Femtende Sang
Telemachs Ankomst til Eumaios.
Telemachs Ankomst til Eumaios.
Men til den mægtige Stad Lakedaimon var Pallas Athene
Dragen, at minde den straalende Søn af Helten Odysseus
Om at begive sig hjem, og muntre ham op til at reise.
Der hun Telemachos traf og Peisistratos, Sønnen af Nestor,
Hvilende trygt under Hal hos den priselig Drot Menelaos.
Nestors fortrinlige Søn laae blidelig hildet af Søvnen,
Men fra Telemachos flygted den qvægende Slummer, og vaagen
Hele den hellige Nat han laae, for sin Fader bekymret,
Trædende nær tiltaled ham Pallas Athene saalunde:
Ei er det smukt, at du længer, Telemachos! flakker i Udland,
Borte fra Huus og Gods, mens hjemme du lod i Paladset
Slige fripostige Mænd; thi vogt dig, at ei de fortære
Alt og dele dit Gods, og spildt da vorder din Reise.
Vel! saa beed Menelaos paastand dig at sende tilbage,
For at du end kan træffe din herlige Moder i Hjemmet,
Thi hendes Fader og Brødre tilraade nu stærkt, at hun snarlig
Sig med Eurymachos gifter, da han af Beilerne alle
Meest hende gav, og lover den rigeste Brudeforæring;
Ud af dit Huus kunde Gods da let blive bragt mod din Villie;
Sagtens du veed, hvad Sind der pleier at boe i en Qvinde,
Gjerne vil Boskab i Huus hun bringe den Mand, hun har ægtet,
Snart har hun glemt sine forrige Børn og sin Ungdoms Husbond,
Naar han er død og borte, ei meer hun efter dem spørger.
Derfor begiv dig nu hjem, og betroe dit Gods og dit Boskab
Heelt til en Tjenesteqvinde, som synes dig dygtigst til Saadant,
Indtil dig Guderne skjenke med Tiden en ædelig Hustrue.
Dette desuden jeg sige dig vil, og læg det paa Hjerte:
Alt har de tappreste Mænd af Beilerne lagt sig forrædersk
Hist i det Sund mellem Ithakas Øe og det fjeldrige Samos,
Lønlig at slaae dig ihjel, før hjem du til Ithaka kommer.
Dog, det befrygter jeg ikke, nei før skal Jorden bedække
Mangen af Beilernes Flok, som frækt opæde din Velstand.
Styr dit dygtige Skib langt udenom Øernes Kyster,
Seil kun mens det er Nat, og viid, at en ønskelig Medbør
Sendes dig skal af en Gud, som dig huldt bevarer og skjermer;
Men naar den nærmeste Odde du naaer af Ithakas Kyster,
Da skal du skikke til Byen dit Skib og hele dit Mandskab,
Men du skal selv paastand begive dig hen til den Hyrde,
Som dine Sviin bevogter, thi troe han er dig af Hjertet.
Bliv der Natten igjennem, men send dog Hyrden med Budskab
Ind til Byen at melde den kløgtige Penelopeia,
At du est sund og karsk igjen hjemkommen fra Pylos.
Saa hun taled, og ilede bort til høien Olympos;
Men af den sødeste Søvn han strax Peisistratos vækked,
Puffende til ham med Foden, og talede til ham saalunde:
Vaagn dog op, Nestoride Peisistratos! lad vore raske
Gangere spænde for Karm, at vi snart kan ende vor Reise!
Derpaa ham strax Nestoriden Peisistratos svared saalunde:
Ei er det værd, at vi kjøre, Telemachos! mens det er bælgmørk
Nat, hvorvel det med Reisen har Hast, men snart vil det dages.
Tøv desuden, til Atreus’s Søn, den landseberømte
Helt Menelaos i Karm faaer Gjæsteforæringer lagt os,
Og til Farvel os sagt nogle venlige Ord naar vi reise;
Gjemme jo vil bestandig en Gjæst, saalænge han lever,
Mindet om saadan en Vært, som huld og venlig ham modtog.
Saa han talte, da viste sig Dagningen snart paa sin Guldstol,
Op fra sit Leie da stod fra den haarfagre Helenas Side
Kong Menelaos, og hen til disse paastand han begav sig.
Men da Odysses’s elskede Søn fik Øie paa Drotten,
Axled i Hui og Hast han om Krop sin flunkende Kjortel,
Og om de kraftige Skuldre sin prægtige Kappe han kasted,
Iilte saa ud af Døren, treen hen til Kongen og sagde:
Atreus’s Søn Menelaos, du gudopfostrede Folkdrot!
Send til mit elskede Fædreneland nu strax mig tilbage,
Thi til mit Hjem igjen jeg af inderste Hjerte mig ønsker.
