Sextende Sang
Telemachos gjenkender sin Fader.
Telemachos gjenkender sin Fader.
Konning Odysseus i Hytten imens med den ærlige Hyrde
Ild antændte paa Arnen, og laved sig Davre ved Daggrye,
Derpaa de Svendene sendte til Vangs med Svinenes Flokke.
Da nu Telemachos kom, foer logrende mod ham de bidske
Hunde, dog uden at gjøe; strax mærkede Helten Odysseus,
At de med Halerne logred, og tydelig hørte han Fodtrin.
Strax med bevingede Ord han talede saa til Eumaios:
Vist er det enten en Svend, som nu sig nærmer din Hytte,
Eller en anden Bekjendt, ei Hundene gjøe ved hans Komme,
Logrende stimle de trindt ham, og Lyd jeg fornemmer af Fodtrin.
Ordet var knap udtalt, da stod allerede ved Hyttens
Dør hans elskede Søn; op sprang den forbausede Hyrde,
Brat afhænde ham faldt de Kar, med hvilke han sysled,
Blussende Viin at blande, da styrted han ud mod sin Herre;
Først han kyssed hans Hoved og begge hans deilige Øine,
Begge hans Hænder dernæst, og Taarene rulled saa stride.
Ret som den kjærlige Fader sin Søn omfavner saa henrykt,
Naar i det tiende Aar han kommer fra fremmede Lande,
Sønnen, den eneste, elskte, som dyb Bekymring ham voldte;
Saa den ærlige Hyrde den fagre Telemachos kyssed,
Knugende fast ham i Favn, som om han fra Døden var undflyet;
Og med bevingede Ord han klagende talte saalunde:
Kommer du, elskede Sjel, Telemachos! Aldrig jeg vented
Meer at see dig igjen fra den Stund du seiled til Pylos.
Kom da, kjæreste Søn! træd ind, at min Sjel jeg kan gotte,
Ved at betragte dig ret, hjemkommen fornys fra det Fjerne.
Ei ret flittig desuden til Hyrderne seer du paa Landet,
Meest i Byen du lever, thi bedst det huer dit Hjerte,
Alt det forstyrrende Væsen at see, som Beilerne drive.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Vel, lad saa være, Faerlil! dog nu jeg kommer for din Skyld,
Baade for selv at see dig igjen, og at høre din Tale.
Boer i Paladset min Moder endnu, eller blev hun af fremmed
Mand ført hjem som Brud, og besudles Odysses’s Leie
Alt af Edderkopsvæv, da Ingen paa Bolsterne hviler?
Ham gjensvared Eumaios, Formanden for Svinenes Hyrder:
Ja tilvisse, hun boer endnu, men forgræmmet i Hjertet,
Hist i det høie Palads, i Sorg og Kummer bestandig
Dag henrinder og Nat for din bitterliggrædende Moder.
Saa han taled, og tog af hans Haand den kobberne Landse.
Ind over Tærskelens Steen i Stuen Telemachos traadte;
Strax hans Fader Odysseus sin Plads ham veeg, da han indtreen,
Dog tilbage ham holdt Telemachos venlig og sagde:
Bliv kun siddende, fremmede Mand! vi finde vel ogsaa
Sagtens en Plads i Hytten; den Mand nok skaffer mig Sæde.
Talt, og Odysseus igjen tog Plads; da bunkede Hyrden
Løvfulde Qviste paa Gulv, og Skind han bredte derover.
Ned paa disse sig satte den elskede Søn af Odysseus.
Strax fremsatte nu Hyrden paa Fad den ristede Kjødmad,
Som de den forrige Dag havde levnt, da de holdt deres Maaltid,
Og i en Fart han stablede Brød i Kurve til Bordet.
Men da han Viin havde blandet, som Honning saa sød, i et Trækruus,
Satte han selv sig ned, med Ansigtet vendt mod Odysseus.
Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Tog Telemachos Ordet, og sagde til Svinenes Hyrde:
Fader! hvor kom den Fremmede fra? hvorledes har Søfolk
Bragt ham til Ithakas Øe? for hvem udgive sig disse?
Thi han er ei kommen vandrende hid paa sin Fod, kan jeg tænke.
Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde:
Dette jeg gjerne, min Søn! sandfærdigen vil dig fortælle:
Ned han stammer fra Kreta, en Øe, som strækker sig vide,
Men, som han siger, han blev til mangfoldige Byer i Verden
Tumlet omkring, thi saadan en Lod ham beskæred en Guddom;
Nys bortrømt fra et Skib, besat med Thesprotiske Voldsmænd,
Tyede han hid til min Hytte, men nu til dig jeg betroer ham;
Gjør hvad der tykkes dig bedst! om Beskjermelse beder han ydmyg.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Bitterligt ondt, Eumaios! mig gjør det Ord, som du sagde,
Thi hvordan skal vel jeg den fremmede Mand kunne huse?
Selv er jeg ung endnu, og ei paa min Arm kan jeg stole
Nok, til at stande ham bi mod den Mand, som vilde ham krænke.
Ogsaa min Moder i Sind er heel tvivlraadig og uvis,
Om hun skal blive derhjemme hos mig, og vare paa Huset,
Greben af Blue for sin Ægtemands Seng og for folkeligt Vanrye,
Eller om følge hun skal den Achaier, som ypperst af Alle
Kom til Paladset som Beiler, og bød de rigeste Gaver.
Dog da den fremmede Mand er kommen engang til din Bolig,
Vil jeg en pyntelig Klædning forære ham, Kjortel og Kappe,
Dertil et Sværd, tveegget og skarpt, og til Fødderne Saaler,
Og jeg vil skaffe ham hen, hvorhelst hans Hjerte begjærer.
Dog, har du Lyst, saa behold ham her som Gjæst i din Hytte,
Saa vil jeg sende ham Klæder og al den Kost han behøver,
For at han dig og dit Folk ei her skal ligge til Byrde.
Men at den fremmede Mand til Beilerne hen sig begiver,
Raader jeg fra, thi al deres Færd er formastelig Frækhed;
Let de kunde ham haane, og dette mig svart vilde pine;
Lidet formaaer en Mand, naar ene han staaer blandt Flere,
Om han er aldrig saa kjæk, langt stærkere hine dog ere.
Ham tiltaled Odysseus, den kjæktudholdende Konning:
Kjære! saafremt ogsaa jeg tør Mund oplade til Gjensvar,
Troe mig det dybt i Hjertet mig skjær, at høre fortælle
Om det uteerlige Væsen, som Beilerne drive saa frække
Hist i Paladset, til Trods for dig, saa vakker en Yngling.
Siig mig, om selv godvillig du kue dig lod, eller mulig
Folket i Landet dig hader, forledt af guddommeligt Sandsagn,
Eller om Anke mod Brødre du har, til hvilke man gjerne
Sætter i Feide sin Lid, om saa Kampen er aldrig saa hidsig.
O var jeg end saa ung med saadant et Mod, som jeg føler,
Eller en Søn af Odysses jeg var, eller Konning Odysseus
Selv ... fra sin Fart kom hjem, thi endnu er der skjellig Forhaabning,
Gid en Fiende da flux af Hals mig hugged mit Hoved,
Hvis ikke jeg den samtlige Flok bereded en Ufærd,
Trædende frem i Odysses’s Sal, hiin Søn af Laertes!
Og om de saa mig enkelte Mand overvælded ved Mængden,
Heller jeg vilde da døe, og slaaes ihjel ved min Arne,
End jeg med Taal vilde see bestandig paa al denne Vanart,
Hvordan man Fremmede haaner og slaaer, og Piger til Utugt
Slæber omkring paa skammelig Viis i de prægtige Sale,
Fylder sig graadig med Viin, og Suul opfraadser med Gridskhed
Frækt, med umaadelig Kaadhed, og det uden Maal eller Ende.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandfærdig.
Ei er det samtlige Folk mig fiendsk eller hadelig sindet,
Heller ei Anke mod Brødre jeg har, til hvilke man gjerne
Sætter i Feide sin Lid, om saa Kampen er aldrig saa hidsig.
Zeus holdt kun vor Slægt ved enkelte Fødsler vedlige:
Eneste Søn var Laertes, ei fleer Arkeisios avled,
Eneste Søn var Odysses, og mig Odysses i Huset
Lod eenbaaren tilbage, ei Glæde han nød af sin Arving.
