drøned, og Mulm omhylled hans Øine.

Saaledes bleve de Begge af to mandhaftige Brødre

Sendte til Mørkhedens Land, Sarpedons fortrinlige Svende,

Spydkampdygtige Mænd, Amisodaros hedd’ deres Fader,

Han som Utysket Chimaira til Manges Fordærv havde fostret.

        Aias, Oileus’s Søn, sprang frem, og greb Kleobulos,

Just som han snubled i Trængslen; paastand han ødte hans Livskraft,

Tværs over Halsen han hug med sit vældighjaltede Slagsværd,

Varm blev Klingen af rygende Blod, og trindt om hans Øine

Leired sig brat den blaalige Død og den mægtige Skjebne.

Frem mod hinanden Peneleos foer og Lykon; med Landsen

Feiled hinanden de vel, og kastede Begge forgjeves,

Dog saa foer de med Sværdene løs, og Lykon i Spolen

Ramte den haaromflagrede Hjelm, dog oppe ved Hæftet

Sprang Sværdbladet, og flux Peneleos nedenfor Øret

Traf hans Hals, dybt Glavindet beed, saa Huden alene

Holdt det dinglede Hoved, og Lemmerne segned af Vanmagt.

Rapt Meriones løb, og ind han Akamas hented,

Just som sin Vogn han besteg, og i høire Skulder han stak ham;

Ned af Karmen han faldt, og Mulm omtaaged hans Øine.

Ogsaa Idomeneus svang sit Spyd, og i Munden han ramte

Erymas; Kobberets Od foer ind, og nedenfor Hjernen

Kom den tilsyne; de hvidlige Been den splintred istykker,

Tænderne rykkedes op, med Blod sig fyldte hans Øine,

Og da han greb efter Veir, sprang Blod af Munden og Næsen

Ud, og paastand i sin sortnende Skye indhylled ham Døden.

Disse Danaernes Drotter nedstyrtede hver sin Krigsmand.

        Ret som naar glubende Ulve gaae løs paa Lam eller Smaakid;

Lumsk de snappe dem bort, naar omkring de paa Bjergene trippe,

Skilte fra Flokken ved Hyrdens Uagtsomhed; Ulvene see det

Aldrig saasnart, før flux de modløse Stakler de myrde;

Saa Danaerne brød mod Troerne løs, som nu tænkte

Kuns paa den støiende Flugt, og glemte det stormende Angreb.

        Aias, den Høie, bestandig den malmompandsrede Hektor

Søgte med Spydet at lange, men han, forfaren i Stridsfærd,

Skjermet om mægtige Hærder med Skjold af det tykkeste Tyrskind,

Lyttede varsomt til Pilenes Hviin og til Spydenes Susen;

Vel fornam han, hvorhen den skiftende Seier nu heldte,

Dog endda han tøved, og frelste de trofaste Svende.

Som naar der drager en Skye ad Himmelen hen fra Olympos,

Alt som Luften var klarest, naar Zeus udspænder et Stormveir,

Saaledes drog de fra Skibene bort med Skrig og med Rædsel;

Uden al Skik over Graven de foer; vel Gangerne rappe

Førte den pandsrede Hektor afsted, men Folket i Stikken

Blev, heel nødig, tilbage dem holdt den kastede Vandgrav.

Stridskarmtrækkende Heste nu lod i Graven tilbage

Mangen en Høvdingevogn, hvis Stang blev knækket i Spidsen;

Efter dem styrted Patroklos, og djervt han Danaerne muntred,

Troerne vilde han ilde; med Skrig og med Støien de fyldte

Hver en Vei, da de splittedes ad, høit hvirvlede Støven

Op under Skye, og i langstrakt Fart heelhovede Heste

Løb fra Skibene bort og fra Teltene, henad mod Staden;

Men hvor Patroklos nu saae, at Forvirringens Stimmel var tykkest,

Did han styred med Raab; fra Karm Stridsmændene næsgruus

Styrtede ned under Axlen, og Vognene vælted med Bragen.

Men over Graven saa let hensprang de vælige Heste,

Født’ af udødeligt Kuld, dem Guder forærede Peleus,

Pilende rask afsted; hans Sind ham hidsed mod Hektor,

Ham han vilde tillivs, men skrapt løb Gangerne med ham.

        Som naar den taageformørkede Jord af stormfulde Skyer

Trykkes en Efteraarsdag, naar Zeus det styrtende Regnskyl

Øser fra Skye, fortørnet, til Straf for Menneskens Udaad,

Naar efter krogede Love paa Thing de dømme med Magtsprog,

Stødende Retten tilside, om Gudernes Hevn ubekymred’;

Høit da bovne tilhobe de rullende Floder af Regnvand;

Skrinter fra Fjeldene rives da løs af de skyllende Strømme,

Som i det blaalige Hav med frygtelig Brusen sig styrte

Ned over Bjergene brat, saa Menneskens Gjerning forødes,

Saa med brusende Fart afsted løb Troernes Heste.

