Tredie Sang
Besøget i Pylos.
Besøget i Pylos.
Frem af den deilige Søe i en Fart Solguden sig hæved
Op paa den kobberne Himmel, at lyse for salige Guder
Som for hver dødelig Mand paa den sædfrembringende Jordkreds,
Just som de styred mod Land ved det velbebyggede Pylos,
Neleus’s Stad; der Tyre man slagtede, sorte tilhobe,
Ude paa Strand til Poseidon, vor Jords sorthaarede Ryster.
Her i ni forskjellige Hold havde Folket sig leiret,
Hvert femhundrede Mand, og hvert ni Høveder offred;
Alt Indmaden de nød, og ristede Bove til Guden,
Just som hine mod Land løb ind med den dygtige Skude,
Strøg dens Seil, fortøied den vel, og traadte paa Landjord.
Ud af Skibet Telemachos steg, men først dog Athene;
Strax tiltalte ham da den lysblaaøiede Pallas:
Nu, Telemachos! vær ikke bly i ringeste Maade,
Da du jo drog over Havet, at spørge dig for om din Fader,
Hvor han gjemmes i Muld, og hvad for en Død han sig hented.
Nei frit træde du frem for Hestebetvingeren Nestor!
Vide vi maae, hvad Raad han muligen gjemmer i Brystet;
Ham indstændig du bede, dig Alt sandfærdig at sige,
Ei vil han tale med Falsk, thi høist forstandig er Gubben.
Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svared:
Mentor! hvordan skal jeg gaae? hvordan først tale til Gubben?
Jeg er saa lidet forsøgt i den Kunst mine Ord at belægge,
Og som den Yngre jeg blues at fritte den Ældre med Spørgsmaal.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Noget, Telemachos! selv i dit Sind udtænker du vistnok,
Andet en Gud indskyde dig vil, thi det tør jeg mene,
Ei est du fød og fostret de salige Guder til Ugunst.
Saaledes taled Athene; med ilende Fjed hun foran ham
Vandred paa Veien afsted, og Gudinden i Sporet han fulgte.
Snart de kom til de Pyliske Mænds forsamlede Skarer;
Der sad Nestor i Sønnernes Kreds; hans Svende med Iver
Lavede Mad; her risted man Kjød, og hist man det spidded.
Strax som de saae de fremmede Mænd, de stimled imod dem,
Rakte til Hilsen dem venligen Haand, og bød dem at sidde.
Først imøde dem treen Peisistratos, Sønnen af Nestor,
Begge han krysted i Haand, og strax ved det festlige Gilde
Gav han dem Plads paa laadene Skind paa den sandede Havbred
Hos Thrasymedes sin Broder og Nestor sin elskede Fader.
Hver sin Part han af Indmaden gav, saa tog han og skjenked
Viin i en gylden Pokal, og drikkende Begge til Velkomst
Talte han saa til Athene, hiint Barn af den høie Kronion:
Fremmede! beed nu først din Bøn til Drotten Poseidon.
Hans er Gildet, ved hvilket I her os traf ved Jer Ankomst.
Men naar du Viin har offret og bedet en Bøn som det bør sig,
Flye saa din Ven Pokalen, at offre han kan af den søde
Viin, thi ogsaa har han en Bøn til de salige Guder,
Skulde jeg troe, hvert Menneskens Barn til Guderne trænger.
Dog han er yngre, paa Alder med mig omtrent, som det synes,
Derfor jeg først til dig nu Guldpokalen vil række.
Talt, og Pokalen han strax med den liflige Viin hende flyede.
Glad bemærked Athene hans vise betænksomme Adfærd,
At han den gyldene Skaal med Viin først rakte til hende.
Derpaa hun bønligen bad til den mægtige Hersker Poseidon:
Hør os, du mægtige Gud! du Jordomslynger Poseidon!
See ei haant til os, opfyld den Bøn, som vi bede!
Nestor og alle hans Sønner du først velsigne med Hæder!
Ogsaa det øvrige Folk, hver Mand, som boer udi Pylos,
Skjenke du glædelig Løn for den herlige Festhekatombe!
Endelig give du mig og Telemachos Held til den Idræt,
Som over Bølgen har bragt os hid paa det tjærede Fartøi!
Bedende talte hun saa, og selv opfyldte hun Bønnen.
Derpaa hun Tvillingpokalen af Guld til Telemachos rakte,
Og udi Bøn udbrød den elskede Søn af Odysseus.
