Femte Sang
Odysses’s Fartøi.
Odysses’s Fartøi.
Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos,
Lyset at bringe hver dødelig Mand og udødelig Guddom.
Sammen tilhobe nu Guderne kom, og midt udi Kredsen
Sad Høittordneren Zeus, som i Kraft staaer langt over Alle.
Strax om Odysses’s Trængsler og Nød dem Athene fortalte,
Ømt hun huskede Helten, som nu hos Nymphen sig opholdt.
Zeus Alfader! og I uforgjængelig salige Guder!
Aldrig der herske herefter en mild, huldsalig og venlig
Kongstavførende Drot med et Sind, som agter paa Retfærd!
Barsk i sit Ord og grum i sin Færd bestandig han være,
Siden at Ingen bevarer i Hu den Ædling Odysseus
Hist i det Folk, han styred tilforn med faderlig Ømhed.
Nu han dvæler paa Øen forpiint af heftige Sorger
Hist i Nymphen Kalypsos Palads; med Magt hun ham holder
Fast, og ei han formaaer til Fædrenelandet at reise;
Ei har han Skibe med Aarer omkring, og ei har han Søfolk,
Som kunde føre ham hjem vidt hen over Bølgernes Rygning.
Nu vil man myrde hans Søn med stingende Malm, naar han kommer
Hjem, thi bort er han dragen at spørge sig for om sin Fader
Til Lakedaimon, den prægtige Stad, og det hellige Pylos.
Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:
Kjæreste Barn! hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række?
Var det da ikke dig selv, som fatted tilforn den Beslutning,
At til sit Hjem Odysses igjen skulde komme som Hevner?
Selv du føre Telemachos snildt, saa vist du det mægter,
At han i god Behold gjenfinder sin fædrene Hjemstavn;
Da maae Beilerne vende med Skib, og seile tilbage.
Talt; og strax til Hermeias sin Søn henvendte han Ordet:
Du, Hermeias! der vanlig som Bud forkynder min Villie,
Gak til den haarfagre Nymphe, og meld vor faste Beslutning,
At til sit Hjem Odysses, den kraftige Kæmpe, skal drage,
Ei ledsaget af Guder, ei heller af dødelig Skabning,
Men efter megen Besvær paa det fastbenaglede Fartøi
Skal han paa tyvende Dag til det frugtbare Scheria komme,
Hvor Phaiakerne boe, et Folk saa saligt som Guder.
Der skal af Hjertet de hædre ham høit, som var han en Guddom,
Og paa et Skib befordre ham hjem til hans fædrene Kyster,
Rigt begavet med Kobber og Guld og Klæder i Mængde,
Meer end fra Troia han med havde bragt, hvis hjem han var kommen
Uden Forliis med den Lod, som han der annammed af Byttet;
Saa tilsteder ham Skjebnen, igjen at see sine Kjære,
Og til sit høie Palads og Fædrenelandet at komme.
Talt; hans Ord adlød Budbringeren, Argos’s Bane.
Strax han skyndte sig nu, og bandt under Foden de gyldne
Deilige, himmelske Saaler, som bar ham hen over Havet
Og over Jorderig vide, saa snelt som Pustet af Vinden.
Flux saa greb han sin Stav, hvormed han Menneskens Øine
Dysser i Søvn som ham tykkes for godt, eller vækker af Slummer.
Staven i Haand bortfløi den kraftige Argosbetvinger;
Først paa Pieria gik han, saa foer han fra Luften mod Havet,
Ilte saa frem over Vandet, livagtigen lig med en Maage,
Som i de rædsomme Bugter, der snoe sig fra Havet det golde,
Fanger sig Fisk, og dypper de fyldige Vinger i Saltvand,
Lig en Saadan han foer afsted over Bølge paa Bølge.
Men da Hermeias saa kom til det fjerntbeliggende Øland,
Steg han op fra det blaalige Dyb, og vandred paa Landjord,
Indtil den mægtige Grotte han naaede, hvor Nymphen Kalypso
Havde sit Hjem, og derinde han traf den haarfagre Nymphe.
Høit paa Arnen der blussed en Ild, og fjernt over Øen
Bredte sig Duft af Virak og splintrede Stykker af Ceder,
Brændende rask; derinde hun sang med sin deilige Stemme,
Medens om Væven hun gik, og vov med den gyldene Skyttel.
