Første Sang
Gudernes Forsamling. Athenes Formaning til Telemachos.
Gudernes Forsamling. Athenes Formaning til Telemachos.
Musa! fortæl mig om Manden, den vidtbefarne, som flakked
Meget omkring, da han havde forødt det hellige Troia,
Saae mangfoldige Byer, og fik deres Sæder at kjende;
Men paa sin Fart over Havet han svar Gjenvordighed udstod,
Medens han stred for at bjerge sit Liv, og for Svendenes Hjemkomst;
Dog sine Svende han ei fik frelst, hvor ivrig han stræbte,
Thi ved formastelig Daad de selv paadrog sig en Ufærd,
Ret som Daarer, de slagted den høithenvandrende Solguds
Oxer, og derfor til Straf han dem Hjemfærdsdagen berøved.
Heraf, du Datter af Zeus! du os Et og Andet fortælle!
Alt var de øvrige Mænd, som den grusomme Død havde sparet,
Komne til Huus og Hjem efter Farer i Krig og paa Bølge;
Ham alene, som savned saa svart sit Huus og sin Hustrue,
Holdt en Gudinde tilbage, den værdige Nymphe Kalypso,
Hist i de hvælvede Grotter, og ønsked sig Manden til Husbond.
Men da det Aar i Tidernes Løb omsider var kommet,
Da det af Guderne var ham bestemt at vende tilbage,
Hjem til Ithakas Øe, selv da blev han midt mellem Landsmænd
Ei forskaanet for Kamp; dog samtlige Guder ham ynked,
Uden Poseidon alene, thi gram i Hu han bestandig
Helten Odysses forfulgte, før hjem til sit Land han var kommen.
Guden var fjernt reist bort, Aithioperne vilde han gjæste;
Yderst paa Jorden de boe i tvende forskjellige Stammer,
Deels hvor Solen ved Grye staaer op, og deels hvor den daler;
Festhekatomber af Oxer og Lam bivaane han vilde.
Der heel froe ved Gildet han sad, mens de øvrige Guder
Hist hos Olymperen Zeus i Sal havde samlet sig alle.
Først til Orde nu tog hiin Guders og Menneskers Fader,
Just som Aigisthos i Tanke ham randt, den glimrende Fyrste,
Hvem Agamemnons navnkundige Søn Orestes ihjelslog;
Kommende ham ihu han saa blandt Guderne talte:
Ha! hvor gjerne dog Menneskens Slægt anklager os Guder!
Jammeren, sige de, kommer fra os, og selv dog alene
Ved deres Synder mod Ret og Skjel de volde sig Sorger,
Ligesom nys Aigisthos mod Ret og Skjel Agamemnons
Viv tilægte sig tog, og myrded ham selv ved hans Hjemkomst,
Skjøndt han vidste sin Straf, da vi selv ham vared itide;
Ned vi skikked Hermeias, den speidende Argosbetvinger,
At han dog ei skulde slaae ham ihjel, eller ægte hans Hustrue,
Thi af Orestes engang skulde Atreus’s Søn vorde hevnet,
Naar han var voxen til Mand, og sit fædrene Rige begjærte.
Dette ham sagde Hermeias, dog ei han rokked Aigisthos,
Skjøndt til hans Bedste han raaded, og nu har han bødet for Alting.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
O vor Fader Kronion! du Drot over Drotter tilhobe!
Ja! han faldt, og tilvisse sin Død han ærlig fortjente;
Døe som han hver Mand, der til lignende Daad sig formaster!
Men i mit Hjerte det skjær mig for Helten den stakkels Odysseus,
Han som skilt fra de Kjære saa lang Tid martres af Kummer
Hist paa den havomskyllede Øe; som en Navle paa Dybet
Stikker den frem bevoxet med Skov; der boer en Gudinde
Datter af Atlas, den snedige Gud, som kjender tilfulde
Samtlige Dybder i Havet, og ene de mægtige Støtter
Løfter i Veiret, som Himmelen vidt adskille fra Jorden.
