Christian Wilster (1797–1840)

        Guderne sad imedens hos Zeus tilraads i Forsamling

Hist i den gyldene Hal; blandt dem den værdige Hebe

Skjenkede Nektar omkring, og med Guldpokaler ihænde

Drak hverandre de til, mens de skuede ned over Troia.

Strax forsøgte Kronion at egge ved stiklende Tale

Here til Harm, og paa Skrømt han tog saalunde til Orde:

        Tvende Gudinder der er, som beskytte den Helt Menelaos,

Here Gudinden af Argos og Pallas af Alalkomene;

Fjernt de sidde forsand, men med Fryd betragte de Kampen,

Mens Aphrodite, den smilende Viv, bestandigen færdes

Om Alexandros, og skjermer ham troe mod Dødens Gudinder.

Nu har hun ogsaa ham frelst, skjøndt alt han vented sig Døden.

Seier tilvisse dog vandt den krigerske Drot Menelaos.

Lad os da gange paa Raad, hvordan sig dette skal ende,

Om vi skal yppe den mordiske Strid og det rædsomme Kampgny

Atter paany, hvad eller vi Fred mellem Begge skal stifte.

Hvis Eder Alle det tykkes for godt, og det har Eders Minde,

Stande da skal Kong Priamos’ Stad beboet i Fremtid,

Og Menelaos skal hjem med Helena drage til Argos.

        Saaledes taled Kronion, da knurrede Pallas og Here;

Tæt hos hinanden de sad, og pønsed paa Troernes Skade;

Dog Athene blev siddende taus, slet ikke hun mæled,

Skjøndt mod sin Fader hun fnøs, af den vildeste Vrede betagen;

Men i sit Bryst kunde Here ei gjemme sin Harm og hun udbrød:

        Skrækindjagende Zeus! hvor sært dog lyder din Tale!

Vil du da reent forstyrre min Id? skal den Sved, jeg har møisomt

Svedt, være runden omsonst? tit jog mine Heste jeg trætte,

Folk at samle til Vee over Priamos selv og hans Sønner.

Gjør det men visselig ei vi Guder vil prise din Idræt.

        Bister i Hu Skysamleren Zeus gjensvared saalunde:

Siig mig, min Kjære! hvori har Priamos dog og hans Sønner

Syndet saa grovt imod dig, at du stedse med rasende Higen

Ilios søger at styrte, den smuktbebyggede Kongstad?

Ja naar engang gjennem Porten du kom bag de mægtige Mure,

Og du saa slugte Kong Priamos raae, hans Børn og de andre

Troer tilhobe, da kunde maaskee din Harme du mætte.

Gjør hvad dig tykkes for godt, men lad denne vor Trætte herefter

Ei mellem dig og mig en svar Uenighed yppe!

Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte!

Hvis ogsaa jeg engang faaer Lyst en Stad at forstyrre,

Hvilkensomhelst, der beboes af Folk, dem du er bevaagen,

Sink da ikke min Hevn, men lad frit efter Tykke mig raade!

Selv frivillig jeg denne dig gav, skjøndt nødig jeg vilde,

Thi blandt alle de Stæder, hvor jordiske Mennesker bygge

Under den lysende Sol og den stjernebeprydede Himmel,

Skatted mit Hjerte bestandig det hellige Ilios høiest,

Askspærsvingeren Priamos selv og det Folk, han behersker;

Ei paa mit Alter man skorte det lod paa rundeligt Offer

Enten af Viin eller Damp, den Hæder, som Guderne times.

        Ham gjensvarede Here, den qvieøiede Drotning:

Vel! af Jorderigs Stæder er tre, som jeg elsker fortrinlig,

Argos og Sparta saavelsom det vidtudstrakte Mykene,

Dem ødelægge du kun, naar dit Hjerte de vorde forhadte,

Ei skal jeg træde til Værn, deres Fald skal jeg ikke formene;

Selv om jeg ivred mig nidsk, og dig ei tillod dem at styrte,

Baaded min Iver dog ei, thi du est mig langt overlegen.

Lidet det sømmer sig dog, at du reent forspilder mit Arbeid,

Jeg er jo ogsaa en Guddom, min Æt og din er den samme,

Thi til den første Gudinde den snedige Kronos mig avled,

Baade ved Byrd, og tillige fordi jeg kaldes din Hustrue,

Du, der byder som øverste Drot over samtlige Guder.

Dog, i dette vi nu for hinanden vil føielig vige,

Jeg for dig, som du for mig, og da vil de andre

Guder os følge; men giv nu flux Athene Befaling,

Ned at gaae til Achaiers og Troers forfærdende Kampgny,

For at forsøge, om Troerne ei kan vorde de Første

Til at forsee sig mod Pagten, og krænke de stolte Danaer.

