Christian Wilster (1797–1840)

        Saa han taled, da taug de qvær, og forstummed tilhobe;

Ret som fortryllede tyst de sad i den skyggende Høisal,

Derpaa til Svar Alkinoos gav, og taled saalunde:

        Konning Odysseus! da hid til min høie, min kobberne Hofgaard

Kommen du est, saa troer jeg forvist, du skal ikke paa Vildfart

Flakke paany til dit Hjem, skjøndt før du døied saa meget.

Dette paa Hjerte jeg dog Enhver af Eder vil lægge,

I som bestandig, naar Gilde der staaer hos mig i min Høisal,

Drikke den blussende Konningeviin, og lytte til Skjalden:

Alt i et stadseligt Skriin til den fremmede Mand har vi pakket

Klæderne ned og de skjønne Klenoder af Guld med de andre

Gaver, som hid bleve sendte til Skjenk af Phaiakernes Fyrster;

Dertil et Bækken vi hver især og en rummelig Trefod

Give ham end; hos Folket vi Vederlag siden os fange,

Thi det maa trykke den enkelte Mand at yde saa meget.

        Saa Alkinoos taled, hans Ord godt hued dem Alle.

Hver nu gik til sit Hjem, og lagde sig der til at sove;

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Iilte til Skibet de ned med de hjerteforlystende Malmkar.

Om paa Dækket den hellige Drot Alkinoos vandred,

Og under Toft forsigtig han stuved dem selv, at i Veien

Ei de hans Folk skulde staae, naar rask deres Aarer de roede.

        Derpaa de ginge til Kongens Palads, og holdt deres Maaltid.

Strax den hellige Drot Alkinoos slagted et Høved,

Hvilket han offred til Zeus, Skysortneren, Alles Behersker.

Bovene risted de først, og snart ved det prægtige Gilde

Veltilmode de sad; i Kredsen den hellige Sanger,

Folkenes Yndling, Demodokos qvad, men jevnlig Odysseus

Dreied sit Hoved, og saae mod den skinnende Sol, om den ikke

Snart vilde gange tilbjerge, thi stærkt efter Reisen han længtes.

Som efter Nadveren længes en Mand, hvis rødbrune Oxer

Dagen igjennem har kjørt den tømrede Plov over Brakmark,

Glad han vorder i Hu, naar Solen er nær ved sin Nedgang,

At han til Nadver kan ile, men Knæene svigte paa Hjemvei,

Saaledes daled den lysende Sol til Fryd for Odysseus.

Flux da taled han saa til de aarebevante Phaiaker,

Først og fremmest han dog til Alkinoos vendte sin Tale:

        Ypperste Mand i Folket, Alkinoos! høie Behersker!

Sender mig bort i Fred, saasnart Viinoffret er udgydt!

Lever saa vel! beredt er jo Alt hvad mit Hjerte sig ønsker,

Farten og venlige Gaver; dem lade mig Himmelens Guder

Vorde til Held! og gid jeg maa finde min Hustrue ved Hjemkomst

Reen og huld som tilforn, og ved Helsen og Kraft mine Venner!

I som forblive tilbage, gid længe til Fryd I maae leve

Baade for Hustrue og Børn! de salige Guder velsigne

Eder med Held, og aldrig i Land bosætte sig Vanheld!

        Saa han taled, og Alle tilraaded med lydeligt Bifald,

Hjem at forhjelpe den fremmede Mand, thi hans Tale var billig,

Og til Herolden paastand sig stærken Alkinoos vendte:

        Skynd dig, Pontonoos, flux! bland Viin i Kummen, og deel den

Om i Salen til Alle, at ogsaa til Zeus vi kan offre;

Saa vil den fremmede Mand til Fædrenelandet vi sende.

        Saa han taled, og qvægende Viin Pontonoos blanded,

Treen saa med Bægrene frem, og deelte dem rundt til dem Alle.

