Nittende Sang
Odysses’s Sammenkomst med Penelopeia. Eurykleia gjenkender sin Herre.
Odysses’s Sammenkomst med Penelopeia. Eurykleia gjenkender sin Herre.
Men i den prunkende Sal blev Helten Odysses tilbage,
Grundende svart paa Beilernes Drab med Pallas Athene;
Strax med bevingede Ord han saa til Telemachos talte:
Nu, min Søn! maae vi gjemme de krigerske Vaaben tilhobe.
Skulde da Beilerne spørge dig ad, ifald de dem savne,
Da skal du see med smigrende Ord deres Sind at besnakke:
Bort fra Røgen jeg tog dem, ei meer de ligne de Vaaben,
Fordum Odysses os levned i Huus, da han drog imod Troia.
Nu har de tabt deres Glands, saavidt Ilddampen har naaet dem;
Dertil Kronion en Tanke mig gav af større Betydning:
Skulde der reise sig Kiv blandt Eder engang i en Viinruus,
Saare hinanden I kunde da let, og derved beskæmme
Gjæsters og Beileres Navn, thi Jern tiltrækker jo Manden.
Talt; Telemachos strax adlød sin elskede Fader,
Og Eurykleia, sin Amme, han kaldte til Salen, og sagde:
Hør, Morlil! en Stund maa du Ternerne holde mig borte,
Medens i Kammers jeg gjemmer min Faders fortrinlige Vaaben,
Som ved Forsømmelse her af Røg skamskændes i Salen.
Fjernt er min Fader herfra, og som Barn jeg teede mig hidtil,
Nu vil jeg lægge dem hen, hvor ei Ilddampen kan naae dem.
Derpaa ham svared igjen Eurykleia, den elskede Amme:
Gid omsider, min Søn! du til den Forstand maatte komme,
Selv at vare dit Huus, og din Eiendom vogte forsigtig!
Siig dog, hvem skal følge dig nu, og bære dig Blusset,
Siden ei Terne maa komme herud, som kunde dig lyse?
Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svared:
Det skal den fremmede Mand; hvo Korn af min Skjeppe vil æde,
Taaler jeg ei gaaer ledig, skjøndt langveisfra han er kommen.
Saa han taled, og ei fløi Ordet forbi hendes Øren;
Dørene laased hun strax til de velindrettede Kamre.
Flux med sin straalende Søn skred Konning Odysses til Værket;
Rask baade buklede Skjolde og braadede Landser og Hjelme
Ind i et Kammer de bar; foran dem Pallas Athene
Gik med sin gyldene Lampe, som gav den deiligste Lysning;
Strax til sin elskede Fader Telemachos talte saalunde:
Fader! forsand for mit Øie jeg seer et forbausende Særsyn;
Væggene rundtom i Salen, og alle de prægtige Friser,
Bjelker af Gran under Loftet, og høitfremkneisende Suler
Straale for Øiet saa klart, som en Ild, der blusser i Flamme,
Vist er i Huset en Gud, som boer paa Himlen den brede.
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Stille, min Søn! spørg ei! men behold for dig selv dine Tanker!
Sligt er Gudernes Viis, som boe paa høien Olympos.
Gak nu til Hvile, min Søn! selv her i Salen jeg bliver,
Ternerne drille jeg vil, og spænde din Moders Forventning,
Naar hun med klagende Røst om Alt udspørger mig nøie.
Saa han taled, og ud af Salen Telemachos ilte
Strax med et brændende Blus i Haand til sit Kammer at sove,
Hvor han var vant at hvile, naar Søvnen den søde betog ham.
Der han lagde sig nu, og vented paa Morgenens Komme;
Men i den prunkende Sal blev Helten Odysses tilbage,
Grundende svart paa Beilernes Drab med Pallas Athene.
Ud af sit Kammer nu treen den forstandige Penelopeia,
Artemis ligned hun grandt og den gyldene Viv Aphrodite.
Ternerne satte ved Ilden den Stol, hun vanligen sad paa,
Smukt belagt med Filsbeen og Sølv; en duelig Mester,
Kaldet Ikmalios, havde den gjort og en Skammel forneden
Fast ved Fødderne sat, over Sædet var bredet et Uldskind.
Der hun satte sig nu den forstandige Penelopeia;
Ud fra Kamrene kom en Flok hvidarmede Terner,
Bordene flytted de bort, og tilside de rydded den megen
Mad og de Bægre, hvoraf de trodsige Mænd havde drukket.
Derpaa de rysted tilgulvs Ildgrydernes Gløder, og stabled
Brændsel i Mænde deri paa en frisk til Lysning og Varme.
Atter da skændte Melantho med haanlige Ord paa Odysseus:
Fremmede Mand! vil her du endog om Natten os plage,
Vimsende rundtom i Huset, for Qvindernes Færd at belure?
Pak dig paa Døren, du Stodder og nøi dig med Maden vi gav dig,
Eller jeg efter dig kaster en Brand og af Huset dig jager.
Flux med rynkede Bryn gjensvared Odysseus den snilde:
Qvinde! hvi farer du dog med slig Forbittrelse mod mig?
Er det, fordi jeg er smudsig, og svøbt i lurvede Pjalter
Vanker som Betler i Landet, af haard Nødvendighed tvungen?
Det er den Lod, omflakkende Mand og Tigger maa friste.