Men da det øvere Kjød var stegt, og taget af Bradspid,
Stykked de Braden i Parter, og holdt et glimrende Maaltid.
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Først til Orde da tog den ædle Gereniske Nestor:
Nu er det skjelligt at spørge de fremmede Mænd og forhøre,
Hvem de ere, da nu de ved Mad har gjort sig tilgode.
Fremmede! hvem er I, og hvorfra er I komne paa Søvei?
Drog I paa Handelen ud, eller gik I paa vildsomme Farter
Ret som en Vikingeskare, som flakkende vidt over Bølgen
Sætter i Vove sit Liv for at plyndre hos Folket i Udland?
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar,
Freidig i Hu, thi Athene ham selv besjeled med Mandsmod,
For at han frit kunde spørge sig for om sin savnede Fader,
Og et berømmeligt Navn sig selv blandt Mennesker vinde:
Nestor! du Neleus’s Søn! Achaiernes Hæder og Stolthed!
Hvorfra vi kom, du spørger; det vil jeg paastand dig fortælle.
Hid er vi komme fra Ithakas Bye ved Foden af Neion,
Ei i folkeligt Hverv, men i eget, det nu jeg vil nævne.
Ud er jeg dragen at høre, hvad Rygter man har om min Fader,
Helten Odysseus, som vidt er berømt; med dig, har man sagt mig,
Drog han fordum i Leding, og styrted den Troiske Kongstad.
Grandt man veed om de øvrige Mænd, som kæmped i Troia,
Hvor Enhver af de Gjæve sig hented den grusomme Dødslod,
Men om Odysses’s Død lod Zeus hvert Rygte forstumme;
Hvor han er død, har Ingen endnu kunnet sige med Vished,
Enten for fiendtlige Mænd han i Kamp er falden paa Landjord,
Eller paa vildene Hav Amphitrite begrov ham i Bølgen.
Derfor jeg kommer at favne dit Knæe, om du vilde mig sige
Alt hvad du veed om hans grusomme Død, hvad enten for Øine
Selv du blegne ham saae, eller vandrende Mand om hans Henfart
Har dig fortalt; hans Moder ham bar til den tungeste Skjebne.
Ei af Skaansel du mildne dit Ord, ei heller af Medynk,
Nei! men fortæl reentud just saasom det kom dig for Øie!
Bønlig jeg beder, saasandt min herlige Fader Odysseus
Enten i Raad eller Daad har ærlig dig holdt hvad han loved
Hist i Troernes Land, hvor Achaierne døied saa meget,
O saa kom det ihu, og siig mig den skæreste Sandhed!
Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:
Kjære! du minder mig her om al den Trængsel vi fristed
Hist i Fiendernes Land, vi kraftige Mænd af Achaia,
Enten paa Skibe vi foer hen over det graalige Havdyb,
Flakkende vidt efter Rov paa Tog, hvor Achilles os førte,
Eller i Marken vi drog om Priamos’ mægtige Kongstad
Kjækt med Fienden at slaaes; der segned de boldeste Drotter,
Der faldt Aias, den krigerske Helt; der ligger Achilleus,
Der Patroklos hans Ven, en Mand saa snild som en Guddom,
Der min elskede Søn Antilochos, bold og behjertet,
Han som var rap tilbeens og dygtig i Kamp som den Bedste.
Fleer Ulykker vi leed endnu; hvad dødelig Skabning
Mægted at nævne tilhobe de Qvaler, vi der maatte friste?
Selv om Aaringer fem eller sex du hos mig vilde blive,
Og du mig fritted om al den Nød Achaierne udstod,
Kjed af min Tale du blev før Enden, og drog til din Hjemstavn.
Ni samfældige Aar uden Rast vi beredte dem Ufærd,
Øvende al Slags List; knap Zeus da slutted vor Idræt.
Al den Tid var der ei nogen Mand, som med ham sig i Raadslag
Dristed at maale, thi høit i al Slags List over Alle
Stod den Ædling Odysses, din Fader, saafremt du forresten
Virkelig er hans Søn; forbauses jeg maa ved dit Aasyn.
Ogsaa paa Talen du ligner ham svart; hvo skulde dog tænke,
At du, saa ung du est, din Fader saa ligt kunde tale?