        Talt; hendes Raad adlød hiin Guders og Menneskers Fader,

Flux med disse bevingede Ord til Athene han talte:

        Skynd dig ned til Hæren paastand til Achaier og Troer,

For at forsøge, om Troerne ei kan vorde de Første

Til at forsee sig mod Pagten og krænke de stolte Danaer.

        Talt, og Athene han vakte, som alt var rede forinden;

Ned i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos;

Som naar den snedige Kronos’s Søn udskikker en Stjerne,

Enten til Varsel for Kriger i Leir eller Sømand paa Bølge,

Klart den tindrer og Gnist paa Gnist udflyver fra Stjernen,

Lig en saadan til Jord nedsvævede Pallas Athene,

Midt ind i Kredsen hun foer til Gru for Alle, som saae det,

Hestebetvingende Troer og pladebedækte Danaer.

Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:

        Enten skal nu den mordiske Strid og det rædsomme Kampgny

Yppes igjen, eller Zeus vil Fred mellem Folkene stifte,

Han som er øverste Raader for Krig mellem Menneskens Sønner.

        Saaledes talede nu heel mangen Achaier og Troer.

Ind i Troernes Sværm nu foer Gudinden, livagtig

Antenoriden Laodokos lig, den kraftige Spydhelt,

Speidende løb hendes Blik, for Pandaros mulig at finde.

Snart dog traf hun den bolde, mandhaftige Søn af Lykaon,

Midt i de dygtige Rækker han stod blandt Lykiens Skjoldmænd,

Som havde fulgt ham i Leding fra Floden Aisepos’s Strømme.

Trædende nær med bevingede Ord saalunde hun taled:

        Vilde du lyde mit Ord, du stridbare Søn af Lykaon!

Dristed en flyvende Piil du mod Menelaos at skyde?

Hæder og Tak da vandt du forvist af samtlige Troer,

Men af dem Alle dog meest af den herlige Drot Alexandros;

Først og fremmest af ham du glimrende Gaver annammed,

Saae han Atreus’s Søn, den priselig Drot Menelaos,

Ramt af dit dræbende Skud opstige paa sørgeligt Dødsbaal.

Vel! saa skyd da en Piil mod den krigerske Drot Menelaos,

Først dog Apollon du love, Lyssønnen, den Bueberømte,

At du af førstekulds Lam vil en reen Hekatombe ham offre,

Naar til Zeleia, den hellige Stad, du kommer tilbage.

        Saaledes taled Athene, og fristed hans Sind til en Daarskab.

Flux sin glattede Bue han greb; af en springende Steenbuks

Horn var den gjort, den selv han engang havde ramt under Brystet,

Just som fra Fjeldet den kom, han lured den op fra et Smuthul,

Og under Hjertet den traf, saa fra Klippen den tumlede baglænds.

Sexten Palmer dens Horn vare voxede ud fra dens Hoved,

Dem havde Armbrøstmageren snildt beredt og forenet,

Glattet dem smukt overalt, og derpaa beslaaet med en Guldkrog.

Da den var spændt, han satte den ned forsigtig mod Jorden

Støttet, og Skjoldene holdt hans troe Stalbrødre foran ham,

For at Achaiernes krigerske Folk ei frem skulde styrte,

Førend den Helt Menelaos var ramt, den Achæiske Hærdrot;

Aabned saa Koggerets Laag, og søgte sig ud en bevinget

Piil, som aldrig var brugt, et Væld til de sorteste Smerter.

Flux paa Strengen den braadede Piil han lagde tilrette,

Derpaa han loved Apollon, Lyssønnen, den Bueberømte,

Strax en reen Hekatombe af førstekulds Lam ham at offre,

Naar til Zeleia, den hellige Stad, han var kommen tilbage;

Tog saa og trak baade Kærven og Oxetarmsstrengen tillige,

Strengen han rykkede ind mod sit Bryst og Jernet mod Buen,

Og da han saa havde spændt i en Krinds sin mægtige Armbrøst,

Klirrede Buen, høit hvined dens Streng, og den braadede Malmpiil

Sprang fra Streng med higende Lyst mod Skaren at flyve.

        Dig, Menelaos! dog ei de salige Guder forglemte,

Mindst af dem Alle hiin Datter af Zeus! den Hærfangsgudinde,

Selv hun stilled sig frem, mod den stingende Piil dig at værne;

Thi fra hans Hud hun borte den holdt, som en Moder, der jager

Fluerne bort fra sit Barn, naar sødt det ligger og sover;

Selv hun styred den hen just der, hvor Beltet om Livet

Slutted med Spænder af Guld, og hvor Bryniepladerne mødtes;

Pilen den hvasse ham traf i det fastomsluttende Belte,

Først den bored sig ind heelt gjennem det brogede Belte,

Brød saa videre frem ind gjennem den prunkende Brynie.