Datter af ham forsinker den arme bedrøvede Konning,
Smigrende for ham bestandig med sød indsmidskende Tale,
At han skal glemme sit Ithakas Øe; men Helten Odysseus
Inderlig længes at see blot Røgen igjen fra hans Hjemland
Fare mod Skye; ja Døden han ønsker sig; røres dit Hjerte
Ei omsider, Olympiske Drot! har Odysses da fordum
Ei ved Argeiernes Skibe dig bragt behageligt Offer
Hist i Troernes Land? hvorfor er da Zeus ham saa harmfuld?
Hende paastand Skysamleren Zeus gjensvared og sagde:
Kjæreste Barn! hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række?
Hvor var det muligt, at jeg kunde Helten Odysses forglemme,
Som i Forstand staaer høit over Mænd, og stadig sit Offer
Bragte de salige Guder, som boe paa Himmelen vide!
Dog bestandig imod ham den Jordomslynger Poseidon
Fnyser af Harm, fordi hans Søn Polyphemos han blinded,
Hiin Kyklop, der stærk som en Gud i vældige Kræfter
Staaer over alle Kykloper; hans Moder er Nymphen Thoosa,
Datter af Phorkys, en raadende Drot i Havet det golde;
Hist i de hvælvede Grotter Poseidon i Favn hende trykked.
Derfor Poseidon er vred, og hvorvel Jordrysteren sparer
Helten Odysses’s Liv, han tumler ham fjernt fra hans Hjemstavn.
Dog velan! lad os samtlige her betænke, hvorlunde
Helten kan naae sit Hjem, og da vil Poseidon tilvisse
Mildne sin Harm, thi ei vil de salige Guder han trodse,
Ei vil alene han noget formaae mod os Alle tilhobe.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
O vor Fader Kronion, du Drot over Drotter tilhobe!
Hvis det da virkelig nu behager de salige Guder,
At til sit Hjem omsider den Helt Odysses skal komme,
Lad saa Hermeias os flux, Budbringeren, Argos’s Bane,
Skikke herfra til Ogygias Øe, at den haarfagre Nymphe
Snart kundgjøre han kan vor urokkelig faste Beslutning,
At til sit Hjem Odysses, den kraftige Kæmpe, skal drage.
Selv vil jeg gaae til Ithaka hen, at hans Søn ved min Tale
Meer opflinke jeg kan, og Mod i Bringen ham sætte.
Stævne han skal til Thing de haarfagre Mænd af Achaia,
Der skal han Beilernes Sværm forbyde sit Huus, da de daglig
Slagte for Fode hans Faar og dorskfremvraltende Hornqvæg.
Saa vil til Sparta jeg sende ham hen og det sandede Pylos,
For at han der kan spørge sig for om Faderens Hjemfærd,
Og et berømmeligt Navn sig selv blandt Mennesker vinde.
Strax som dette var talt, hun bandt under Foden de gyldne
Deilige himmelske Saaler, som bar hende hen over Havet
Og over Jorderig vide saa snelt som Pustet af Vinden;
Greb saa sin mægtige Landse, beslagen med stingende Malmod,
Tung, forsvarlig og lang, hvormed hun betvinger de kjække
Fylker af Mænd, paa hvem hun er gram, den Vældiges Datter;
Og i en Fart hun ned sig svang fra høien Olympos.
Brat paa Ithakas Øe hun stod ved Odysses’s Borgport
Ude paa Tærsklen til Gaarden, og holdt i Haanden sit Malmspær,
Mentes hun ligned, den Taphiske Drot, der var kommen som Fremmed.
Udenfor Døren hun traf de trodsige Beileres Skare,
Just som tilsammen de mored sig der med at spille med Smaasteen,
Magelig strakte paa Huder af Qvæg, som de selv havde slagtet.
