Attende Sang
Odysseus brydes med Iros.
Odysseus brydes med Iros.
Hid en Tigger nu kom, der paa Ithaka betled hos Hvermand
Rundt i Byen fra Dør til Dør; for sin graadige Slugvom
Var han bekjendt overalt, thi bestandigen aad han og drak han;
Vel var af Bygning han høi, men Kraft og Styrke han mangled;
Egentlig hedd’ han Arnaios, det Navn hans værdige Moder
Gav ham ved Fødslen, men Iros han kaldtes af Ithakas Ungfolk,
Thi han blev brugt til at vandre som Bud, saasnart man forlangte.
Strax da han kom, han Odysses af eget Palads vilde jage,
Og med bevingede Ord han fused ham over, og sagde:
Væk fra Døren, du Gamle! før bort du ved Benene slæbes;
Mærker du ei, at Alle med blinkende Øine mig byde,
Flux at slæbe dig bort? men jeg skammer mig dog ved den Medfart
Pak dig da strax, at det ei mellem os skal komme til Slagsmaal!
Ham gjensvared med rynkede Bryn Odysses den Snilde:
Hverken i Ord eller Gjerning, min Ven! har jeg gjort dig det Mindste;
Ei misunder jeg dig, om man gav dig aldrig saa meget;
Tærsklen har Rum til os Begge, og ei er det smukt, at du viser
Nid over Fremmedes Gaver; du est, som det lader, en Betler
Ligesom jeg, men Rigdom er Held, som Guderne skjenke.
Æsk mig dog ikke saa rask til Kamp, thi gjør du mig hidsig,
Kunde jeg let, saa gammel jeg er, baade Læber og Bringe
Smøre dig ind med Blod, da fik jeg imorgen desbedre
Fred for dig, thi mene jeg tør, at du neppe herefter
Meer vilde sætte din Fod i Helten Odysses’s Kongsgaard.
Høist forbittret i Hu tog Betleren Iros til Orde:
Ha! hvor sladdre han kan med løbende Tunge, den Slughals!
Ret som en Kjærling ved Ovnen; ja! ham har jeg Lyst til at tugte,
Banke ham sønder og sammen, og hver en Tand af hans Kjæver
Ud ham slaae, som man gjør ved en sædoprodende Orne.
Lav dig nu flux istand, at Mændene her kunne see os
Slaaes, men hvordan vil en Dyst du bestaae med en Mand, som er yngre?
Saa med heftige Ord og forbittrede Hjerter de Begge
Klamredes svart ved den kneisende Dør paa den blankede Tærskel.
Men da den kraftige Drot Antinoos hørte dem skjændes,
Strax med hjertelig Latter han saa blandt Beilerne talte:
Aldrig tilforn, mine Venner! tildrog sig Mage til Løier;
Hvad for en kostelig Morskab en Gud har ført os til Huset!
Iros er raget i Kiv med den fremmede Stodder derhenne,
Nu vil paa Næver de slaaes, kom! lader os hidse dem sammen!
Saa han taled, og Alle paastand sig reiste med Latter,
Og i en Fart de trindt om de pjaltede Tiggere stimled.
Ordet da strax Antinoos tog, hiin Søn af Eupeithes:
Hører hvad sige jeg vil, mandhaftige Beilere alle!
Hist i Stegers paa Rist nogle Gedemaver der ligger,
Stoppede baade med Ister og Blod, som vi gjemte til Nadver.
Hvo der af Begge med Seir gaaer bort, og vinder i Striden,
Træde saa hen og vælge deraf sig hvilken han lyster,
Og han skal spise bestandig med os, men ei nogen Fattig
Skal det forresten tillades, at komme herinde for at betale.
Saa Antinoos taled, hans Ord godt hued dem Alle.
Listig til Orde da tog den sindrige Konning Odysseus:
Nødig forsand, I Kjære! til Kamp mod En, som er yngre,
Træder en aldrende Mand, som er svækket af Nød; men den lumpne
Bug mig frister endda til at prygles og kastes i Gulvet.
Dog med den dyreste Eed I samtlige love mig dette!
Ei med sin vældige Haand maa Nogen, for Iros at hjelpe,
Lumsk mig slaae, og ved Vold imod mig tilvende ham Seiren.