Og gjennem Pladen, han bar til Legemets Værn imod Pile,

Hvilken beskjermed ham meest, dog selv gjennem denne den trængte,

Og i den yderste Hud med sin Od den riftede Manden;

Ud af Vunden paastand da strømmede Blodet saa høirødt.

Som naar en Qvinde fra Kariens Land eller og fra Maionien

Filsbeen farver med Purpur til Bidselzirat for en Ganger,

I hendes Kammer det ligger, mangfoldige Helte saa gjerne

Ønsked at føre det hjem, men Klenodiet gjemmes til Kongen,

Baade hans Ganger til Pryd og Gangerens Tumler til Hæder,

Saa Menelaos! nu rødnede blev af Blod dine fagert

Dannede Lænder og Been og deilige Ankler forneden.

        Iisnende Skræk nu slog Krigsfolkenes Drot Agamemnon,

Alt som han saae, at det høirøde Blod udstrømmed af Vunden;

Ogsaa han selv maatte grue, den krigerske Drot Menelaos,

Men da han saae, at Hager og Snor sad udenfor Saaret,

Flux tilbage da vendte det freidige Mod i hans Bringe.

Sukkende dybt til Orde da tog den Drot Agamemnon,

Gribende Broderens Haand, Stalbrødrene sukked tillige:

        Elskede Broder! til Død for dig har Pagten jeg sluttet,

Da for Achaier mod Troer jeg stilled dig ene til Tvekamp,

Nu har jo Troerne ramt dig, og traadt under Fødder vor Eedspagt;

Ei er dog Eden omsonst, eller Lammenes Blod og den rene

Viin, som ved Offringen flød, og de Haandslag, paa hvilke vi stoled.

Selv om Olymperen ei fuldbyrder det nu allerede,

Skeer det dog sikkert engang, da komme de dyrt til at bøde

Med deres Hoveder selv, med Qvinder og alt deres Afkom.

O! thi dette jeg klarligen seer i mit Sind og mit Hjerte,

Komme der skal en Dag, da det hellige Troia vil falde,

Askspærsvingeren Priamos selv og det Folk, han behersker;

Selv skal Zeus, som i Ætheren boer, den øverste Styrer,

Ryste mod Alle tilhobe sin mørke forfærdende Aigis,

Vred over dette Bedrag, ja visselig vorder det fuldbragt.

Dog, Menelaos! for mig det en gruelig Sorg vilde være,

Dersom du nu skulde døe og alt opfylde dit Livsmaal,

Og til det tørstige Argos jeg selv med Skam maatte drage;

Thi paa det fædrene Hjem vilde strax Achaierne tænke,

Og lade Troernes Folk og Priamos Æren beholde,

Helena, Qvinden af Argos; i Muld dine Been vilde raadne,

Og udi Troia du laae paa din ufuldbyrdede Gjerning;

Sige da vilde vel En af de overmodige Troer,

Springende kaad paa din Grav, du priselig Helt Menelaos!

Gid Agamemnon saalunde sin Harm fuldbyrde mod Alle,

Som han er dragen herhid omsonst med Achaiernes Krigshær!

Hjem til det elskede Fædreneland med Skibene tomme

Maatte han gaae, og tilbage han lod den Helt Menelaos.

Saa vil man sige forvist, gid da Jorden mig sluge paa Stedet!

        Trøstende gav ham til Svar den Guldhaars Drot Menelaos:

Vær kun rolig, og jag ikke Skræk i Achaiernes Kæmper!

Ei har Pilen mig ramt paa et dødeligt Sted, men foruden

Var mig det brogede Belte til Værn, og indenfor dette

Baade mit Pandser og Pladen, den Smeddene hamred af Kobber.

        Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:

Gid du talede sandt, Menelaos, min elskede Broder!

Dog er det bedst, at en Læge dit Saar randsager og Balsom

Lægger derpaa, som kan stille maaskee de hæslige Smerter.

        Talt, og den bolde Herold Talthybios gav han Befaling:

Skynd dig, Talthybios! flux, og kald os Manden Machaon

Hid, Asklepios’ Søn, den høistfortrinlige Læges,

At han kan syne den Helt Menelaos, Achaiernes Hærdrot,

Hvem en mesterlig Skytte, en Lykier eller en Troer,

Traf med en Piil, sig selv til Roes, men til Sorg for os Andre.

        Talt, Herolden hans Ord fornam, og villig han adlød;

Flux han skyndte sig bort til Achaiernes pandsrede Krigsfolk,

Speidende trindt efter Helten, og snart han øined Machaon;

Midt i de dygtige Rækker han stod blandt væbnede Skjoldmænd,

Som havde fulgt ham paa Tog fra det gangerernærende Thrike.

Trædende nær med bevingede Ord saalunde han talte:

        Skynd dig, Asklepios’ Søn! dig kalder den Drot Agamemnon,

At du kan syne den Helt Menelaos, Achaiernes Hærdrot,

Hvem en mesterlig Skytte, en Lykier eller en Troer,

Traf med en Piil, sig selv til Roes, men til Sorg for os Andre.