Derfor har her i Huset vi nu mangfoldige Fiender;
Alle de mægtige Mænd, som raade for Øerne rundtom,
Same, Dulichions Øe, og det skovbeklædte Zakynthos,
Alle de Drotter desuden, som herske paa Ithakas Fjeldøe,
Frie hver En til min Moder, og haardt medtage de Huset.
Selv hun hverken formaaer det skjændige Bryllup at afslaae,
Eller at ende den Færd; men hine forøde ved Fraadsen
Reent mit Huus, og mig selv ret snart ombringe de voldsomt.
Dog i Gudernes Skjød forsand alt dette jo hviler.
Skynd dig nu hen, Faerlil! til den kløgtige Penelopeia,
Siig, at jeg sund og karsk er igjen hjemkommen fra Pylos.
Her jeg bliver imens, men kom, saasnart du har Budskab
Meldt, dog kuns til min Moder, lad ei nogen anden Achaier
Faae det at høre, thi Mange der er, som ville mig ilde.
Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde:
Godt! jeg begriber din Mening, dit Bud jeg fatter tilfulde;
Dog nu sige du mig, men tael den skæreste Sandhed!
Skal med det samme jeg gaae som Bud til den stakkels Laertes?
Han som tilforn, forgræmmet af Sorg over Sønnen Odysseus,
Passed paa Markens Bedrift, og selv i Trællenes Stue
Drak og spiste med dem, naar Hjertet i Barm det begjærte;
Nu derimod fra den Stund, du gik over Havet til Pylos,
Smager han ei, som man siger, den ringeste Mad eller Drikke,
Seer ei heller til Markens Bedrift, men sidder og sukker,
Jamrende lydt bestandig, saa Huden om Knoglerne skrumpes.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Slemt forsand! men saa nødig vi vil, maae vi lade ham vente.
Stod det i Menneskens Magt at naae hvad helst de sig ønske,
Først og fremmest vi ønsked os da min Faders Igjenkomst.
Kom da saasnart du har Budskabet bragt, men gjør ikke Omvei
Ud paa Landet til Gubben, dog sige du maa til min Moder,
At hun saa snart som mulig skal sende sin Fadebuursterne
Lønlig afsted; lad hende som Bud gaae ud til den Gamle!
Saa formaned han Hyrden, og denne paastand sine Saaler
Bandt under Fod, og vandred til Byes; for Pallas Athene
Ikke fordulgt det blev, at Eumaios var gangen fra Hytten.
Did hun strax sig begav, omskabt til en dødelig Qvinde,
Fager og rank af Væxt, og kyndig i glimrende Arbeid.
Lige ved Døren til Hytten hun stod, for Odysses alene
Synlig, og ei Telemachos saae eller mærked Gudinden,
Ei for Mennesker alle sig Guderne lade tilsyne,
Men hun blev seet af Odysses og Hundene; ikke de glammed,
Men gjennem Hytten af Skræk de knurrende foer til en Side.
Flux hun vinked med Bryn, det forstod den Konning Odysseus,
Ud af Stuen han gik heelt hen til det kneisende Gaardshegn,
Treen saa frem for Gudinden, da talede Pallas Athene:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!
Tael nu frit til din Søn, og fortæl ham Alt uden Dølgsmaal!
At til den prægtige Stad I sammen kan gaae, og berede
Beilernes Sværm Fordærv og Død; jeg selv ikke længe
Borte skal blive fra Eder, thi svart efter Kampen jeg længes.
Saaledes taled Athene, og gav ham et Slag med sin Guldstav.
Flux den forrige Dragt, den tvættede Kjortel og Kappe,
Gav hun Odysses om Bryst, og forøged hans Væxt og hans Ungdom;
Fyldige bleve hans Kinder paany, bruunladen hans Farve,
Og om hans Hage de krøllede Haar blev mørke som fordum.
Derpaa begav Gudinden sig bort, men Helten Odysseus
Treen i Hytten; den elskede Søn blev ræd for sin Fader,
Øinene vendte han bort af Frygt, at han skued en Guddom,
Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
Heel forskjellig du fremmede Mand nu viser dig for mig,
Ei er din Dragt som den var, og forandret er ganske dit Aasyn.