Dengang det hændte sig aldrig, at jeg og den Ædling Odysseus
Kom med hinanden paa Thinget i Tvist, ei heller i Raadet;
Nei! vi var eens tilsinds, og med Kløgt og sindige Tanker
Grunded vi stedse, hvordan Achaiernes Tarv kunde fremmes.
Men da saa Priamos’ kneisende Stad vi havde forstyrret,
Og vi var gangne tilskibs, og en Gud havde Folkene spredt ad
Da beslutted Kronion i Sind en bedrøvelig Hjemfart
For det Argeiske Folk; thi brav og forstandig var langtfra
Samtliges Færd, og derfor en Deel kom grusomt af Dage;
Svart Athene dem slog i sin Harm, den Vældiges Datter,
Da hun de to Atreider ophidsed til Kiv mod hinanden.
Samtlige Mænd af Achaia til Thing de stævnede begge
Reent mod Skik paa utimelig Tid, alt dalede Solen,
Derfor var Mængden betynget af Viin, da de mødte til Samling.
Strax kundgjorde nu hine, hvorfor man dem hid havde stævnet
Først Menelaos befoel Achaiernes Sønner tilhobe,
Hjem at seile paastand over Havsens mægtige Rygning,
Dog Agamemnon det Raad ei huede; heller han ønsked
Folket at holde tilbage, og Festhekatomber at offre;
Pallas Athenes forfærdende Harm han haabed at mildne;
Lidet han vidste, den Daare, at ei hun var at forsone,
Ei omskiftes i Hast de salige Guders Beslutning.
Saaledes begge de stod, og klamredes svart med hinanden;
Op fra Sæde da sprang de bepandsrede Mænd af Achaia
Med et forfærdeligt Skrig; tvedeelt var Folkets Beslutning.
Natten igjennem endog vi fiendsk tilsinds mod hverandre
Hvilte paa Leiet, thi Zeus tilskikked os Straf for vor Brøde.
Aarle ved Grye var vi nogle, som drog vore Snekker paa Dybet,
Hver indskibed sit Gods og de smuktombeltede Qvinder;
Dog hos Atreus’s Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
Hælvten omtrent tilbage forblev af den samtlige Krigshær,
Medens vi Andre begav os ombord, og seiled fra Kysten;
Strygende gik det, selv jevned en Gud os det svælgende Havdyb.
Da vi til Tenedos kom, vi Guderne bragte vort Offer,
Hjem vi længtes, dog Zeus endnu forhaled vor Hjemfærd,
Han, den Haarde, som ypped paany fordærvelig Tvedragt.
Nogle nu vendte paastand med de toradaarede Skibe,
Og med Odysses, den snedige Drot, de stævned tilbage,
Atreus’s Søn Agamemnon igjen deres Huldskab at vise.
Jeg derimod tog Flugten med hvert et Skib, som mig fulgte,
Da jeg i Sind fornam, at en Gud tilskikked os Vanheld.
Ogsaa Tydeiden paa Flugt sig gav, og drev paa sit Mandskab.
Seent os fulgte tillige den Guldhaars Drot Menelaos;
Just han i Lesbos os traf, da vor lange Seilads vi betænkte,
Enten vi Nord om Chios den fjeldrige Øe skulde styre
Op mellem Psyrias Holm, beholdende Chios til Venstre,
Hvad eller Sønden om Chios forbi det stormende Mimas.
Bønlig vi bad, at en Gud os et varslende Tegn ville vise,
Tegnet han gav og bød os, at styre vor Kaas til Euboia,
Skærende tvers over Havet, at frelses desfør af vor Qvide.
Vinden blev gunstig og rask; ad de fiskbesvømmede Veie
Skibene løb i strygende Fart, og iland ved Geraistos
Alt om Natten vi kom, og Bovene strax af en Mængde
Tyre til Tak for den mægtige Fart Poseidon vi offred.
Dage vi seiled igjen; paa den fjerde var alt Diomedes,
Hestebetvingeren Tydeus’s Søn, med Snekker og Mandskab
Landet paa Kysten af Argos; jeg drog til Pylos, og aldrig
Løied den gunstige Vind, da en Gud paa Fart havde sendt den.
Derfor, min Søn! jeg tidendeløs kom hjem, og erfoer ei,
Hvem af Achaiernes Folk der forgik, og hvem der blev reddet.
Men hvad jeg siddende her i mit Huus har erfaret af Andre,
Det jeg, som billigt, fortælle dig skal, og Intet fordølge.