Aldrig saasnart fik Patroklos afskaaret de nærmeste Fylker,

Før han ad Flaaden dem drev tilbage den Vei de var komne,

Ingen til Byen undslippe han lod, hvorhen de sig ønsked,

Men mellem Floden, den kneisende Muur og de bugede Skibe

Hug han for Fode dem ned, og Bod for Mange han vandt sig.

Pronoos var nu den Første, hvem Helten med blinkende Landse

Traf, da hans Bryst var blottet for Skjold, og gav ham sin Helsot,

Brat han faldt, saa det drøned, og Thestor, en Søn af Enops,

Gjaldt det følgende Stød; han sad paa en stadselig Vognstol

Heel forkrøben og mod i Hu; af Hænderne slap han

Tømmerne brat; frem treen saa Patroklos, og ind i den høire

Kjæve han Landsen han stak, og jog den gjennem hans Tænder,

Trak ham saa ud over Fjælen med Spydskaft. Som naar en Fisker,

Siddende ude paa Pynten af Fjeld, en umaadelig Strandfisk

Haler fra Dybet iland med sin Snor og blinkende Malmkrog,

Saa med sit blinkende Spyd han den Rallende letted af Sædet,

Kasted paa Ansigt ham ned, og Livet forgik ham i Faldet.

Men Erylaos, som styrtede frem, han flux med en Kampsteen

Midt paa Hovedet traf, saa tværsigjennem det flaktes

Under den holdige Hjelm, til Jorden han styrtede næsgruus

Ned, og den livopslugende Død udbredte sig trindt ham.

Derpaa han Erymas vog og Amphoteros, dernæst Epaltes,

Echios, Pyris med samt Tlepolemos, Søn af Damastor,

Endelig Ipheus, Euippos og Argeas’ Søn Polymelos,

Disse tilhobe til Jorden han styrtede, En efter Anden.

        Men da Sarpedon nu saae sine brynieblottede Svende

Segne saa svart for Patroklos, hiin kraftige Søn af Menoitios,

Skjændte han lydt paa sin herlige Flok af Lykiske Stridsmænd:

Lykier! blues! hvor flygter I hen? nu flinkt I mig kæmpe!

Selv hiin Mand jeg mig agter tillivs, for rigtig at vide,

Hvo han er, som huserer saa stærkt, og har megen Ulempe

Troerne voldt, alt slog han til Jord mangfoldige Brave.

        Talt; og i Rustningens Plader til Jord nedsprang han af Stridskarm.

Ned foer ogsaa Patroklos af Vogn, saasnart han ham øined;

Ret som med krogede Kløer et Par krumnæbbede Gribbe

Hugges med frygteligt Skrig paa en høitfremragende Fjeldtop,

Saaledes skrege de høit, da de styrtede løs mod hinanden.

        Ynk ved Synet betog hiin Søn af den snedige Kronos;

Flux til Here sin Søster og Viv saalunde han talte:

        Vee mig ifald beskikket det blev min elskte Sarpedon,

Livet i Kamp at forlise mod Menoitiaden Patroklos

Deelt er forsand mit Hjertes Begjær i min grublende Tanke,

Om fra den graadforvoldende Kamp jeg ud ham skal rive,

Og til det frugtbare Lykierland ham levende bringe,

Eller jeg nu for Patroklos’s Haand skal lade ham falde.

        Ham gjensvarede Here, den qvieøiede Drotning:

Skrækindjagende Zeus! hvor sært dog lyder din Tale!

Manden af dødelig Æt, hvis Skjebne forlængst er berammet,

Ham paany nu frelse du vil fra den hylende Kampdød?

Gjør det! men visselig ei vi Guder vil prise din Idræt.

Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte!

Hvis Sarpedon du hjem til sin Borg nu levende sender,

Vel! saa betænk, om mangen en Gud da ei vil forlange,

Bort fra den vældige Kamp sin Søn til Hjemmet at sende;

Med udi Striden om Priamos’ Stad der færdes jo mange

Sønner af Guder, og disse til frygtelig Harm du vil egge.

Men naar han virkelig er dig saa kjær, og du ynkes i Hjertet,

Lad ham da kun i drabelig Dyst gaae Døden imøde,

Segnende hen for Patroklos’s Haand, hiin Søn af Menoitios;

Men naar saa Livet og Livsens Veir forlader den Faldne,

Skik da den qvægende Søvn og Døden, at bort de ham bære,

Indtil de komme til Lykiens Land, der sig strækker saa vide;

Der skal Venner og Brødre ham stede til Jord, og paa Gravhøi

Reise ham Bautasteen, den Hæder, som times de Døde.

        Talt; hendes Raad adlød hiin Guders og Menneskers Fader.

Blodige Draaber fra Himlen han ned lod regne paa Jorden,

Sønnen at hædre, som snart for Patroklos’s Haand skulde falde

Hist paa den Troiske Muldjordsmark, langt borte fra Hjemmet.