Rundt om Grotten en blomstrende Lund udbredte sin Skygge,
Fuld af Eller og Popler og vellugtrige Cypresser.
Der havde Rede sig bygget en Hob bredvingede Fugle,
Ugler og Falke med samt bredtungede Krager fra Stranden,
Fugle, som jevnlig paa vildene Hav deres Syssel bedrive.
Rundt om den hvælvede Grotte man saae Viinstokken sig slynge
Med sine yppige Ranker behængte med fyldige Druer.
Kilderne sprang med det blankeste Vand, og af dem var der fire,
Jevne hverandre de løb, een her, een hisset sig slynged;
Trindt dem blomstred den jevneste Mark med Fioler og Kruusblad.
Selv en udødelig Gud, som kom derhen og det skued,
Vilde forbauses ved Synet, og fryde sig høit i sit Hjerte.
Her med Forbauselse standsed Budbringeren, Argos’s Bane;
Men da han studsende svart havde Alt omkring sig betragtet,
Treen i den mægtige Grotte han ind, og Gudinden Kalypso
Vidste paastand hvem han var, da hun skued ham Ansigt til Ansigt,
Aldrig udødelig Gud ukjendelig er for en Anden,
Staaer hans Bolig endog paa fjerntbortliggende Steder.
Ei dog derinde han traf den behjertede Konning Odysseus,
Ude ved Stranden han grædende sad, som ofte han pleied,
Martrende dybt sit Sind med Graad, med Suk og med Jamren,
Stirrende hen, mens Taarerne randt, over Havet det golde.
Flux til Hermeias nu talte den fagre Gudinde Kalypso,
Bydende venlig ham Plads paa en blank og prunkende Høistol:
Siig, hvi kommer du hid, du guldstavbærende Hermes!
Kjær og ærværdig du est mig, tilforn du gjæsted mig aldrig.
Nævn dit Hjertes Begjær, heel gjerne jeg føier dit Ønske,
Hvis det staaer i min Magt, og hvis det forresten er gjørligt,
Træd dog ind, at dig times den Skjel, som skyldes en Fremmed!
Saaledes talte Gudinden; et Bord for Gjæsten hun satte,
Stilled Ambrosia frem og blanded den rødlige Nektar.
Mad og Drikke da nød Budbringeren, Argos’s Bane;
Men da han saa havde spiist, og med Mad sit Sind havde gottet,
Tog han Ordet paany, og gav hende dette til Gjensvar:
Mig, en Gud, som gjæster dit Hjem, Gudinde du spørger;
Thi vil jeg Alt sandfærdig berette dig, som du forlanger.
Zeus mig bød, at begive mig hid, saa nødig jeg vilde,
Hvo vilde vandre med Lyst en umaadelig Vei over salten
Hav, hvor ei man træffer en Bye, hvis Folk kunde hædre
Guder med rygende Offer og liflige Festhekatomber.
Dog umuligt det er jo, naar Zeus en Beslutning har fattet,
At nogen Gud undvige den kan eller gjøre til Intet.
Her, saa siger han, lever en Mand, usalig som Ingen
Var af de Mænd, som krigede hist om Priamos’ Kongstad
Aaringer ni, og i tiende Aar, da Staden var styrtet,
Seilede hjem, men grovt underveis mod Athene forgik sig;
Derfor en rygende Storm og mægtige Bølger hun reiste.
Da forgik hver eneste En af hans dygtige Mandskab,
Selv blev her han dreven iland af Stormen og Bølgen.
Ham befaler dig Zeus nu bort at sende som snarest,
Thi det er ei ham bestemt at døe langt borte fra Landsmænd,
Alt tilsteder ham Skjebnen, igjen at see sine Kjære,
Og til sit høie Palads og Fædrenelandet at komme.
Saa han talte, da gjøs den fagre Gudinde Kalypso,
Og med bevingede Ord hun talede til ham og sagde:
Slemme forsand I Guder dog er, og nidske som Ingen!
I som fortørnes saa svart paa Gudinderne, naar de sig frilig
Mage med jordiske Mænd, og af dem en Elsker sig udsee,
Som da Orion var valgt af den rosenfingrede Dagning,
Da var I vrede paa hende, I salige Guder tilhobe,
Indtil med lempelig Piil den guldstolthronende Jomfrue
Artemis skjød Orion ihjel paa Ortygias Marker.