Hjem i Behold Myrmidonerne kom, de landseforsøgte,
Helten Achilles’s straalende Søn dem førte tilbage.
Poias’s glimrende Søn Philoktetes var ligesaa heldig,
Og til sit Kreta Idomeneus kom med alle de Kæmper,
Krigen ham end havde levnet, ei Een han paa Søen forliste.
Selv har I hørt, skjøndt fjernt I boe, hvordan Agamemnon
Kom til sit Hjem, og Aigisthos en ynkelig Død ham beredte;
Dog en gruelig Hevn forsand ham traf for hans Udaad.
O hvor godt, naar den myrdede Mand en Søn har tilbage
Efter sin Død! saaledes som hiin den Morder Aigisthos
Dræbte til Hevn, der lumsk havde myrdet hans herlige Fader.
Saa, min Kjære! vær kjæk, som jeg seer du er fager og voxen,
At ogsaa du maa prises endog af sildige Slægter!
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Nestor! du Neleus’s Søn! Achaiernes Hæder og Stolthed!
Ja! han hevned sig svart, og vidt vil Achaiernes Sønner
Brede hans Roes, saa høres den skal blandt kommende Slægter.
O at de himmelske Guder mig lignende Kraft vilde skjenke,
Beilernes Sværm at tugte for al deres nedrige Frækhed,
Da de med Trods udøve mod mig formastelig Voldsfærd.
Dog en Lykke saa stor har Guderne ei mig beskæret,
Mig saalidt som min Fader, dog nu maa jeg lide med Taalmod.
Ham gjensvarede Nestor den gamle Gereniske Vognhelt:
Kjære! da selv du minder derom, og nævner mig Sagen;
Man har fortalt, at en Sværm af Mænd, som frie til din Moder,
Dig til Trods i Paladset et skammeligt Væsen bedrive.
Siig mig, om selv godvillig du kue dig lod, eller mulig
Folket i Landet dig hader, forledt af guddommeligt Sandsagn?
Dog hvo veed, om ei han engang til Hevn over Voldsmænd
kommer alene tilbage, ja muligen fulgt af sit Mandskab.
Gid dog Pallas Athene dig ligesaa huld vilde være,
Som hun din herlige Fader tilforn beskjermed med Omhu
Hist i Troia, hvor meget vi leed, vi Mænd af Achaia!
Aldrig har Guder jeg seet saa klart deres Naade bevise,
Som det var klart, at Athene var rede til Hjelp for Odysseus;
Elsked hun dig saa høit, og viste dig lignende Omsorg,
Da skulde Mangen af Beilernes Flok slaae Bryllup af Tanke.
Og den forstandige Svend Telemachos gav ham til Gjensvar:
Aldrig, min Gubbe! jeg troer, at dette vil skee som du siger.
Nei! dit Ord er for stort! du forfærder mig! aldrig et saadant
Haab opfyldes for mig, selv ei om Guder det vilde.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Søn af Odysses hvad Ord undslap dig fra Tændernes Række?
Lettelig frelser en Gud hvem han vil endog fra det Fjerne.
Jeg vilde heller forsand udstaae mangfoldige Trængsler,
Blot jeg naaede mit Huus, og Hjemfærdsstunden jeg skued,
End efter lykkelig Fart forlise mit Liv ved min Arne,
Som Agamemnon blev lumskelig dræbt af sin Viv og Aigisthos.
Dog for den altødelæggende Død har selv ikke Guder
Magt at bevare den Mand, som ret af Hjertet de elske,
Naar ham fra Jord bortrykker den langthenstrækkende Dødsmøe.
Og den forstandige Svend Telemachos strax hende svared:
Mentor! ei tale vi meer om Sligt, skjøndt heftig vi sørge!
Ei hjemkommer han levende meer, forlængst allerede
Blev han i Gudernes Raad bestemt til Død og til Henfart.
Men der er Noget forresten, hvorom jeg har Lyst til at spørge
Nestor, da høit over Andre han staaer i Viisdom og Retsind;
Alt han har jo som Drot tre Menneskeslægter behersket,
Derfor betragter jeg ham som en af de salige Guder.
Nestor, du Neleus’s Søn fortæl mig dette med Sandhed!
Hvad for en Død fik Atreus’s Søn, den Drot Agamemnon?
Hvor var da Menelaos? hvad List til den blodige Gjerning
Øved Aigisthos, den Skjelm, for den stærkere Mand at ihjelslaae?