        Men da de skridende frem hinanden var traadt under Øine,

Traf Patroklos paastand den priselig Helt Thrasymelos,

Drotten Sarpedons fortrinlige Svend, behjertet og trofast;

Nederst i Bugen han Spydet ham stak, og gav ham sin Helsot.

Frem nu styrted Sarpedon, og slynged sin blinkende Landse,

Kastet ham glipped forsand, men Gangeren Pedasos jog han

Spydet i høire Bov, med et Støn opgav den sin Aande,

Brølende styrted i Støvet den ned, bort Livet var fløiet.

Brat fra hinanden Stanghestene sprang, og det knaged i Aaget,

Medens i Vildrede Tømmerne kom, da Tredlingen styrted;

Dog Automedon hitted paa Raad, den Landseberømte,

Trak fra den fyldige Lænd sit Sværd med den mægtige Klinge,

Hug fra Linen saa flux den Styrtede løs, og det frugted,

Gangerne rykked mod Stang, og trak i de rettede Skagler.

        Begge paany foer frem, optændt’ af nagende Fiendskab;

Dog, Sarpedon ham feiled igjen med den blinkende Landse,

Spydsodden foer Patroklos forbi hen over hans venstre

Skulder, og rørte ham ei, da svang Patroklos sin Landse,

Og af hans Haand forgjeves ei fløi hans Spær, thi det ramte

Lige hvor Hjertet saa fast omspændes af Mellemgulvsnættet.

Brat han faldt, som naar Egen og Sølverpoppelen falder,

Eller den kneisende Gran, som Huggerne oppe paa Bjerget

Fælde med skærpede Øxer til Tømmer og Mast til et Fartøi,

Saaledes laae han paa Jorden ved Vognen og Gangerne henstrakt,

Knuged med Haand det blodige Støv, og gnidsled med Tænder.

Som naar en Løve paa Hjorden gaaer løs, og myrder en fyrig

Tyr, som kjæk gaaer om blandt dorskfremvraltende Qvier,

Brølende mister den Livet for Løvens opspilede Kjæver;

Saaledes fnøs i Døden de Lykiske Skjoldmænds Konning,

Stungen ihjel af Patroklos, og kaldte med Navn paa sin Stridsven:

        Glaukos! min Ven! behjertede Helt! nu bør du tilvisse

Flinkt handtere dit Spyd, og freidig i Striden betee dig;

Kampen den beeske du ønske dig nu, saasandt du har Mandsmod!

Først opflinke du ivrig hver Drot for Lykiens Kæmper,

Gak omkring til dem Alle, og byd dem slaae for Sarpedon!

Træd saa selv til Kamp med dit Spyd til Værn for mit Legem.

Vorde jeg vil dig forsand til Spee og Skjændsel i Fremtid

Gjennem de løbende Dage, hvis nu Achaiernes Sønner

Fange min Rustning i Vold, der jeg faldt ved Skibenes Stade;

Hold dig nu kjæk, og til Strid ophids vore Kæmper tilhobe!

        Altsom han mælede saa, tilhylled den sluttende Død ham

Øiet og Næsen; Patroklos sin Hæl ham satte paa Brystbeen,

Trak ham Spydet af Liv, og hans Hjertekjød fulgte med Spydet,

Og som han Odden uddrog, rev Sjelen han ud med det samme,

Men Myrmidonerne holdt hiins prustende Heste tilbage,

Som deres Vei vilde løbe, da Herrerne mangled paa Stridskarm.

        Glaukos paa Sind faldt Sorgen saa tung ved den Døendes Stemme,

Dybt det skar ham i Hjertet, at ei han mægted at hjelpe;

Armen han klemte med Haand, thi stærkt ham piinte den Vunde,

Teukros med Pilen ham slog, da frem han stormed til Angreb,

Oppe fra Muren, at skjerme mod Nød Stalbrødrenes Skare;

Derfor med Bøn anraabte han lydt Fjernskytten Apollon:

        Hør mig, o Gud! hvad enten du est i Lykiens Frugtland

Eller i Troia, thi allestedsfra formaaer du at høre

Manden i Vaande bestedt, som jeg nu bestedes i Vaande,

Jeg som fik dette rædsomme Saar; de skærende Smerter

Jage mig stingende gjennem min Arm, og Blodet vil ikke

Standse sit Løb; min Skulder saa tung mig er vorden af Saaret,

Landsen mig vakler i Haand, og til Kamp med fiendtlige Krigsfolk

Duer jeg ikke; Sarpedon er død, den boldeste Kæmpe,

Avlet af Zeus, men Faderen ei beskjermer sin Afkom.

Staae mig da bi, min Gud! helbred denne mægtige Vunde!

Dys de piinlige Smerter i Søvn, og Kræfter forund mig!

At jeg kan muntre de Lykiske Mænd, og dem vække til Stridsfærd,

Og at jeg selv kan træde til Kamp for det livløse Legem.

        Bedende talte han saa, og blev hørt af Phoibos Apollon.