Viid, ogsaa jeg var en lykkelig Mand i forrige Tider,
Rigt var det Huus, jeg beboede, og ofte til Vandreren gav jeg,
Hvordan han end saae ud, og i hvad for en Nød han befandt sig.
Trælle jeg eied i tusinde Tal og Alt hvad forresten
Kræves til lykkeligt Liv og det Navn at kaldes en Rigmand,
Alt dog Zeus til Intet har gjort, thi saa ham behaged.
Derfor, o Qvinde! tag vel dig iagt, at ei du forliser
Al den Skjønhed, hvormed du dig stolt blandt Ternerne bryster!
Vogt dig! din Frue kan vredes og revse dig, eller Odysseus
Komme til Ithaka hjem, thi endnu er der skjellig Forhaabning.
Dog, om han end er forgaaet og aldrig skal vende tilbage,
Saa har han her en Søn, Telemachos, som ved Apollons
Naade blev voxen og stor; ei dølges for ham, naar en Terne
Frækt sig beteer her i Huset, thi ei er han længer en Pebling.
Talt; hans Ord fornam den forstandige Penelopeia,
Strax paa Pigen hun skændte, tog Ordet og talte saalunde:
Hundskuforskammede Tøs, fripostige! viid, at jeg kjender
Grandt din dristige Færd; med dit Hoved engang skal du bøde.
Alt du vidste tilfulde, thi selv af min Mund du jo hørte,
At i min Sal den fremmede Mand udspørge jeg vilde,
Hvad om min Husbond han veed, da svart jeg martres af Sorger.
Og til Eurynome flux, hendes Skafferske, sagde hun derpaa:
Skynd dig, Eurynome! hent os en Stol og bedæk den med Uldskind,
At han i Mag kan sidde, den Fremmede, mens han fortæller
Og til mit Ord han lytter, thi spørge jeg vil ham om Meget.
Saa hun taled, og ivrig Eurynome hented en prægtig
Stol, den stilled hun frem, og et Skind hun bredte derover.
Der han satte sig ned, den haardføre Konning Odysseus,
Først til Orde da tog den forstandige Penelopeia:
Fremmede Mand! om dette jeg først dig agter at spørge,
Hvem est du? af hvad Folk, fra hvad Bye og af hvilke Forældre?
Strax hende svared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Dronning! ei lever der dødelig Mand paa Jorderig vide,
Som dig skal laste; dit Rye har forsand til Himmelen bredt sig,
Ligesom Konningens Rye, naar han ædel og prydet med Gudsfrygt
Styrer et Folk baade talrigt og kjækt, og holder bestandig
Hævd over Lov og Ret i sit Land; da trives saa frodig
Byg og Hvede paa Mark, og Træerne bugner af Frugter,
Rig er Ynglen af Qvæg, og af Fisk det vrimler i Stranden
Under hans vise Regjering, til Held og Trivsel for Folket.
Derfor du her i dit Huus om Alt mig spørge forresten,
Men om min Byrd og mit Fædreneland du fritte mig ikke,
For at du ei med bittrere Qval skal fylde mit Hjerte,
Naar jeg dem kommer ihu; alt meget jeg leed; men en Uskik
Var det forsand, om med Klynken og Graad jeg sad under fremmed
Tag, kun værre det Onde man gjør ved evindelig Jamren;
Let kunde du eller en af Ternerne vredes og paastaae,
At jeg besværet i Hoved af Viin havde Taarerne rede.
Derpaa ham svared igjen den forstandige Penelopeia:
Ak! de salige Guder, o Fremmede! skæmmed mit Tække,
Baade min Væxt og mit Aasyn, den Stund Argeierne seiled
Bort til Ilions Stad, og med dem Odysses, min Husbond.
Ja! naar tilbage han kom, og mit Liv han hæged med Ømhed,
Større maaskee og skjønnere Rye jeg da kunde vinde.
Dog, nu græmmes jeg svart, slig Qval har en Gud mig beskikket.
Alle de mægtige Mænd, som raade for Øerne rundtom,
Same, Dulichions Øe og det skovbeklædte Zakynthos,
Alle de Drotter desuden, som herske paa Ithakas Fjeldøe,
Beile til mig mod min Villie, og haardt medtage de Huset.
Derfor jeg fremmede Gjæster og Tryglere ændser kun lidet,
Og ikke heller Herolder, som sendes i folkeligt Ærind.
Nei! men Odysses jeg savner, og hen jeg tæres af Længsel.
Hine paa Brylluppet drive, men snildt jeg grunder paa Langdrag;
Først mig en Gud indblæste den List, et Lagen at væve.
Op jeg stilled min Væv, og et Liin jeg vov mig i Høiloft
Fiint og umaadelig stort, og strax jeg til Beilerne sagde:
Ynglinger! I, som begjære min Haand, da Odysses er afdød,
Haster dog ei med Bryllup saa stærkt, men tøver saalænge,
Indtil min Væv er færdig, mit Spind gaaer ellers tilspilde;
Helten Laertes jeg væver et Dødningeliin til den Time,
Da ham fra Jord bortrykker den langthenstrækkende Dødsmøe;
Rundtom i Land jeg jo kom hos Achaiernes Qvinder i Vanrye,
Lagdes en Herre saa rig som han i sin Grav uden Liigsvøb.
