Jesper Oldfux. Jeg kan troe, man haver spurgt det.
Skam faae Hollænderen, han haver
sine Spioner ude allevegne.
Jeg Lirendreier sang om hollandsk Kagekone,
Skjøndt hun ei kommen var, den værdige Matrone.
Blandt somme Folk der var om Sagen lidt Dissents;
De Fleste loe af min poetiske Licents.
Jeg, som det nu kan gaae, blev derved bragt i Knibe,
Og vidste ikke ret, hvortil jeg skulde gribe.
Da Skjebnen Medynk fik, og bjerged paa mig Stakkel,
Og gjorde ein zwey drey et synderligt Mirakel;
Thi som Athene kom fra Himlen til Achilles,
Saaledes den Madam, for hvis Skyld jeg nu drilles,
Blev af Apollo sendt, som af Poet sig tager,
At frelse min Honneur ved hundred tusind Kager.
O tydske Mutter! Tak! du reddet har Poeten,
Du spaaer ham Fryd og Held til Trods selv for Kometen,
Der truer med sit Riis at tugte alle Synder,
Selv de poetiske, som Folk dog stundom ynder.
O føl dit store Værd, du søde Vaffelkone!
Kneis majestætisk paa din Tærtepande-Throne!
Ja uforglemmelig du skal mig stedse blive.
Det er en afgjort Sag, at Tusind kan nedrive,
Men redde Skjaldens Navn, har han en Buk begaaet,
Har Ingen paa vor Jord saa skjønt som du forstaaet.