Saa han taled, og Samtlige svor den Eed han forlangte;
Men da de saa havde svoret, og fuldelig givet ham Eedsord,
Tog den kraftige Svend Telemachos Ordet, og sagde:
Fremmede! dersom dit Mod og mandige Hjerte det byder,
Værg dig da mod din Fiende, men frygt ei nogen Achaier!
Strid med Flere sig skaffed Enhver, som dristed at slaae dig.
Vært i Huset er jeg, og de to forstandige Drotter,
Helten Antinoos hist og Eurymachos, give mig Medhold.
Saa han taled, og Alle bekræfted hans Ord, men Odysseus
Kilted om Midien op sine Pjalter, og baade de skjønne
Fyldige Lænder tilskue han lod, og de senede Arme,
Kraftige Hærder og Bryst; da nærmed sig Pallas Athene
Folkenes Drot, og Fylde hun gav hans Lemmer tilhobe.
Ret med den største Forundring ham Beilernes Skare betragted,
Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:
Vist har Iros, den Stakkel, sig snart paadraget en Ufærd,
Saadanne Lænder har Gubben bag Pjalterne draget for Lyset.
Saa de taled, men Iros af Grue blev ilde tilmode;
Strax dog Svendene frem ham trak, og med Magt de hans Klæder
Kilted om Lænd, mens han bæved, saa Kjødet om Lemmerne dirred.
Flux Antinoos skammed ham ud, og talte saalunde:
Gid du var langt herfra, eller aldrig var fød, du Pralhals!
Siden du ryster og bæver saa svart for at træde til Brydsmaal
Frem mod en aldrende Mand, som er svag af de Trængsler, han udstod.
Dette jeg sige dog vil, og visselig vorder det fuldbragt,
Hvis den Gamle med Seir gaaer bort, og vinder i Striden,
Kaster jeg dig paa et Skib, og sender dig over til Fastland,
Hen til Echetos, den Drot, som er hver en Dødeligs Rædsel;
Øren og Næse han skærer dig af med den grusomme Malmkniv,
River din Blusel af Liv, og for Hunde den kaster til Æde.
Saa han taled, og stærkere Angst foer Iros i Livet,
Frem blev i Kredsen han slæbt, og Hænderne hæved de Begge.
Først betænkte sig nu den hærdede Konning Odysseus,
Om han med Kraft skulde slaae, saa Livet forgik ham i Faldet,
Eller ham lempelig slaae, og kuns i Gulvet ham kaste.
Medens paa dette han grunded, det bedst ham tyktes med Lempe
Manden at slaae, at han ei for Achaierne skulde sig røbe.
Hænderne løfted de flux, og i høire Skulder ham Iros
Slog, men paa Halsen Odysses ham hug under Øret, og knuste
Benet derinde; det høirøde Blod udstyrted af Munden,
Brølende faldt han i Støvet, og fælt han med Tænderne gnidsled,
Medens han sparked med Hælen mod Jord; strax Beilerne løfted
Hænderne høit, og af Griin var de nærved at døe, men Odysseus
Bort fra Døren ham slæbte ved Benene lige til Gaarden
Hen til Porten af Hallen, og der han fik ham til Sæde,
Lænet mod Gaardsrumsmuren; en Kjep han gav ham i Haanden,
Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:
Sid nu der! og hold baade Sviin og Hunde fra Gaarden,
Daarlige Karl! til Herre du ei over Fattig og Fremmed
Kaste dig op herefter, thi værre det da kunde gaae dig!
Saa han taled, og slængte paa Ryg sin Fattigmandspose
Lappet og slidt; et Reeb hang ved, i hvilket han bar den;
Gik saa tilbage til Tærsklen, og satte sig der, men med Latter
Beilerne treen under Tag, og med venlige Ord de ham hilste:
Fremmede Mand! dig Zeus og de øvrige Guder forunde
Alt hvad du ønsker dig meest, og hvad helst dit Hjerte begjærer,
Da du fra Halsen os skaffed den graadige Fraadser, som altid
Tigger hos Folket: ret snart vil vi sende ham over til Fastland,
Hen til Echetos, den Drot, som er hver en Dødeligs Rædsel.
Saa de taled, og glad ved det varslende Ord blev Odysseus;
Strax Antinoos hented og gav ham den vældige Mave,
Stoppet med Ister og Blod, og Amphinomos tog i det samme
Ud af en stadselig Kurv to Brød, og lagde dem for ham,
Drak ham saa til af en gylden Pokal, og talte med Haandslag:
Hil dig, fremmede Fader! gid Held i kommende Dage
Følge dig maae, thi med svar Gjenvordighed drages du hidtil!