Flux han Smerterne dulmed, og standsede Blodet, som pibled

Sort af det rædsomme Saar, og Mod i Brystet han gjød ham.

Glaukos sig frydede høit, saasnart han fornam i sit Hjerte

Grandt, at hans Bøn saa hurtig var hørt af den mægtige Guddom.

Først opflinked han ivrig hver Drot for Lykiens Kæmper,

Gik omkring til dem Alle, og bød dem slaae for Sarpedon,

Derpaa han foer til Troerne hen med ilende Langskridt,

Hen til Polydamas, Panthoos’ Søn, og den Ædling Agenor,

Hen til Aineias og hen til den malmompandsrede Hektor,

Trædende nær med bevingede Ord saalunde han talte:

        Hektor! forsand du glemmer jo reent dine Ledtogskæmper,

Hvilke fra Vennerne fjernt og fjernt fra Fædrenelandet

Livet maae lade for dig, og ei du bringer dem Bistand;

Falden er alt Sarpedon, hiin Drot for de Lykiske Skjoldmænd,

Han, som værned om Lykiens Land med Kraft og med Lovbud,

Ham har den kobberne Ares nu dræbt med Patroklos’s Landse.

Venner! o kommer da hid til Hjelp, og harmes i Sjelen!

Lad Myrmidonernes Folk dog ei aftrække hans Rustning,

Eller hans Liig skamskjænde til Hevn for de faldne Danaer,

Dem vi med Spydene vog i Kamp ved de hurtige Skibe!

        Saa han taled, og Troerne greb fra Isse til Fodsaal

Svar og ulidelig Sorg, thi Staden han var til en Støtte,

Skjøndt han var kommen fra Udland, men talrige Skarer i Ledtog

Drog med ham, og i Kampen han selv var kjæk som den Bedste.

Hidsige ginge de løs paa Danaerne, Hektor i Spidsen,

Sorgomspændt for Sarpedon, men Menoitiaden Patroklos,

Hiint mandhaftige Hjerte, til Strid Achaierne hidsed,

Og til Aianterne talte han først, kamplystne de var alt:

        Nu, Aianter! med Fienden at slaaes en Gammen Jer være!

Kjække som altid I var blandt Mænd, ja muligen mere.

Falden er Manden, som først bestormed Achaiernes Jordvold,

Helten Sarpedon; o kunde vi nu skamskænde hans Legem,

Trække hans Rustning af Skulder, og slaae med det grusomme Kobber

En eller Anden af Vennernes Flok, som træde til Forsvar!

        Saa han taled, og rede til Værn alt længe de vare.

Men da saa Hærenes Fylker var sluttede tæt til hverandre,

Troias og Lykiens Mænd, Achaier med samt Myrmidoner,

Foer paa hinanden de løs, om Liget en Dyst at forsøge,

Vildt lød Skriget, og Vaabnene høit om Mændene klirred.

Over den heftige Kamp drog Zeus et grueligt Natmulm,

Stridens Besvær om hans elskede Søn skulde gruelig være.

Først for Troerne veeg blankøiede Mænd af Achaia,

Ramt blev Helten Epeigeus, en Søn af Agakles den bolde,

Ikke den vaageste just iblandt Myrmidonernes Kæmper;

Drot i Budeion, den folkrige Stad, han tilforn havde været,

Men da sin kjødelig Fætter han Ulivssaar havde givet,

Tyede til Peleus han hen og den sølverfodede Thetis.

Disse ham skikked paa Tog med Achilles, den knusende Kæmpe,

Hen til Ilions hestrige Mark til Kamp imod Troer.

Som han nu rørte ved Liget, da traf den straalende Hektor

Flux med en Steen hans Hoved, saa tværsigjennem det flaktes

Under den holdige Hjelm; brat ned over Liget han næsgruus

Faldt, og den livopslugende Død udbredte sig trindt ham.

Sorg Patroklos betog, da han saae Stalbroderen segne,

Gjennem de forreste Kæmper han stormede, hurtig som Falken,

Naar den forfølger en Flok af Alliker eller af Stære,

Saaledes stormed du frem, Patroklos! du Herre paa Stridsvogn!

Harmoptændt for din Ven, mod Troias og Lykiens Krigsfolk,

Og Sthenelaos, en Søn af Ithaimenes, gav han i Nakken

Flux et Slag med en Steen, som heelt skar Senerne over;

Brat Forkæmperne veeg, ja selv den straalende Hektor.

Ligesaa langt omtrent, som et Kast kan naae med et Haandspyd,

Hvilket en Mand af yderste Magt udslynger i Kampleeg,

Eller for Alvor i Strid, hvor det gjælder de mordiske Fiender,

Ligesaa langt veeg Troernes Mænd, af Achaierne trængte.

Først nu Glaukos sig vendte, hiin Drot for de Lykiske Skjoldmænd,

Snelt omkring, og den modige Helt Bathykles han dræbte,

Som var en Søn af Chalkon, sin Gaard han eied i Hellas,

Rig som faa Myrmidoner paa Liggendefæe og paa Boskab.

Just som han Glaukos i Løb indhentede, dreied sig denne

Pludselig om, og stak Spydsodden ham midt ind i Brystet;

Brat han faldt saa det drøned, og svart det Achaierne smerted,

Da den Behjertede faldt, men Troerne fryded sig høilig;

Trindt om den Faldne de stimled, men ei Achaierne glemte,

Kraften at bruge, thi vældigen løs mod Fienden de styrted.

Derpaa Meriones vog en velbepandsret og vovsom

Mand fra Troia, ved Navn Laogonos, Søn af Onetor,

Zeus den Idaiskes Præst, som en Gud høiagtet i Folket;

Ham i Kjæven og Øret han traf, paa Stedet hans Livsaand

Ud af Lemmerne foer, og Mulm omhylled ham rædsomt.

Men mod Meriones slynged paastand Aineias sit Malmspyd,

Haabende vist ham at ramme, som skjult bag Skjoldet han fremskred,

Dog retud han blikked, og snildt Malmspæret han undveeg,

Bøiende forlænds sin Krop, da fløi den vældige Landse

Over hans Ryg, og planted sig fast i Muldet; dens Dopskoe

Dirred en Stund, dog hvilede snart den mægtige Spydstang;

Bævrende foer den forbi, og i Muld sig fæsted den blanke

Od, af Aineias’s senede Haand var den fløien forgjeves;

Bister da blev Aineias i Hu, og talte saalunde:

        Flink, Meriones! est du til Dands, nær havde mit Spyd dog

Bragt dig for evig til Roe, ifald det saasandt havde ramt dig.

        Ham Meriones svared igjen, den Landsberømte:

Haardt, Aineias! det falde dig vil, hvorvel du est tapper,

Hver Mands Kraft at betvinge, som gaaer dig i Striden imøde;

Thi ogsaa du vel sagtens til dødelig Mand blev baaren.

Kunde jeg gjennem dit Liv dig stinge min skærpede Spydsod,

Snarlig forsand, uagtet du est mandhaftig og haandstærk,

Gav du da Hæderen mig, og din Sjel Hesttumleren Hades.

        Saa han taled, da skjændte den mandige Søn af Menoitios:

Hvi, Meriones! snakker du saa, da Mod du besidder?

Ei vil Troernes Kæmper, min Ven! for stiklende Mundsveir

Rømme fra Liget, men først naar en Hob er kastet til Jorden.

Kamp afgjøres med Armen, med Ord fuldbringer man Raadslag,

Ei har vi Skvalder behov, her gjælder det tappert at stride.

        Talt; saa gik han foran, ham fulgte den herlige Kæmpe.

Som naar et buldrende Drøn af Mænd, der er ude paa Skovhugst,

Vækkes i Bjergenes Dal, og vidt i det Fjerne det høres,

Saadant et Bulder og Brag fra den vidthen veibare Jordbund

Lød af Malm og af Læder og velforarbeidede Skjolde,

Altsom de ramtes af Sværd og af dobbeltoddede Landser.

Ei skulde selv hans nøieste Ven den Ædling Sarpedon

Nu gjenkjendt, som han laae med Blod, med Støv og med Pile

Trindt bedækket fra Hovedet ned til yderste Fodsaal.

Rundtom den Faldne bestandig de stimlede, retsom naar Fluer

Flokkes i surrende Sværm om Sødmelsbøtter i Fæstald,

Naar først Vaaren er kommen, og Melken i Spandene flyder,

Saa de stimled om Liget i Flok; ei vendte Kronion

Bort sit funklende Blik fra den hidsige Kamp, men bestandig

Skued han ned paa Mændenes Færd, og i Tanker fordybet

Grubled han over Patroklos’s Død, tvivlraadig i Sindet,

Enten nu der paastand, hvor om Helten den bolde Sarpedon

Kæmperne fristed en drabelig Dyst, den straalende Hektor

Skulde ham fælde med Spyd, og af Skuldrene trække hans Rustning,

Eller om Kampens Besvær for Fleer han skulde forøge.

Men da paa dette han grunded i Sind, det tyktes ham tjenligst,

At den behjertede Helt, hiin Ven af Peleiden Achilleus,

Drev de Troiske Mænd og den malmompandsrede Hektor

Atter tilbage til Byen, og slog heel Mange tildøde.

Først afkræftende Skræk indjog han Hektor i Barmen;

Op paa Vognen han sprang, og flygted, og bød sine Landsmænd

Flye, thi han mærked, hvad Zeus tilvog paa sin hellige Vægtskaal.

Heller ei Lykiens vældige Mænd holdt Stand, men de flygted

Alle, saasnart deres Konning de saae, spydstungen i Hjertet,

Ligge blandt Dynger af Liig, thi Kæmperne segned i Mængde

Over den Faldne, da Zeus lod Kampens Besværlighed strenges.

Hiin paastand af Skuldrene trak Sarpedon den skjønne

Glimrende Rustning af Malm, og hen til de bugede Skibe

Lod Menoitios’ mandige Søn sine Svende den bringe.

        Flux Skysamleren Zeus nu talede saa til Apollon:

Skynd dig, elskede Phoibos! bortfør Sarpedon fra Spydkast!

Tvæt for Blodet ham reen, der sort som en Skye ham bedækker,

Bær i det Fjerne ham ud, og bad ham i rindende Flodvand!

Gnid med Ambrosia hans Hud, og svøb ham i himmelske Klæder!

Overantvord ham saa til de to letsvævende Iilbud,

Søvnen og Døden, det Tvillingpar, at flux de ham bære

Hjem til det frugtbare Lykierlands vidtgrændsende Rige,

Der skal Venner og Brødre ham stede til Jord, og paa Graven

Reise ham Bautasteen, den Hæder, som times de Døde.

        Saa han taled, og Faderens Bud lød Phoibos Apollon.

Ned fra Toppen af Ida han steg til den rædsomme Kampplads;

Flux fra Spydenes Ram bortførte han Helten Sarpedon,

Bar i det Fjerne ham ud, og ham baded i rindende Flodvand,

Gned med Ambrosia hans Hud, og i himmelske Klæder ham svøbte;

Overantvorded ham saa til de to letsvævende Iilbud,

Søvnen og Døden, det Tvillingepar, og flux de ham bare

Hjem til det frugtbare Lykierlands vidtgrænsende Rige.

        Ivrig Patroklos paa Hestenes Spand og Automedon skyndte,

Foer saa afsted efter Troer og Lykier. Taabelig Idræt

Øved han; havde han agtet saasandt paa Peleidens Formaning,

Vist undvegen han var den sorte, den rædsomme Dødsmøe;

Dog, al Menneskens Id er Tant mod Zeus’s Beslutning,

Han, som skræmmer den stærkeste Mand, og let ham berøver

Seiren, om end han selv ham eggede op til en Kampgang,

Han, som og nu Menoitios’ Søn gav Mod udi Brystet.

        Hvo var vel nu den Første, Patroklos! og hvo var den Sidste

Blandt de Kæmper, du vog, da til Død dig Guderne kaldte?

Først Adrastos, Autonoos næst, derefter Echeklos,

Perimos, Megas’s Søn, Epistor med samt Melanippos,

Elasos næst, og Mulios saa, og til Slutning Pylartes,

Disse til Jorden han slog, men de Øvrige tog til at løbe.

Vist i Achaiernes Vold var det kneisende Ilios faldet

Nu for Patroklos’s Haand, thi svart med Landsen han raste,

Havde saasandt paa den dygtige Muur ei Phoibos Apollon

Stillet sig, ilde mod hiin tilsinds til Troernes Bistand.

Tregange satte Patroklos sin Fod paa det kneisende Muurværks

Bøiede Mønning, men tregange drev ham Apollon tilbage,

Huggende hardt med udødelig Haand mod det glimrende Rundskjold,

Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,

Lød Fjernskytten Apollons forfærdende Trudsel saalunde:

        Viig! Patroklos, du Ætling af Zeus! dig blev det tilvisse

Ikke beskæret at styrte med Spyd den Troiske Kongstad,

Selv ei Achilles, en Helt, dig langt overlegen i Manddom.

        Saa han taled, og langt veeg strax Patroklos tilbage,

Slagen af Grue for Apollons, den Fjernthenrammendes Vrede.

        Hist ved den Skæiske Port holdt Hektor de stampende Heste,

Raadvild i Sind, om til Stimmel og Kamp han skulde dem jage,

Eller befale sit Folk, bag Murene trække sig sammen.

Medens paa dette han grunded, da nærmed sig Phoibos Apollon,

Grandt han Asios ligned, en ungdomsfyrig og kraftfuld

Helt, Morbroder han var til Hestebetvingeren Hektor,

Hekabes Samkuldbroder, og Søn af Dymas, hvis Bolig

Laae i Phrygiens Land ved den Flod Sangarios’ Vande;

Ham livagtigen lig tog Phoibos Apollon til Orde:

        Ha! hvi svigter du, Hektor! i Strid? sligt klæder dig ilde.

Hvis jeg stærkere var, saasandt jeg dig viger i Styrke,

Skulde du snart med Skræk dig see bortjaget fra Kampen.

Frisk nu! driv mod Patroklos dit Spand stærkhovede Heste,

Mulig du hugger ham ned, og Seier Apollon dig skjenker.

        Ordene talt, gik Guden til Mændenes Tummel tilbage.

Flux den straalende Hektor den gjæve Kebriones bød nu,

Drive med Svøben til Kamp sine Gangere. Dybt ind i Stimlen

Skred Apollon, og ypped iblandt Argeiernes Stridsmænd

Slem Forvirring, men Hektor og Troerne skjenked han Hæder.

Uden et Slag foer Hektor forbi de andre Danaer,

Men mod Patroklos han jog sit Spand stærkhovede Heste.

Strax Menoitios’ Søn til Jord nedsprang af sin Stridsvogn,

Landsen i Keiten han holdt, og en Steen han greb med den Høire,

Blank og kantet, saa stor som hans Haand omspænde den kunde;

Fodende fast han den kasted, og ei var den seen til at ramme,

Heller ei slynget omsonst, thi Hektors behjertede Karmsvend,

Priamos’ Slegfredsøn Kebriones, traf han i Panden,

Just som i Haand han Tømmerne holdt, med den kantede Flintsteen,

Begge hans Bryn slog Stenen itu, ei værnede Pandens

Been, men af Hovedet ud faldt begge hans Øine til Jorden

Tæt for hans Fødder i Støv; brat sank han, ret som en Dykker

Ned fra den prægtige Karm, og Livet fra Knoglerne flygted.

Stiklende Ord da lyde du lod, Hesttumler Patroklos!

        Ha! hvor behændig den Mand dog er, og hvor nem til at dukke!

Kom denne Mand paa det samme tilsøes, hvor Fiskene stime,

Mangen en Hungrig han mættede snart ved at fange dem Østers,

Springende ud over Bord, hvor haardt end Bølgerne brøde,

Let som han nu paa Valen forstaaer fra Karmen at dukke.

Ogsaa forsand blandt Troiske Mænd der Dykkere findes.

        Saa han taled, og hen mod Helten Kebriones foer han

Ret som en glubende Løve, som mens den hærger en Fæstald,

Faaer for Brystet et Ram, og lader sit Liv for sin Frækhed;

Saa med hidsig Begjær mod Kebriones sprang du, Patroklos!

Men i det samme var Hektor til Jord nedsprungen af Stridsvogn,

Og om Kebriones dysted de skrapt; to Løver de ligned,

Som paa et kneisende Fjeld om en Hind, som de skilte ved Livet,

Begge forhungrede slaaes med rasende Mod med hinanden

Saa om Kebriones sloges de to striddygtige Kæmper,

Hektor, den straalende Helt, og Menoitiaden Patroklos,

Gridske hinanden tilblods med det grusomme Kobber at stinge.

Hektor den Faldne ved Hovedet holdt, ei vilde han slippe,

Medens Patroklos ham greb ved Benene. Ogsaa de andre

Troer bestod en Kamp heel svar med Achaiernes Sønner.

Ret som naar Vinde fra Øst og fra Syd omkap med hinanden

Ryste den tætbevoxede Skov i Bjergets Fordybning,

Bøgen og Asken saavelsom det tykombarkte Korneeltræe,

At mod hinanden de slaae de langtudstaaende Grene

Med en forfærdelig Larm, og det knager i splintrede Stammer;

Saaledes stormed Achaier og Troer til frygteligt Mandslæt

Løs paa hinanden, fordærvelig Flugt randt Ingen i Tanker.

Hvæssede Spyd i Mængde sig trindt om Kebriones planted,

Samt bevingede Pile, som fløi fra Buernes Strenge;

Mange forsvarlige Steen kom Mændenes Skjold til at vakle,

Altsom de dysted om hiin, som strakt med sit vældige Legem

Laae omhvirvlet af Støv; forgjettet han havde sin Vognkunst.

        Medens den skinnende Sol skred frem midt henover Himlen,

Traf mangt dræbende Spyd fra begge de kæmpende Hære,

Dog, da Solen saa lakkede hen ad Oxernes Fritid,

Blev et umaadeligt Held beskæret Achaiernes Sønner.

Bort fra Spydenes Ram de Helten Kebriones slæbte,

Bort fra Troernes Tummel, og trak hans Rustning af Skulder;

Fiendsk tilsinds mod Troernes Mænd indstyrted Patroklos,

Tregange styrted han frem, saa vild som den stormende Ares,

Med et forfærdeligt Raab, og Ni hver Gang han ihjelslog,

Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,

Da var din Livsens Ende dig nær, du Søn af Menoitios!

Just som Kampen var skrappest, da kom ham Apollon imøde

Frygtelig; Guden dog mærked han ei, som skred gjennem Stimlen,

Da han imøde ham gik, indhylt i den tætteste Taage;

Bag ham traadte han hen, og slog hans Ryg og hans brede

Skuldre med Fladen af Haanden, da svimled det brat for hans Øine;

Strax slog Phoibos Apollon den prægtige Hjelm af hans Hoved,

Trillende frem den klirrede høit under Gangernes Fødder,

Hjelmen med Gitter og Kam, og heelt blev den fyldige Haarbusk

Sølet i Blod og i Støv; i forrige Tider umulig

Kunde den haaromflagrede Hjelm vorde sølet i Støvet,

Thi som et Værn om sin Isse og deilige Pande den Gudshelt

Manden Achilles den bar, men Zeus til Hektor den skjenked

Nu, paa sit Hoved at bære; dog stunded det stærkt ad hans Ende.

Knækket saa blev i Patroklos’s Haand den mægtige Spydstang,

Tung, forsvarlig, beslagen og lang; brat ned fra hans Skulder

Gled det trindtbedækkende Skjold med Remmen til Jorden;

Og af hans Bryst Apollon tilsidst ham Brynien løsned;

Vildelse greb hans Sjel, og slap paa de herlige Lemmer

Stod han forfærdet, da kom ham tillivs, og rendte ham bagfra

Spydet i Ryg mellem Skuldrene ind den Dardaniske Stridsmand

Panthoos’ Søn Euphorbos, som blandt jevnaldrende Svende

Baade var Mester i Kasten med Spyd, i Kjørsel og Fodløb;

Alt tilforn han af Vogn en fuld Snees Mand havde lettet,

Dengang han først havde rullet paa Karm, for Krigen at lære.

Han var den Første, som traf dig med Spyd, Hesttumler Patroklos!

Stak dig dog ikke tildøde, men ud af Skrammen sit Askspær

Rev han, og løb til Sværmen igjen; han voved i Kampen

Ei mod Patroklos at staae, hvorvel han for Vaaben var blottet.

Kuet af Guddommens Slag og Euphorbos’s Landse Patroklos

Trak sig tilbage til Brødrenes Flok, for Døden at undflye;

Knap blev Hektor nu vaer, at den modige Søn af Menoitios,

Ramt af den hvæssede Malm, tilbage sig trak, før han ilte

Frem gjennem Rækkerne, gik ham tillivs, og stak ham med Spydet

Nederst i Lysken, og stødte ham Kobberet tværs gjennem Livet;

Brat han faldt saa det drøned, til Sorg for Achaiernes Sønner.

Ret som naar Løven i Kamp faaer Bugt med det vældige Vildsviin,

Naar de paa Toppen af Fjeld om en sparsomtspringende Kilde

Slaaes med rasende Mod, thi drikke deraf vil de Begge,

Men ved sin Kraft slaaer Løven tilgulvs den pustende Basse,

Saaledes slog nu Hektor, Kong Priamos’ Søn, med sin Landse

Helten Patroklos ihjel, som alt havde fældet saa Mange;

Flux med bevingede Ord han brammende talte saalunde:

        Vist, Patroklos! tilsinds du var, vor Stad at forstyrre,

Skille ved Frihedens Kaar du vilde de Troiske Qvinder,

Vilde dem føre paa Skibene bort til din elskede Hjemstavn.

Taabe! til Værn for disse har Hektors bevingede Heste

Lært at trave paa Val, og jeg selv blandt stridbare Troer

Bruger saa flinkt som Nogen mit Spyd, og fjerner fra Landsmænd

Trældommens Kaar, men her skal Gribbene æde dit Legem.

Stakkel! ei hjalp dig Achilles, som dog er saa tapper en Kæmpe,

Hjemme han blev, men sagtens paa Vei han Formaning dig medgav:

Kom mig ikke tilbage, Patroklos! du Herre paa Stridsvogn!

Til vore bugede Skibe, forinden den mordiske Hektors

Blodbestænkede Pandser om Bryst du sønder har kløvet!

Ventelig talte han saa, og din Hu han fristed til Daarskab.

        Svag paa Mælet da svarede du, Hesttumler Patroklos!

Hektor! brask du nu kun med brammende Tale, da Seiren

Zeus og Phoibos Apollon dig gav! ja, disse mig kued

Uden Besvær, selv droge de mig af Skulder min Rustning;

Men om saa toti Mænd som du var traadt mig imøde,

Var de dog faldne paa Stedet hver En, af min Landse betvungne.

Skjebnen den barske det var, og Letos Søn, som mig dræbte,

Derhos af Mænd Euphorbos, men du er den Tredie, som vog mig.

Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte:

Heller ei du har lang Tids Frist at vandre paa Jorden,

Alt staaer Døden og Skjebnen, den mægtige, tæt ved din Side,

Falde du skal for Achilles’s Haand, hiin bolde Peleide.

        Altsom han mælede saa, tilhylled den sluttende Død ham;

Ud af Lemmerne fløi hans Sjel, og ilte til Hades,

Jamrende over den Lod, at skilles fra Kjækhed og Ungdom.

Flux til Dødningen mæled igjen den straalende Hektor:

        Hvi, Patroklos! bebuder du mig en bradelig Henfart?

Hvo veed vel, om Achilles, hiin Søn af den haarfagre Thetis

Først ei rammes, og lader sit Liv for denne min Landse!

        Saa han taled, og trak af Vunden sin kobberne Spydstang,

Støttende Hæl mod Krop, og ned han kasted ham baglænds.

Flux med Landsen i Haand han efter Automedon satte,

Hiin fortrinlige Ledingesvend hos den rappe Peleide;

Ham han vilde tillivs, men skrapt løb Gangerne med ham,

Født’ af udødeligt Kuld, dem Guder forærede Peleus.