Eller som dengang den haarfagre Viv Demeter i Elskov
Tog Iasion i Favn paa den tregange pløiede Brakmark,
Føiende Trangen i Hjertet; dog ei for Zeus blev det længe
Skjult, og Manden ihjel han slog med sin blussende Lynild.
Saa I fortørnes paa mig, at en Mand nu her har sit Ophold,
Hvem jeg bjergede selv, da han ridende svam paa en Skibskjøl
Ganske forladt, da Zeus hans hurtige Skib med sit blanke
Lyn havde splintret i Qvag, da det løb over viinblaae Bølger.
Da forgik hver eneste En af hans dygtige Mandskab;
Selv blev her han dreven iland af Stormen og Bølgen.
Ham optog jeg og pleied ham ømt, og vilde ham gjøre
Til en udødelig Mand, evindelig ung udi Fremtid.
Dog da det ei er muligt, naar Zeus en Beslutning har fattet,
At nogen Gud undvige den kan, eller gjøre til Intet,
Lad ham da fare, naar Zeus ham selv tilskynder og driver
Hen over Havet det golde; jeg selv bortskikker ham aldrig;
Ei har jeg Skibe med Aarer omkring, og ei har jeg Søfolk,
Som kunde føre ham hjem vidt hen over Bølgernes Rygning.
Villig jeg dog vil give ham Raad, og Intet ham dølge,
At han i god Behold gjenfinder sin fædrene Hjemstavn.
Derpaa til Svar hende gav Budbringeren, Argos’s Bane:
Send ham da bort paastand, og skjælv for Olymperens Harme,
For at han ei af Nag skal gram dig vorde herefter!
Talende saa forsvandt den kraftige Argosbetvinger.
Ud til Helten Odysses den værdige Nymphe begav sig
Strax da denne Befaling fra Zeus hun havde fornummet.
Ham ved Stranden hun siddende traf; ret aldrig i Øiet
Tørredes Taarernes Løb; sit Liv, det kjære, han hengræd,
Savnende langlig sit Hjem; ei meer ham Nymphen behaged.
Sove han maatte hver eneste Nat i den hvælvede Grotte,
Selv uvillig, men tvungen af Nød, hos den villige Nymphe;
Men den udslagene Dag han sad paa Klipper ved Stranden,
Martrende dybt sit Sind med Graad, med Suk og med Jamren,
Stirrende hen, mens Taarerne randt, over Havet det golde.
Trædende nær tiltalte ham saa den fagre Gudinde:
Stands din Graad, ynkværdige Mand! lad ei dine Dage
Svinde med Sorg! godvillig jeg nu vil lade dig reise.
Op! hug dygtige Planker i Skov, og føi dem med Kobber
Fast til en rummelig Baad, og sæt Skandsfjælerne rundtom
Høit, at den bære dig kan henover de graalige Bølger.
Kost og Viin baade liflig og rød tilligemed Ferskvand
Bringer jeg selv dig ombord, at betrygge mod Sult dig paa Reisen.
Klæder jeg giver dig ogsaa, og skikker dig ønskelig Medbør,
At du i god Behold gjenfinder din fædrene Hjemstavn,
Ville det Guderne saa, som boe paa Himmelen vide,
Og som er langt over mig i Kløgt og Kraft til at virke.
Saa hun talte, da gjøs den hærdede Konning Odysseus,
Og med bevingede Ord han talede saa til Gudinden:
Andet forvist i Sinde du har, og ikke min Bortfart,
Da du mig byder at fare tilbaads langt hen over Havets
Farlige Svælg, hvorover et Skib velbygget og hurtigt
Seiler med Nød, naar det stoltelig gaaer for Blæst fra Kronion.
Derfor imod din Villie jeg aldrig tilsøes mig vil vove,
Før du fortrøster dig til med den dyreste Eed mig at sværge,
Ei at pønse paa Ondt igjen, som mig Meen kunde volde.
Saa han taled, da smilte den fagre Gudinde Kalypso,
Klapped ham venlig med Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
Du est dog ret en Skalk, og ei paa Forstand det dig brøster,
Siden det saa i Sindet dig faldt, at føie din Tale.
Jorden bevidne mit Ord, den mægtige Himmel foroven,
Vandet, som dybt henruller i Styx, og af salige Guder
Sværges der aldrig en Eed, meer dyr, meer rædsom end denne;
Ei skal jeg pønse paa Ondt igjen, som dig Meen kunde volde;
Ærlig jeg tænker, og siger dig her hvad jeg vist havde udtænkt
Selv til mit Bedste, saafremt jeg var stedt i lignende Vaande.