Visselig est du en Gud, som boer paa Himmelen vide,
Vær barmhjertig! at bringe vi kan dig tækkeligt Offer,
Prunkende Gaver desuden af Guld, men spar os i Naade!
Ham gjensvared Odysseus, den kjæktudholdende Konning:
Nei! en Gud er jeg ikke; hvi holder du mig for en Guddom?
Nei! men din Fader jeg er, for hvem du med Suk og med Klage
Leed mangfoldige Qvaler, forkuet af Mændenes Frækhed.
Saa han taled, og kyssed sin Søn, og ned ad hans Kinder
Styrtede Taarer til Jord; bestandigen tvang han dem hidtil.
Ikke dog vilde Telemachos troe, at Manden, han skued,
Virkelig var hans Fader; da tog han Ordet, og sagde:
Nei! min Fader Odysses umulig du est, men en Guddom,
Som mig bedaarer, end meer mine Suk og min Sorg at forøge.
Aldrig en dødelig Mand jo mægtede saadan en Gjerning
Blot ved sin egen Forstand, men kun en Gud, som sig nærmer,
Lettelig efter Behag omskaber til Ung eller Gammel,
Olding du var jo fornys, og klædt i lurvede Klæder,
Nu du Guderne ligner, som boe paa Himmelen vide.
Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Ei, Telemachos! klæder det smukt, med Beundring og Studsen
Øiet at fæste saa stivt paa din elskede Fader ved Hjemkomst.
Aldrig forsand hidkommer til dig en anden Odysseus,
Nei! men jeg selv, den Mand, som leed og flakked saa meget,
Og i det tyvende Aar kom hjem til Fædrenelandet.
Hiint derimod er et Værk af Hærfangsgudinden Athene,
Som efter Tykke forvandle mig kan, thi hendes er Magten,
Snart hun skaber mig om, saa ud jeg seer som en Stodder,
Snart en Yngling jeg vorder med prægtige Klæder paa Kroppen
Det er jo let for Guder, som boe paa Himmelen vide,
Snart at forherlige dødelig Mand, og snart ham fornedre.
Saa han taled, og satte sig ned; men Telemachos klynged
Fast sig om Faderens Hals med Jamren og strømmende Taarer,
Og hos dem begge blev vakt en inderlig Trang til at græde.
Lydt de hulked og jamred med stærkere Skrig end en Rovfugl,
Ørn eller Grib med krogede Kløer, naar Knøse paa Landet
Røved dem Ungerne bort, endnu for smaae til at flyve.
Saa fra Øinenes Laag heel ynkelig randt deres Taarer,
Og under saadan en Jamren vist Solen var gangen tilbjerge,
Naar ikke brat til sin Fader Telemachos saa havde talet:
Elskede Fader! fortæl, paa hvad for et Skib har dig Søfolk
Hid til Ithaka bragt? for hvem udgive sig disse?
Thi du est ei kommen vandrende hid paa din Fod, kan jeg tænke.
Ham tiltaled Odysseus, den kjæktudholdende Konning:
Dette jeg strax, min Søn! sandfærdigen skal dig berette:
Hid blev jeg ført af Phaiakiske Mænd, berømte for Skibsfart,
Hvilke saa tit hjembringe de Folk, som Landet besøge.
Disse har nu paa et Skib mig sovende ført over Havet,
Sat mig paa Ithaka ned, og glimrende Gaver mig givet,
Dynger af Kobber og Guld, og vævede Klæder i Mængde,
Men efter Gudernes Raad i en Hule det ligger forvaret.
Hid til Hytten jeg kom efter Pallas Athenes Befaling,
At vi om Fiendernes Drab kan Raad oplægge tilsammen.
Vel! opregn mig nu Beilernes Flok, og nævn deres Antal,
At jeg tilfulde kan see, hvor mange de er og hvor stærke,
Og for at veie jeg kan i mit kløgtige Sind, og bestemme,
Om vi alene formaae, vi To, uden Fremmedes Bistand,
Spidsen at byde dem kjækt, eller Hjelp maae søge hos Andre.