Og til de salige Guder, som boe paa Himmelen vide,

Offred Enhver paa sin Plads, men op stod Helten Odysseus,

Tog og rakte sin Tvillingpokal til Dronning Arete,

Og med bevingede Ord tiltaled han hende saalunde:

        Dronning Arete, lev vel! bestandigen vel! til omsider

Alderen kommer og Døden, til hvilke vi Mennesker fødtes.

Jeg maa drage herfra, men du herhjemme dig fryde

Ved dine Børn, dit Folk og Alkinoos, Drotten din Husbond!

        Talt, og paastand over Tærskelen ud treen Konning Odysseus;

Strax den hellige Drot Alkinoos skikked Herolden.

Med ham, at følge ham ned til den hurtige Snekke ved Kysten.

Dronning Arete desuden befoel tre Terner ham følge,

Een for ombord at bringe en veltoet Kjortel og Kappe,

Og det forsvarlige Skriin hun gav den Anden at bære,

Medens den Tredie med Kost og Viin nedvandred til Stranden.

        Men da de ned vare komne til Skibet, som laae under Kysten,

Toge de dygtige Gutter ombord, som ham hjem skulde bringe,

Flux mod Alt, og gjemte det godt, baade Vinen og Maden,

Og i det bugede Skib de paa Dæk for Odysseus et Uldskind

Bredte med Lagen derover, hvorpaa han trygt kunde sove,

Agter i Skuden, saa steg han ombord, og paa Leiet sig lagde

Taus; Søgutterne satte sig flux i Orden paa Toften,

Løsnede Rebet paastand fra det gjennemborede Steendræg,

Bøied sig frem og tilbage, og væltede Bølgen med Aarer.

Men paa Odysses’s Øine ret snart neddalede Søvnen

Dyb og qvægende sød, paa det nærmeste ligned den Døden.

Som naar paa Veddeløbsmark de vælige Hingster i Fiirspand,

Styrtende frem, naar et Rap af den smeldende Pidsk dem har muntret,

Løbe med hoppende Skridt i en Fart over Banen til Maalet,

Saaledes hopped den agtere Stavn, og i Seilerens Kjølvand

Rulled den purpurne Bølge saa høit over brusende Havdyb.

Sikkert og fast i sin Fart løb Skibet paa Vand, saa vel neppe

Glenten kan flyve saa snelt, den snareste Fugl under Himlen.

Saaledes strøg det afsted, og kløvede Bølgen med Kjølen,

Farende bort med en Mand, som i Kløgt var Gudernes Lige,

Han som tilforn i Sind havde liidt og døiet saa meget,

Enten han dysted med Mænd, eller foer paa de farlige Bølger,

Trygt nu laae han og sov, forglemmende Alt hvad han udstod.

        Just i det samme den Stjerne stod op, som blankest af alle

Skrider paa Himmelen frem, at bebude det dæmrende Daglys,

Seiled det havbefarende Skib mod Land under Øen.

        Der er en Bugt ved Ithakas Øe, som er helliget Phorkys,

Havets bedagede Gud; her to fremspringende Næsser

Hæve sig skakt, og bøie sig frem mod Gabet af Bugten,

Disse for Bølgerne dæmme, som bovnende ude fra Dybet

Væltes af tudende Vinde; men trygt selv uden Fortøining

Ligger derinde det toftede Skib, naar i Havn det er kommet.

Inderst ved Bugten et Olietræe udfolder sin Krone;

Tæt ved Træet der ligger en yndig og dæmrende Grotte,

Helliget dem af Nymphernes Slægt, som man kalder Naiader;

Skaaler og hankede Krukker af Steen man finder derinde,

Hvor den arbeidsomme Bie har for Skik at lægge sin Honning;

Væverelad af Steen der staaer, hvor Nympherne væve

Kaaber af Farve som Bølgen i Søe, et Under at skue;

Der er evindelig rindende Vand, og Grotten har tvende

Døre, den ene mod Nord er Menneskers vanlige Indgang,

Og imod Syd den anden, som kun er de salige Guders

Hellige Vei, og aldrig af Menneskefødder betrædes.