Ret og Billighed kjender min Sjel, og af Jern er i Sandhed
Ei det Hjerte, som staaer i min Barm, men aabent for Medynk.
Saaledes talte Gudinden; med ilende Fjed hun foran ham
Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
Snart til den hvælvede Grotte de kom, Gudinden og Manden;
Der han satte sig ned paa den Stol, fra hvilken Hermeias
Nys havde reist sig, og Nymphen ham strax gav rundelig Spise,
Mad og Drikke, som dødelig Mand dem pleier at nyde,
Selv hun satte sig ned med Ansigtet vendt mod Odysseus;
Ternerne dog for Nymphen Ambrosia stilled og Nektar.
Begge nu langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked,
Men da med Mad og Drikke de saa havde gjort sig tilgode,
Først til Orde da tog den fagre Gudinde Kalypso:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du snilde!
Saa est du altsaa tilsinds, dig strax at give paa Reisen
Hjem til dit Fædreneland? endda Levvel jeg dig ønsker.
Dog naar i Sindet du vidste, hvad Qval og Trængsel dig Skjebnen
End har beskæret at lide, før hjem til dit Rige du kommer,
Heller forvist da blev du hos mig i denne min Bolig
Som en udødelig Mand, hvor langlig endog du begjærer
Atter at skue din Viv, efter hvem du dagligen længes.
Ei for hende tilbage jeg staaer, det skulde jeg mene,
Enten i Væxt eller Skabning, thi aldrig en dødelig Qvinde
Maale sig tør med udødelig Viv i Skabning og Aasyn.
Derpaa til Svar hende gav den sindrige Konning Odysseus:
Ei over dette fortørnes du maa, ærværdige Nymphe!
Fuldelig veed jeg, hvor langt den forstandige Penelopeia
Staaer tilbage for dig i Væxt, i Skabning og Aasyn,
Hun er en dødelig Qvinde, men du hverken døer eller ældes.
Dog jeg ønsker endda, og fra Dage til Dage jeg higer,
Atter at finde mit Huus, og Hjemfærdsstunden at skue.
Knuser en Gud mig end paa min Fart over blaalige Bølger,
Saa vil jeg bære det kjækt, mit Hjerte blev hærdet ved Modgang;
Meget har alt jeg liidt, og megen Besvær har jeg døiet
Baade paa Hav og i Krig, lad saa dette mig times i Tilgift!
Talt; nu dalede Solen, og Mulm udbredte sig vide.
Begge begave sig ind i en Vraae af den hvælvede Grotte;
Der de sig fryded ved Elskov, og hvilede sammen paa Leiet.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Axlede Helten Odysses paastand sin Kjortel og Kappe.
Selv iførte sig Nymphen en sølverstraalende Kaabe,
Yndig og fager og fiin; om Midien bandt hun et Belte
Skjønt og virket med Guld, og et Slør om sit Hoved hun vikled.
Derpaa hun tænkte for Alvor paa Helten Odysses’s Reise.
Først en Øxe hun gav ham, og godt i Haanden den passed,
Smeddet af Malm, tveegget og stor; paa denne var Skaftet
Smukt udskaaret af Olietræe, og slutted tilbørlig.
Derpaa hun gav ham en Biil heel blank, og førte paa Vei ham
Ud til Kysten af Øen, hvor Træerne voxte saa ranke,
Popler og Eller der stod, og skyhøitkneisende Graner,
Visne forlængst og tørre, saa let de paa Vand kunde flyde.
Men da hun havde ham viist, hvor Træerne voxte saa ranke,
Vandred hun hjem igjen, den fagre Gudinde Kalypso.
Træer han hugged nu flinkt, og rask gik Værket fra Haanden,
Tyve han fælded ialt, og hugged dem til med sin Malmbiil.
Derpaa han sletted dem snildt, og skarpt efter Snor han dem retted;
Da blev et Boer ham bragt af den fagre Gudinde Kalypso.
Planke for Planke han bored dermed, og fuged dem sammen,
Slog til Hverandre saa Stykkerne fast med Spiger og Klamper.
Ligesaa bred en Bunk, som en Mand, der er kyndig i Skibsbygst,
Hvælver almindeligviis, naar han tømrer et rummeligt Fragtskib,
Ligesaa bred en Bunk paa sin Holk indretted Odysseus.