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Du mig tykkes forstandig, Amphinomos! som det sig egner
Sønnen af saadan en Mand, thi høit jeg hørte berømme
Nisos, Dulichions Drot, for Rigdom saavelsom for Retsind;
Du er hans Søn, har jeg hørt, og venlig af Sind du mig tykkes,
Derfor jeg taler til dig, men mærk paa mit Ord, og hør mig!
Ei noget Væsen paa Jord er som Mennesket svagt og ustadigt
Blandt de Skabninger alle, som aander og kryber paa Jorden.
Aldrig han tænker derpaa, at Sorg kan ramme med Tiden,
Medens ham Guderne signe med Held, og hans Knæe ere stærke;
Men naar de salige Guder engang beskære ham Modgang,
Bærer han vranten sin Lod, og græmmer sig dybt i sit Hjerte;
Saa er de jordiske Menneskers Sind, det skifter bestandig
Efter de Dage, der sendes af Guders og Menneskers Fader.
Ogsaa jeg selv var en lykkelig Mand i forrige Tider,
Vold udøved jeg tit, henreven af Magt og af Styrke,
Og paa min Fader jeg stoled saavelsom paa kraftige Brødre.
Derfor sig aldrig en dødelig Mand formaste til Uret,
Ydmyg og stille han nyde de Gaver, ham Guderne skjenke!
Hvilket ugudeligt Væsen jeg her seer Beilerne drive!
Godset fortære de rask, og med Haan de begegne den Konnings
Viv, som ei ret længe, det troer jeg, fra Venner og Hjemstavn
Borte vil blive, thi alt er han nær; gid derfor en Guddom
Føre dig hjem til dit Huus, at ei du Manden skal møde,
Naar til sit elskede Fædreneland tilbage han kommer;
Thi naar han først under Tag er traadt, da vil det tilvisse
Knap gaae af uden Blod mellem ham og Beilernes Skare.
Talt; af den liflige Viin da stænked han Draaber til Offring,
Drak, og rakte Pokalen igjen i Herskerens Hænder.
Men gjennem Salen Amphinomos gik, mismodig i Hjertet,
Ludende dybt med Hoved, thi Ondt allerede han ahned.
Ei dog for Døden han slap, ogsaa han af Athene blev hildet,
At for Telemachos’ Hænder og Spyd han sit Liv skulde lade.
Ned paa den Stol han sig satte, hvorfra han fornys havde reist sig.
Nu den Beslutning i Sind den lysblaaøiede Pallas
Skjød Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia,
Frem at træde for Beilernes Flok, at høit maatte svulme
Hjertet i Mændenes Barm, og at selv hun for Søn og for Husbond
Frem kunde staae meer værdig til Agt og Hæder end forhen.
Smiil fremtvang hun paa Kind, tog Ordet, og talte saalunde:
Lyst som aldrig tilforn, Eurynome! føler mit Hjerte,
Frem at træde for Beilernes Flok, hvorvel jeg dem hader.
Gjerne desuden min Søn et Raad jeg gav til hans Bedste,
At han skal holde sig fjernt fra de dristige Beileres Samqvem;
Godt de tale forsand, men paa Ondt bagefter de tænke.
Og hendes Skafferske strax, Eurynome, tog til at tale:
Sandt tilfulde, min Datter! er hvert et Ord, som du talte.
Gak da hen, og tael med din Søn, og fordølg ham det ikke!
Dog forfrisk dig først med et Bad, og salv dine Kinder,
Gaae dog ei som du er, af Graad over hele dit Ansigt
Skæmmet! kun værre det Onde man gjør ved evindelig Jamren.
Alt har din Søn jo naaet de Aar, hvorom du saa bønlig
Guderne bad, at du maatte ham see med Skjæg paa sin Hage.
Derpaa til Svar hende gav den forstandige Penelopeia:
Ei, Eurynome! raade du mig af kjærlig Bekymring,
At jeg forfriske mig skal ved et Bad, og Kinderne salve!
Lysten til Prunk og Pynt de salige Guder betog mig
Siden den Stund, da han drog bort paa de bugede Skibe.