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Altid, min Fader! forsand jeg hørte dig høilig berømme,
At du var stærk til at føre dit Spyd, og kløgtig til Raadslag;
Dog dit Ord er for stort, du forfærder mig; aldrig vil Kampen
Lykkes for To, naar alene de slaaes med saa Mange, saa Stærke.
Ei blot ti eller togange ti er Beilernes Antal,
Nei! langt flere forsand, jeg skal strax optælle dig Flokken:
Først fra Dulichions Øe er i Alt halvhundred og tvende,
Lutter anseelige Mænd, sex Tjenere have de med sig.
Togange tolv er de Mænd, som hid ere komne fra Same,
Og fra Zakynthos en Snees Achaier der kom i det Hele,
Men fra vort Ithaka her ere tolv høibyrdige Herrer,
Fulgt’ af Medon Herolden med samt en guddommelig Sanger,
Og et Par kyndige Svende, som Mad udstykke ved Maaltid.
Gik vi nu løs paa hele den Flok i Paladset derhjemme.
Rædsom og beesk for dig selv blev da let din Hevn over Voldsmænd.
Dog ifald i dit Sind udgrunde du kan os en Hjelper,
Tænk dig da om, hvem du troer vil freidigen yde sin Bistand!
Ham tiltaled Odysseus, den kjæktudholdende Konning:
Ja! forkynde det vil jeg, men mærk paa mit Ord og hør mig!
Tænk selv efter, om ei Athene med Fader Kronion
Vorder os nok, eller og, om jeg Fleer bør søge til Medhjelp!
Strax den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Gode forsand er de begge, de Hjelpere, som du mig nævnte,
Høit i Skyer de throne, og høit over Andre de raade,
Være sig dødelig Mand, eller og udødelig Guddom.
Ham tiltaled Odysseus, den kjæktudholdende Konning:
Visselig ei ret længe vil hun sig holde tilbage,
Fjernt fra den vældige Dyst, naar først i min Sal i Paladset
Kampen begynder med Kraft mellem os og Beilernes Skare.
Du, min Søn! skal imorgen, saasnart der lysner et Dagskjær,
Gaae til vort Huus, og færdes som før med de trodsige Herrer;
Selv, ledsaget af Hyrden, vil siden til Byen jeg komme,
Skabt livagtigen om til en gammel ulykkelig Stodder.
Men naar de saa paa skammelig Viis mig i Huset forhaane,
Find dig da rolig deri, hvor slemt endog jeg behandles;
Om de ved Foden saa slæbe mig ud af Dør over Tilie,
Om de saa efter mig kaste, saa see med Taal paa den Medfart!
Dog maa du nok dem formane med venlige Ord til at stoppe
Med deres Galninge-Streger, alligevel ei paa din Tale
Agte de vil; allerede Fordærvelsens Dag er forhaanden.
Dette jeg ogsaa vil sige, men læg mit Ord dig paa Hjerte!
Naar det mig skydes i Sind af Raadgiverinden Athene,
Giver jeg dig med mit Hoved et Vink, og naar dette du mærker,
Tag da paastand, og gjem i en Vraae udi Høienloftskammer
Alle de krigerske Vaaben, som rundtom i Salene hænge!
Skulde da Beilerne spørge dig ad, ifald de dem savne,
Da skal du see med smigrende Ord deres Sind at besnakke:
Bort fra Røgen jeg tog dem, ei meer de ligne de Vaaben,
Fordum Odysses os levned i Huus, da han drog imod Troia,
Nu har de tabt deres Glands, saavidt Ilddampen har naaet dem.
Dertil Kronion en Tanke mig gav af større Betydning:
Skulde der reise sig Kiv blandt Eder engang i en Viinruus,
Saare hinanden I kunde da let, og derved beskæmme
Gjæsters og Beileres Navn, thi Jern tiltrækker jo Manden.-
Ikkun til hver af os skal et Spyd og et Glavind du levne,
Dertil et Tyreskinds Skjold til os hver at tage paa Armen,
At vi kan gribe dem strax, naar frem vi storme til Angreb;
Dem vil Athene forvilde paastand og den vise Kronion.
Dette jeg ogsaa vil sige, men læg mit Ord dig paa Hjerte!