Høit opreiste han Skands, og tæt Krumholter han stilled,
Og med forsvarlige Fjæle forhuded han Skroget til Slutning.
Ogsaa han gav den en Mast, og en Raae, som passed tilbørlig,
Tømred sig derpaa et Roer, for at styre sin Kaas over Bølgen;
Hegned saa Rælingen om med en Fletning af Vidieqviste,
Skuden at sikkre mod Bølgen, og Gruus han dynged til Ballast.
Da blev der Lærred ham bragt af den fagre Gudinde Kalypso,
Seil at skjære deraf, dem ligesaa snildt han sig laved.
Og da han havde beslaaet dem med Bras, med Skjøder og Gitoug,
Skjød med Stænger sin Holk han ud i det hellige Havdyb.
Det var af Dage den fjerde, da bragte sit Værk han tilende,
Og paa den femte fra Øen den værdige Nymphe ham sendte
Badet og velindhyllet i virakduftende Klæder.
Ogsaa en Dunk med mørkerød Viin og en større med Ferskvand
Gav Gudinden ham med ombord, og Fortæring til Reisen
Gjemt i en Sæk, og forfriskende Suul i rundelig Mængde,
Og til hans Fart hun ham skikked en luun mildblæsende Kuling.
Glad udspiled han Seil for Vind, den Ædling Odysseus,
Agter han sad ved Roret, og snildt som den øvede Sømand
Styred han frem; ei Blund han fik i de vaagende Øine,
Saae til Pleiaderne op, til Bootes, som sildigen daler,
Saae til Bjørnen, som Himmelens Vogn man ogsaa benævner,
Hist den dreier sig om, og fæster sit Blik mod Orion,
Det er den eneste Stjerne, som ei af Okeanos bades;
Denne befoel ham Gudinden, den værdige Nymphe Kalypso,
Stadig at have til Venstre paa hele sin Fart over Havet.
Sytten udslagene Døgn han foer over Bølgen i Magsveir,
Men paa den attende Dag han de skovbeskyggede Klipper
Øinede klart paa Phaiakernes Øe, der nu var ham nærmest,
Og for hans Blik saae ud som et Skjold paa det graalige Havdyb.
Fra Aithiopernes Folk var just Poseidon paa Hjemvei.
Fra de Solymiske Bjerge fik fjernt han Øie paa Manden,
Saae ham seile paa Havet, og harmedes svart i sit Indre.
Bister sit Hoved han rysted, og talede saa til sit Hjerte:
Ha! saa har Guderne nu forvist med Helten Odysseus
Ganske betænkt sig, mens jeg mig iblandt Aithioperne opholdt!
Alt er han nær ved Phaiakernes Land, hvor Skjebnen ham skjenker
Frelse fra Jammer og Nød, som saa svart forfulgte ham hidtil.
End skal jeg dog, tør jeg troe, omtumle ham artig i Trængsler.
Talt; strax Skyerne sammen han drev, og med Forken i Haanden
Rørte han Bølgerne op, og fra hvert af Vindenes Hjørner
Reiste han rygende Storm; baade Jorden og Havet saa vide
Hylled i Skyer han ind, og Nat fremstyrted fra Himlen.
Vinden fra Øst og Syd foer ud med den tudende Vestvind,
Rullende Søen i Hob med den luftopklarende Nordvind.
Brat da rysted af Grue Odysses’s Knæer og Hjerte,
Sukkende dybt til sin mandige Sjæl saalunde han talte:
Ak! jeg elendige Mand! hvad bliver der af mig til Slutning?
Svart jeg befrygter, at Alt er sandt, hvad Gudinden bebuded,
Da hun de Qvaler mig nævnte, jeg end skulde døie paa Havet,
Førend jeg naaede mit Hjem, og nu fuldkommes det ganske,
Saadanne Skyer har Zeus spændt ud vidt hen over Himlen,
Dybt har han Vandene rørt, og fra hvert af Vindenes Hjørner
Styrter en Storm med Magt; ak, nu er Døden mig vis nok!
Tre ja firefold Held de Danaiske Kæmper, som fordum
Segned i Troernes Land, hvor Atreiderne Huldskab de viste!
Gid jeg saasandt var falden, og der min Død havde hentet
Alt paa den Dag, da en Flok af de Troiske Kæmper imod mig
Slynged de kobberne Spær i Dyst om den faldne Peleide!