Saa jeg taled, og daare sig lod deres mandige Hjerter.
Stadig nu sad jeg om Dagen, og vov paa Linet det brede,
Dog om Natten ved lysende Blus oprev jeg mit Dagværk.
Aaringer tre jeg dulgte min List og Achaierne gjækked,
Men da den fjerde var kommen, og Aarsens Tider var svundne,
Maaned paa Maaned var omme, og Rækker af Dage forløbne,
Blev jeg af nedrige Terner forraadt, ind Beilerne traadte,
Greb mig midt i min Syssel, og satte mig heftig irette;
Færdigt jeg maatte da væve mit Liin, saa nødig jeg vilde.
Slippe for Bryllup er nu mig plat umuligt, og Udflugt
Hitte paany kan jeg ikke; min Fader og Moder til Bryllup
Mane mig stærkt, og min Søn, som seer, at man æder hans Velstand,
Gaaer og græmmes i Sind, thi alt er han Mand, som er dygtig,
Selv at raade for Huset, og Zeus har Æren ham givet.
Dog nu sige du mig den Æt, fra hvilken du stammer,
Ei est du fød af Fjeld eller Eeg, som nævnes i Oldsagn.
Strax hende svared Odysseus den sindrige Konning, og sagde:
O du værdige Viv af Laertiaden Odysseus!
Hvi aflader du ei at spørge mig ud om min Herkomst?
Dog, jeg vil nævne dig den, hvorvel du volder mig Kummer
Meer end jeg har allerede, thi vel maa Manden sig græmme,
Naar han saa længe som jeg, langt borte fra Fædrenelandet,
Vanker i Menneskens Byer omkring, forkuet af Modgang;
Alt dog nævne jeg vil, hvorom du mig spørger og fritter.
Midt i det blaalige Dyb der ligger et Land, hedder Kreta,
Havomskyllet, velsignet og skønt, en umaadelig Mængde
Folk det beboe, og Byernes Tal er halvfemtesindstyve.
Folkene tale forskjellige Maal, thi der er Achaier,
Der er Kydoniske Mænd, indfødte behjertede Kreter,
Bolde Pelasger og Dorer af tre forskjellige Stammer.
Størst af samtlige Byer er Knossos, hvor Minos var Konge,
Som med den mægtige Zeus ni Aar omgikkes fortrolig,
Minos’s Søn var den bolde Deukalion; han er min Fader,
Mig han avled foruden Idomeneus, Landets Behersker.
Denne paa snablede Skibe med Atreus’s Sønner i Leding
Drog til Ilios hen; mit hædrede Navn er Aithon,
Jeg var den yngste, min Broder var ældst og tapprest tillige.
Der har Odysses jeg seet, og selv i mit Huus ham beværtet,
Thi paa hans Fart til Troia en rygende Storm havde reist sig,
Som fra Maleia forslog hans Kaas, og drev ham til Kreta.
Ind til Amnisos han løb ved Eileithyas hellige Grotte,
Og i den farlige Bugt han med Nød sig bjerged for Stormen.
Strax da til Byen han kom, han efter Idomeneus spurgte,
Hvem han bestandigen kaldte sin kjære, sin agtede Gjæstven.
Dog det var alt den tiende Dag, eller mulig den elvte,
Siden min Broder til Troia med snablede Skibe var dragen.
Selv jeg førte ham hjem til min Gaard, og beværted ham gjæstmildt,
Ømt jeg ham gjorde tilgode med Alt hvad der fandtes i Huset.
Baade ham selv og alle de Folk, han havde til Følge,
Gav jeg Meel og blussende Viin, som jeg samled hos Folket,
Oxer desuden til Slagtning, at ret deres Sind kunde qvæges.
Her tolv Dage han blev med de herlige Mænd af Achaia,
Stormen fra Nord tilbage dem holdt, saa skarp, at paa Landjord
Knap man mægted at staae, en Gud havde reist den i Vrede;
Men paa den trettende gik de tilsøes, da Stormen var løinet.
Saa fortalte han Digt, men Skin han gav det af Sandhed.
Taarerne randt, og Kinden blev vaad, da dette hun hørte.
Ligesom Snee hensmelter paa Bjergenes øverste Toppe
Strøet af Vestvinden ud, naar den tøer for den blidere Østvind.
Og naar den smelter, da fyldes med Vand de skyllende Elve,
Saa hun smelted i Taarer, som randt ad de deilige Kinder,
Medens hun græd for sin Mand, som sad hende nær, men Odysseus
Dybt i Hjertet blev greben af Ynk med sin jamrende Hustrue;
Begge hans Øine dog stod under Laag ubevægelig stive,
Ligesom Horn eller Jern, og klogt sine Taarer han dulgte.
Men da hun saa med Jamren og Graad havde lettet sit Hjerte,
Tog hun til Orde paany, og gav ham dette til Gjensvar:
Fremmede Mand! jeg prøve dig maa, for ret at erfare,
Om det er virkelig saa, som du siger, at hist du min Husbond
Selv i dit Huus har beværtet med alle hans herlige Svende.
Vel! saa siig mig engang, i hvad Dragt var han klædt, da du saae ham?
Siig mig, hvorledes han selv saae ud og de Mænd, som ham fulgte!