        Der de styred mod Land som Mænd, der kjendte det Farvand,

Og en saa strygende Fart skjød Snekken, at op den paa Kysten

Løb til Midten af Kjølen, saa flinkt Baadsmændene roede.

Strax af det toftforsynede Skib udsteg de paa Kysten;

Derpaa de bar Odysses iland fra det bugede Fartøi,

Hyllet i Lagen endnu, og strakt paa det skinnende Uldskind,

Og paa den sandede Kyst de satte den slumrende Konning;

Skibed saa ud det kostbare Gods, som Phaiakernes Stormænd

Gav ham ved Reisen til Skjenk efter stolten Athenes Forføining.

Dette tilhobe de lagde ved Stammen af Olietræet,

Borte fra Stien, at ei nogen Vandrer, som muligen didkom,

Inden Odysses var vaagnet, ham lumskelig skulde bestjæle.

Derpaa til Hjemmet igjen de seilede. Ei dog Poseidon

Havde den Trudsel forglemt, som tilforn han engang havde udstødt

Gram mod Helten Odysses, og Zeus tilraads han nu spurgte:

        Fader Kronion! forvist ei meer blandt salige Guder

Vorder jeg agtet herefter, naar Mennesker nægte mig Hæder,

Disse Phaiaker, som dog nedlede fra mig deres Herkomst.

Vel i den Troe jeg stod, at Odysses sit Hjem skulde finde

Efter mangfoldig Besvær, jeg har aldrig aldeles hans Hjemkomst

Villet forpurre, du havde jo selv den forjættet og lovet,

Men paa et Skib har de nu ham sovende ført over Havet,

Sat ham paa Ithaka ned, og herlige Gaver ham givet,

Dynger af Kobber og Guld, og vævede Klæder i Mængde,

Meer end fra Troia han med havde bragt, hvis hjem han var kommen

Uden Forliis med den Lod, han der annammed af Byttet.

        Ham gjensvarede Zeus, den skyforsamlende Hersker:

Ha! Jordryster, du vældige Gud! hvad var det du sagde?

Aldrig foragte dig Guderne vil, og slet det bekom dem,

Om de Foragt paa den høie, den vældige Gud vilde kaste.

Dog naar en dødelig Mand, som pukker paa Magt og paa Styrke,

Ei dig vil ære, da staaer det til dig, engang dig at hevne:

Gjør da, hvad selv du finder for godt, og agter for tjenligst.

        Ham til Svar Jordrysteren gav, den stærke Poseidon:

Gjerne paastand jeg dit Raad, Skysortner! i Værk vilde sætte,

Altid betages jeg dog af Frygt og Blue for din Vrede.

Nu det mig lyster at knuse Phaiakernes deilige Snekke,

Som fra Odysses’s Fart fremiler ad blaalige Vande,

At de kan dye sig herefter, og ende den Skik at befordre

Fremmede hjem; og et kneisende Fjeld vil om Staden jeg reise.

        Ham gjensvarede Zeus, den skyforsamlende Hersker:

Kjæreste Broder! hvad her du har sagt, mig tykkes det bedste.

Altsaa naar Folket, som stimler fra Bye, seer Skibet sig nærme,

Strax du forvandle det da til en Steen tæt inde ved Kysten,

Ganske livagtig at see som et Skib, at Enhver maa forbauses

Over det Syn, og et kneisende Fjeld om Staden du reise.

        Knap havde dette han hørt, den vældige Ryster af Jorden,

Før han sig skyndte til Scheria hen, hvor Phaiakerne boede.

Der han tøved, men snart sig nærmed det glidende Fartøi

Rask i en strygende Fart; frem foer da stærken Poseidon,

Slog paa Snekken med Fladen af Haand, og til Steen den forvandled.