Derpaa ham svared igjen den kraftige Helt Menelaos:
Ei vil jeg holde dig op, Telemachos! her i min Vaaning,
Siden du ønsker at reise; jeg selv mig harmer i Sandhed
Over den venlige Vært, som sig teer saa yderlig kjærlig,
At han os yderlig piner; i Alt er Maade det bedste.
Feilen er fuldelig eens, om man skynder sin Gjæst til at reise,
Naar han vil slaae sig til Roe, eller holder ham op, naar han haster;
Bliver han, gjør ham tilgode, men vil han afsted, lad ham drage!
Tøv dog, indtil jeg først i din Karm faaer lagt dig en vakker
Gave, som selv du skal see, og Qvinderne givet Befaling,
Mad at lave til Davre paastand af vort yppige Forraad.
Det er en Gammen og Lyst, og Qvægelse er det tillige,
Først at spise sig mæt, naar man langt skal drage paa Reise.
Men har du Lyst at lægge din Vei gjennem Hellas og Argos,
Tøv, saa følger jeg med, og spænder for Vogn mine Heste,
Selv at vise dig om i Byerne; uden Foræring
Lader vel ingen os reise, een Gave vi faae i det mindste,
Enten et Bækken af Malm, eller og en skinnende Trefod,
Enten et Bæger af Guld, eller og et par dygtige Muler.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Atreus’s Søn Menelaos, du gudopfostrede Folkdrot!
Lige til Hjemmet jeg ønsker mig helst, thi dengang jeg reiste,
Ingen tilbage jeg lod til at vogte mit Gods i Paladset,
At ikke selv tilgrunde jeg gaaer, mens jeg søger min Fader,
Eller af Godset derhjemme mig ranes et kosteligt Stykke.
Knap havde dette han hørt, den vældige Helt Menelaos,
Førend Befaling han gav til sin Viv og de tjenende Terner,
Mad at lave til Davre paastand af det yppige Forraad.
Frem for Drotten nu treen Boethos’s Søn Eteoneus,
Nys opstanden af Seng, og ei langt borte han boede.
Ham befoel Menelaos, i Stegerset Ilden at tænde,
Og dem en Brad at stege; og flux han Befalingen adlød.
Derpaa begav han sig ind i sit Virakduftende Kammer,
Ei alene, men fulgt af Helena og Megapenthes.
Men da de kom til det Kammer, hvor Konningens Skatte var gjemte,
Tog i sin Haand han selv en Tvillingpokal, den Atreide,
Og Megapenthes, sin elskede Søn, han en skinnende Sølvskaal
Gav at bære; men Helena hen til Kisterne traadte,
Hvor hun de prunkende Slør havde gjemt, som hun selv havde virket;
Et af disse nu Helena tog, den deilige Qvinde,
Skjønnest af alle baldyret det var, og tillige det største,
Ret som en Stjerne det funkled, og nederst det laae i Forvaring.
Derpaa tilbage de gik gjennem Salene, indtil de naaede
Did, hvor Telemachos stod; til Orde da tog Menelaos:
Heres Gemal, Høittordneren Zeus, beskjerme din Reise,
At til dit Hjem du maa komme, Telemachos som du dig ønsker!
Men af mit Liggendefæe jeg give dig vil til Foræring,
Hvad der af Alt i mit Huus staaer høiest i Værd som i Skjønhed.
Give jeg vil dig en Skaal, et skjønt og prunkende Kunstværk,
Heel og holden af Sølv, men af Guld er Randen foroven.
Den er et Værk af Hephaistos, og selv har Sidonernes Konge
Phaidimos givet mig den, som engang paa min Reise til Hjemmet
Hused mig under sit Tag, men nu jeg til dig den forærer.
Saaledes taled Atreiden, og rakte ham Tvillingpokalen
Selv i Haand; da treen hans kraftige Søn Megapenthes
Frem, og ned foran ham han satte den skinnende Sølvskaal.
Derpaa sig Helena nærmed, den Viv med blomstrende Kinder,
Holdende Sløret i Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
Tag ogsaa denne Foræring, min Søn! og gjem den som venligt
Minde fra Helenas Haand! paa Bryllupsdagen den glade
Bære din Brud mit Slør! imens kan din elskede Moder
Gjemme det for dig i Kammer; alt Held jeg dig ønsker paa Reisen
Hjem til dit Fædreneland og din smuktopbyggede Bolig.
Talende saa hun Sløret ham gav, og med Fryd han det modtog
Helten Peisistratos Gaverne tog, i en Kurv han paa Vognen
Pakked dem ned, og betragtede Alt med den største Beundring.
Derpaa til Salen dem førte den Guldhaars Drot Menelaos,
Der de satte sig ned paa prunkende Hynder og Stole.
En af Ternerne bragte saa Vand i en prægtig og gylden
Kande, som stod paa et Bækken af Sølv, og til Hændernes Tvætning
Gjød hun det ud, saa rykked hun frem et skinnende Madbord.