Travlt gik baade Herolder omkring og driftige Svende,
Nogle beblandede Viin med Vand i forsvarlige Kummer,
Andre, som Bordene først afskured med hullede Svampe,
Stilled dem frem paa Rad, og skifted den yppige Suulmad.
Først af Alle den fagre Telemachos øined Gudinden;
Midt blandt Beilernes Flok han sad, mismodig i Hjertet,
Grundende dybt paa det mulige Træf, om hans herlige Fader
Kom til sit Hjem, og Beilernes Sværm adsplitted i Huset,
Selv annammed sin Hæder, og raaded igjen for sin Velstand.
Grublende saa han hos Beilerne sad, da saae han Athene;
Strax han ilte til Porten, ret ærgerlig stemt i sit Hjerte,
At man den fremmede Gjæst lod staae ved Døren saa længe;
Trædende nær hendes Haand han greb, og tog hendes Malmspær,
Og med bevingede Ord han talede saa til Gudinden:
Hil dig, fremmede Mand! velkommen os vær ved et Maaltid
Først du tilgode dig gjøre! saa nævn os siden dit Ærind!
Talende saa gik selv han foran, og Gudinden ham fulgte.
Men da de treen under Tag, og stod i Salen den høie,
Tog han Landsen, og stilled den op til en kneisende Sule
Ind i det prunkende Vaabenlukaf, hvor Landser i Mængde
Stod, dem Odysses, den haardføre Helt, havde der i Forvaring.
Derpaa han bød hende Plads paa den smuktudsnittede Throne,
Som var med Linned belagt, og ved Fødderne stod der en Skammel,
Og til sig selv en stadselig Stol ved Siden han satte
Borte fra Beilernes Sværm, at hans Gjæst i den kaade Forsamling
Ei skulde plages med Bulder og Støi, og væmmes ved Maden,
Og at han frit kunde spørge sig for om sin savnede Fader.
En af Ternerne bragte nu Vand i en prægtig og gylden
Kande, som stod paa et Bækken af Sølv, og til Hændernes Tvætning
Gjød hun det ud, saa rykked hun frem et skinnende Madbord.
Ogsaa den værdige Skafferske kom med Brød og med Retter,
Hvilke hun stilled paa Bord, meddelende mildt hvad hun havde.
Fade med alskens Suul indbar i Salen en Madsvend,
Satte dem frem, og stilled paa Bord forgyldte Pokaler,
Og en Herold gik om, som med Viin dem flittigen fyldte.
Ind nu Beilerne treen, og strax de trodsige Herrer
Tog deres Plads paa Stol eller Bænk jevnsides hverandre.
Flux indfandt sig Herolder, som Vand over Hænderne gjød dem;
Ternerne flinkt opstablede Brød i Kurve paa Bordet,
Knøsene Viin i Kummerne gjød, til den skummed om Randen.
Derpaa de langed med Haand til den herlige Kost, som der vanked;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Beeilernes Hu sig strax til anden Forlystelse vendte,
Sang og Spil og Dands, thi Sligt er en Pryd for et Gilde.
Strax en Herold da flyede den prægtige Cithar til Skjalden
Phemios, han som for Beilerne sang nødtvungen ved Gilde;
Rask han i Strengene greb, og sin yndige Sang han begyndte.
Men til Gudinden Athene Telemachos vendte sin Tale,
Rækkende Hovedet hen, at de Andre ham ei skulde høre:
Fremmede! tag ei fortrydelig op, hvad nu jeg vil sige!
Hine har nu til Cithar og Sang henvendt deres Tanker;
Det har de godt ved, de tære jo frit paa fremmed Mands Velstand,
Medens hans hvidlige Been etsteds henslængte paa Landjord
Smuldre for Regn og Slud, eller rulles i Havet af Bølgen.
Dog hvis Ithakas Kyst igjen de saae ham betræde,
Vist langt heller de ønsked sig da rapløbende Fødder,
End at beriges med kosteligt Guld og prægtige Klæder.