Naglet til Bunden af Havet den stod, og flux var han borte.

        Men med bevingede Ord nu snakkede sammen paa Kysten

Hine til Roening saa flinke, tilsøes saa berømte Phaiaker.

Mangen da taled saalunde, med Øinene vendt mod sin Naboe:

        Vee mig! hvo standsed paa Havet saa brat den løbende Snekke,

Just som den styrede hjem? nys heel og holden vi saae den.

        Saa de taled, thi slet ikke vidste de, hvad der var hændet.

Flux Alkinoos hæved sin Røst, og taled iblandt dem:

        Vee mig! saa slog det ind, hvad engang forlængst af min Fader

Varslet mig blev, at Poseidon mod os vilde vende sin Harme

Nidsk, fordi vi saa trygt kan Enhver befordre til Hjemmet.

Naar nu Phaiakerne styred engang paa et stateligt Fartøi

Hjem fra saadan en Fart, da vilde Poseidon paa Havet

Slaae det i Qvag, og skjule vor Stad bag mægtige Fjelde.

Saa har Gubben fortalt, og nu fuldkommes det ganske.

Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge:

Aldrig vil meer nogen Mand vi hjem befordre, som kommer

Hid og gjæster vor Stad, og tolv udkaarede Tyre

Offre vi vil til Poseidon, om mulig han vil sig forbarme

Over vor Stad, og ei bag kneisende Fjelde den skjule.

        Saa han taled, da skjalv de, og sørged for Tyrenes Offring.

Saaledes offred og bad Phaiakernes Fyrster og Raadsmænd,

Staaende rundt om Altret, til Drotten den stærke Poseidon.

        Midlertid vaagned af Søvn den ædelig Konning Odysseus

Hist paa den fædrene Jord, men ei gjenkjendte han Egnen

Efter saa rum Tids Frist, thi trindt en Guddom i Taage

Hylled ham, Pallas Athene, hiin Datter af Zeus, for at gjøre

Helten ukjendelig selv, og om Alt at give ham Kundskab,

For at hans Hustrue, hans Venner og Folk ham ei skulde kjende,

Førend han Beilerne fuldt havde tugtet for al deres Vanart.

Derfor var Alt for Konningens Blik forandret og fremmed,

Baade de langthenrindende Stier og skjermende Bugter,

Baade de svimlende Klipper, og frodige Træer i Skoven.

Op paa Stedet han sprang, og betragted den fædrene Jordbund,

Derpaa han sukked af inderste Bryst, med Fladen af Haanden

Slog han sig heftig paa Laar, og med jamrende Stemme han udbrød:

        Vee mig! til hvad for Menneskers Land er atter jeg kommen?

Mon det er raae udædiske Mænd uden Ret eller Love,

Eller et gjæstfrit Folk, hvis Sind for Guderne frygter?

Hvor henbringer jeg alt mit Gods? hvor vanker jeg vildsom

Hen? o gid det dog heller var hist hos Phaiakerne blevet!

Gid jeg dog selv til en anden var tyet af de mægtige Konger,

Som havde gjæstet mig mildt, og sendt til mit Hjem mig tilbage!

Ikke jeg veed, hvorhen jeg skal bringe det; lade det ligge,

Vover jeg ligesaalidt, at det ei skal ranes som Gribsgods.

Ha! saa brøsted det altsaa Phaiakernes Drotter og Raadsmænd

Ligesaavel paa Forstand, som paa Sind til at gjøre hvad Ret er,

Siden til fremmede Kyster de førte mig; vist de mig loved,

Hjem mig at skaffe til Ithakas Øe, men de sveg deres Løvte.

Straf dem ramme fra Zeus, Bønfaldendes Hevner, hvis Øie

Seer hver Dødeligs Færd, og som revser Enhver, der forbrød sig!

Dog mine Skatte jeg tælle nu vil, for at see, om de mulig

Raned mig Noget, og førte det bort paa den bugede Snekke.