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Haardt, o Dronning! det falde mig vil, at sige det nøie
Efter saa rum en Tid, alt tyvende Aar er forløbet,
Siden han reiste derfra, og forlod min fædrene Hjemstavn,
Dog, jeg vil sige dig det saa godt som mit Hjerte det mindes.
Skarlagenrød, tykflosset og siid var den prægtige Kappe,
Konningen bar, og Spændet af straalende Guld havde tvende
Maller at hægte den med; baldyret med Kunst var den fortil;
Der var en Hund, som med glubende Blik i de forreste Poter
Holdt et spættet og gispende Kid, og Enhver det forbaused,
Hvordan i Guldet man saae det glubende Blik, hvormed Hunden
Qværkede Kiddet, som sprælled med Benene stærkt for at undflye.
Ogsaa jeg saae, at han bar under Kappen en glindsende Kjortel,
Ligesaa fiin som den yderste Skal af et Løg, som er vissent,
Ligesaa fiin var Kjortlen, og blankt som Solen den skinned,
Ret et forbausende Syn for mangfoldige Qvinder, som saae den.
Dette dog sige jeg vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte!
Ikke jeg veed, om Odysses den Dragt medbragte fra Hjemmet,
Eller en Ven ham den gav ombord paa det hurtige Fartøi,
Eller en Gjæsteforæring det var, thi høit var Odysseus
Elsket af Mange, da Faa af Achaiernes Drotter ham ligned.
Ogsaa jeg selv ham foræred et Sværd af Malm og en Kappe,
Skjøn og skarlagenrød, og en langtnedrækkende Kjortel.
Helten til Ære jeg sendte ham bort paa det prægtigste Fartøi.
Ogsaa en Mand, lidt bedre til Aars, i Konningens Følge
Gik som Herold, og hans Udseende vil jeg beskrive.
Krum var hans Ryg, sortsmudset hans Hud, og krøllet var Haaret,
Husker jeg ret, saa hedd’ han Eurybates; blandt sine Svende
Elsked Odysses ham høiest, thi sær hengiven han var ham.
Talt, og stærkere Trang til Graad han hos Dronningen vakte,
Altsom hun kjendte de Tegn, Odysses saa kjendelig angav.
Men da hun saa med Jamren og Graad havde lettet sit Hjerte,
Tog hun til Orde paany, og gav ham dette til Gjensvar:
Fremmede Mand! hidtil var du her kun ynkelig faren,
Men i mit Huus herefter du høit skal agtes og æres.
Viid! de Klæder, du nævner, indpakked jeg selv til min Husbond,
Selv jeg af Kammers dem bar, og selv jeg det funklende Spænde
Fæsted paa Kappen til Pryd, men ham modtager jeg aldrig
Meer, til det elskede Fædreneland hjemkommen fra Krigstog;
Ak! i ulykkelig Stund bortseiled Odysses at skue
Ilions rædsomme Stad, hvis Navn jeg nævner med Afskye.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
O du værdige Viv af Laertiaden Odysseus!
Skæm ei længer din deilige Hud, lad Sorg for din Husbond
Ei hentære dit Hjerte dog ei jeg fortænker dig deri;
Sorg jo bøier en Viv, som har mistet sin elskede Husbond,
Hvem hun Børn har født, om endog han ei var en saadan
Mand som Odysses, der ligned en Gud efter hvad man fortæller.
Stands dog nu dine Taarer, og hør hvad jeg har dig at sige!
Alt sandfærdig berette jeg vil, og ei dig fordølge
Noget af hvad jeg har hørt om Konning Odysses’s Hjemfart.
Nær herved hos Thesproternes Folk i det frugtbare Landskab
Lever han end, og fører derfra mangfoldige Skatte,
Som han hos Folket har sanket, men alle de trofaste Svende
Har han forliist og sit bugede Skib paa det blaalige Havdyb
Dengang han drog fra Thrinakrias Øe, thi høilig forbittret
Var baade Zeus og Solen, hvis Oxer hans Mænd havde slagtet;
Derfor tilhobe de fandt deres Død i de pladskende Bølger,
Selv han sig klynged til Fartøiets Kjøl, og Søen ham kasted
Op paa Phaiakernes Land, et Folk, saa saligt som Guder.
Disse ham hædrede høit og hjertelig ret som en Guddom,
Mangen Foræring de gav ham, og selv de vilde ham skikke
Hjem i Behold til hans Land, og alt forlængst var Odysseus
Her i sit Huus, naar han ei i sit Sind havde holdt det for tjenligst,
Vidt i Verden omkring at sanke sig Skatte paa Reiser;
Thi der er ei nogen dødelig Mand, der saa snildt som Odysseus
Veed hvad ham tjener til Bedste, med ham kan Ingen sig maale.
Dette har Pheidon, Thesproternes Drot, altsammen fortalt mig;
Selv under Offring af Viin mig Konningen svor i sin Høisal,
At der var halet i Søen et Skib, og at Mandskab var rede,
Som til det elskede Fædreneland ham hjem skulde bringe.
Mig dog først han skikkede bort, et Skib skulde dengang
Just fra Thesprotien gaae til Dulichions kornrige Øland.
Ogsaa det Gods han mig viste, Odysses paa Tog havde samlet,
Vist for hans Ætlinger ned i tiende Led var der Rigdom
Nok, saa talrige Skatte der gjemtes i Kongepaladset.