Dog han er død en sørgelig Død, og nu er der ingen
Trøst for os, om endog en dødelig Mand os forkyndte,
At han vil komme med Tiden, thi reent fortabt er hans Hjemfærd.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Hvem est du? af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke Forældre?
Hvad for et Skib har ført dig herhid? hvorledes har Søfolk
Bragt dig til Ithakas Øe? og for hvem udgive sig disse?
Thi du est ei kommen vandrende hid paa din Fod, kan jeg tænke.
Ogsaa du dette mig sige forsand, at jeg faaer det at vide,
Kom du til Øen fornys, eller gjæsted du fordum min Fader?
Dengang vort Huus af fremmede Folk saa flittig besøgtes;
Thi han var selv en huld omgængelig Mand imod Alle.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Dette jeg sige dig vil, og tale den skæreste Sandhed.
Helten Anchialos’ Søn jeg er, selv hedder jeg Mentes,
Og jeg er Drot for Taphiske Mænd, flinkroende Søfolk;
Hid er jeg kommen fornys med Skib og Mænd paa en Reise
Vidt over Bølgerne blaae til et Folk, hvis Sprog er mig fremmed;
Malm fra Temesa for blinkende Jern tiltuske jeg vil mig.
Ude ved Kysten mit Skib jeg har lagt et Stykke fra Staden
Hist i den Rheitriske Bugt under Neion den skovklædte Klippe.
Fædrene Gjæsteforbundne fra fjernere Old vi hinanden
Stolt kan kalde; ja spørg kun ad, naar engang du besøger
Gamle Laertes, som aldrig, saa hører jeg, sætter i Staden
Meer sine Been, men græmmes i Eensomhed ude paa Landet
Blot med en aldrende Qvinde, som Mad og Drikke paa Bordet
Sætter ham, naar han har krøbet omkring i sin frodige Viingaard
Syslende der saalænge, til Lemmerne grebes af Træthed.
Nu begav jeg mig hid, da det blev mig fortalt, at din Fader
Alt var her i sit Land; dog Guderne sinke hans Reise.
Ei endnu han paa Jorden er død, den Ædling Odysseus,
Nei! i Behold er han fangen etsteds paa vildene Havdyb
Fjernt paa en Holm i Bølgernes Skjød, hvor grusomme Vildmænd
Holde med Tvang ham fast, og ei vil lade ham reise.
Dog en Bebudelse nævne jeg vil, saaledes som Guder
Selv mig gav den i Sind, og som den forvist vorder opfyldt,
Skjøndt ei Seer jeg er, eller klog paa Fuglenes Jertegn.
Nu ret længe forvist han ei fra sin elskede Hjemstavn
Borte forbliver, om end man i Lænker af Jern havde lagt ham,
Snild som han er, udtænker han nok et Middel til Hjemkomst.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Du som alt er saa stor, est du virkelig Søn af Odysseus?
Slaaende ligner du ham af Hoved og deilige Øine.
Vide du maa, tilforn vi To saae jevnlig hinanden,
Førend han stævned til Troernes Land, hvor ogsaa de andre
Drotter af Argos begave sig hen paa bugede Skibe;
Siden har aldrig Odysses jeg seet, han mig ikke heller.
Og den forstandige Svend Telemachos svared saalunde:
Dette, du fremmede Mand! vil jeg sige dig ganske sandfærdig.
Efter hvad Moder har sagt, er jeg Søn af ham, men med Vished
Veed jeg det ei; af sig selv kan Ingen jo kjende sin Herkomst.
Gid jeg heller var Søn af en Mand, som føiet af Lykken
Sad i sit Hjem ved sin Eie, naar Alderen listed sig paa ham!
Nu er den meest usalige Mand, som fødtes i Verden,
Fader til mig, har man sagt; thi derom det var jo du spurgte.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Guderne gav dig en Slægt, hvis Navn ei glemmes i Fremtid,
Siden en Søn som du blev født af Penelopeia.