Gak nu og beed Autonoe strax og Hippodameia
Komme herop, hos mig skal de staae i Salen dernede,
Ene jeg gaaer ei til Mændene ind, jeg maatte jo blues.
Saa hun taled; af Kammerset bort sig skyndte den Gamle,
Ternerne Bud at give, og bød dem komme paa Stedet.
Anden Beslutning nu tog den lysblaaøiede Pallas;
Over Ikarios’ Datter hun gjød den liflige Slummer,
Sovende sank hun tilbage, og Lemmernes Lede blev slappe,
Bedst som paa Stolen hun sad; da smykked den høie Gudinde
Hende med himmelske Gaver, at Beilerne ret maatte studse.
Først med den himmelske Skjønhed hun luttred det deilige Ansigt,
Hvormed den smuktbekrandsede Viv Kythereia sig salver,
Naar hun begiver sig hen til Chariternes yndige Dandschor.
Saa hendes Væxt meer rank, hendes Huld meer fyldigt hun gjorde,
Og hendes Hud meer blændende hvid end det blankede Filsbeen.
Derpaa begav igjen hun sig bort, den høie Gudinde.
Inde fra Kammerset kom nu de to hvidarmede Terner,
Snakkende høit, saa den blundende Viv af Søvne de vækked.
Strax sine Kinder med Haanden hun gned, og talte saalunde:
Blidt omhyllede Søvnen mig sorgbetyngede Qvinde;
O at mig Artemis, Jomfruen reen, paastand vilde give
Ligesaa blid en Død! at ei meer jeg ved idelig Jamren
Skal hengræmme mit Liv, i Savn af min elskede Husbonds
Glimrende Dyder; thi han var den herligste Mand af Achaia.
Talt; da steg hun ned fra det prægtige Høienloftskammer;
Ei alene hun gik, af Ternerne to hende fulgte.
Men da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede Høisal,
Hyllende tæt om Kind en Flig af sit skinnende Liinslør;
En af de venlige Terner der stod ved hver hendes Side.
Beilerne dirred i Knæe, deres Sind blev fortryllet af Elskov,
Inderlig ønsked Enhver at dele den Yndiges Leie.
Men til sin elskede Søn Telemachos Talen hun vendte:
Ei har din Hu og dit Hjerte, Telemachos! Fasthed som fordum.
Alt som Barn du næred i Sind langt klogere Tanker;
Nu da voxen du est, og kommen til Ungdommens Fuldmaal,
Nu da Enhver vilde sige, som saae din Skjønhed og Reisning,
Var det en Fremmed endog, at Søn du est af en Ædling,
Nu er ei meer som før din Hu og dit Hjerte besindigt.
Hvad for en Gjerning dog her i vort Huus er bleven forøvet!
Og du har baaret med Taal, at man grovt mishandled en Fremmed!
Siig! hvordan vil det gaae, naar en Fremmed, som fredelig sidder
Her i vort Huus, maa lide saa voldsom og krænkende Medfart?
Skjændsel og Spee blandt Menneskens Børn vil det over dig bringe!
Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svared:
Moder! jeg ikke fortænke dig kan, at du vredes herover;
Visselig har jeg i Hjertet Forstand, og tilfulde jeg indseer,
Hvad der er godt og ondt, som et Barn jeg teede mig hidtil,
Dog umulig formaaer jeg, i Alt at tænke forstandig,
Thi jeg er her omringet af Mænd, som svart mig forbløffe,
Mænd med Ondskab i Hjertet, og Hjelpere mangler jeg ganske.
Ei hiin Dyst, som Iros bestod med den fremmede Betler,
Faldt dog ud efter Beilernes Sind, men denne var stærkest.
Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
Gid paa lignende Viis i vort Huus nu Beilerne alle
Dingled med Hoved, forkuede reent, deels ude paa Gaarden,
Deels i Salen herinde, og Lemmerne segned af Lamhed,
Ret som Iros nu hist paa Gaarden derude ved Porten
Sidder og dingler med Hoved, livagtigen som en Beruset,
Ei kan han lige paa Benene staae, og ei kan han vandre
Hjem til sit Huus, hvor han boer, thi hans Lemmer er slagne med Lamhed.
Saaledes Ordene faldt, som her med hinanden de skifted.
Derpaa Eurymachos talede saa til Penelopeia:
Hør mig, Ikarios’ Datter, forstandige Penelopeia!