Selv var han reist til Dodona, fortalte han, hisset fra Gudens
Stoltbeløvede Eeg et Raad fra Zeus sig at hente,
Hvordan han bedst efter lang Fraværelse hjem skulde drage
Atter til Ithakas Øe, om enten i Lys eller Løndom.
Altsaa han lever i bedste Behold, ret snart han tilbage
Kommer igjen, ei længe han end fra Venner og Hjemland
Borte skal blive, det sværger jeg dig med det dyreste Eedsord:
Zeus, den øverste, mægtigste Gud først være mit Vidne!
Ogsaa Odysses’s Arne, til hvilken jeg kom, det bevidne!
Alt fuldkommet skal vorde saaledes som her jeg forkynder,
Hjem Odysses skal komme, endnu før Aaret er omme,
Just som Maaneden slutter sit Løb, og den næste begynder.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Gid, du fremmede Mand! det saa maatte skee som du siger!
Spore du skulde da snart mit venlige Sind, og erholde
Gaver i Mængde, saa Hver, som dig traf, vilde prise din Lykke.
Dog i mit Sind det bæres mig for, hvordan det vil vorde,
Ei hjemkommer Odysses, ei heller vil selv du til Hjemfærd
Vorde forhjulpen, thi Herrerne her, som raade for Huset,
Er ikke Mænd som Odysses, ak! det var i forrige Tider —
Værdige Gjæster herberged han mildt, og skaffed dem Hjemfærd.
Terner! den Fremmedes Fødder I toe, og et Leie ham rede!
Lægger paa Lad baade Bolster og prægtige Tæpper derover,
For at han luunt kan sove, til Dagningen stiger paa Guldstol;
Men ved det tidlige Grye skal han bades og salves med Olie,
At hos Telemachos sidde han kan, og i Salen derinde
Holde sin Davre, men Vee hver den af Hine, som haanlig
Krænker med Ord eller Gjerning min Gjæst, med ham vil jeg aldrig
Her have noget at skaffe, hvor heftig han end vorder opbragt!
Thi hvorledes var du vel istand til at see, om jeg Fortrin
Havde for øvrige Qvinder i Sind, hvad eller i Klogskab,
Hvis du her i mit Huus utvættet og hyllet i Pjalter
Kom til at sidde tilbords? Kun stakket er Menneskets Livstid,
Hvo der af Hjertet er grum, og grum i den Gjerning han øver,
Han forbandes af Alle, og Ondt man over ham ønsker,
Medens han lever, og efter hans Død bespottes hans Minde;
Den derimod, som er brav, og brav i den Gjerning han øver,
Hans Berømmelse bringes omkring ved Fremmedes Tale
Vidt blandt Jorderigs Folk, og Mange ham kalde den Gode.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
O du værdige Viv af Laertiaden Odysseus!
Kjed og leed er jeg vorden af Bolster og prægtige Tæpper,
Siden den Stund, jeg forlod Sneefjeldene hjemme paa Kreta,
Og paa det langtbeaarede Skib foer vidt over Bølgen.
Lad mig da hvile som før jeg i søvnløse Nætter har ligget!
Alt mangfoldige Nætter jeg strakt paa et useligt Leie
Laae, og ventede der paa den stoltelig thronende Dagning.
Heller ei Føddernes Tvæt er synderlig efter mit Ønske,
Og af de Qvinder tilhobe, som Tjenestegjerning i Huset
Røgte hos dig, skal Ingen forsand mine Fødder berøre,
Uden der findes en gammel Morlil, ømhjertet og trofast,
Een, som har liidt saa meget som jeg af Sorg og Bekymring,
Hende det ei skulde vorde formeent, min Fod at berøre.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Kjæreste Gjæst! thi aldrig endnu saa forstandig en Fremmed
Blev mig saa kjær blandt dem, der kom til mit Huus fra det Fjerne,
Saadan Forstand og Kløgt der ligger i Alt hvad du siger.
Visselig har jeg en gammel Morlil, heel klog og betænksom,
Hun opammed og fostrede ømt min usalige Husbond,
Hun paa sin Arm ham tog den Stund hans Moder ham fødte,
Hun skal dig Fødderne vaske, hvorvel hendes Kræfter er svage.
Stat da op, Eurykleia! og vask en Mand, som af Alder
Kommer din Herre saa nær, thi hændes det kan, at Odysseus
Ligesaadan seer ud som vor Gjæst af Hænder og Fødder,
Det er jo Menneskets Lod, ret snart at ældes i Modgang.
Talt; den bedagede Qvinde med Hænderne skjulte sit Ansigt,
Brændende randt hendes Taarer, og jamrende tog hun til Orde:
Vee mig! for dig, min Søn! fortvivler jeg! dig har Kronion
Meest af Mennesker hadet, skjøndt fromt du Guderne frygted.
Aldrig endnu har til Lyneren Zeus nogen Dødelig offret
Flommede Bove saa hyppig, og liflige Festhekatomber,
Som du har offret til Zeus, mens fromt du bad om at opnaae
Lykkelig Alderdom selv, og fostre din straalende Arving.
Dig alene han dog har reent berøvet din Hjemfærd.
