I kostbart Liin
Den Møe saa fiin
Med Silketraad
Sin Elskers Daad
Ved Lampens Flammer
I eensomt Kammer
Skjønt virker ind.
Og naar han ud
Paa Ærens Bud
I Kampen maa
Fra hende gaae,
Om glade Dage
Hun har tilbage
Sit Mindeliin.
Og kommer han
Som Seiersmand
Fra blodig Strid
Hun er saa blid,
Et Kys ham byder.
Og ømt ham pryder
Med virket Liin.
Men maae han døe,
Døer og hans Møe,
Og svøbes ind
I kostbart Liin,
Som selv hun virked, —
Ak, selv hun virked
Sit Jordeliin.