Ogsaa den værdige Skafferske kom med Brød og med Retter,
Hvilke hun stilled paa Bord, fremsættende mildt hvad hun havde.
Strax Boethos’s Søn skar Kjødet og deelte det blandt dem.
Medens den Drot Menelaos’s Søn iskjenkede Vinen.
Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Spændte Telemachos selv og Peisistratos, Sønnen af Nestor,
Hestene strax under Aag, og bestege den prunkende Vognkarm,
Kjørte saa gjennem den skingrende Hal og ud over Borggaard.
Ud efter disse da gik den Guldhaars Drot Menelaos,
Atreus’s Søn, og et Bæger af Guld han holdt i sin Høire,
Fyldt med den lifligste Viin til Offring forinden de kjørte,
Frem for Gangerne treen han, og talte med Hilsen og Haandtryk:
Ungersvende, farvel! og Nestor I bringe min Hilsen,
Folkenes Drot; som en Fader forsand var han kjærlig imod mig,
Dengang vi kriged i Troernes Land, vi Mænd af Achaia.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Ja! tilvisse, min Drot! vi skal Ord til andet ham melde,
Hvad du har sagt, naar vi komme derhen; o kunde jeg ogsaa,
Naar jeg til Ithaka kommer, Odysses i Borgen fortælle,
At jeg har været hos dig, og hvor kjærlig og ømt du mig modtog,
Og at jeg med mig har bragt saa mange, saa kostbare Skatte!
Just som han talede saa, da kom der en Ørn fra Høire;
Fast i Kløerne holdt den en Gaas, nys ranet fra Gaarden,
Hvid og forbausende stor; med gjaldende Huien og Skrigen
Qvinder og Mænd den forfulgte, men Fuglen, som flagrede nær dem,
Foer fra Høire forbi deres Gangere; inderlig glade
Blev de ved Synet, og Hjertet i Barm blev varmt hos dem Alle.
Først da tog Nestoriden Peisistratos Ordet og sagde:
Siig forsand, Menelaos, du gudopfostrede Folkdrot!
Troer du, en Gud har os eller dig tilsendt dette Varsel?
Talt, da veied i Sind den stridbare Drot Menelaos,
Hvordan han bedst skulde tyde det ud efter nøie Betænkning.
Dog hans rigtbeslørede Viv tog Ordet forinden:
Hører af mig et Bebudelsesord, saaledes som Guder
Selv mig gav det Sind, og som det forvist vorder opfyldt,
Ligesom Ørnen fra Fjeld, hvor den fødtes og har sine Unger,
Fløi herned, og raned en Gaas, som var fedet i Huset,
Saa skal Odysses igjen efter Trængsler og vildsomme Farter
Finde sit Hjem, og skaffe sig Hevn, eller mulig han sidder
Alt i sit Huus, og grubler paa Straf over Beilernes Skare.
Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svarte:
Heres Gemal, Høittordneren Zeus, det føie saalunde!
Da skal saasandt i mit Hjem jeg hylde dig som en Gudinde.
Talende saa han paa Hestene slog med smeldende Svøbe,
Og gjennem Byen til Sletten de vælige traved i Fiirspring.
Dagen igjennem de løb, saa Kobbelet rysted om Halsen,
Men da det lakked ad Qvæld, og Skumring paa Veiene bredtes,
Kom de til Pherai, og holdt ved den ædle Diokles’s Bolig,
Som var Orsilochos’ Søn, hvis Fader igjen var Alpheios.
Der de beded om Natten, og han dem beværtede gjæstmildt.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Kobbled de Hestenes Spand, og bestege den prunkende Vognkarm
Kjørte saa gjennem den skingrende Hal og ud over Borggaard;
Gangerne jog han med Pidsken, og ei uvillige fløi de.
Snart derefter de kom til det høitbeliggende Pylos,
Derpaa Telemachos talede saa til Sønnen af Nestor:
Gjør mig til Villie hvad nu jeg beder dig om, Nestoride!
Gjæsteforbundne fra fjernere Tid gjennem Fædrenes Venskab
Kan vi os stoltelig kalde, jevnaldrende er vi desuden,
Ogsaa vil denne vor Fart end meer til hinanden os knytte;
Følg mig blot til mit Skib, og lad der os skilles, du Ædle!
For at den Gamle mig ei, af Lyst til at vise mig Venskab,
Skal i sit Huus forsinke, thi haste jeg maa med min Hjemfærd.
Saa han talte, da veied Peisistratos dybt i sit Hjerte,
Hvordan paa skikkelig Viis han sin Ven skulde gjøre til Villie,
Og da han havde betænkt sig, da tyktes ham dette det bedste:
Hestene styred mod Stranden han ned til det hurtige Fartøi,
Tog de herlige Gaver af Vogn, og lagde paa Bagstavn
Baade den Dragt og det Guld, Menelaos ham havde foræret,
Og med bevingede Ord han formanende talte saalunde:
Stig nu strax ombord, og lad Folkene gjøre det Samme,
Inden jeg naaer mit Hjem, og Besked faaer givet den Gamle;
Thi allerede jeg klarligen seer i mit Sind og mit Hjerte,
Heftig af Sind som han er, han lader dig vist ikke slippe,
Selv han vandrer herned, for at byde dig hjem, og tilbage
Vender han knap uden dig, thi bestemt vil han ivres for Alvor.