Vist blev ogsaa han selv, kan jeg troe, bespottet af Qvindfolk,
Naar i de fremmede Lande han kom til stolte Paladser,
Ligesom du blev spottet af disse fripostige Tøse,
Og for at flye deres Haan og Krænkelser, lod du dem ikke
Toe dine Fødder; dog rede jeg er, at lystre min Frue,
Drotten Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia;
Derfor saavel for Dronningens Skyld, som og for din egen
Vil dine Fødder jeg vaske, thi dybt har din Kummer til Medynk
Rørt mit Hjerte; dog agt paa det Ord, jeg nu dig vil sige:
Mangen ulykkelig Fremmed har her allerede besøgt os,
Aldrig dog Nogen jeg saae, det veed jeg forvist, som paa Væxten,
Mælet og Gangen livagtig som du har lignet Odysseus.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Ja, Morlil! Enhver, som har seet os begge for Øine,
Siger det Samme, paafaldende stærkt skal vi ligne hinanden,
Ganske saaledes som strax du snildt opdaged og yttred.
Saa han taled; et skinnende Kar, som brugtes til Fodtvæt,
Hented den Gamle paastand, og først koldt Vand hun i Karret
Heldte, saa varmt hun øste deri; men Konning Odysseus
Satte ved Arnen sig saa, at han hen mod Mørket sig vendte,
Thi han formodede strax, at naar Konen hans Fødder berørte,
Vilde hun Skrammen bemærke, hvorved han strax vilde røbes.
Frem hun treen, og sin Herre hun tvættede; flux blev hun Skrammen
Vaer, som en glubende Bas ham med blændende Tand havde hugget,
Da han engang til sin Morfaer Autolykos og til hans Sønner
Hen til Parnasos var reist; for Snuhed og listige Eder
Pristes Autolykos høit, den Kløgt ham en Gud havde givet,
Hermes, thi ham til Behag tykflommede Bove han ofte
Risted af Lam eller Kid, og huldt ham Guden beskjermed.
Fordum Autolykos kom til Ithakas frugtbare Øland
Just paa den Tid, da hans Datter var nys forløst med et Svendbarn;
Og da til Aften han saa havde spiist, da tog Eurykleia
Barnet og lagde det ned paa hans Skjød, og talte saalunde:
Hit nu selv paa et Navn, Autolykos! som du din Datters
Elskede Søn kan give, det Barn, du høilig dig ønsked!
Strax Autolykos svared igjen, og talte saalunde:
Datter og Maag! lad ham bære det Navn, som nu jeg vil nævne!
Jeg, som til Eder til Ithaka kom, misundes af Mange,
Qvinder og Mænd, rundt om paa det rigternærende Fastland;
Derfor Odysses skal være hans Navn, det betyder jo Misundt.
Men naar han saa bliver stor, da lad ham besøge sin Morfaers
Prægtige Huus ved Parnasos; der har jeg mangfoldige Skatte,
Da vil jeg give ham Gods, saa han glad skal reise til Hjemmet.
Derfor Odysses var reist i Haab om glimrende Gaver;
Drotten Autolykos selv og Autolykos’ Sønner tilhobe
Hilste ham strax med kjærlige Ord og krystende Haandslag,
Og til sit Bryst ham ømt Amphithea trykked, hans Mormoer,
Baade hans Hoved hun kyssed og begge hans deilige Øine.
Strax Autolykos bød sine herlige Sønner at skaffe
Hurtig et Maaltid istand, og villig de lød hans Befaling.
Frem et Høved de drev, femaarigt det var og af Hankjøn,
Huden de krænged, og syslende travlt adskilte de Kræet.
Kjødet i Skiver behændig de skar, og stak det paa Bradspid,
Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet.
Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
Ginge de Alle til Roe, og nød den qvægende Slummer.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Gik Autolykos’ Sønner paa Jagt, og dygtige Hunde
Toge de med; den herlige Svend Odysses dem fulgte.
Op de drog af det høie, det skovbeklædte Parnasos,
Og i en Fart de naaede den stormomsusede Fjeldryg.
Solen, som op var stegen fornys af Okeanos’ dybe
Sagtelig rindende Strøm, sit Lys over Markerne kasted,
Just som Jægerne kom til en Dal; i Spidsen af Skaren
Hundene løb og støved i Spor; Autolykos’ Sønner
Bag dem gik, og tilligemed dem den Ædling Odysseus
Nærmest ved Hundenes Flok, og svang sit mægtige Jagtspyd.
Der i det tykkeste Krat laae skjult et forfærdeligt Vildsviin,
Ei foer Pust derind af de fugtigblæsende Vinde,
Aldrig den lysende Sol sine Straaler derind kunde kaste,
Heller ei Regn sig trænge derind, saa tæt i hverandre
Grenene løb, men tykt bestrøet var Pladsen med Blade.
Buldret af Hundes og Jægeres Fjed kom Bassen for Øren
Strax som de styrted derhen, da sprang den op fra sit Leie,
Børsterne reiste den høit, og med Øine som gnistrende Flammer
Treen den for Jægerne frem, og først Odysses imod den
Foer, opløftende høit sit Spyd med den senede Næve,
Brat ihjel den at slaae; Vildbassen dog først over Knæet
Gav ham et Hug, og dybt med sin Tand den flængede Kjødet,
Springende frem fra Siden, dog ei til Benet den trængte;
Og med sit Spyd Odysses saa dybt den traf i den høire
Bov, at den blinkende Od løb ud paa den modsatte Side,
Ned i Støvet den faldt med et Skrig, bort Livet var fløiet.