Da var jeg stedet tilgravs, og Achaierne have mig lovpriist;
Nu det beskikket mig blev at times en ynkelig Henfart.
Bedst som han talede saa, blev han ramt af en Bølge fraoven,
Frygtelig styrted den frem, og rundt den dreied hans Fartøi.
Selv overbord han faldt, og blev slængt langt bort fra sin Skude,
Roret afhænde ham gled, og et Stød af de susende Vinde
Knækkede Masten paatvert, saa vildt de raste paa eengang.
Langt i Bølgerne ud fløi Raae og Seil med det samme;
Bølgen ham holdt en Stund under Vand, ei var det ham muligt
Snart at hæve sig op, den bovnende Søe var for mægtig,
Thi af de Klæder betynget han var, som han fik af Kalypso.
Endelig dukked han op, og af Mund udspytted han Søvand
Beesk og salt, som fra Hovedets Haar nedrulled i Strømme.
Dog skjøndt ilde bestedt han ei forglemte sit Fartøi;
Rask gjennem Bølgen han svam, og fik Hold igjen paa sin Skude,
Svang sig op, og satte sig midskibs, reddet fra Døden.
Høit gik Søen, og hid og did drev Holken for Strømmen;
Som i den sildige Høst, naar en Storm, som blæser fra Norden,
Tidslerne veirer paa Mark, der er filtrede tæt i hverandre,
Saaledes Stormen den tumled paa Hav baade frem og tilbage;
Snart Sydvinden den kasted i Vold paa den klarende Nordvind,
Snart Østvinden til Priis den gav for den tudende Vestvind.
Dog Leukothea ham saae, den deilige Datter af Kadmos,
Fordum en Qvinde med Menneskerøst, da hedde hun Ino,
Nu guddommelig Ære hun nød som en Havets Gudinde.
Rørt ved den Nød, som Odysses bestod omtumlet paa Vandet,
Steg af Søen hun op, livagtig at see som en Dukand,
Og paa den fastbenaglede Holk hun sat sig, og talte:
Arme! hvorfor er Poseidon, den vældige Ryster af Jorden,
Dig saa forfærdelig gram, at han al denne Nød dig forvolder?
Dog skal han ei dig berøve dit Liv, hvor ivrig han stræber.
Gjør nu blot hvad jeg siger, og ei eenfoldig du lader,
Drag dine Klæder af Krop, slip Skibet og lad det for Vinden
Drive paa Dyb, streng Armene an, og svøm som du evner
Hen til Phaiakernes Land, hvor Skjebnen forunder dig Frelse!
See! et udødeligt Slør jeg rækker dig, skynd dig og bind det
Under dit Bryst! da trodse du kan baade Farer og Døden.
Dog saasnart med din Haand igjen du rører ved Landjord,
Løs da Sløret, og kast det saa langt fra Land som du mægter
Ud i det blaalige Dyb, men vend dine Øine fra Havet!
Saaledes talte Gudinden, og strax hun rakte ham Sløret;
Selv i det brusende Hav, livagtig at see som en Dukand,
Steg i det samme hun ned, og det graalige Vand hende skjulte,
Men i sit Sind tvivlraadig betænkte sig Helten Odysseus,
Hjertebeklemt til sin mandige Sjæl saalunde han talte:
Vee mig! blot en Gudinde dog ei har Rænker imod mig
Spundet paany, da hun gav mig det Raad at slippe mit Fartøi.
Ei dog endnu hendes Bud adlyde jeg vil; i det Fjerne
Skimter jeg Land allerede, hvor selv hun mig Frelse forjætted,
Thi vil jeg gjøre hvad nu mig tykkes at være det Bedste.
Medens i Fugerne fast endnu sig Plankerne holde,
Bliver jeg her paa mit Skib, og finder mig djervt i min Qvide,
Men naar den vældige Søe har Plankerne slidt fra hverandre,
Svømmer jeg strax afsted, Forsigtighed er jo det Bedste.
Medens paa dette han grundede dybt i Sind og i Hjerte,
Reiste Poseidon, den mægtige Gud, en forfærdelig Bølge,
Hvælvet og høi og tung, som styrtede ned over Helten.
Som naar en rygende Blæst en Bunke fortørrede Avner
Splitter paa Mark, og veirer dem hen til forskjellige Sider,
Saa de forsvarlige Planker den spredte paa Hav, men Odysseus
Satte sig flux paa en Planke paaskrævs, som en Rytter paa Ganger.