        Saa han taled, og Hjertet i Barm ved sit Ord han bevæged.

Flux gjennem Stimlen de skyndte sig nu vidt hen gjennem Leiren.

Men da de kom til det Sted, hvor den Guldhaars Drot Menelaos

Blødende stod, de ypperste Mænd havde flokket sig trindt ham,

Selv i Midten han stod, den guddomlignende Konning,

Drog flux Pilen han ud af det fastomsluttende Belte,

Og da han rykked den ud, sig Hagerne bøied tilbage.

Derpaa det brogede Belte han løsned, og indenfor dette

Pandsret og pladen tillige, den Smeddene hamred af Kobber;

Synede dernæst det Sted, hvor den stingende Piil havde truffet,

Knugede Blodet af Saaret, og lagde velgjørende Balsom

Kyndig derpaa, den Cheiron af Venskab foræred hans Fader.

        Medens de syslede her med den kraftige Helt Menelaos,

Nærmed i Rækker sig meer og meer de Troiske Skjoldmænd.

Atter sig væbned Achaierne nu, og tænkte paa Kampen.

Søvnig man skulde da vist ikke seet den Helt Agamemnon,

Eller uvillig til Strid, eller ræd for at mødes med Fienden;

Nei! med Kraft han ilede hen til den hædrende Kampfærd,

Og sine Heste tilbage han lod med den prunkende Malmvogn.

Svenden Eurymedon, Søn af Peiraos’ Søn Ptolemaios,

Holdt imedens de prustende Dyr afsides fra Tumlen;

Dog alvorlig han bød ham, at have dem flux i Beredskab,

Blev han i Lemmerne træt af at ordne den talrige Krigshær,

Selv tilfods begav han sig hen gjennem Mændenes Rækker.

        Hvem han nu freidige saae af de gangerbetvingende Kæmper,

Traadte han hen til, og lived dem op ved at tale saalunde:

        Mænd af Argos! forsager dog ei det stormende Angreb!

Aldrig vil Fader Kronion mod Løgnere vise sig gunstig,

Nei! men hine, som først sig forbrød og krænkede Pagten,

Dem skal Gribbene hakke fra Knoglerne Kjødet det bløde,

Og deres elskede Koner saavelsom uskyldige Smaabørn

Føre saa vi paa Skibene hjem, naar vi Staden har styrtet.

        Hvem han derimod saae den rædsomme Kamp at forsage,

Dem tiltalte han vredt og satte dem haanlig irette:

        Skrydende Mænd af Argos, I Nidinger! blues I ikke!

Hvi dog staaer I nu her forfærdede, ligesom Raakid,

Som, naar de matted sig ud ved langt over Marken at løbe,

Standse med Et, ei ringeste Mod er i Bringen tilbage,

Saaledes staaer I nu her forfærdede, uden at kæmpe.

Staaer I og venter maaskee, til Troerne nærme sig Stranden

Hist ved graalige Hav, hvor paa Land vi trak vore Snekker,

At I kan see, om Zeus vil holde sin Haand over Eder?

        Ordnende Hæren saalunde blandt Kæmpernes Rækker han vandred,

Kom saa til Kreterne hen paa sin Gang gjennem Mændenes Stimmel.

Rundt om den freidige Drot Idomeneus rask de sig væbned,

Selv blandt de Forreste stod han, i Kræfter saa stærk som et Vildsviin,

Medens Meriones flinkt opmuntred de bageste Fylker.

Glad i Hu ved at see dem blev Mændenes Drot Agamemnon,

Flux med venlige Ord han saa til Idomeneus talte:

        Dig, Idomeneus! skatter jeg meest blandt Stridsvognshelte,

Enten vi færdes i Kamp eller andre Bedrifter vi øve,

Eller et Gilde der staaer, og Argeiernes ypperste Drotter

Lade den blussende Konningeviin i Bægrene flyde;

Naar da Enhver af de andre langhaarede Mænd af Achaia

Drikker sit skjenkede Maal, da staaer Pokalen bestandig

Fuld for dig som for mig, at drikke naar Hjertet det attraaer.

Drag da til Kampen saa kjæk, som du fordum har roest dig at være.

        Ham gjensvared paastand Idomeneus, Kreternes Konning:

Atreus’s Søn! jeg være dig skal i Kampen en fuldtroe

Ven, altsom jeg tilforn har dig vist forjættet og lovet.

Skynd nu rask paa de andre langhaarede Mænd af Achaia,

At vi kan komme til Dyst, da Troerne Pagten har krænket;

Dem skal visselig Død og Elendighed times herefter,

Siden de først har brudt deres Eed, og mod Pagten forseet sig.

        Talt; men Atreiden paastand gik videre, glad i sit Hjerte;

Kom til Aianterne hen paa sin Gang gjennem Mændenes Stimmel;

Disse sig rusted til Strid, og en Sværm Fodkæmper dem fulgte.