Travlt Autolykos’ Sønner nu fik med det myrdede Vildsviin,
Og med Odysses, den bolde, den guddomlignende Yngling;
Kyndig forbandt de hans Saar, med Galder de stillede Blodets
Løb, og snart tilbage de kom til Faderens Bolig.
Men da saa Drotten Autolykos selv saavelsom hans Sønner
Godt havde lægt hans Saar og foræret ham glimrende Gaver,
Sendte de glade ham bort, og glad han gav sig paa Reisen
Hjem til Ithakas Øe, hvor hans Fader og værdige Moder
Fryded sig høit ved at see ham igjen, og spurgte ham nøie
Ud om det grusomme Saar, og grandt han fortalte dem Alting,
Hvordan et Sviin ham med blændende Tand havde hugget paa Jagten,
Da med Autolykos’ Sønner han op til Parnasos var dragen.
Da nu den Gamle med Fladen af Haand hiin Skramme berørte,
Kjendte hun strax den igjen, og Foden hun slap i det samme;
Ned faldt Benet i Karret, som vælted omkuld, saa det runged
Lydt i Malmen, og Vandet i Strøm flød hen over Gulvet.
Sorg og Glæde tilhobe den Gamle betog; hendes Øine
Fyldtes med Taarernes Strøm, og det flydende Mæle var standset.
Strax Odysses om Hagen hun tog, og talte saalunde:
Saa est du altsaa Odysseus, min elskede Søn! men jeg kjendte
Ei min Konning igjen, før med Haand jeg havde berørt ham.
Talt, da vendte hun Øinene hen mod Penelopeia,
Melde hun vilde sin Frue, at Konningen alt var i Huset,
Dog var hun hverken istand til at see eller mærke det Mindste,
Saa havde Pallas Athene bortvendt hendes Hu; men Odysseus
Greb Eurykleia i Struben, og holdt hende fast med den Høire,
Mens med den Venstre han trak hende nærmere til sig, og sagde:
Moder! hvi vil i Fordærv du styrte mig? du som mig fordum
Diede selv ved dit Bryst, og nu efter talløse Sorger
Kom i det tyvende Aar jeg til Fædrenelandet tilbage;
Dog da du blev det vaer, og en Gud dig i Sindet det indskjød,
Tie da stille! lad ei noget Menneske her det erfare!
Thi jeg vil sige dig noget, og visselig vorder det fuldbragt:
Hjelper en Gud mig til Seier saasandt over Beilernes Skare,
Ikke da skaaner jeg dig, hvorvel du har været min Amme,
Naar i mit Huus jeg dræber de øvrige Tjenesteqvinder.
Og Eurykleia ham svared igjen, den forstandige Amme:
Elskede Søn! hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række?
Selv du veed, at mit Sind er fast og ei til at rokke,
Trygt som Jern og den haardeste Steen skal Sagen jeg gjemme.
Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjertet!
Hjelper en Gud dig til Seier saasandt over Beilernes Skare,
Da vil om Qvinderne her i dit Huus Besked jeg dig sige,
Hvem der agter dig ringe, og hvem der er frie for Brøde.
Strax hende svared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:
Moder! hvortil en saadan Besked? det behøver du ikke,
Selv skal jeg nok bespeide dem grandt, og prøve hver Enkelt.
Tie blot stille med Alt, og lad Guderne raade for Sagen!
Talt; og ud af Salen paastand Eurykleia sig skyndte,
Vand at hente til Føddernes Tvæt, thi spildt var det første.
Men da hun havde ham badet, og salvet med glindsende Olie,
Rykked Odysses igjen sin Stol lidt nærmere Ilden,
Atter at varme sig op, og med Pjalterne skjulte han Arret.
Først til Orde da tog den forstandige Penelopeia:
Fremmede Mand! endnu er der lidt, hvorom jeg vil spørge,
Snart vil det være paa Tiden, til qvægende Roe sig at føie,
Hvis man for Sorg er istand til at nyde den liflige Slummer.
Dog umaadelig Sorg har en Gud mig Arme beskæret;
Mens det er Dag, jeg korter min Tid under Klager og Jamren,
Snart ved at see til mit, og snart til Ternernes Arbeid,
Men naar det saa bliver Nat, og Enhver sig begiver til Hvile,
Ligger jeg strakt paa mit Leie, men nagende Sorger bestandig
Trænge sig fast om mit Hjerte, og vække paany mine Klager.
Ret som naar Nattergalen, Pandareos’ Datter, saa liflig
Synger i grønnende Lund, naar Vaaren er kommen tilbage;
Siddende mellem det tætteste Løv paa Træernes Grene,
Bøier hun hyppig sin Stemme, som flyder fra Struben saa klangfuld,
Klagende lydt for sit Barn, for Itylos, hvem hun af Vaade
Stak med Malmen ihjel, den Søn, Kong Zethos hun fødte.
Saa er mit Sind uroligt, og vakler bestandigen raadvildt,
Om hos min Søn forblive jeg skal, og vare paa Alting
Trolig, min kneisende Borg og mit Gods, mine Terner og Svende,
Greben af Blue for min Ægtemands Seng og for folkeligt Vanrye,
Eller om følge jeg skal den Achaier, som ypperst af Alle
Kom til Paladset som Beiler med glimrende Brudeforæring.