Saa han taled og drev sine fagermankede Heste
Hjem til de Pyliers Stad, og snart han naaede sin Bolig.
Men sine Folk opmuntred Telemachos ivrig og raabte:
Klarer nu op, Kamerater! paa Dæk i det tjærede Fartøi,
Stiger saa selv ombord, at vi snart kan ende vor Reise!
Saa han talte, hans Ord de fornam, og løde ham villig,
Strax de skibed sig ind, og paa Tofterne toge de Sæde.
Saa han sysled, og derpaa til Pallas Athene han offred
Agter ved Fartøiets Stavn under Bøn, da treen der en fremmed
Mand til Telemachos hen, som var rømt fra Argos for Manddrab;
Han var en Seer, og ledede ned sin Æt fra Melampos,
Som havde boet i Pylos engang, hiint Faarenes Hjemland,
Rig som Ingen i Folket det prægtigste Huus han beboede.
Senere drog han til Fremmede bort, og flygted af Landet,
Ræd for den modige Neleus, den stolteste Mand under Solen,
Som i et heelt kredsløbende Aar med Vold sig bemestred
Al hans Rigdom, mens selv han laae i Phylakos’ Bolig,
Bastet med grusomme Baand, og leed forsmædelig Piinsel
Deels for Neleus’s Datter, og deels for en taabelig Idræt,
Hvortil hans Sind blev fristet af Rædselsgudinden den bitre.
Frelst dog blev han fra Døden, og brølende Oxer til Pylos
Hjem han fra Phylake drev, og Hevn for den skjændige Gjerning
Over Kong Neleus han tog; en elskelig Viv han i Huset
Bragte sin Broder, men selv til det gangerernærende Argos
Vandred han ud til fremmede Folk, thi det var ham beskikket
Der at fæste sin Boe, og Argeiernes Folk at beherske.
Der han bygged en kneisende Borg, og tog sig en Hustrue,
Som ham Antiphates bar og Mantios, kraftige Sønner.
Fader Antiphates blev til Oikles, den modige Kæmpe,
Helten Oikles’s Søn var den krigerske Amphiaraos,
Hvem baade Aigisbeherskeren Zeus og Phoibos Apollon
Elsked usigelig høit, dog ei til Alderens Tærskel
Kom han; for Thebe han faldt, forraadt ved Qvindeforæring.
Amphiaraos’s Børn Amphilochos var og Alkmaion.
Mantios’ Sønner var to, Polypheides og Kleitos den fagre,
Kleitos blev ranet fra Jord af den guldstolthronende Dagning
Alt for hans Deiligheds Skyld, hos de salige Guder at leve.
Men Polypheides blev kaaret af Phoibos Apol til den bedste
Seer, som fandtes paa Jord efter Amphiaraos’s Henfart,
Men for en Tvist med sin Fader han til Hyperesia flytted,
Der forkyndte han Menneskens Børn deres kommende Skjebne.
Søn af ham var den Mand, og hans Navn var Theoklymenos,
Som sig Telemachos nærmed, og traf ham just som han offred
Viin og bad andægtig en Bøn ved det tjærede Fartøi;
Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
Kjære! da her jeg træffer dig just ifærd med at offre,
Beder jeg dig ved dit Offer, ved Guddommen, og ved dit eget
Hoved saavelsom ved Mændenes her, som gjøre dig Følge,
Siig mig forsand hvad jeg spørger dig om, og fordølg mig det ikke,
Hvem est du? af hvad Folk? fra hvad Land? og af hvilke Forældre?
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandfærdig.
Ithakas Øe er mit Hjem, og min Fader er Konning Odysseus,
Ak! han var det, men alt er han ynkelig kommen af Dage;
Derfor jeg sanked mig Folk, og stævnede hid paa et Fartøi,
Efter min Fader at spørge, som alt var borte saa længe.
Derpaa til Svar ham gav den kraftige Theoklymenos;
Saaledes har ogsaa jeg mit Hjem forladt, thi en Landsmand
Slog jeg ihjel, og Brødre han har og Venner i Mængde
Rundtom i Argos, hvis Magt er stor blandt Achaiernes Sønner;
Ræd for Død og sorten Fordærv, hvormed de mig true,
Flyer jeg, thi nu er min Lod, omkring i Verden at flakke.
Tag mig da med paa dit Skib, jeg kommer som bedende Flygtning,
Ellers de myrde mig vist, thi alt de forfølge mig sikkert.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Vel! har du Lyst, da vil jeg dig ei bortjage fra Skibet;
Stig ombord! og Kost skal du faae saa god som vi har den.