Mon det Achaiske Argos han ei havde naaet, men paa Hjemtog
Flakked i Verden omkring, og hiin sig til Mordet formasted?
Ham gjensvarede Nestor, den gamle Gereniske Vognhelt:
Dette jeg gjerne, min Søn! sandfærdigen vil dig fortælle.
Selv begriber du let, hvordan det var gaaet Aigisthos,
Hvis Menelaos, den Guldhaars Drot, ved sit Komme fra Troia
I Agamemnons Palads ham end havde truffet ilive,
Da var han falden, og ei man med Muld hans Liig havde dækket.
Da havde Hunde med Fugle hans Kjød af Knoglerne flænget
Fjernt fra Byen paa vildene Mark, og ei i Achaia
Havde ham Qvinde begrædt, thi grov var den Synd han forøved.
Medens i Troia vi laae, og Kamp paa Kamp maatte friste,
Sad han i Mag i en Krog af det hestopfostrende Argos,
Og Agamemnons Viv ved sin smigrende Snak han bedaared.
Først hun forkastede dog den skjændige Gjerning med Afskye,
Thi hun var ædel af Sind som af Byrd, den Viv Klyteimnestra;
Ogsaa der leved i Huset en Skjald, som Atreiden alvorlig,
Dengang til Troia han drog, formaned at vogte hans Hustrue.
Men da hun hildet af Skjebnen tilsidst dog føied hans Villie,
Slæbte han Skjalden af Huus, og førte ham ud paa en øde
Øe, hvor han ligge ham lod, Rovfugle til Priis og til Bytte.
Hjem til sit Huus han villig da førte den villige Qvinde.
Strax mangfoldige Bove paa Gudernes Alter han brændte,
Smykker han vied dem ind, baade Guld og prægtige Klæder,
Efter den svare Bedrift, som lykkedes over Forventning.
Sammen vi fulgtes paa Vei, Menelaos og jeg, over Havet
Lige fra Kysten af Troia, thi høit vi elsked hinanden;
Men da vi Sunion naaede, den hellige Klint ved Athenai,
Dræbt af Phoibos Apollon da blev Menelaos’s Styrmand,
Ramt af Guden med lempelig Piil han segned i Døden,
Bedst som med Roret i Haand han sad paa det løbende Fartøi,
Phrontis, en Søn af Onetor; saa snildt som Faa eller Ingen
Styred han Skib paa Dyb, hvor vildt end Stormene larmed.
Saa blev han sinket paa Vei, skjøndt stærkt med Reisen han hasted,
Medens sin Svend han stedte tilgravs, og feired hans Liigfærd.
Atter i Søen han stak, og løb ad de blaalige Vande;
Men da med Flaaden han kom til det høie Maleiske Forbjerg,
Gav Fjernskueren Zeus ham en høist bedrøvelig Reise;
Stormene blæse han lod, saa de hvined i Luft, og paa Havet
Reiste han larmende Bølger, vidunderlig høie som Bjerge;
Der han spredte hans Snekker og nogle forslog han til Kreta,
Hvor Kydonerne boe omkring Jardanos’ Strømme;
Der er et Fjeld baade glat og høit, som mod Søen sig strækker
Ude paa Grændsen af Gortyn, langt ud i det graalige Havdyb.
Stormen fra Syd mod det vestlige Fjeld slaaer Bølgen ved Phaistos
Høit, men Fjeldet saa lavt dog dæmmer mod Bølgerne høie;
Did blev Skibene slængte; med Nød og neppe sig bjerged
Folket ombord, men i Qvag mod Rev de brydende Bølger
Skibene slog; af Flaaden dog fem blaastavnede Snekker
Drev for den rullende Strøm og den strygende Vind til Aigyptos.
Saaledes drog Menelaos til Folk, hvis Sprog var ham fremmed,
Vildsomt paa Søen omkring, og Gods og Guld han sig sanked,
Medens Aigisthos i Borgen udtænkte den rædsomme Udaad,
Slog Agamemnon ihjel og hans Folk til Lydighed kued.
Aaringer syv han det guldrige Land Mykene behersked,
Men i det ottende Aar til hans Vee kom bolden Orestes
Hjem igjen fra Athen, og til Hevn han den Morder Aigisthos
Slog ihjel, som lumsk havde myrdet hans herlige Fader,
Og efter endt Bedrift han Argeierne feired et Gravøl,
Da han sin nedrige Moder begrov og den Niding Aigisthos.