Medens min Søn endnu var et Barn og flygtig af Tanke,
Nænte jeg ei at forlade hans Huus, og tage mig Husbond,
Men da han nu er voxen, og kommen til Ungdommens Fuldmaal,
Ønsker han selv, at jeg drager herfra, og forlader Paladset,
Da han med Ærgrelse seer, at Achaierne fraadse hans Velstand.
Dog en Drøm du tyde mig nu, som jeg vil dig fortælle:
Gjæs jeg holder i Gaarden, en Snees i alt, som med Hvede
Fodres, der kastes i Vand, min Glæde jeg har af at see dem;
Ned fra Fjeldet da kom en Ørn, krumnæbbet og vældig,
Halsen den knækked paa Flokken, og dræbte dem; rundt om Paladset
Mellem hinanden de laae, men Ørnen sig svang gjennem Luften,
Og i min Drøm jeg brast i Graad, og hulkede heftig.
Strax da stimled omkring mig en Flok skjønhaarede Qvinder,
Medens jeg jamred, fordi mine Gjæs af Ørnen var dræbte.
Da kom Ørnen igjen, og paa Randen af Taget sig satte,
Talede til mig med Menneskerøst, og standsed min Klage:
Barn af den hædrede Drot Ikarios! græd ikke længer!
Ei var det Drøm, men et virkeligt Syn, som Held dig forjætter;
Gjæssenes Flok er Beilernes Sværm, og jeg, som for nylig
Var en bebudende Ørn, jeg kommer nu her som din Husbond,
Og en forsmædelig Død dine Beilere skal jeg berede.
Saa den taled, og mig forlod den liflige Slummer;
Strax efter Gjæssene kiged jeg ud, og i Gaarden jeg saae dem,
Hvor, som de pleiede vant, af Trug de aad deres Hvede.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Dronning! urimeligt var det forsand, hvis anden Betydning
Give man vilde din Drøm, da jo selv Odysses har kundgjort,
Hvad der skal skee; det er klart, at Fordærv vil Beilerne times,
Ei skal en Eneste slippe fra Døden og Dødsens Gudinder.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Ja! men urimeligt Tant er det tit hvad de gjøglende Drømme
Snakke for Menneskens Børn, og ei fuldkommes de altid,
Da jo de flygtige Drømme har to forskjellige Porte;
Bygget af Horn er den ene, den anden af skinnende Filsbeen.
Hver en Drøm, som til Mennesket gaaer gjennem Porten af Filsbeen,
Er en bedragende Drøm, som ei betyder det mindste;
Gaaer en Drøm derimod ud gjennem den glindsende Hornport,
Da fuldbyrdes forvist hvad Mennesket skued i Søvne;
Men at den sælsomme Drøm er kommen til mig gjennem denne,
Tvivler jeg paa; for mig og min Søn det en Fryd havde været!
Dette jeg sige dog vil, og læg mit Ord dig paa Hjerte!
Det er imorgen den hæslige Dag, som river mig Arme
Bort fra Odysses’s Huus, thi nu vil jeg stille til Dystleeg
Tolv langbladede Biler, dem fordum Odysses i Gaarden
Pleied at sætte paa Rad, Krumholterne lig paa en Skibskjøl,
Langt da traadte han hen, og skjød sin Piil gjennem alle;
Nu vil jeg Beilerne her opfordre til lignende Dystleeg;
Den som paa Hænderne nemmest forstaaer at spænde sin Bue,
Og gjennem samtlige tolv sin Piil kan skyde fra Strengen,
Ham da følge jeg maae, og sige Farvel til det skjønne,
Rigtforsynede Huus, jeg betraadte som Brud i min Ungdom,
Og som jeg, selv i Drømme, skal mindes i kommende Dage.
Strax hende svared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
O du værdige Viv af Laertiaden Odysseus!
Vær ei seen! men beram paastand i din Gaard denne Dystleeg,
Thi han vil komme tilbage, den sindrige Konning Odysseus,
Før disse Mænd i Lave har lagt den glattede Bue,
Spændt dens Streng, og skudt en Piil gjennem Bilernes Øine.
Ham gjensvarede strax den forstandige Penelopeia:
Havde du Lyst til at sidde hos mig, og korte mig Tiden
Her i min Sal, ei vilde da Søvn mig Øinene lukke.
Dog det er plat umuligt, at Mennesket vaager bestandig,
Maal og Grændse for Alt har jo Himmelens evige Guder
Sat for Menneskens Børn paa den sædfrembringende Jordkreds.
Derfor vil op igjen i mit Høienloftskammer jeg stige,
Der at hvile paa Leiet, som kun til Kummer er redt mig,
Og som med Taarer jeg væder, alt siden Odysses begav sig
Hen til Ilions Stad, hvis Navn jeg nævner med Afskye;
Did hengaaer jeg til Roe, men du, læg her dig i Huset,
Enten paa Tilie strakt, eller Seng skal vorde dig opredt.
Talt, da begav hun sig op i sit straalende Høienloftskammer,
Ei alene, men fulgt af en Deel opvartende Terner,
Og da med Ternerne op hun i Høienloftskammer var kommen,
Der for Odysses, sin Husbond, hun græd, til Pallas Athene
Lod over Øinenes Laag neddale den liflige Slummer.