        Saa han taled, og mønstred sit Gods, hver skinnende Trefod,

Hvert Malmbækken, og Guldet, og alle de kostbare Klæder;

Ikke det mindste han savned; da sukked han efter sin Hjemstavn,

Og ved det brusende Hav med langsomme Fjed han paa Stranden

Jamrende vanked omkring, da nærmed sig Pallas Athene;

Ganske hun ligned en Knøs, som Faar paa Grønningen vogter,

Fiin af Lemmer og Hud, som Konningebørn for det meste.

Slængt over Axlerne hang en siid og prunkende Kappe,

Saaler han bar under glindsende Fod, og et Spyd udi Haanden.

Glad blev Odysses, da Knøsen han saae, treen strax ham imøde,

Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:

        Kjære! da du est den Første, hvem her i Landet jeg træffer,

Vær mig da hilset, og mød mig ei med Træskhed i Hjertet!

Frels dette Gods, og frels mig selv! som var du en Guddom,

Raaber til dig jeg om Hjelp, og dit Knæe omfavner jeg ydmyg.

Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,

Hvad for et Land er dette? hvad Folk? hvad Mennesker boe her?

Er dette bakkede Land en Øe, eller strækker sig Næsset

Her paa Kysten mod Havet maaskee fra det frugtbare Fastland?

        Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Fremmede! Daare du est, eller langveisfra er du kommen,

Siden du spørger om Landet mig her; det er dog i Sandhed

Ikke saa reent uden Navn, forvist heel Mange det kjende,

Baade de Folk, som boe mod Morgenens Lys og mod Solen,

Og i de Lande, som strække sig hen mod det taagede Mørke.

Vel er af Klipper det fuldt, og ei det duer til Hestavl,

Men det er dog ikke goldt, dog ei ere Sletterne brede.

Kornet hos os velsignet paa Markerne trives, og Ranken

Yppig sig slynger, thi Regn og qvægende Dug den befrugter.

Tjenligst er Landet til Geder og Køer, vore Skove har alskens

Træer, og Vand det udslagene Aar i Bækkene flyder.

Derfor har Ithakas Rye vist strakt sig lige til Troia,

Som efter Sigende ligger saa langt fra Landet Achaia.

        Talt; da glæded sig høit den kraftige Konning Odysseus,

Inderlig froe, da sit Fødelands Navn uventet han hørte

Nævnt af Pallas Athene, hiint Barn af den høie Kronion,

Og med bevingede Ord til hende han taled saalunde: —

Sandheden dulgte han dog, og sit Ord tog strax han tilbage,

Rede var stedse hans Sjel til at hitte paa listige Indfald. —

        Ithakas Navn har ogsaa jeg hørt derhjemme paa Kreta

Hiinsides Havet, og nu med det Gods, du seer, er jeg kommen

Hid, men ligesaa meget jeg lod mine Sønner tilbage,

Da jeg blev nødt til at rømme, fordi jeg Idomeneus’ egen

Søn havde dræbt, fodrappen Orsilochos, som i at løbe

Stod over alle behændige Mænd paa Kreta saa vide.

Røve han vilde mig alt det Gods, som hjem jeg fra Troia

Bragte som Bytte, for hvilket jeg dog havde døiet saa meget,

Enten jeg dysted med Mænd, eller foer paa de farlige Bølger,

Blot fordi jeg var ikke tilsinds at tjene hans Fader

Hist i Troernes Land, men selv anførte mit Krigsfolk.

Ham med mit kobberne Spyd jeg vog, da hjem han fra Marken

Gik med en Svend; jeg lured ham op ved Siden af Veien,

Himlen var skjult af den skumleste Nat, og ei var der nogen

Dødelig Skabning, som saae os, i Løn jeg tog ham af Dage.