Saa han taled, og tog af hans Haand den kobberne Landse,
Denne han strakte paa Dæk i det aareforsynede Fartøi,
Selv saa steg han ombord paa den havbefarende Snekke,
Satte sig agter i Skuden, og Theoklymenos ved Siden
Sidde han bød; og hans Folk strax Linerne løsned fra Bagstavn.
Derpaa med lydelig Røst Telemachos bød sine Svende,
Fat at tage paa Stænger og Toug, og flux de ham lystred.
Masten af Gran de haled tilveirs; i den borede Midtoft
Reiste de høit den paa Dæk, og fast de bandt den med Vanter,
Heised saa skinnende Seil med snoede Liner af Kohud.
Pallas Athene dem skikked en føielig Kuling til Reisen,
Rask gjennem Luften den blæste fra Skye, at det hurtige Fartøi
Kunde med Iil fuldbyrde sit Løb over Bølgernes Saltvand.
Krunoi forbi det løb, og det flodbeskyllede Chalkis;
Men da det lakked ad Qvæld, og Skumring paa Veiene bredtes,
Kom det paa Høiden af Phea, fremjaget ved Blæst fra Kronion,
Derpaa det hellige Elis forbi, hvor Epeierne herske.
Derfra han styred sit Skib mod de spidsfremstikkende Holme,
Grublende svart, om han drog til sin Død, eller frelst vilde vorde.
Konning Odysseus i Hytten imens hos den ærlige Hyrde
Sad og spiste til Aften med samt hans Svende tilhobe.
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Taled Odysses iblandt dem, for Hyrden at sætte paa Prøve,
Om han endnu vilde gjæste ham mildt, og byde ham Herberg
Under sit Tag, eller mane ham til at vandre til Staden.
Hør engang, Eumaios! og samtlige Hyrder tilhobe!
Lyst jeg har, naar det dages, til Byen at gaae som en Tigger,
Ellers jeg dig og dit Folk saa let til Besvær kunde falde.
Tjen mig da med dit Raad, og giv en Mand mig til Følge,
Veien at vise mig did, men selv skal omkring jeg i Staden
Gaae, om mig Nogen vil række maaskee en Slurk og en Kavring.
Ogsaa jeg kommer vel hen til Konning Odysses’s Bolig,
Tidende bringer jeg da den forstandige Penelopeia;
Ogsaa jeg drister mig ind i de trodsige Beileres Skare,
Mulig de give mig Mad, da de selv er forsynede fuldtop.
Gjerne jeg tjener dem da med hvadsomhelst de forlange,
Thi jeg maa sige dig Noget, men mærk paa mit Ord og hør mig!
Givet det blev mig af Hermes, Budbringeren, som jo forlener
Skjønhed og Tække til al den Dont, som Mennesker øve,
At der blandt Menneskens Børn knap findes min Mester i Flinkhed,
Baade til Ild at bøde, og Ved at splintre til Brændsel,
Kjød at stege, og stykke det ud, og Pokaler at fylde,
Eller hvad ringere Mand maa gjøre for mægtige Herrer.
Sukkende dybt du gav ham til Svar, du Svinenes Hyrde:
Ak! du fremmede Mand! hvorledes er saadan en Tanke
Falden dig ind? du vil dig jo reent i Fordærvelse styrte,
Hvis du er sindet at vove dig ind blandt Beilernes Skare;
Alt deres Frækhed og Vold har naaet til Himmelens Jernborg.
Troe ei heller, at Folk som du de til Tjenere bruge,
Nei! glathagede Knøse med prægtige Kapper og Kjortler,
Altid besmurte med Olie paa Hoved og blomstrende Ansigt,
Varte dem op, og i Salene staae velblankede Borde,
Bugnende fulde bestandig af Viin, af Brød og af Kjødmad.
Bliv da her! der vil Ingen besvære sig over dit Ophold,
Hverken jeg selv eller nogen af Svendene her i min Hytte.
Men naar tilbage han kommer, den elskede Søn af Odysseus,
Da vil han selv en Klædning forære dig, Kjortel og Kappe,
Og han vil skaffe dig hen, hvorhelst dit Hjerte begjærer.
Ham gjensvared Odysses, den kjæktudholdende Konning:
Gid du Fader Kronion maa vorde saa kjær, som du mig est,
Da du mig steder til Roe efter haard, møisommelig Vildfart.
Der er dog Intet saa suurt for en Mand, som at flakke bestandig,
Thi for den nedrige Bug maa Mennesket døie saa meget,
Naar man med Farer og Sorg og Fortvivlelse drages i Verden.