Saae dig Achaiernes Mænd, som beboe det Iasiske Argos,
Da vilde Skarer paany af Beilere gjæste din Bolig
Alt imorgen den Dag, thi høit du staaer over Qvinder
Ei blot i Aasyn og Væxt, men og ved dit sindige Hjerte.
Derpaa ham svared igjen den forstandige Penelopeia:
Ak! de salige Guder, Eurymachos! skæmmed mit Tække,
Baade min Væxt og mit Aasyn den Stund Argeierne seiled
Bort til Ilions Stad, og med dem Odysses min Husbond.
Ja! naar tilbage han kom, og mit Liv han hæged ved Ømhed,
Større maaskee og skjønnere Rye jeg da kunde vinde;
Dog, nu græmmes jeg svart, slig Qval har en Gud mig beskikket.
Ak! dengang han forlod mig, og drog fra sin fædrene Hjemstavn,
Greb han om Leddet min høire Haand, og talte saalunde:
Hustrue! vi komme vel neppe, vi pandsrede Mænd af Achaia,
Alle tilhobe fra Ilios hjem i Behold og ilive;
Ogsaa de Troiske Mænd, har man sagt, ere dygtige Krigsfolk,
Enten det gjælder at kaste med Spyd, eller skyde med Pile,
Eller at tumle for Karm rapfodede Heste, som hurtigst
Ende den skrappeste Dyst i den altødelæggende Krigsfærd;
Vide jeg kan da ei, om en Gud forunder mig Hjemfart,
Eller i Troia jeg falder; selv vogte du Alt i Paladset!
Kom min Fader og Moder ihu, og plei dem herhjemme
Ømt som nu, ja muligen meer, da selv jeg er borte!
Men naar du seer, at vor Søn har Skjæg om Kind og om Hage,
Ægt da den Mand, som tækkes dig bedst, og drag fra vor Bolig!
Saaledes lød hans Ord, og nu fuldkommes det ganske.
Komme der vil en Nat, da jeg holder mit rædsomme Bryllup,
Jeg usalige Viv, hvem Zeus al Lykke berøved.
Dog en gruelig Sorg mig gaaer gjennem Sjelen og Hjertet:
Ei var det Beileres Viis tilforn sligt Væsen at drive;
Hvo som en ædelig Qvinde, en Datter af rige Forældre,
Ønsked at fæste til Viv, og beilede sammen med Andre,
Bragte til Bruden Foræringer med, og desuden til Gilder
For hendes Venner og Slægt baade Oxer og triveligt Smaaqvæg;
Ei var det Skik, at man tærede frit paa Fremmedes Velstand.
Talt; med Glæde fornam den hærdede Konning Odysseus,
At hun Foræringer lokked dem fra, og snildt deres Hjerter
Daared med venlige Ord, men at Tankerne stode til Andet.
Hende til Svar Antinoos gav, hiin Søn af Eupeithes:
Hør mig, Ikarios’ Datter! forstandige Penelopeia!
Alle de Gaver, Achaiernes Mænd dig hid ville bringe,
Dem skal du tage, thi ei er det smukt, Foræring at afslaae;
Hverken vi dog til vort Hjem, eller andenstedshen ville drage,
Før af Achaierne her du den Ypperste vælger til Husbond.
Saa Antinoos talte, hans Ord godt hued dem Alle.
Hver afsendte nu flux en Herold for Gaver at hente.
Strax til Antinoos bragtes et Slør af brogede Farver,
Stort og deiligt, paa hvilket der sad tolv prægtige Spænder,
Heelt af det pureste Guld, med bøiede Hægter at lukke.
Men til Eurymachos bragte Herolden et prunkende Brystspan,
Gyldent, besat med Elektron, og straalende blankt som Solen;
Men til Eurydamas kom et Par tindrende Ørenringe,
Tre Juveler i hver, fortryllende skjønne de funkled.
Og fra den Drot Peisandros’s Huus, hiin Søn af Polyktor,
Bragte hans Svend et deiligt Klenod, et kosteligt Halsbaand.
Saaledes hver af Achaierne gav en prægtig Foræring.
Op i sit Høienloftskammer da gik den herlige Qvinde,
Fulgt af de tjenende Terner, som bar de deilige Gaver.
Beilerne vendte sig atter til Dands og lystige Sange,
Mored sig godt, og tøvede der til Aftenens Komme,
Og som de mored sig bedst, frembrød den skumrende Aften.