Dog saasnart jeg med Kobberets Od havde givet ham Helsot,

Gik jeg ombord paa et Skib, som blev ført af bolde Phoiniker;

Dem overtaled jeg snart ved Bønner og glædelig Gave,

Enten til Pylos at føre mig hen, og iland mig at sætte,

Eller til Elis det hellige Land, hvor Epeierne herske;

Men en forfærdelig Storm forslog deres Skude fra Kysten

Meget imod deres Ønske, thi ei de mig vilde bedrage.

Tumlede vidt fra vort Maal blev hid om Natten vi drevne,

Ind i Bugten vi roede med megen Besvær, og paa Nadver

Ingen iblandt os tænkte, skjøndt haardt vi havde den nødig.

Men som fra Skibet vi kom, vi strax os leired paa Kysten,

Og jeg var træt, saa den liflige Søvn sig over mig listed.

Mændene bar nu fra Skibet mit Gods iland, som de lagde

Ned altsammen, hvor selv jeg laae paa den sandede Strandbred,

Steg ombord, og styrede hjem til Sidonias skjønne

Blomstrende Land; tilbage jeg blev sørgmodig og ene.

        Saa han taled, da smilte den lysblaaøiede Pallas;

Klapped ham venlig med Haand, og nu hun ligned en Qvinde,

Fager, anseelig af Væxt og øvet i glimrende Arbeid,

Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:

        Den maatte visselig være forslagen og snue, som i Snildhed

Skulde sig staae mod dig, var det end en Gud, som dig mødte.

Dristige Træring, som aldrig faaer nok af listige Paafund!

Kan du da selv i dit Fædreneland ei dye dig for Rænker

Og for bedragerske Ord, som fra tidligste Aar var din Glæde?

Dog ei meer om dette vi tale vil; begge forstaae vi

Kunsten, thi du est forsand blandt Mennesker alle den Første

Baade til Raad og Ord, som jeg blandt samtlige Guder

Prises for Kløgt og List; dog end har ei du mig gjenkjendt,

Pallas Athene jeg er, Skysamlerens Datter, som altid

Stander i hver en Trængsel dig bi, og huldt dig beskjermer.

Ogsaa fornys jeg Gunst dig vandt hos alle Phaiaker,

Dog nu kommer jeg hid, for med dig at hitte paa Anslag,

Og for at skjule det kostbare Gods, som de stolte Phaiaker

Efter mit Raad og min Hu dig gav, da til Hjemmet du reiste.

Sige jeg vilde dig ogsaa, hvad Qval i din prægtige Bolig

End dig bestemtes at lide, thi bær standhaftig din Skjebne!

Ei med et eneste Ord til Mand eller Qvinde betroe du,

At du er kommen tilbage, men taal langmodig og stille

Alt hvad ramme dig kan, og find dig i Mændenes Frækhed!

        Flux gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:

Haardt det falder for dødelig Mand, dig at kjende, Gudinde!

Er han end snild, thi du skaber dig om til hvad det skal være.

Dette jeg veed dog forvist, at huld du var mig bestandig,

Dengang vi feided i Troernes Land, vi Mænd af Achaia.

Men da saa Priamos’ kneisende Stad vi havde forstyrret,

Og vi var gangne tilskibs, og en Gud havde Folkene spredt ad,

Mærked jeg Intet til dig, du Datter af Zeus! eller saae dig

Træde til mig paa mit Skib, at yde mig Værn imod Faren.

Stedse jeg flakked omkring, forpiint af Sorger i Hjertet,

Indtil mig Himmelens Guder omsider af Qviden forløste.

Først da jeg kom til Phaiakernes Folks velsignede Øland,

Talte du Mod i mit Bryst, og ind i Staden mig førte.

Nu ved din Fader besværger jeg dig, thi troe kan jeg neppe,

At jeg er kommen til Ithakas Øe, nei! vist i et andet

Land jeg tumles omkring, og hvad du mig nylig fortalte,

Sagde du vist for at drille mig blot, og mit Sind at bedaare;

Siig mig forsand, om jeg virkelig staaer paa min fædrene Jordbund!

