Til Comtesse Christiane Danneskjold Samsøe
Paa hendes Confirmationsdag.
Paa hendes Confirmationsdag.
1825
1825
Hist i Braabye det til Kirke ringer,
Toner skjønt i Gisselfeldes Lund.
Borgens yngste Datter! Dig jeg bringer
Sang og Harpespil i Høitidsstund;
Hilse maa jeg Dig, nu Barnets Glæder,
Barnets Leg Du siger dit Farvel;
Hilse maa jeg Dig, idet Du træder
Ind i Kirken med andægtig Sjel.
Lad min Røst blandt Menighedens lyde
Med de bedste Ønsker for dit Vel!
Lad min Aand sig i det Fjerne fryde,
Ved at ahne Tanken, i din Sjel,
Tanken, som sig spejler i dit Øie
Gjennem Andagtstaaren reen og skjøn,
Tanken, som opsender mod det Høie
Hjertets fromme inderlige Bøn:
”Du, som hist i Lyset boer!
Fader! lad mit unge Hjerte
Evig gjemme Frelsens Ord,
Som jeg glad og takfuld lærte!
Lad det som min Vandringsstav
Trygt mig føre gjennem Livet!
Lad mig bruge, hvad Du gav,
I den Hensigt, Du har givet!
Lad det gjennem Sorgens Skye
Mig som Trøstens Stjerne vinke!
Lad det ei for Øiet flye,
Fordi Solens Straaler blinke!
Styrk min Villie, lad din Aand
Daglig om dit Ord mig minde!
Lær i Troens Ledebaand
Mig til Himlen Vei at finde!’
Var det ikke saa dit Hjerte talte,
Da din Eed i Kirkens Høisal lød!
Var det ikke denne Bøn, som malte
Under Andagtstaaren Kinden rød!
O saa byde Han, som Hjertet kjender,
Held og Glæde følge Dig paa Vei,
Skjerme Fromheds Ild med Faderhænder,
At i Vee og Vel den flukkes ej!
Yngste Datter, som i Borgens Have
Danned’ Legetøi af Blomstens Pryd!
Sidste Barn, hvis Smiil som kjærlig Gave
Lønned’ Faderhjertets rene Dyd!
Vord en Fryd for Hver, hvis Øie lindrer
Taareblændt ved Gisselfeldes Navn,
Og hos hvem kun Eders Lykke lindrer
Hjertets dybe veemodsfulde Savn!
Undres ikke, at min Stemme bæver!
Mindet kun med Taarer vaagne kan.
Hen ad Harpens Strenge venligt svæver
Aanderøsten fra et bedre Land:
”Grandt jeg seer fra Himlens høie Sale
Mine Elske paa min kjære Borg,
Hører deres Tanke, deres Tale,
Deler deres Glæde, deres Sorg.
I de Frommes Kreds jeg er tilstede,
I mit gamle Hjem usynlig Gjæst;
Faderhjertet for sit Barn maa bede,
Signe yngste Datters Kirkefest.
Herrens Miskundhed din Vei ledsage,
Og engang med herlig Livsens Høst
Ile barnlig som i gamle Dage
Du i Himlen til din Faders Bryst!”