Tre Ildgryder de lode nu flux opstille paa Tilie,
Rundtom i Salen at lyse, med knastørt Ved var de fyldte,
Vissent og tørt forlængst, og nys var det splintret med Øxen;
Spaaner af Fyr de kasted deri, og Odysses’s Terner
Skiftedes ad, de lysende Blus at holde vedlige.
Derpaa til Ternerne talte den sindrige Konning Odysseus:
Terner hos Drotten Odysses, den lang Tid savnede Konge!
Gaaer til Kammeret hen til Eders ærværdige Dronning,
Enten at dreie den snurrende Teen eller Ulden at karte,
Fryde det vil hendes Sind, naar I sidde derinde ved Arbeid.
Jeg skal nok blandt Mændene her for Lysningen sørge;
Selv om dem lyster at tøve, til Dagningen stiger paa Guldstol,
Giver jeg dog ei tabt, thi vant jeg er til at taale.
Saa han talte, men Ternerne loe, og saae paa hverandre;
Spodsk da skjændte Melantho, en smuk og rødmusset Pige,
Dolios hedd’ hendes Fader, men kjærligen Penelopeia
Drog hende op som sit Barn, og gav hende Alt hvad hun ønsked
Ei dog Penelopeias Bekymring hun tog sig til Hjerte,
Men med Eurymachos lønlig hun leved i skammeligt Bolskab;
Hun sig gav til at skjænde med haanlige Ord paa Odysseus:
Fremmede Skrog! din Forstand maa sikkerlig være forstyrret,
Siden til Smedens du ei gaaer ned i Essen at sove,
Eller til Herberget søger, men her evindelig prater
Frækt i en talrig Forsamling, og ei anfægtes af Noget.
Vinen har gjort dig i Hovedet ør, eller og dine Tanker
Altid er skjøre som nu, at reent hen i Veiret du snakker.
Blev du af Glæde forrykt ved din Seir over Betleren Iros?
Vog dig, at ei en stærkere Mand end Iros sig reiser,
Snart med vældige Næver i Mund og Næse han slog dig,
Og af Paladset dig jog med strømmende Blod paa dit Ansigt.
Flux med rynkede Bryn gjensvared Odysseus den snilde:
Hen jeg gaaer og fortæller Telemachos Alt, du Forvorpne!
Hvad du har sagt, da lader han strax i Stykker dig hugge.
Talt, og Pigernes Flok ved sit Ord han jog fra hverandre.
Flux gjennem Salen de foer, og Knæerne under dem rysted
Svart af Skræk, thi de troede forvist, at hans Trudsel var Alvor.
Selv han traadte til Gryderne hen, og røgtede Ilden,
Stirrende hen paa Beilernes Flok, men i Hjertet paa andre
Tanker han grundede dybt, som ei skulde vorde til Intet.
Ei lod Pallas Athene de dristige Beileres Skare
Reent ophøre med krænkende Spot mod Helten Odysseus,
At i hans Sjel Forbittrelsen end kunde dybere fæstes.
Først tog Polybos’ Søn Eurymachos Ordet iblandt dem,
Drillende spodsk Odysses, men Vennernes Latter han vakte:
Hører mig, Drotter tilhobe, som frie til den prisede Dronning!
At jeg kan sige, hvad Hjertet i Barm mig byder forkynde:
Uden en Gud kom ei hiin Mand til Odysses’s Bolig!
Ei blot Baalenes Blus, jeg troer, men ogsaa hans Hoved
Giver os Lysning, thi ei er der skabt et Haar paa hans Isse.
Derpaa han vendte sit Ord til den Stadomstyrter Odysseus:
Fremmede! vilde du hyre dig bort, ifald til min Landgaard
Fjernt herfra jeg dig førte — paa Løn ei skorte det skulde —
Gjerder at hegne med Tjørn, og dygtige Træer mig plante?
Aaret igjennem jeg skulde da der med Kost dig forsyne,
Give dig Klæder paa Kroppen, og Skoe under Foden at binde.
Dog da du kuns Udyder har lært, saa har du vel neppe
Lyst til nyttig Haandtering, men vandrer vel før som en Tigger
Rundtom i Land, og fylder din graadige Vom ved at betle.