Dog fortæl mig nu dette, men siig mig den skæreste Sandhed!
Hvad er det her for en Suus og Duus? hvad er der paafærde?
Høitidsfest eller Bryllup? thi knap er det Sammenskudsgilde,
Saadan en kaad og skammelig Færd de tykkes mig drive
Her er ved dit Bord i din Sal; en skikkelig Mand maa jo harmes,
Naar paa det samme han kommer, og seer det uteerlige Væsen.
Og den forstandige Svend Telemachos svared saalunde:
Fremmede Mand! da om dette du spørger og fritter mig nøie,
Viid da, fordum imedens endnu hiin Mand var i Landet,
Da turde vel man kalde vort Huus bemidlet og anseet;
Nu har samtlige Guder vort Held omskiftet til Vanheld,
Reent de lod ham forsvinde, som aldrig en Mand er forsvunden;
Selv hans Død jeg mig ei saa nær havde taget til Hjerte,
Hvis han i Troernes Land var blegnet i Kredsen af Landsmænd,
Eller i Vennernes Arme, naar Krigen han alt havde udstridt;
Alt Achaiernes Folk havde da ham tuet en Gravhøi,
Og et berømmeligt Navn han sin Søn havde levnet i Fremtid;
Nu Harpyerne veired ham bort, og røved hans Hæder,
Ingen ham saae eller hørte, han svandt, og Jammer og Klage
Levned han mig; dog ikke for ham alene jeg græmmes
Dybt i Sind, nei! andre Bekymringer Guderne gav mig.
Alle de mægtige Mænd, som raade for Øerne rundtom,
Same, Dulichions Øe og det skovbeklædte Zakynthos,
Alle de Drotter desuden, som herske paa Ithakas Fjeldøe,
Frie hver Een til min Moder, og haardt medtage de Huset.
Selv hun hverken formaaer det skændige Bryllup at afslaae,
Eller at ende den Færd; men hine forøde ved Fraadsen
Reent vort Huus, og mig selv ret snart ombringe de voldsomt.
Greben af Ynk og Harm gjensvarede Pallas Athene:
Ha! hvor trænger du svart til den Fader, du savned saa længe,
At han paa Beilernes nedrige Flok strax Haand kunde lægge!
Gid han paastand kom hid, og stod i Døren til Salen,
Væbnet med Hjelm og Skjold, og i Haand to dygtige Landser,
Ligesaa kraftig som fordum, da først vi stifted Bekjendtskab
Hjemme hos os i vor Sal, hvor froe sit Bæger han tømte!
Just fra Ephyra tilbage han kom paa en Reise til Illus,
Mermeros’ Søn, til hvem paa et løbende Skib han var seilet
Efter en dræbende Gift, som han ønsked sig, for at bestryge
Malmbebraadede Pile dermed; dog Illus sig vægred
Plat ved at give ham den, af Grune for de salige Guder;
Men af min Fader, som elsked ham høit, han fik hvad han søgte. —
Gid dog Odysses med lignende Kraft blandt Beilerne fremtreen,
Brad for dem Alle da blev deres Død og beedsk deres Bryllup
Dog i Gudernes Skjød forsand alt dette jo hviler,
Om til sit Hjem han kommer, og Hevn over Synderne tager
Her i sit Huus, eller ei; dog nu maa vel du betænke,
Hvad du vil gjøre, for Beilernes Sværm af Huset at jage.
Vel! saa mærk paa mit Ord, og læg min Formaning paa Hjerte!
Stævn imorgen til Thing Achaiernes ypperste Herrer!
Tag saa Bladet fra Mund, og kræv hver Guddom til Vidne!
Beilerne byde du skal, Enhver til Sit at fortrække;
Men er din Moder betagen af Lyst at faae sig en Husbond,
Vel! saa drage til Borgen hun hjem til sin mægtige Fader,
Der vil man Bryllupet holde, og sørge for rigeligt Udstyr,
Som efter Billighed følger den elskede Datter som Medgift.