Ret som naar Gedernes Vogter en Sky bliver vaer fra sin Varde,

Som over Søe kommer drivende hen for den susende Vestvind,

Sort som Beeg den tykkes for ham, der staaer i det Fjerne,

Mens over Havet den gaaer medførende Byger og Stormveir,

Ræd ved Synet da driver han ind sine Geder i Hulen;

Saaledes nu med Aianterne drog til drabelig Kampfærd

Skarer af gudopfostrede Mænd i sluttede dunkle

Fylker afsted, og Skjolde med Spyd fremraged saa stride.

Glad i Hu ved at see dem blev Mændenes Drot Agamemnon,

Og med bevingede Ord han talede til dem, og sagde:

        Eder, Aianter! I Drotter for pandsrede Mænd af Achaia!

Ei opmuntre jeg vil, at formane Jer klædte mig ilde,

Selv I vække med Kraft Eders Folk til at stride med Kjækhed.

Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!

Lignende Mod i Barm vore Mænd besjeled tilhobe!

Da skulde vist Kong Priamos’ Stad snart bøie sit Hoved,

Hærget og styrtet i Gruus, af Achaiernes Sønner betvungen.

        Talende saa, han disse forlod, og gik til de Andre;

Traf saa Nestor, det Pyliske Folks høimælede Taler,

Just som han ordned sit Mandskab, og muntred dem op til at stride.

Ham stod Chromios bi, med Pelagon, Kæmpen den Ranke,

Høvdingen Haimon, Alastor og Bias, den bydende Folkdrot;

Forrest med Ganger og Karm han Stridsvognskæmperne stilled,

Bag efter disse den talrige Flok mandhaftige Fodfolk,

Kampen at tjene til Værn, og i Midten han Krysterne sanked,

For at endog vrangvillige Mænd til Kamp kunde nødes.

Stridsvognskæmperne først Formaning han gav og befoel dem,

Gangerne sindig at styre, og ei at flokkes i Trængsel:

        Ei maa Nogen i Lid til sin mandige Kraft og sin Vognkunst

Ene mod Troerne fare til Kamp forud for de Andre,

Dog ei heller sig fjerne, thi svækkes vil da Eders Styrke.

Men naar en Mand paa sin Karm er nær ved Fjendernes Vogne,

Strække han rask sig frem med sit Spyd, thi det er det Bedste

Det var ved saadant et Sind, ved saadant et Mod udi Barmen,

At vore Fædre tilforn omstyrtede Stæder og Mure.

        Saa dem muntred den Gamle, forlængst erfaren i Krigsfærd.

Glad i Hu ved at see ham blev Mændenes Drot Agamemnon,

Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:

        Gid, min Gubbe! saasandt dit Mod er fast i dit Hjerte,

Knæerne stode dig bi, og din Kraft var sikker som fordum!

Haardt dog trykkes du nu af den altafkræftende Alder.

Var dog en Anden som du, og du selv var end af de Unge!

        Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:

Atreus’s Søn! ogsaa jeg var tilfreds, at jeg end var den samme

Mand, som jeg var dengang jeg den Helt Ereuthalion dræbte.

Aldrig dog Guderne gav os Mennesker Alting paa engang;

Var jeg en Yngling tilforn, saa har nu mig Alderen naaet;

Dog endda vil jeg med, vore Stridsvognskæmper at vække

Baade med Raad og Formaning, et hæderligt Hverv for de Gamle.

Lad saa de Yngre med Spydene slaae, som ei har saamange

Aar paa Bagen som jeg, og har Kraft, hvorpaa de kan stole.

        Talt, men Atreiden paastand gik videre, glad i sit Hjerte,

Traf saa Peteos’ Søn, den Hestebetvinger Menestheus,

Staaende midt i en Kreds af Athenernes dygtige Kæmper.

Nær ved Athenerne stod den snedige Konning Odysseus,

Og Kephallenernes Mænd i tætopstillede Rækker

Stod omkring ham, end havde man ei Krigsraabet fornummet,

Saasom de sluttede Fylker af hestebetvingende Troer

Og af Achaier først nys vare rykkede frem mod hinanden,

Derfor de stod og vented, til først en anden Achæisk

Skare mod Troerne styrted sig frem og Striden begyndte.

Dem udskammede nu Krigsfolkenes Drot Agamemnon,

Og med bevingede Ord han talede til dem og sagde:

        Ha! du Søn af Peteos, den gudopfostrede Konge!

Ja, og Du, som er Mester i Svig, du listige Træring!

Hvi vil med Bæven I holde Jer fjernt og vente paa Andre?

Eder det egned forsand i Spidsen for Kæmpernes Skare

Rask at færdes og styrte Jer ind, hvor Kampen er hedest.

I er bestandig de Første, som bydes til Gjæst ved mit Maaltid,

Hvergang Achaiernes Folk et Gilde for Drotterne feirer;

Da er det Eder en Fryd, den ristede Brad at fortære

Og efter Lyst den liflige Viin af Bæger at drikke;

Nu I saae det vel helst, om saa ti Achæiske Fylker

Drog før Eder til Dyst med det ubarmhjertige Kobber.

        Ham gjensvared med rynkede Bryn Odysses den snilde:

Atreus’s Søn hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række?

Hvad? os kalder du trevne til Kamp? naar Achaiernes Sønner

Yppe den hidsige Strid med de hestebetvingende Troer,

Da skal du see, hvis dig lyster og sligt dig ligger paa Hjerte,

Telemachs elskede Fader blandt hestebetvingende Troers

Forreste Kæmper at færdes, du snakker jo reent hen i Veiret.

        Ham gjensvarede flux med et Smiil den Drot Agamemnon,

Da han fornam han var stødt, og sit Ord tog strax han tilbage:

        Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!

Ei overvættes formaner jeg dig, eller laster din Adfærd,

Grandt jeg veed jo, hvorledes dit Sind i Barmen er venlig

Stemt imod mig, det Samme som jeg du tænker bestandig;

Dog, hvis nu jeg ilde har talt, saa kan vi jo siden

Tales tilrette derom; gid Guderne gjøre det usagt!

        Talende saa, han disse forlod, og gik til Andre,

Traf saa Tydeus’s Søn, den modige Helt Diomedes,

Staaende høit paa den holdige Karm med de vælige Heste;

Oppe ved Siden af ham stod Sthenelos, Søn af Kapaneus.

Ham udskammede nu Krigsfolkenes Drot Agamemnon,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Vee dig, du Søn af Tydeus, den modige Hestebetvinger!

Hvi est du bange, hvi kaster du ræd dit Blik over Valen?

Ei var det saa Kong Tydeus’s Viis, forknyt sig at skjule,

Nei! med Fienden han stred langt foran for Vennernes Skare,

Efter hvad Alle fortælle, der saae ham i Leding, jeg selv har

Aldrig ham seet eller mødt, men høit over Alle han prises.

Fordum i fredeligt Ærind som Fremmed han kom til Mykene

Med Polyneikes, en Helt som en Gud, for at samle sig Krigsfolk,

Dengang de droge tilfelts mod Thebens de hellige Mure;

Bønlig de bad om en Flok fortrinlige Ledtogskæmper;

Dertil man villig sig fandt, og bevilged dem hvad de forlangte,

Zeus afværged det dog, thi uheldige Varsler han gav dem.

Hjem de nu gik, drog vide paa Vei, og saasnart de var komne

Hen til Asopos, hvis sivklædte Strøm omgroes af Enggræs,

Skikked Achaierne Tydeus igjen at gange med Budskab.

Bort han gik, og i Hal hos den kraftige Drot Eteokles

Traf han mange Kadmeier, som sad og fraadsed ved Gilde.

Der, hvorvel han var fremmed, dog Hestebetvingeren Tydeus

Blev ikke ræd, skøndt ene han stod blandt mange Kadmeier,

Nei! men til Dyst han æsked dem ud, og seirede hvergang

Uden Besvær, slig Hjelper ham var Gudinden Athene.

Vrede da blev Kadmeias hestsporende Helte paa Tydeus,

Og da han vandrede hjem, halvhundrede Svende de skikked,

Listig at lure ham op, og to vare Svendenes Formænd,

Maion, en Søn af Haimon, en Mand som en Guddom at skue,

Og Lykophontes, den freidige Helt, Autophonos’ Arving;

Men ogsaa dem en ynkelig Død tilskikkede Tydeus,

Alle han vog, en Eneste kun han spared til Hjemfart,

Maion alene han spared, adlydende Gudernes Jertegn.

Saadan en Mand var Aitoleren Tydeus, men Sønnen i Krigsfærd

Slægter ei Faderen paa, desbedre forstaaer han at tale.

        Saa han taled; dog ei den Helt Diomedes ham svarte,

Thi den ærværdige Konges Bebreidelse gjorde ham skamfuld.

Flux til Orde da tog den herlige Søn af Kapaneus:

        Far ei med Løgn, Atreide! du veed dog at sige hvad sandt er.

Kjækkere tør vi os kalde forvist end Fædrene vare,

Thi det er os, som Thebens syvportede Stad har betvunget,

Skjøndt med en ringere Hær vi drog mod Ares’s Mure,

Stolende trygt paa Gudernes Tegn og paa Hjelp fra Kronion;

Men ved formastelig Daad i Fordærv selv hine sig styrted;

Derfor ved Siden af os du prise mig ei vore Fædre!

        Ham tiltalte med rynkede Bryn den Helt Diomedes:

Tie du stille, min Ven! og lyd hvad jeg har dig at sige,

Ei fortænke jeg kan Krigsfolkenes Drot Agamemnon,

At han til Kamp opmuntrer de pandsrede Mænd af Achaia;

Ham vil Hæderen følge, saafremt det Achaierne lykkes

Troernes Folk at slaae, og styrte den hellige Kongstad,

Men hvis Achaierne myrdes, vil tungt jo Sorgen ham træffe;

Derfor velan, lad os Begge nu tænke paa stormende Angreb.

        Talt, og i Rustningens Plader til Jord nedsprang han fra Stridskarm,

Frygtelig braged om Konningens Bryst de kobberne Plader,

Da han bevæged sig frem; den Dristigste selv maatte skjælve.

        Som naar mod vidthendrønende Strand en styrtende Søgang

Bølge paa Bølge sig vælter, fremrullet af stormende Vestvind,

Ude paa Dybet den taarner sig først, men naar den mod Fastland

Brydes, da buldrer den høit, og løfter sit bovnende Hoved

Op mod Klinten paa Kyst, og sprøiter den over med Havskum;

Saaledes skyndte sig nu Danaerne Fylke paa Fylke

Rask til Kampen afsted, hver Drot formaned sit Mandskab

Lydt, men tyst drog Mandskabet frem, — ja knap skulde Nogen

Troet, at saa talrigt et Folk med Stemme i Brystet dem fulgte —

Ærende taust Hærførernes Bud; fra Kæmpernes Lemmer

Glimted de brogede Vaaben, de bar, da de rykked i Marken.

Troernes Folk derimod — som Rigmandens Faar, der i Folden

Staae i tusinde Tal, og yde ham Melken den hvide,

Uafladelig bræge, naar Lammenes Stemmer de høre;

Saaledes gjalded nu Troernes Skrig vidt hen gjennem Hæren,

Eens var dog ei deres Raab, og ei deres Stemme den samme,

Blandet var Kæmpernes Maal, thi mangestedsfra var de komne.

Dem ophidsede Ares, og Pallas Athene de Andre,

Rædsel og Gru med samt den umættelig higende Tvedragt,

Som er en Søster og Frænde til Ares den mordiske Krigsgud,

Liden af Væxt er hun først, naar hun ruster sig, men imod Himlen

Hæver sit Hoved hun snart, mens hen over Jorden hun skrider,

Og det var hende, som nu Forbittrelsen vakte hos Begge,

Mens gjennem Skaren hun gik, og Mændenes Qvide forøged.

        Men da de rykkende frem havde mødt hinanden paa Stridsmark,

Landse mod Landse, og Skjold mod Skjold da hugged de stærke

Malmompandsrede Mænd, mangfoldige buklede Skjolde

Knugedes hardt mod hverandre, høit dundred det larmende Kampgny.

Mellem hinanden nu lød baade Jammer og Jubel af Krigsfolk,

Altsom de Kæmpende slog eller faldt, og af Blod svam Jorden.

Som naar i Vinterens Tid fra et Bjerg to skyllende Elve

Styrte de rivende Vande i Dalene ned, hvor de samles,

Høit fra de mægtige Væld i den dybtudhulede Fjeldkløft,

Vidt i det Fjerne kan Hyrden paa Bjergene høre dem bruse,

Saaledes lød Forvirring og Skrig, da de foer mod hverandre.

        Først Antilochos vog en tapper og malmklædt Troer,

Djerv blandt Forstridshelte, Thalysios’ Søn Echepolos.

Først hans haaromflagrede Hjelm i Spolen han ramte,

Spydet i Panden ham foer, heelt ind gjennem Benet sig trængte

Kobberets stingende Od, og Mulm omhylled hans Øine;

Brat han faldt, som et styrtende Taarn, i den hidsige Kampfærd.

Flux den Faldne ved Fødderne greb den Helt Elephenor,

Chalkodons Søn, som var Drot for Abanternes modige Skare;

Ivrig han slæbte ham bort fra Spydenes Ram, for hans Rustning

Strax af Krop ham at drage, dog kort blev denne hans Idræt.

Just som han Dødningen slæbte, den Helt Agenor det mærked,

Og i hans Side, som blottet for Skjold stak frem, da han Kroppen

Bøied, han jog ham det kobberne Spær, og gav ham sin Helsot.

Saa forliste han Livet; en gruelig Dyst om den Faldne

Mellem Achaier og Troer sig reiste paastand, og som Ulve

Foer mod hinanden de løs, og Mand slog Mand saa han tumled.

        Aias den Telamonide nu først Simoeisios dræbte,

Manden Anthemions blomstrende Søn; ved Simois’ Bredder

Havde hans Moder ham født, da hjem hun vandred fra Ida,

Hvor hun var fulgt med Forældrene hen at besee deres Hjorder;

Derfor de havde ham kaldt Simoeisios; sine Forældre

Lønned han ei for sin Barndoms Tugt, thi stakket hans Livstid

Blev, der han faldt betvungen med Spyd af den modige Aias.

Just som han vandrende kom, traf Telamons Søn ham i høire

Bryst ved Vorten, og tvers gjennem Skuldren den kobberne Spydsod

Gik, og i Støvet til Jord han styrtede plat som en Poppel,

Som paa en stor siidliggende Eng opvoxed i Mosen,

Glat om Barken, men Grenene skjød i Veiret om Toppen,

Og med det blinkende Jern Vogntømreren fælder dens Stamme,

Fælger at krumme deraf til Hjul for en prunkende Vognkarm,

Strakt den ligger ved Bredden af Flod for at tørres i Luften;

Saa Simoeisios faldt, Anthemions Søn, for den ædle

Aias, men flux mod denne sit skærpede Spyd gjennem Stimlen

Antiphos slynged, Kong Priamos’ Søn med det brogede Pandser;

Rigtignok feiled han Aias, men Leukos, Odysses’s bolde

Svend, i Lysken han traf, da han Dødningen slæbte tilside;

Ned over denne han styrted, og Liget af Hænderne faldt ham.

Høist forbittret i Hu ved hans Fald blev Drotten Odysseus;

Rustet med skinnende Malm han gjennem de forreste Rækker

Skred, og trædende nær han slynged sin glimtende Landse,

Stirrende trindt omkring; flux Troerne vege tilbage,

Da med sit Spær han sigted, og ei han kasted et Glipkast,

Thi Kong Priamos’ Slegfredsøn Demokoon traf han,

Som fra Abydos var kommen, hvor hurtige Heste man fostred;

Høist forbittret i Hu for sin Svend Odysses ham stødte

Spydet i Tindingen ind, saa den kobberne Od af den anden

Tinding kom farende ud, og Mulm omhylled hans Øine,

Brat han faldt saa det drøned, og Pladerne klirred om Manden.

Flux Forkæmperne veeg, ja selv den straalende Hektor,

Høit Argeierne raabte, mens bort de slæbte de Faldne,

Stormed saa videre frem, da harmedes Phoibos Apollon,

Som det fra Pergamos saae, og med Raab han Troerne muntred:

        Frem! hesttumlende Troer! og flyer dog ei for Achaias

Kæmper i Strid; deres Hud er jo hverken af Jern eller Flintsteen,

At den er stærk til at holde mod flængende Malm, naar de rammes;

Heller ei kæmper Achilles, hiin Søn af den haarfagre Thetis,

Rugende over sin nagende Harm han ved Skibene sidder.

        Saaledes raabte fra Byen den rædsomme Gud, men Kronions

Datter Achaierne muntred, den herlige Tritogeneia.

Selv i Skaren hun vandred omkring, hvor hun saae dem forsage.

        Skjebnen nu hilded dernæst den Amarynkide Dioreus;

Ramt i Anklen han blev i det høire Been af en Kampsteen

Kantet og hvas; ham traf hiin Drot for de Thrakiske Kæmper

Peiros, Imbrasos’ Søn, som did var kommen fra Ainos.

Begge hans Sener saavel som Knoglerne splintred den ublue

Steen aldeles i Qvag, saa ned i Støvet han baglænds

Segned, og Hænderne strakte han ud mod Brødrenes Skare,

Aandende mat, men flux løb Peiros, som havde ham qvæstet,

Hen, og stak ham ved Navlen med Spyd, saa alle hans Tarme

Vælded af Livet ham ud, og Mulm omhylled hans Øine.

        Just som han styrtede frem, Aitoleren Thoas i Brystet

Drev ham sit Spyd over Vorten, saa Kobberet sad ham i Lungen;

Hen treen Thoas paastand til den Faldne, sin vældige Landse

Drog han af Brystet ham ud, og trak sit hvæssede Slagsværd,

Gav ham midt over Bugen et Hug, og berøved ham Livet.

Rustningen tog han dog ei, thi med vældige Landser ihænde

Stod Stalbrødrene trindt, stridhaarede Thrakiske Kæmper,

Og ihvor stolt og høi han saa var, og kraftig tillige,

Drev de dog Helten tilbage, og skrapt blev han tumlet paa Flugten.

Saaledes straktes i Støv to Høvdinger tæt ved hinanden,

Her laae Thrakernes Drot, de malmbeklædte Epeiers

Hist, og trindt dem segned en Flok af de menige Kæmper.

        Ei skulde nu nogen Mand, som var kommen derhen, have lastet

Krigernes Færd, naar af stingende Malm usaaret og uramt

Hen gjennem Tumlen han foer, og Pallas Athene ved Haanden

Tog ham og førte ham frem, og skjermed mod Spydenes Anfald;

Thi af Achaier og Troer hiin Dag mangfoldige Kæmper

Segnede jevne hinanden, i Støv nedstyrtede næsgruus.