Did kom just paa den festlige Dag den Helt Menelaos
Hjem med Gods og Skatte saamange som Skibene magted.
Heller ei du, min Kjære! blandt Fremmede flakke mig længe
Borte fra Huus og Gods, mens hjemme du lod i Paladset
Slige fripostige Mænd! thi vogt dig, at ei de fortære
Alt og dele dit Gods, og spildt da vorder din Reise.
Men jeg formaner og raader dig stærkt Menelaos at gjæste,
Thi han er først fornys hjemkommen fra fremmede Lande,
Fjernt fra Folk, fra hvilke vel knap nogen Mand kunde haabe
Hjem at slippe, naar Stormene først ham did havde kastet
Over et Hav saa stort, at neppe de hurtigste Fugle
Fløi paa et Aar derover, saa stort, saa frygteligt er det.
Vel! saa begiv dig nu strax paa Fart med dit Skib og dit Mandskab!
Men vil du reise tillands, staae Hest og Vogn i Beredskab,
Og mine Sønner er rede paa Vei at gjøre dig Selskab
Til Lakedaimon den herlige Stad og den Drot Menelaos;
Ham indstændig du bede, dig Alt sandfærdig at sige,
Ei vil han tale med Falsk, thi høist forstandig er Manden.
Talt; nu dalede Solen, og Mulm udbredte sig vide.
Ordet da tog Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Skjelligt, min Gubbe! forsand er hvert et Ord, som du talte.
Vel! udskjærer nu Tungerne flux, og blander os Vinen,
At vi kan offre vor Drik til Poseidon og øvrige Guder,
Og os forføie til Roe, thi stærkt det lakker ad Tiden,
Lyset har alt bag Mørket sig gjemt, og ei det sig skikker
Længer at sidde ved Gudernes Fest, men at gange til Huse.
Saaledes talte den Datter af Zeus, og han lød hendes Tale.
Flux udøste Herolderne Vand over Samtliges Hænder,
Knøsene Viin i Kummerne gjød, til den skummed om Randen,
Fyldte saa Bægre til Offring, og skjenkede rundt for dem Alle;
Tungerne slængtes paa Ild, og staaende skænked man Vinen.
Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
Laved Athene sig til med den herlige Søn af Odysseus,
Begge tilbage til Stranden at gaae til det bugede Fartøi.
Strax dog talede Nestor, og satte dem venlig irette:
Nei! det forbyde Kronion og alle de salige Guder,
At I fra mig skulde gaae til den hurtige Snekke tilbage,
Ret som var jeg en Prakker, der knap havde Klæder paa Kroppen,
Eller som ei i sit Huus havde nok af Tæpper og Bolstre,
Baade sig selv og Gjæster en magelig Seng at forskaffe.
Nei! Jeg er godt forsynet med prægtige Tæpper og Bolstre,
Derfor skal ei en Søn af saadan en Mand som Odysseus
Sove paa Dæk ombord saalænge som jeg er ilive,
Og naar jeg døer, har jeg Sønner i Huus tilbage, som Herberg
Hver en Fremmed skal give, der kommer som Gjæst til min Bolig.
Ham gjensvared Athene, den lysblaaøiede Jomfrue:
Kjæreste Gamle! du taler saa smukt, og det sømmer sig vistnok,
At dig Telemachos lyder, thi dette forsand er det Bedste.
Derfor med dig han følge nu hjem, og tage sin Hvile
Under dit Tag, men selv jeg gaaer til det tjærede Fartøi
Ned, vore Folk at muntre, og sige Besked dem om Alting.
Jeg er den eneste Mand tilaars af den hele Besætning,
Resten er Knøse tilhobe, som hid af Venskab os fulgte,
Alle de kan paa Alder omtrent med Telemachos være.
Der for inat jeg hvile mig vil paa det tjærede Fartøi,
Men naar det dages, jeg styrer min Kaas til de bolde Kaukoner;
Der har et Krav jeg tilgode, som hverken er nyt eller ringe.
Men da du hjem til dit Huus som Gjæst Telemachos tager,
Send ham da bort tilvogns med din Søn, og giv ham de Heste,
Som er til Løb de rappeste Dyr, og dygtigst af Kræfter.