        Ham gjensvared Athene den lysblaaøiede Jomfrue:

Saadanne Tanker du nærer forsand i dit Hjerte bestandig,

Derfor umulig jeg kan i Ulykkens Stund dig forsage,

Thi du est venlig af Sind, og skarp af Begreb og forstandig.

Var det en Anden, som fiernt fra vildene Farter var kommen,

Iilte han glad til sit Huus at see sine Børn og sin Hustrue;

Dig det lyster dog ei at spørge derom eller forske,

Før du har prøvet din Viv, som nu derhjemme saa ene

Sidder i høien Palads; i Sorg og Kummer bestandig

Dag henrinder og Nat for din bitterliggrædende Hustrue.

Aldrig jeg tvivled dog paa, nei! grandt i Sindet jeg vidste,

At du dit Hjem igjen skulde see, men berøvet dit Mandskab.

Dog var jeg ikke tilsinds, med Poseidon, min kjødelig Farbroer,

Strid at yppe, som Nag til dig bestandig i Hjertet

Bærer af Harme, fordi du hans Søn berøvede Synet.

Kom lad Ithakas Egn mig vise dig, at du kan troe mig!

Her er den Bugt, som har Navn efter Phorkys, den aldrende Havmand,

Hist ved den inderste Bugt staaer Olietræet saa bladfuldt;

Der er den hvælvede Grotte, hvor selv du i forrige Dage

Offred til Nympherne mange fortrinlige Festhekatomber,

Og det er Neritons skovrige Bjerg, som hisset sig hæver.

        Talt; da spredte hun Taagen, og brat kom Landet tilsyne.

Glad i sit Hjerte da blev den kraftige Konning Odysseus,

Glad ved sit Land han kyssed den sædfrembringende Jordbund,

Og til de hellige Nympher han bad med oprakte Hænder:

        Høie Naiader, I Børn af Zeus! ret aldrig jeg vented

Eder igjen at see, men nu med jublende Bønner

Hilser jeg Eder, og Gaver forsand skal jeg yde som fordum,

Hvis blot Hærfangsgudinden, hiin Datter af Zeus, mig i Naade

Livet forunder en Tid, og min Søn velsigner med Trivsel.

        Ham tiltaled Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Vær kun rolig, og lad ei Sligt bekymre dit Hjerte!

Nu vil vi strax i den inderste Vraae af den hellige Grotte

Gjemme dit Gods, at ligge det kan i sikker Forvaring,

Saa vil vi tænke paa Raad, hvordan det bedst kan bedrives.

        Saa hun taled, da traadte hun ind i den dæmrende Grotte,

Og efter Fjælster hun søgte med speidende Blik, men Odysseus

Slæbte til Grotten sit Gods, baade Guldet og Malmen den haarde,

Og de fortrinlige Klæder, Phaiakerne havde ham givet.

Varlig han gjemte det der, og selv tog Pallas Athene,

Aigissvingerens Datter, en Steen, og satte for Hulen.

Ned ved det hellige Olietræe de satte sig derpaa,

Og om de trodsige Beileres Død med hinanden de raadslog.

Først til Orde da tog den lysblaaøiede Pallas:

        Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!

Tænk, hvordan du kan Hevn over Beilerne faae, de forvorpne,

Som i dit Huus tre Aaringer alt har teet sig som Herrer,

Og som med Gaver begjære til Viv din deilige Hustrue;

Men i sit Hjerte hun sukker bestandigen efter din Hjemkomst,

Alle hun holder med Haab, og Enhver hun lover det bedste,

Skikkende Bud omkring, dog staae hendes Tanker til Andet.

        Flux gjensvared Odysses, den sindrige Konning, og sagde,

Ha! saa skulde da jeg, lig Atreus’s Søn Agamemnon,

Vist været død en ynkelig Død i mit Huus ved min Hjemkomst,

Naar ikke du, Gudinde! mig Alt havde nøie berettet.