Dig formaner jeg stærkt, om ellers mit Raad du vil følge,
Rust et Skib, det bedste du kan, med en fuld Snees Roerfolk,
Reis saa bort, at spørge dig for om din savnede Fader,
Om nogen Dødelig giver dig Nys, eller mulig du hører
Rygtet, der kommer fra Zeus, og Sagn ombærer i Verden.
Først du drage til Pylos, at spørge den ædelig Nestor,
Derfra til Sparta du gaae til den Guldhaars Drot Menelaos,
Som af Achaiernes Kæmper er sidst hjemkommen fra Krigen.
Hører du nu, at han lever, og alt er paa Reise til Hjemmet,
Da skal et Aar endnu du din Qval taalmodigen bære;
Men om Du hører, at alt han er død og kommen af Dage,
Vend da tilbage paastand til din elskede fædrene Hjemstavn,
Kast en Høi til hans Minde, og hold en glimrende Liigfærd,
Som det er Skjel og Skik, og giv din Moder en Husbond!
Men naar du dette har gjort, og Alt tilbørlig er fuldbragt,
Da maa du ret betænke tilgavns i dit Sind og dit Hjerte,
Hvordan du Beilernes Flok i dit Huus af Dage vil bringe,
Enten ved List eller aabenlys Færd; thi slet det dig anstaaer
Nu som et Barn at tee dig, ei est du længer en Pebling.
Eller har ei du hørt, hvad Rye den Ædling Orestes
Vandt sig hos Mennesker alle, fordi han den Morder Aigisthos
Dræbte til Hevn, som lumsk havde myrdet hans herlige Fader.
Saa, min Kjære! vær kjæk! som jeg seer du er fager og voxen,
At ogsaa du maa prises endog af sildige Slægter!
Nu er det bedst, jeg begiver mig ned til mit hurtige Fartøi
Og mine Svende, som knurre maaskee for jeg tøver saa længe.
Tænk nu du paa mit Ord, og læg min Formaning paa Hjerte!
Og den forstandige Svend Telemachos svared saalunde:
Fremmede Mand! saa kjærlig til mig har du talet i Sandhed,
Som til sin Søn en Fader, og aldrig dit Ord jeg skal glemme.
Tøv dog et Korn endnu, hvor stærkt du haster med Reisen,
At du kan qvæges ved Bad, og ret forfrisket i Hjertet
Glad i Hu kan begive dig ned til dit Skib med en Gave,
Skjøn og af stor Værdie; til Erindring om mig du den gjemme,
Som det er Skik mellem Venner, der kjærligen gjæste hinanden!
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Hold ei længer mig op, min Hu staaer stærkt til at reise!
Men den Foræring, som nu dit venlige Sind mig har tiltænkt,
Den kan jeg faae, naar jeg kommer igjen, og bringe den hjem med;
Vælg den saa prægtig du vil, jeg skal rigelig give dig Gjengjeld.
Talende saa forsvandt den lysblaaøiede Pallas
Brat som en Fugl, der stikker i Skye, men ham hun i Barmen
Mod og Kraft havde lagt, og vakt hans Hu til at tænke
Meer paa sin Fader end før; men da dette han klart havde fattet,
Skjalv han i Sind, thi det bares ham for, at en Gud havde viist sig.
Strax til Beilernes Kreds henilte den deilige Yngling;
Her den fortrinlige Skjald slog Strengen og qvad, mens de Andre
Sad og lyttede taust; om den Jammer han sang, som Athene
Lod Achaierne times, da hjem de styred fra Troia.
Men da Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia,
Hørte den deilige Sang som hun sad i sit Høienloftskammer,
Ned ad Trappen den høie hun steg, som løb gjennem Huset.
Ei alene hun gik, af Ternerne to hende fulgte,
Og da den herlige Viv kom hen til Beilernes Skare,
Standsed ved Stolpen hun brat i den fastopbyggede Høisal,
Hyllende tæt om Kind en Flig af sit skinnende Liinslør.