Est du saasandt min Søn, og est af mit Blod du runden,
Ei erfare da Nogen, at hjem Odysses er kommen,
Ei Laertes engang faae Nys derom, eller Hyrden,
Ei nogen Svend eller Terne, ja selv ei Penelopeia!
Du og jeg alene vil Qvindernes Stemning bespeide,
Raadeligt var det vel og, om vi Svendene prøved tillige,
Hvo der ærer os To endnu, og frygter i Hjertet,
Hvo der har glemt os, og viser Foragt mod en Yngling som du er.
Ham gjensvared hans straalende Søn, og talte saalunde:
Fader! jeg haaber forvist, du med Tiden skal kjende mit Hjerte,
Og du skal see, jeg hverken er lad eller flygtig af Tanke;
Dog, at dette dit Raad vil vorde til Gavn for os Begge,
Tvivler jeg paa, thi beder jeg dig, den Sag at betænke.
Vandrer du om, og prøver Enhver, som røgter sit Arbeid,
Da vil du sinke dig blot, mens Beilerne rolig i Huset.
Øde dit Gods ved frækt Fylderie uden ringeste Skaansel.
Dog tilraader jeg meget, at Qvindernes Sind du bespeider,
Hvem der agter dig ringe, og hvem der er frie for Brøde;
Men at paa Landet vi gaae, og Mændene prøve ved Fæstald,
Huer mig ei, opsættes det kan til kommende Dage,
Saae du saasandt et Tegn fra den Aigissvinger Kronion.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Ned til Ithaka styred imens det forsvarlige Fartøi,
Som med Telemachos selv og hans Mænd var seilet fra Pylos.
Men da de saa vare styrede ind i Havnen den dybe,
Haled de strax paa Kysten iland den tjærede Skude,
Og deres Vaaben fra Skib hjembar behjertede Svende.
Strax til Klytios’ Huus de prægtige Gaver de bragte,
Men en Herold de skikked afsted til Odysses’s Bolig,
Som skulde bringe det Bud til den kløgtige Penelopeia,
At hendes Søn paa Landet nu var, men havde til Staden
Sendt sine Folk med Skibet, at ei den mægtige Dronning
Skulde betages af Angst, og fælde veemodige Taarer.
Der nu mødtes Herolden og Svinenes Hyrde paa eengang,
Bringende begge den ædelig Viv eenslydende Budskab.
Men da de saa til den herlige Drots Palads vare komne,
Frem i Ternernes Kreds da treen Herolden og sagde:
Nys, min Dronning! din elskede Søn er kommen tilbage.
Derpaa sig nærmede Hyrden, og sagde til Penelopeia
Alt hvad den elskede Søn ham havde beordret at melde.
Men da han Alt havde meldt hvad der var ham befalet at sige,
Gik han til Svinene hjem, og forlod Paladset og Gaarden.
Beilerne ærgred sig svart, og heel modfaldne de vare;
Ud af Salen de gik, og ud for den kneisende Gaardsmuur.
Der paa Bænke de satte sig ned tæt udenfor Porten;
Først tog Polybos’ Søn Eurymachos Ordet, og sagde:
Venner! en vældig Bedrift har paa Trods Telemachos fuldbragt,
Denne hans Fart, som vi meente saa vist ham ei vilde lykkes.
Nu vil vi drage paa Dybet et Skib, det bedste vi eie,
Fiskere kalde vi hid til at roe, og strax skal de bringe
Hine den Melding, at skynde sig hjem saa hurtig de mægte.
Ordet var knap udtalt, da øined Amphinomos Skibet,
Just som han vendte sig om; ind løb det i Havnen den dybe,
Seilene saa han dem stryge, og Aarer med Hænderne gribe.
Strax med hjertelig Latter han saa til Vennerne talte:
Bud at skikke behøves nu ei, thi alt er de hjemme,
Enten en Gud dem dette har sagt, eller selv de hans Skude
Saae dem stryge forbi, men ei opseile den kunde.
Saa han talte, da stode de op, og ilte til Stranden.
Strax Skibsfolkene haled iland den tjærede Skude,
Og deres Vaaben fra Skib hjembar behjertede Svende.
Selv til Torvet de samtlige gik, men ei nogen Anden
Lode de Plads i Forsamlingen faae, hverken Ung eller Gammel.
Ordet i Kredsen Antinoos tog, hiin Søn af Eupeithes:
Ha! hvor dog Guderne selv har frelst den Yngling fra Ufærd!
Speidere sad om Dagen omkring paa de luftige Næsser
En efter Anden bestandig, og hvergang Solen var dalet,
Aldrig vi sov om Natten iland, men krydsed paa Havet
Om med det hurtige Skib, og vented paa Morgenens Komme,
Lurende skarpt for at fange Telemachos, og ham ihjelslaae;
Dog imens har en Gud ham ført til Hjemmet tilbage.
Lader os da om hans rædsomme Død her fatte Beslutning!
Ei undslippe han os! thi saalænge Telemachos lever,
Troer jeg forvist, at aldrig vor Id vil bringes til Ende,
Thi han er selv baade kløgtig, og snild til at hitte paa Anslag.
Folket desuden er ikke som før os gunstigen sindet.
Derfor velan! før selv han til Thing Achaierne kalder —
Thi jeg formoder forsand, at han ei ret længe vil nøle,
Tændt af Harme vil frem han staae, og forkynde for Alle,
At efter Livet vi mordisk ham stod, men ikke ham fanged.
Prise vil Ingen os just, naar han hører om saadan en Udaad;
Ja! maaskee mishandler man os, og jager os Alle
Ud af vort Land, saa drage vi maae til fremmede Egne.
Vel! lad forinden os myrde ham da paa Marken, fra Staden
Fjernt, eller og paa Veien, og tage hans Gods og hans Boskab!
Alt vil vi skjelligen dele, men Husene vil vi tilhobe
Lade hans Moder beholde, og den, hun kaarer til Husbond.
Huer ei dette mit Ord Eder godt, men heller I ønske,
At han beholder sit Liv og hele sin fædrene Eie,
Lad os da ei fortære hans sindsforlystende Velstand,
Samlede her i en Flok, men lad Hver af os fra sin Hjemstavn
Beile med Gaver til Bruden, saa tage hun selv sig til Husbond
Den, som meest hende skjenker, og hvem hende Skjebnen bestemte!
Saa han taled, da taug de qvær, og forstummed tilhobe.
Derpaa sin Røst i Kredsen Amphinomos hæved og talte,
Straalende Søn af Nisos, hvis Fader var Drotten Aretos.
Han var den ypperste Beiler af dem fra Dulichions grønne
Hvedebevoxede Marker, og Penelopeia fortrinligst
Fandt i hans Tale Behag, thi brav var Manden af Hjerte.
Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Venner! forsand, i Telemachos’ Mord samtykker jeg ikke,
Mord begaaet paa Konningebarn er en gruelig Gjerning.
Nei! men lader os først raadspørge de salige Guder!
Skulde da Svar fra den mægtige Zeus stadfæste vor Idræt,
Selv jeg villig ham dræber, og raader Enhver til det Samme;
Men naar os Guder forbyde den Daad, bør vi lade den ugjort.
Saa Amphinomos talte, hans Ord godt hued dem Alle.
Flux de reiste sig op, og gik til Odysses’s Vaaning,
Ind de treen, og tog deres Plads paa blankede Stole.
Anden Beslutning nu tog den kløgtige Penelopeia,
Selv at træde for Beilerne frem, de trodsige Herrer;
Nys i sit Kammer erfoer hun den Fare, som truede Sønnen;
Medon, Herolden, som selv var paa Thing, havde sagt hende dette.
Hen til Salen hun ilte, ledsaget af tjenende Terner,
Men da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede Høisal,
Hyllende tæt om Kind en Flig af sit skinnende Liinslør,
Og med bebreidende Ord til Antinoos heftig hun talte:
Frække, udædiske Mand, Antinoos! ofte man sagde,
At du paa Ithakas Øe var den Bedste til Raad som til Tale
Blandt jevnaldrende Mænd, men en Slig har aldrig du været.
Rasende Mand! siig frem! hvi staaer du min Søn efter Livet?
Agter du ei Bønfaldendes Røst, dem Zeus er et Vidne?
Det er ugudelig Gjerning, Fordærv at berede hinanden.