Dog da du vil mig beholde, og vente mig bød til han kommer,
Vel! saa fortæl mig da lidt om Konning Odysses’s Moder,
Og om hans Fader, hvem her han forlod paa Alderens Tærskel,
Enten de lever endnu, og den lysende Sol dem beskinner,
Eller de alt ere døde, og gangne til Hades’s Bolig.
Ham gjensvared Eumaios, Formanden for Svinenes Hyrder:
Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandfærdig.
End er Laertes ilive, men Zeus bønfalder han daglig,
At dog hans Sjel fra Lemmerne snart maa flygte derhjemme,
Thi han er svart forgræmmet af Sorg for sin Søn, som er borte,
Og for sin Ungdomsviv, den forstandige Qvinde, hvis Henfart
Nærmest til Hjerte ham gik, og gjorde ham tidligen gammel.
Over sin hædrede Søn hun sørged saa dybt, at hun døde
Ret en ynkelig Død; gid ei nogen Mand her i Landet,
Som er mig kjær og huld, maa ende saa beesk sine Dage!
Medens hun leved endnu, hvor svart hun end var forgræmmet,
Var det min Lyst at spørge mig for, og at snakke med hende,
Da hun mig selv havde fostret fra Dreng med Ktimene sin bolde
Rigtbeslørede Datter, som blandt hendes Børn var den yngste.
Sammen hun fostred os Begge, dog knap hun elsked mig mindre;
Men da til Ungdoms livsalige Aar vi Begge var komne,
Gifted de Pigen til Same for glimrende Brudeforæring,
Men hendes Moder en Klædning mig gav, baade Kjortel og Kappe,
Ret en pyntelig Dragt og Skoe hun paa Benene gav mig,
Skikked saa ud mig paa Landet, men meer end før hun mig elsked.
Dog alt dette jeg savne nu maa, men de salige Guder
Trivsel forunde den Dont, som her jeg stadig besørger,
Deraf jeg spiser og drikker, og giver til værdige Gjæster.
Men af vor Dronning er ei nogen Venlighed længer at vente,
Hverken i Ord eller Daad, fra den Tid de trodsige Herrer
Styrted i Huset til Plage, og Tjenere vil dog saa gjerne
Snakke med Madmoder selv, og spørge sig for om Adskilligt,
Faae sig en Bid og et Kruus, og lidt til at tage paa Landet
Med sig hjem, og hvad der en Svend husvaler forresten.
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Ak! saa blev du forvist, Eumaios! som Pog allerede
Vidt omtumlet i Verden fra Fædreneland og Forældre.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Blev din mægtige Stad maaskee forstyrret af Krigsfolk,
Hvor hos din Fader du boede tilforn og din værdige Moder?
Eller har fiendtlige Mænd engang, mens ene du vogted
Faar eller Køer, dig røvet, og ført over Havet og falbudt
Her til Herren i Huus, som for dyr Betaling dig kjøbte?
Ham gjensvared Eumaios, Formanden for Svinenes Hyrder:
Fremmede Mand! da du spørger mig ud, og fritter om dette.
Sæt dig da taus, hør efter, og gjør dig med Vinen tilgode!
Nu er jo Natten forfærdelig lang, og vel skal man sove,
Men ved at snakke skal ogsaa man more sig; ei du behøver
Tidlig til Sengs at gaae, lang Søvn er desuden en Plage.
Men af de øvrige Mænd kan hvo som lyster og ønsker
Gange herfra til Roe, men imorgen ved tidligste Daggrye
Strax efter Davre med Konningens Sviin I drage paa Græsgang.
Men i vor Hytte vil her vi To ved Mad og ved Drikke
More ved Tale hinanden om gruelig Sorg, som os ramte.
Ogsaa den Kummer, en Mand har liidt, kan glæde hans Hjerte,
Naar han har døiet mangfoldigt, og svart omflakket i Verden.
Nu jeg fortælle dig vil, hvorom du mig spørger og fritter.
Syria hedder en Øe, kanskee du hørte den nævne,
Nord for Ortygia hen mod det Strøg, hvor Solen sig hverver;
Ei er den stærkt befolket, men ypperlig er den iøvrigt,
Rig paa Oxer og Faar, og med Viin og Hvede bevoxet.
Aldrig har Folket af Hungersnød liidt, ei heller af andre
Plager, som falde saa haardt over Jordens usalige Sønner;
Men naar de Folk, som Øen beboe, ere stegne til Alders,
Nærme sig Artemis brat og Apollon med sølverne Bue,
Og med en lempelig saarende Piil berøve dem Livet.
Byerne der ere to, og Alt har de deelt sig imellem,
Men over begge regjered tilforn min Fader som Konge,
Ktesios, Ormenos’ Søn, en Mand som en Guddom at skue.
Hist nu landed engang nogle søbevante Phoiniker,
Skjelmer, med Flitter og Stads ombord paa det tjærede Fartøi.