Talende saa forsvandt den lysblaaøiede Pallas
Brat som en Ørn, og Studsen betog Enhver, som det skued.
Ogsaa den Gamle forbausedes svart, da han saae det for Øine,
Greb Telemachos’ Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
Kjære! jeg haaber forvist, ei vorder du feig eller kraftløs,
Siden af Aar saa ung du alt ledsages af Guder,
Thi det var ei nogen Anden af Guderne hist paa Olympen,
Det var den Datter af Zeus, hiin herlige Tritogeneia;
Ogsaa din kraftige Fader hun høit blandt Argeierne hædred.
Drotning! forbliv os huld! et priseligt Navn du forlene
Baade mig selv, mine Børn, og den ærbare Qvinde min Hustrue,
Offre da vil jeg et fjorgammelt Nød, bredpandet og aldrig
Avet, endnu ei tæmmet af dødelig Mand under Aaget,
Dette jeg offre dig vil, og dets Horn vil med Guld jeg beklæde.
Bedende talte han saa, og blev hørt af Pallas Athene.
Forrest i Skaren paa Vei sig nu gav den Gereniske Nestor
Med sine Sønner og Døttrenes Mænd til den prægtige Bolig.
Men da de kom til det stolte Palads, som Kongen beboede,
Toge de Plads paa Stol eller Bænk jevnsides hverandre.
Strax da de kom, den Gamle paany dem blanded i Kummen
Viin, som var liflig, og først da den elleve Aar have ligget,
Løsnede Skaffersken Baandet fra Spunds og aabnede Krukken.
Heraf den Gamle nu blanded en Deel, og fromt til Athene,
Aigissvingerens Datter, han bad, mens han stænked af Vinen.
Men da de Viin havde offret, og drukket saameget dem lysted,
Gik Enhver til sit Hjem, og lagde sig der til at sove;
Men i sit Huus beholdt den gamle Gereniske Nestor
Helten Odysses’s Søn, og rede han lod ham et Leie
Under den høitgjenlydende Hal paa den snørklede Løibænk;
Der sov ogsaa den gjæve Peisistratos, Høvding for Krigsfolk;
End hos sin Fader han boede som eneste Søn, der var Ungkarl.
Selv sov Gubben i høien Palads i det inderste Kammer,
Og ved hans Side hans Dronning bepryded det natlige Leie.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Strax fra sit Leie da sprang den gamle Gereniske Nestor,
Treen af Huset og satte sig hen paa en skinnende Steenbænk;
Udenfor Huset man havde den sat ved den kneisende Borgport,
Hvid var Stenen og blank som Olie; der havde Neleus
Siddet tilforn saa tit, en Mand saa snild som en Guddom;
Nu var forlængst af Døden han ramt, og vandret til Hades.
Her den Gereniske Nestor, Achaiernes Fader, sig satte,
Holdende Staven i Haand, og trindt ham stimled hans Sønner;
Ud fra Kammers tilhobe de kom, Echephron og Perseus,
Stratios og Thrasymedes, en Mand som en Gud, og Aretos,
Derpaa som sjette den bolde Peisistratos kom til sin Fader;
Ogsaa de førte Telemachos med, og bænked ham blandt sig.
Først til Orde da tog den gamle Gereniske Nestor:
Skynder Jer nu, mine Børn! og sætter i Værk hvad jeg ønsker,
At jeg af Guderne først os huld Athene kan gjøre!
Selv skinbarlig hun gjæsted vor yppige Fest for Poseidon.
Een skal paa Vang efter Oxen begive sig ud, at den snarlig
Kommer herind, Qvægrøgteren strax til Byen den drive!
Een skal skynde sig ned til Telemachos’ Skib for at hente
Alle hans Mænd herop, kun to skal blive tilbage.
Een skal gaae for at bede paastand Guldslager Laerkes
Komme herhid, at han Høvedets Horn med Guld kan beklæde;
Resten forblive tilbage hos mig, og befaler derinde
Ternerne strax i den prægtige Sal at lave til Maaltid,
Hente det klareste Vand, og sørge for Brændsel og Stole!
Saa han taled, og Alle fik travlt, saa de pusted af Iver.