Klæderne drog han af, som han fik af Gudinden Kalypso,
Og under Brystet i muligste Fart han viklede Sløret.
Hen over Vandet han kasted sig plat, og med Hænderne udbredt
Svam han det bedste han kunde; men strax Jordrysteren saae ham,
Bister sit Hoved han rysted, og talede saa til sit Hjerte:
Driv nu saa over Bølgerne hen efter Farer og Trængsler,
Indtil du naaer det Land, hvis Folk af Guder beskjermes!
Ei endda, kan jeg troe, skal du lee ad den Nød, du har fristet.
Talt; og med Svøben han jog sine fagermankede Heste.
Snart til Aigai han kom, hvor han havde sin prægtige Bolig.
Anden Beslutning Athene nu tog, hiint Barn af Kronion.
Veien hun spærred paastand for alle de øvrige Vinde,
Bød dem lægge sig brat, og til Roe sig forføie tilhobe,
Lod det saa kule fra Nord, og kløvede Søen foran ham,
Indtil i Land paa Phaiakernes Kyst hos de dygtige Søfolk
Sluppen fra Død og Fordærv den Ædling Odysses var kommen.
To samfældige Døgn han drev paa de bovnende Bølger
Nat og Dag, og Døden hans Sjel omsvævede hyppig;
Men da den tredie Morgen var skabt af den haarfagre Dagning,
Strax da lagde sig Vinden, og trindt ham bredte sig Havblik
Uden den ringeste Blæst, og Land heel nær sig han øined,
Da han af Voverne løftet tilveirs skarpt stirrede fremad.
Glade som Børn, naar der viser sig Haab til Faderens Redning,
Naar han langsommelig Tid paa Helsotsleiet har smægtet
Under de heftigste Smerter, forpiint af en hadelig Dæmon,
Dog til inderlig Fryd af Qviden ham Guderne løse,
Ligesaa glad blev Odysses, da Land og Skove han øined;
Frem han svømmed med Iver, sin Fod at fæste paa Landjord.
Men da han var den saa nær, som en lydelig Stemme kan række,
Hørte han Bulder og Brag om Klipperne ude ved Stranden,
Brændingen drønede høit, mens vildt den sprøited sin Fraade
Op mod Kysten af Øen, og Alt var hyllet i Havskum,
Thi der var ei nogen Havn eller Bugt til Leie for Skibe,
Heel var Stranden beklædt med Rev, med Skjær og med Klipper.
Brat da rysted af Grue Odysses’s Knæer og Hjerte,
Sukkende dybt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
Vee mig! efterat Zeus mig det Held uventet har skjenket,
Land at see, og jeg alt har kløvet mig Vei gjennem Dybet,
Øiner jeg ei en Plet, hvor af Havet jeg op kunde stige.
Kantede Skjær herude jeg seer overalt, og omkring dem
Drøner den pladskende Søe, og glat er Klippen paa Kysten.
Inde mod Land er der dybt, og plat umuligt det vorder,
Bund med Foden at naae, og vadende fries af Qviden.
Let kan den rullende Søe mod de skaldede Klipper mig slænge,
Medens jeg stiger iland, saa al min Møie forspildes.
Men naar et Stykke jeg svømmer omkring endnu, for at hitte
Enten en jevntnedskridende Bred, eller ogsaa en Havbugt,
Da er jeg bange, den heftige Storm tilbage mig kaster
Ud paa det fiskbesvømmede Dyb, mig sukkende Stakkel;
Eller en hadelig Gud opjager imod mig et Udyr,
Dem i det bølgende Hav Amphitrite jo fostrer i Mængde;
Selv jeg veed jo tilfulde, hvor gram Jordrysteren er mig.
Just som paa dette han grundede dybt i Sind og i Hjerte,
Drev en svulmende Bølge ham ind mod den stenede Strandbred.
Der var hans Hud skamskravet forvist, og knuste hans Knogler,
Naar ikke Pallas Athene ham strax havde givet Beslutning;
Ivrig med Hænderne begge han greb, og holdt sig ved Klippen
Fast med et smerteligt Suk, til Bølgen forbi ham var rullet.
Saa han for Bølgen sig bjerged, men da den tilbage fra Kysten
Skylled, den slog med Magt, og slængte ham langt ud i Havet.