Ham gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde:
Hvis paa det samme vi To, Eurymachos! Græs skulde meie
Midt om Vaaren, naar Dagen er lang, omkap med hinanden,
Sammen i Vang, og den bøiede Segl jeg fik mig i Haanden,
Du fik ogsaa dig een, at vi rask tilværks kunde skride,
Selv om vi fasted fra Grye til Qvæld, og Græs var i Mængde;
Eller, jeg sætter, vi kjørte for Plov to dygtige Oxer,
Glindsende, bygte forsvarlig, og mættede begge med Foder,
Eens af Alder og Kraft og flidudholdende Styrke,
Veeg saa Muldet for Plov, og vi pløied en Ager paa fire
Tønder, da skulde du see, om lige jeg skar mine Furer.
Eller ifald Kronion opvækkede Krig her i Landet
Alt idag, og jeg fik mig et Skjold, to dygtige Landser,
Dertil en Hjelm af Malm, som sluttede fast om min Tinding,
Da skulde vist du mig see blandt de forreste Kæmper mig tumle,
Og for min Bug ei meer du haanligen skulde mig laste.
Dog hovmodig du est, og høist uvenlig af Hjerte;
Stor og mægtig du sagtens dig selv indbilder at være
Her hvor du kuns omgaaes med Faa, og just ikke Brave,
Men naar Odysses igjen kom hjem til Fædrenelandet,
Da kunde Dørene her i Paladset med al deres Bredde
Let dig vorde for snevre, naar ud over Tærskel du flygted.
Talt; end meer ved hans Ord blev i Hjertet Eurymachos opbragt
Rynkede Bryn, og gav med bevingede Ord ham til Gjensvar:
Usling! paastand skal din Løn du faae, at du vover at tale
Frækt i en talrig Forsamling, og ei anfægtes af Noget;
Vinen har gjort dig i Hovedet ør, eller og dine Tanker
Altid er skjøre som nu, at reent hen i Veiret du snakker;
Blev du af Glæde forrykt ved din Seir over Betleren Iros?
Saa han taled, og greb en Skammel med Haand, men Odysseus
Ned ved Amphinomos’ Knæe, den Dulichiers, hurtig sig satte,
Ræd for Eurymachos’ Kast, men Skammelen traf deres Mundskjenks
Haand, saa Kanden han slap, og klirrende faldt den paa Gulvet;
Selv med et smerteligt Brøl til Jorden han styrtede baglænds.
Beilerne støied og larmed nu høit i den skyggende Høisal;
Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:
Gid den fremmede Stodder sin Død etsteds havde fundet,
Før han os gjæsted; ei havde han da slig Tummel forvoldt os!
Nu vi kives for Betleres Skyld, og det herlige Maaltid
Taber jo ganske sin Fryd, naar sligt Uvæsen skal herske.
Derpaa den kraftige Svend Telemachos taled iblandt dem:
Ulyksalige Mænd! I rase jo! Maden og Vinen
Røbe hvad Hjertet er fuldt af; en Gud Eders Sind har fortumlet.
Dog da tilgavns I har spiist, saa ganger nu hjem for at sove,
Naar I det finde for godt, thi ei bortviser jeg Nogen.
Saa han taled, og Alle med Tand i Læberne beed sig,
Over Telemachos studsed de svart, at han talte saa dristig.
Derpaa sin Røst i Kredsen Amphinomos hæved, og talte,
Glimrende Søn af Nisos, hvis Fader var Drotten Aretos:
Ei var det Skjel, mine Venner! ifald paa saa billig en Tale
Nogen af os ham heftige Ord vilde give til Gjensvar.
Krænker ei heller den Fremmede meer, saalidet som nogen
Anden af Svendene her i Helten Odysses’s Kongsgaard!
Nei! lad Skjenken paastand os Bægrene fylde til Offring,
At vi, naar Vinen er offret, kan hjem os begive til Hvile.
Men i Odysses’s Huus vi den Fremmede lade tilbage,
Sørge for ham maa Telemachos selv, til hvem han jo tyede.
Saa Amphinomos talte, hans Ord godt hued dem Alle.
Viin i Kummen nu blanded paastand Amphinomos’ Tjener,
Mulios, der fra Dulichions Øe som Herold havde fulgt ham,
Treen saa med Bægrene frem, og deelte dem rundt; og til Himlens
Guder de offred den liflige Viin, saa drak de tilhobe;
Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
Gik Enhver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove.