Til en Ven
Ved Budskabet om hans Forlovelse.
Ved Budskabet om hans Forlovelse.
Hvad styrrer min Roe ved den skimlede Bog,
Og vækker neddyssede Tanker!
Frem kiger den støvede Harpe af Krog,
Og Hjertet ved Gjensynet banker.
Dog — Taaren nedruller af sorgbleget Kind,
Nu Kjærligheds Fryd jeg vil male;
O kan jeg, en stakkels vildfarende Blind,
Om deilige Farver vel tale!
Mig lagdes paa syngende Vugge en Krands,
Der var ikke bunden med Silke
Og alt den var visnet, for Barnet fik Sands,
At skjelne de bladløse Stilke.
Vel tusinde Blomster jeg saae paa min Stie,
Men Hiertensfryd fandt jeg dog ikke;
Vel tusinde Piger mig svæved forbi,
Men — ak! med saa flygtige Blikke.
Om Foden nu træder paa Græs eller Snee
Om Skoven gjenlyder af Fugle,
Om Stjernerne milde fra Himlen nedsee,
Eller bange bag Skyer sig skjule,
Om Sol aabner Blomst, eller tørrer dens Blad,
Om Knop eller Frugt er paa Grene,
Det nedslaaer mig ei, og det gjør mig ei glad,
Jeg vandrer jo ganske alene.
Om Hjertet er fro, eller Kinden er vaad,
Det er jo for saavidt det Samme,
Fra Pigelils Øie der randt dog ei Graad,
I hvad der mig end kunde ramme.
O meget kan læres af Skrift og af Bog
Om Jordens og Himmelens Lande,
Men Stirren paa Bogstav i Kakkelovnskrog,
Kan det være Vei til det Sande?
Nei, Elskedes Finger maa pege mod Skye,
Og Stjernernes Guldskrift ham tyde,
For Taagen fra Dødeligs Øie kan flye,
Saa ret han i Sang kan udbryde,
Med Øiet mod Himlen, med inderlig Lyst
Opløfts sin takfulde Stemme. —
O livned en Engel mit sukkende Bryst,
Saa skulde en Sang du fornemme! —
Men nu er jeg hæs, og med kummerfuldt Sind
Jeg nynner Trolovelses Vise;
Jeg er jo en stakkels vildfarende Blind,
Kan deilige Farver ei prise.