En af de venlige Terner der stod ved hver hendes Side,
Flux til den hellige Skjald med grædende Taarer hun talte:
Phemios! mangen fortryllende Sang kan ellers du synge,
Qvad om Guder og Mænd, hvis Bedrifter af Skjaldene prises;
En af disse du synge for Mændene her mens de drikke
Taust deres Viin, men stands en Sang, som saa sørgelig lyder!
Dybt i mit inderste Hjerte det skjær mig saa tit jeg den hører,
Meest af Alle maa jeg med ulidelig Kummer jo drages,
Jeg som savner saa herlig en Mand, og mindes bestandig
Helten, hvis Rye sig har bredt over Hellas og Argos saa vide.
Og den forstandige Svend Telemachos svared saalunde:
Moder! hvorfor vil du laste den elskede Skjald at han synger
Her os til Gammen, som Sindet ham byder det; aldrig er Skjalden
Skyld i Sligt, men Zeus, thi ham det er jo, som giver
Jordens opfindsomme Mænd hvad Enhver især han vil unde.
Ei er det sært, at vor Skjald besynger Danaernes Vanheld,
Det er jo Menneskens Viis den Sang fortrinlig at prise,
Som er det nyeste Qvad, der de Lyttende kommer for Øren;
Hærd da dit Sind og dit Hjerte til saadanne Viser at høre!
Ei var Odysses den eneste Mand, som forliste sin Hjemfærd
Hist i Troia; af Dage jo kom mangfoldige Flere.
Gak til dit Kammer nu hen, og besørg din Gjerning i Huset,
Baade din Væv og din Teen, og befael dine Tjenesteqvinder
Røgte med Flid deres Dont! os Mænd at tale sig anstaaer,
Meest af Alle dog mig, thi min er Magten i Huset.
Studsende svart ved hans Ord tilbage hun gik til sit Kammer,
Da hun paa Hjerte sig lagde sin Søns forstandige Tale;
Og da med Ternerne op hun i Høienloftskammer var kommen,
Der for Odysses sin Husbond hun græd, til Pallas Athene
Lod over Øinenes Laag neddale den liflige Slummer.
Beilerne støied og larmed nu lydt i den skyggende Høisal,
Inderlig ønsked Enhver at dele den Yndiges Leie.
Først den forstandige Svend Telemachos tog nu til Orde:
I som begjære min Moder til Viv, hovmodige Herrer!
Lader os her i vort Lag os nu forlyste ved Maaltid
Uden at støie! det er dog saa sødt at høre paa Skjalden,
Naar det er saadan en Skjald med en Røst som himmelske Guder.
Saa vil imorgen til Thinge vi gaae, og samles tilhobe,
For at jeg frit og frankt kan der Eder sige min Mening,
At I skal rømme mit Huus, og forsamles til Fraadsen hos Andre,
Tære hvad selv I har, og Gilderne holde paa Skifte.
Hvis derimod for Jer selv I bedst og tjenligst det finde,
At for den enkelte Mand hans Gods uhevnet forødes,
Fraadser da kun! dog raabe jeg vil til de salige Guder,
Om det sig føier maaskee, at Zeus Eder rammer til Gjengjeld,
Da skal I vist uden Hevn i mit Huus omkomme tilhobe.
Saa han taled, og Alle med Tand i Læberne beed sig,
Over Telemachos studsed de svart, at han talte saa dristig.
Ham Antinoos svared igjen, hiin Søn af Eupeithes:
Eia! forvist har Guderne selv, Telemachos! lært dig
Høit at hæve din Røst, og djervt at tage til Orde!
Blot Kronion dig ei indsætter til Drot paa vort Øland,
Som er dit fædrene Rige forsand ifølge din Herkomst!
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Finder du ogsaa det sært, Antinoos! naar jeg forsikkrer,
Gjerne jeg ønsker mig dette, om ellers mig Zeus det forunder?