Vel! Opspind mig et Raad, hvordan jeg hine skal tugte,

Staae mig troligen bi, og fyld mig med Kraft og med Tillid,

Som da de straalende Tinder fra Ilions Mure vi styrted!

Ja! naar med Iver, som dengang, du nu vilde hjelpe mig, Blaaøi!

Selv trehundrede Mænd jeg dristede vel at bekæmpe,

Høie Gudinde! med dig, naar du huldt mig undte din Bistand.

        Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Ja! jeg vil stande dig bi, og ei af Øie dig lade,

Naar vi omsider begynde vort Værk, og da skal tilvisse

Mangen af Beilernes Sværm, som frækt opæde din Velstand,

Segne til Jorden, saa Muldet med Blod og Hjerne besudles.

Dog nu vil jeg dig først for Enhver ukjendelig gjøre,

Rynke den glindsende Hud omkring dine smidige Lemmer,

Tage fra Hovedet bort dine guldgule Haar, og en Kittel

Hænge dig om saa styg, at Enhver dig med Grue vil betragte,

Og dine Øine, saa funklende før, skal rødnes og vædske,

At du for Beilernes Flok kan staae som en uselig Stakkel,

Og for din Hustrue og Søn, som hjemme du lod i Paladset.

Selv skal du først og fremmest begive dig hen til den Hyrde,

Som dine Sviin bevogter, thi troe han er dig af Hjertet,

Høit han elsker din Søn og den kløgtige Penelopeia.

Ham vil du siddende finde ved Svinenes Flok, som er dreven

Ud til det bakkede Korax, ei langt fra den Bæk Arethusa,

Liflige Olden at æde, og Vand af Bækken at drikke,

Hvorved det bævrende Flesk ret trives paa Skinker og Sider.

Tøv hos ham, og spørg ham ud nøiagtig om Alting,

Medens til Sparta jeg gaaer, den Stad med de deilige Qvinder,

Selv din elskede Søn Telemachos hjem dig at kalde,

Som til det mægtige Land Lakedaimon til Kong Menelaos

Drog, for om dig at spørge sig for, om du end var ilive.

        Flux gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:

Hvi fortaug du ham dette, du veed og kjender dog Alting?

Mon for at ogsaa min Søn, omtumlet paa vildene Bølger

Kummer og Nød skal lide, mens Fremmede æde hans Velstand?

        Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:

Vær dog ei for din Søn saa svart bekymret i Hjertet!

Selv ledsaged jeg ham, at han hæderligt Rye kunde vinde

Hist i det fremmede Land; ei lider han Ondt, thi han sidder

Trygt i Paladset hos Atreus’s Søn, omringet af Velstand.

Rigtignok ligger en Flok Ungkarle paa Luur med et tjæret

Skib, for at slaae ham ihjel, før hjem han til Ithaka kommer,

Dog det befrygter jeg ikke, nei! før skal Jorden bedække

Mangen af Beilernes Sværm, som frækt opæde din Velstand.

        Saaledes taled Gudinden, og flux med sin Stav ham berørte,

Rynked den glindsende Hud omkring hans smidige Lemmer,

Tog fra Hovedet bort de guldgule Haar, og bedækked

Legemet trindt med et Skind som den graae udlevede Gubbes,

Rødned hans Øine, saa funklende før, og med Vædske dem fyldte,

Og om hans Krop hun hylled en uselig Pjalt og en Kjortel

Laset, tilsmudset af stinkende Røg, og modbydelig skiden,

Hængte derover et Skind af en Hjort, heel skaldet og haarslidt,

Gav ham i Haanden en Kjep og dertil en Fattigmandspose,

Lappet og slidt, og et Reeb hang ved, i hvilket han bar den.

        Da de nu Raad havde lagt, adskiltes de. Pallas Athene

Efter Telemachos gik til det hellige Land Lakedaimon.