Men hos min Fader i Huset der leved en Phoinikerinde,
Fager og rank af Væxt, og kyndig i glimrende Arbeid;
Hende forlokkede snart ved List de lumske Phoiniker,
Thi da ved Stranden hun skyllede Tøi, da fristed en Sømand
Hende til Elskov og Leie, hvorved saa ofte de svage
Qvinder forledes til Ondt, selv de, som ellers er brave.
Ogsaa han spurgte da, hvem hun var, og hvorfra hun var kommen,
Strax om min Fader hun gav ham Besked og hans Høienloftsbolig:
Fød og baaren jeg er i det kobberstraalende Sidon,
Jeg er Arybas’ Datter, og styrtende rig er min Fader,
Men af en Sørøverflok fra de Taphiers Land blev jeg ranet,
Just som fra Marken jeg kom; de førte mig bort, og mig falbød
Her til Herren i Huus, som for dyr Betaling mig kjøbte.
Hende da svared den Mand, som i Løn havde nydt hendes Elskov:
Har du ei Lyst at drage med os igjen til dit Hjemland,
Atter i Høienloftshuus at see baade Fader og Moder?
End de leve forsand, og end man kalder dem rige.
Derpaa til Svar gav Qvinden igjen, og sagde til Manden:
Jo! det ønsked jeg gjerne, naar blot I love mig, Sømænd!
Og mig bekræfte med Eed, at I hjem vil føre mig uskadt.
Saa hun taled, og Samtlige svor den Eed, hun forlangte.
Men da de saa havde svoret, og fuldelig Eden bekræftet,
Talede Qvinden iblandt dem paany, og gav dem til Gjensvar:
Gaaer nu stille tilværks, og lad ei Nogen fra Skibet
Tale mig til med et Ord, ifald han mig møder paa Gaden,
Eller ved Kilden maaskee, at ei til den Gamle derhjemme
Nogen fortælle det skal, thi vist, naar han mærkede Uraad,
Basted han haardt mig i Baand, og Eder Fordærv vilde times.
Holder da Sagen forborgen og dulgt, men iler med Indkjøb;
Og naar I Skibet har ladet med Alt hvad I ønske til Reisen,
Sender da flux til Borgen et Bud, at give mig Varsel!
Da vil jeg tage hvad Guld der først mig falder for Haanden,
Men for min Fragt vil jeg ogsaa en Løn Eder give desuden.
Mig har den mægtige Herre sin Søn betroet til Fostring,
Pogen er snild, og vandrer jeg ud, saa løber han med mig.
Ham vil jeg bringe til Skibet, og hvorsomhelst I vil sælge
Drengen til fremmede Folk, vil I faae anseelig Betaling.
Saa hun taled, og vandrede hjem til vor prægtige Bolig.
Dog ved vor Bye de liggende blev til Aaret var omme,
Og til det bugede Skib indkjøbte de Varer i Mængde.
Men da saa Lasten var fuld, og Skuden var klar til at lette,
Skikked de strax et Bud afsted med Melding til Qvinden.
Op til min Faders Palads en snue Phoiniker som Kræmmer
Kom med et Halsbaand af Guld, som var smukt indfattet med Bernsteen.
Baade min værdige Moder og samtlige Terner i Salen
Tog det begjærlig i Haand, og betragtede Smykket med Studsen.
Mens de saa tinged om Prisen, da nikkede taust han til Qvinden,
Og da hans Ærind var røgtet, tilbage han gik til sit Fartøi.
Qvinden nu tog mig ved Haand, og førte mig ud af Paladset;
Men i den forreste Stue stod Bægre paa dækkede Borde,
Gjæster man vented i Huus, som jevnligen kom til min Fader,
Nu var de gangne til Things, og sad i Folkeforsamling.
Flux af de prægtige Bægre hun rapsede tre, som hun lønlig
Putted i Barmen, og jeg eenfoldige Pog hende fulgte.
Just som Solen sig bjerged, og Skumring paa Veiene bredtes,
Kom med ilende Fjed vi ned til den støiende Søhavn,
Hvor det Phoinikiske Skib laae kant og klart til at lette.
Folket nu Skuden besteg, og foer ad de flydende Veie,
Qvinden og jeg var ombord, og Zeus tilskikked os Medbør.
Sex samfældige Døgn baade Dag og Nat vi nu seiled,
Men da den syvende Dag var sendt af Fader Kronion,
Da blev Qvinden med Et med en Piil af Artemis truffen,
Ned i Sumpen af Skibet hun styrtede brat som en Maage.
Ud over Bord paastand til Rov for Sæler og Fiske
Hived de Qvinden; bedrøvet da blev jeg ene tilbage.
Snart drev Blæsten og Strømmen dem hen til Ithakas Kyster,
Der de bød mig tilfals, og den ædle Laertes mig kjøbte.
Saaledes først i mit Liv jeg Ithaka saae for mit Øie.