Og som en Søpolyp, naar den rives med Magt fra sit Leie,
Tykt er behængt med Kisel og Gruus paa de grenede Føddder,
Saa blev mod Klippernes Steen al Hud af de dristige Hænder
Ynkelig reven itu, og den mægtige Bølge ham skjulte.
Nu var den Arme tilvisse forgaaet mod Skjebnens Beslutning,
Naar ikke Pallas Athene Besindighed havde ham givet.
Op han af Brændingen dukked, der sprøited mod Strand som den pleier,
Svømmed omkring, og stirred mod Land, for mulig at finde
Enten en jevntnedskridende Bred, eller ogsaa en Havbugt.
Men da til Gabet han hen af en skjøntfremrullende Bjergelv
Svømmende kom, der Kysten beqvem ham tyktes til Landing,
Da den for Klipper var frie, og skjænkede Læe imod Blæsten,
Og da han skued den skyllende Strøm, bad fromt han i Hjertet:
Hør mig, o Gud! ihvo du end est, hid tyer jeg med Længsel,
Flygtende vidt over Hav for den truende Hersker Poseidon.
Selv af de salige Guder den vildtomflakkende Vandrer
Holdes i Agt, naar ydmyg han nærmer sig, ligesom jeg nu
Nærmer mig her din Strøm og dit Knæe efter Farer og Trængsler;
Derfor o Gud! forbarm dig! til dig jeg tyer som en Ydmyg.
Talt; strax sagtnede Floden sin Fart, og sænked sin Bølge,
Tyssede Vandet foran ham i Roe og bjergede Helten
Ind i sin gabende Munding; da bøiede strax han til Hvile
Knæer og senede Arme, hans Hjerte var kuet af Havet;
Hele hans Krop var svullen, ned strømmede Vandet i Mængde
Over hans Mund og Næse, og Veir og Mæle berøvet
Sank afmægtig han om, forkuet af gruelig Træthed.
Men da han aanded paany, og igjen var kommen til Samling,
Løste han strax det hellige Slør, han fik af Gudinden,
Og i den havudrislende Flod paastand han det kasted,
Bølgerne skylled det bort, det løb med Strømmen, og Ino
Fanged det op med sin Haand; nu fjerned han bort sig fra Floden,
Lagde sig ned mellem Sivet, og kyssed den nærende Jordbund.
Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:
Vee mig! hvordan er jeg stedt? hvad bliver der af mig til Slutning?
Hvis jeg her en bedrøvelig Nat tilbringer ved Floden,
Da kan jo let den taagede Dug og iisnende Riimfrost,
Mat som jeg er, forkue mig reent min synkende Livskraft,
Helst da Vinden fra Floden i Dæmringen blæser saa raakold.
Men naar ad Bakken jeg op til den skyggende Skov mig begiver,
Lægger til Roe mig i Krattet, om Kulden og Lemmernes Træthed
Ellers vil unde mig Fred, og den liflige Søvn mig betager,
Da er jeg bange, jeg vorder til Priis og Bytte for Rovdyr.
Medens paa dette han grunded i Sind, sligt tyktes ham tjenligst.
Hen til en Skov han gik, som vidt i det Fjerne var synlig,
Nær ved Vandet den laae; der krøb i Læe han af tvende
Tæt samvoxede Olietræer, et vildt og et frugtbart;
Ei foer Pust derind af de fugtigblæsende Vinde,
Aldrig den lysende Sol sine Straaler derind kunde kaste,
Heller ei Regn sig trænge derind, saa tæt ved hinanden
Stod de med Green indflettet i Green; her krøb nu Odysseus
Ind, og med Hænderne strax han af Løv sig bunked sit Leie
Høit og bredt, thi tykt bestrøet var Pladsen med Blade.
Der kunde godt to Mænd eller tre sig bjerge mod Uveir,
Selv i Vinterens Tid, om saa Stormen var aldrig saa voldsom.
Glad betragted han Leiet, den hærdede Konning Odysseus,
Lagde sig midt paa samme, og hylled sig over med Blade.
Som naar en Mand tildækker en Brand med den graalige Aske
Ude paa afsides Mark, hvor ei der findes en Naboe,
Gjemmende Stof til Ild, at han ei skal hente den langveis,
Saaledes dækked Odysseus med Blade sig til, og Athene
Søvn over Øinene gjød ham, at snart den maatte ham qvæge
Efter det piinlige Slid, naar Øinenes Laag den ham lukked.