Ind kom Oxen fra Vang, og Helten Telemachos’ Mandskab
Kom fra det hurtige Skib; Guldslageren ogsaa sig indfandt,
Bærende med sig i Haand sit kunstfuldbyrdende Værktøi,
Baade sin Ambolt og Hammer og snildtindrettede Ildtang,
Guldet at smedde dermed; selv nærmed sig Pallas Athene,
Gunstig at nyde sit Offer, og Nestor, den aldrende Vognhelt,
Gav det behørige Guld; strax Mesteren slog det om Dyrets
Horn heel smukt, at Gudinden med Fryd den Pragt maatte skue.
Oxen ved Hornene frem Echephron og Stratios leded.
Vand til Hændernes Tvæt i et Fad udsmykket med Løvværk
Hented Aretos fra Huus, og en Kurv med det hellige Bygkorn
Bar han paa Arm; da treen den behjertede Helt Thrasymedes
Frem med den hvæssede Biil i Haand, for Oxen at fælde;
Perses med Karret til Blod stod hos, og Oldingen Nestor
Tog af Vandet og Kornet, og vied med Bøn til Athene
Offret, mens Haar han kasted paa Ild af Høvedets Pande.
Men da de saa havde bedet og drysset det hellige Bygkorn,
Traadte paastand Nestoriden, den modige Helt Thrasymedes,
Frem, drev Øxen og hug, saa Senerne hen over Nakken
Brast, og Høvedets Kraft var forødt; strax Oldingens Døttre
Jamred med Sønnernes Koner i Bøn med samt Eurydike,
Nestors ærværdige Viv, af Klymenos’ Døttre den ældste.
Høvedets Hals blev vendt fra den vidthenveibare Jordbund,
Fast man holdt, flinkt slagted Peisistratos, Krigernes Høvding,
Rødt udvældede Blodet, og Livet fra Knoglerne flygted.
Rask de skilte nu Kræet, skar Bovene fra i en Skynding,
Alt med Orden og Skik, og bevikled dem trindt med et dobbelt
Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære.
Gubben det risted paa Baal, og blussende Viin han paa Braden
Gjød; trindt Svendene stod, femflenede Gafler ihænde.
Men da de Bovene havde forbrændt, og af Indmaden nippet,
Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det paa Bradspid,
Saa blev det stegt paa de stingende Spid, som de dreied med Haanden.
Badet Telemachos blev af den deilige Møe Polykaste,
Nestors livsalige Barn, af alle hans Døttre den yngste.
Men da hun havde ham badet, og salvet med glindsende Olie,
Og havde hyllet ham ind i en Kjortel og prunkende Kappe,
Steg af Karret han op, af Skabning saa skjøn som en Guddom.
Derpaa hos Oldingen Nestor han satte sig, Folkenes Hyrde.
Men da det øvere Kjød var stegt og taget af Bradspid,
Sad de tilsammen og spiste, mens herlige Mænd var paa Færde
Flittig at skjenke den liflige Viin i de gyldne Pokaler.
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Først til Orde da tog den gamle Gereniske Nestor:
Rask, mine Børn! lad flux de fagermankede Heste!
Spænde for Karm, at Telemachos snart kan ende sin Reise
Saa han taled; hans Ord de fornam, og løde ham villig.
Hurtig de kobbled for Karm et Spand rasktravende Heste.
Skaffersken pakked paa Vogn baade Brød og Viin og Suulmad,
Alt saadant som det nydes af gudopfostrede Konger.
Og paa den prunkende Karm sig nu Telemachos satte,
Og Nestoriden, den gjæve Peisistratos, Krigernes Høvding,
Steg ved hans Side tilvogns, og Tømmerne greb han med Haanden,
Jog saa med Svøben paa Gangerne rask, og villige fløi de
Hen over Sletten afsted fra det høitbeliggende Pylos.
Dagen igjennem de løb, og Kobbelet rysted om Halsen.
Men da det lakked ad Qvæld, og Skumring paa Veiene bredtes,
Kom de til Pherai, og holdt ved den ædle Diokles’s Bolig,
Som var Orsilochos’ Søn, hvis Fader igjen var Alpheios.
Der de beded om Natten og han dem beværtede gjæstmildt.
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Kobbled de Hestenes Spand, og bestege den prunkende Vognkarm,
Kjørte saa gjennem den skingrende Hal og ud over Borggaard.
Rask han med Svøben paa Gangerne jog, og villige fløi de;
Snart til den hvedebevoxede Mark de kom, og til Ende
Reisen var bragt; saa flinkt det vælige Spand havde kjørt dem,
Just som Solen sig bjerged, og Skumring paa Veiene bredtes.