Derpaa den Ædling Odysses gjensvarede Hyrden saalunde:
Dybt Eumaios! forsand har du rørt i Barmen mit Hjerte
Ved at fortælle mig dette og al den Qval du har fristet.
Dog har Kronion forsand beskæret dig Held i dit Vanheld,
Da du est kommen i Huus, efter alt hvad du leed, hos en venlig
Mand, som kjærlig af Sind dig med Mad og Drikke forsyner;
Her du lever et hyggeligt Liv, mens jeg som en Hjemløs
Landede her, der fra Bye og til Bye maa flakke bestandig.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted;
Derpaa til Hvile de lagde sig ned, dog stakket var Søvnen,
Snart paa sin prægtige Stol steg Dagningen. Men under Kysten
Strøg Telemachos’ Folk nu Seil, og firede Masten
Rask, saa roede de frem, til Landingspladsen de naaede.
Flux udkasted de Dræg, og fortøiede Skuden med Tougværk,
Ginge saa selv iland paa den havbeskyllede Strandbred,
Laved sig Davre paastand, og blandede Vinen den røde.
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Tog den forstandige Svend Telemachos Ordet, og sagde:
Roer nu op til Byen det tjærede Skib, Kamerater!
Medens paa Landet jeg ud til Hyrderne selv mig begiver,
Markerne vil jeg besee, men i Skumringen gaaer jeg til Staden.
Vanke der skal imorgen den Dag til Belønning for Farten
Ret et fornøieligt Gilde med qvægende Viin og med Suulmad.
Derpaa til Ynglingen talte den kraftige Theoklymenos:
Hvor skal jeg dog, min Søn! tye hen? hos hvem skal jeg søge
Huus af alle de Folk, som herske paa Ithakas Fjeldøe?
Eller skal lige jeg gaae til dit eget Palads og din Moders?
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Ellers jeg raaded dig helst at begive dig op til vor Bolig,
Ei skulde Noget du savne som Gjæst, men nu var du daarlig
Faren, da jeg er borte, og knap vil du træffe min Moder,
Sjelden i Salen hun lader sig see, hvor Beilerne færdes,
Helst afsides fra dem med sin Væv hun sysler i Høiloft.
Dog en Mand jeg nævne dig vil, til hvem du kan vandre,
Gak til den glimrende Helt Eurymachos, Polybos’ Arving,
Hvem Ithakesernes Folk som en Gud betragte for Tiden,
Ingen er mægtig som han, og meest af Alle han ønsker
Baade min Moder til Viv, og Odysses’s Hæder at arve.
Ene dog veed Olymperen Zeus, som i Ætheren throner,
Om ikke Jammerens Dag maaskee før Brylluppet kommer.
Just som han talede saa, da fløi der en Fugl fra Høire,
Phoibos’s hurtige Fugl, en Høg; i Kloen en Due
Holdt den og plukked dens Fjær, men til Jord den Vingerne tabte,
Midt mellem Skibet de faldt og den Plet Telemachos stod paa.
Strax fra Folkene bort nu Theoklymenos ham kaldte,
Trykkede fast hans Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
Ei uden Guddoms Forføining, Telemachos! Fuglen fra Høire
Fløi; selv klart jeg den saae, og begreb, den var en Bebuder.
Ikkun Odysses’s Æt, og ei nogen anden skal herske
Her paa Ithakas Land, men Eders er Magten for evig.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Gid, du fremmede Mand! det saa maatte skee som du siger!
Spore du skulde da snart mit venlige Sind, og erholde
Gaver i Mængde, saa Hver, som dig traf, vilde prise din Lykke.
Talt, og strax til sin trofaste Svend Peiraios han sagde:
Klytios’ Søn Peiraios! du lystred mig villig i Alting
Meer end nogen af alle de Mænd, som mig fulgte til Pylos;
Tjen mig da nu i at tage den Fremmede hjem til din Bolig,
Qvæg ham venlig som Gjæst, og hædre ham, indtil jeg kommer!
Derpaa ham svared igjen den landseberømte Peiraios:
Om du end aldrig saalænge, Telemachos! hisset vil tøve,
Skal jeg den Fremmede huse, og ei skal han mangle Forpleining.
Talende saa gik selv han ombord, og befaled sit Mandskab,
Selv at skibe sig ind, og Linerne løsne fra Bagstavn.
Flux ombord de nu gik, og paa Tofterne toge de Sæde.
Men under Fødderne bandt sig Telemachos deilige Saaler,
Tog saa sit mægtige Spyd med den skarptilspidsede Malmod
Op fra Dæk; men hans Folk strax Linerne løsned fra Bagstavn,
Derpaa de stødte fra Land, og seilede op imod Staden,
Som dem Telemachos bød, den elskede Søn af Odysseus.
Selv med ilende Skridt han vandred afsted, til han naaede
Stalden, hvor Svinene stod i tusinde Tal, dem Eumaios
Vogted, den ærlige Mand med det kjærligste Sind mod sit Herskab.