Eller betragter du Sligt maaskee som det Værste paa Jorden?
Det er dog ei saa ilde, som Drot et Land at beherske;
Rigt er snart hans Palads, og selv han stiger i Hæder.
Dog af Achaiske Drotter der findes jo mange foruden
Unge saavelsom bedagede Mænd paa Ithakas Øland;
Een af dem være Drot, da min Fader er kommen af Dage,
Men i mit Huus vil jeg raade, og selv være Drot for de Trælle,
Som mig den Ædling Odysses tilkæmpede fordum paa Krigstog.
Strax nu Polybos’ Søn Eurymachos gav ham til Gjensvar:
End i Gudernes Skjød, Telemachos! hviler det vistnok,
Hvem af Achaierne herske der skal paa Ithakas Øland.
Dog i dit Huus du selv være Drot, og beholde din Eie!
Aldrig en Mand der komme, som vover med Vold dig at røve
Noget af hvad der er dit, mens Folk paa Ithaka bygge!
Dog om din Gjæst, min Kjære! jeg ønskede nok dig at spørge:
Hvor er den Mand dog fra? hvad Lands Affødning i Verden
Kalder han sig? og hvor er hans Slægt og fædrene Hjemstavn?
Har han maaskee dig Tidende bragt om din Faders Igjenkomst?
Hvad eller kom han hid, for selv et Ærind at røgte?
Hvor han dog brat brød op og gik, som om han Bekjendtskab
Skyede! han tyktes dog sandelig ei vantreven af Aasyn.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Ak, Eurymachos! tabt er forsand min Faders Igjenkomst!
Ei vil herefter jeg Tidende troe, hvorfra den saa kommer,
Heller ei agte det mindste paa Sandsagn, hvilke min Moder
Spørger saa flittigen om, naar til Huset hun kalder en Spaamand.
Manden, du spørger mig om, er fra Taphos, en fædrene Gjæstven,
Helten Anchialos’ Søn han er, selv hedder han Mentes,
Og han er Drot for Taphiske Mænd, flinkroende Søfolk.
Saa han talte, dog vidste han grandt, at hiin var en Guddom.
Beilerne vendte sig atter til Dands og lystige Sange,
Mored sig godt, og tøvede der til Aftenens Komme,
Og som de mored sig bedst, frembrød den skumrende Aften;
Hver gik da til sit Hjem, og lagde sig der til at sove.
Men til sit Kammer begav sig Telemachos; høit var det opbygt
I den anseelige Gaard paa en Plads med den frieste Udsigt;
Did til sit Leie han gik, af Tanker hans Sind var bevæget.
Ham Eurykleia, en Datter af Ops, som var Søn af Peisenor,
Lyste med blussende Fakkel i Haand, den kjærlige Gamle,
Hvem Laertes engang, da hun stod i sin feireste Ungdom,
Havde sig kjøbt for Qvæg, hun kosted ham Høveder tyve,
Og i sit Huus han saa høit som sin høviske Viv hende skatted;
Dog hendes Leie han skyede, for ei at krænke sin Hustrue;
Hun den blussende Fakkel ham bar; af samtlige Terner
Elskede hun ham meest, og hæged ham da han var lille.
Døren han aabnede selv til sit fastopbyggede Kammer,
Satte sig hen paa sin Seng, og da Kjortlen han havde sig afført,
Flyede han strax den i Haand til den gamle forsynlige Qvinde.
Og da hun havde den glattet og lagt i de rigtige Folder,
Tæt ved den smuktudsnittede Seng paa en Knag hun den hængte,
Gik saa af Kammeret ud, og fast med det sølverne Haandgreb
Døren hun efter sig trak, og Slaaen med Remmen hun fremskjød.
Hyllet i Tæpper af Uld han laae nu Natten igjennem,
Tænkende stærkt paa den Fart, hvortil ham Athene formaned.