Veed du ei, at din Fader engang hidkom som en Flygtning,
Rømmende ræd for Folket, thi stor var Forbittrelsen blandt dem,
Da han paa Vikingetog i Hob med Taphiske Skibsfolk
Vold mod Thesproterne øved, som dengang med os vare Venner,
Myrde de vilde ham grumt, og af Bryst udrive hans Hjerte,
Alt hans rige fortrinlige Gods de vilde fortære,
Dog Odysses dem styred, og standsed det hidsige Opløb.
Nu hans Huus opæder du frækt, til hans Hustrue du beiler,
Myrder hans eneste Barn, og martrer mit Hjerte saa grusomt;
Derfor jeg beder dig stands, og raad de Andre det Samme!
Strax gav Polybos’ Søn Eurymachos hende til Gjensvar:
Hør mig, Ikarios’ Datter! forstandige Penelopeia
Slaae dig tiltaals, og lad ikke Sligt bekymre dit Hjerte!
Ei er der her nogen Mand, ei Nogen vil fødes og komme,
Som skal med voldelig Haand din Søn Telemachos røre,
Medens jeg lever endnu, og kaster mit Blik over Mulde;
Thi jeg forsikkrer dig høit, og visselig bliver det fuldbragt,
Da skal paastand hans høirøde Blod omstrømme min Landse.
Mig har ogsaa tilforn den Stadomstyrter Odysseus
Taget mangfoldige Gange som Pog paa sit Skjød, og i Haanden
Stykker af Steg mig rakt, og den rødlige Viin ladet drikke.
Derfor af samtlige Mænd jeg elsker Telemachos høiest,
Og i det mindste fra Beilerne her bør ei han for Døden
Ængste sig meer; vil Guder hans Død, undflyer han den ikke.
Saa han trøsted paa Skrømt, men pønsed dog selv paa hans Ufærd.
Dronningen op sig begav i sit straalende Høienloftskammer,
Der for Odysses, sin Husbond, hun græd, til Pallas Athene
Lod over Øinenes Laag neddale den liflige Slummer.
Hjem til Odysses igjen og hans Søn den ærlige Hyrde
Kom imod Aften; der begge de stod og lavede Nadver,
Hvortil var slagtet et fjorgammelt Sviin; men Pallas Athene
Nærmed sig først til Odysses, Laertes’s Søn; med sin Guldstav
Slog hun ham atter, og skabte ham om igjen til en Olding,
Klædt i daarlige Klæder, at Hyrden ham ei skulde kjende,
Ved at betragte ham grandt, og den kløgtige Penelopeia
Bringe den Tidende strax, og ei sit Hjerte den gjemme.
Først Telemachos vendte sit Ord til Hyrden, og sagde:
Kommer du dog, Eumaios! hvad Nyt i Staden, du Brave!
Er den mandhaftige Flok af Beilere kommen fra Baghold
Hjem? eller lure de hist bestandig endnu paa min Hjemkomst?
Derpaa du gav ham til Svar, Eumaios! du Svinenes Hyrde:
Ikke jeg ændsed om Sligt at høre mig for eller spørge,
Vimsende rundtom i Byen; mit Sind mig drev til at ile
Hjem til Eder igjen, saasnart mit Ærind var røgtet.
Sammen jeg traf dog der med et Bud, en Herold, som dit Skibsfolk
Did havde sendt; han bragte da først din Moder sin Melding.
Eet dog veed jeg endnu, da jeg selv med mit Øie har seet det:
Ud af Byen allerede, saa langt som til Hermes’s Bakke,
Kommen jeg var, da saae jeg et Skib, som seiled i Havnen
Ind i en strygende Fart, og stærkt var Skibet bemandet,
Dertil med Skjolde betynget og dobbeltoddede Landser;
Fast jeg troer det var dem, dog veed jeg det ikke med Vished.
Saa han taled, den kraftige Svend Telemachos smilte,
Hen til sin Fader han saae, men Eumaios’s Øie han undveeg.
Men da de nu havde endt deres Dont, og lavet til Maaltid,
Spiste de; Sindet fornam ikke Savn ved den herlige Nadver;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Lagde til Roe de sig ned, og nød den styrkende Slummer.