Christian Wilster (1797–1840)

Den vakkre lille Sorøe Bye

Af Bøgens Krands omflettes,

Af den der gaaer saa vide Rye,

Dens Navn skal ei udslettes,

Saalænge Holbergs muntre Skjemt

Med Fryd hver Dansk opfylder,

Og Sorgen blier for Glæden glemt,

Som Vittighed fremtryller.

Naturen selv saa stille blid

Bød Plads for Lærdoms Tempel,

Og vinked Videlysten hid,

Hvor Alt bær Fredens Stempel.

Men Skjebnen standsed Vidskabs Ord,

Snart stod der kun tilbage

En sørgelig Ruin som Spor

Af Fortids bedre Dage.

Paa Danmarks Stol Kong Fredrik sad,

Den Fromme, Faderhulde,

Hvem ikkun Landets Held gjør glad,

Han vidste det tilfulde,

At Danmark, skjøndt et lille Land,

Dog kan Beundring vække,

Naar Kløgt og Kunst ved grønne Strand

Hinanden Hænder række.

Og Harper lød, hvor Droslen slog

Paa Oldtids Kæmpehøie,

Og Lærdom skrev sin vise Bog

Med skarpt og vaagent Øie,

Og Meislen i den danske Haand

Stolt hugged Danmarks Ære,

Saa Danmark, kjed af Skolebaand,

Nu selv kan Lærer være.

Hil være da den Drot saa god,

Som Kunst og Lærdom skatter,

Hil være ham, at Phønix stod

Nu frem af Asken atter!

Hil være ham! vor Jubelfryd

Skal ham vor Tak frembære,

O maatte vi som han en Pryd

For Fødelandet være!

Der var saa tyst i Sorøe Stad,

Foruden som forinden,

Man kunde høre mindste Blad,

Som raslede for Vinden.

Da tænkte Danmarks Konge god:

Vi vil dog end forsøge,

Om Kundskabs Træe ei kan slaae Rod

Blandt hine skjønne Bøge.

Saa lod han Kongebrev udgaae

Til alle Rigets Stifter:

Nu kommer hid, I Gutter smaae

Med Bøger og med Skrifter!

Hvad Sandt og Skjønt og Ædelt er,

Det skal tilgavns I lære,

Et Tempel vil jeg bygge Jer,

Gjør nu min Bygning Ære!

Før var der tyst i liden Stad,

Foruden som forinden.

Man kunde høre mindste Blad,

Som raslede for Vinden.

Nu Livlighed i Følge drog

Med videlystne Unge,

Som glemte ei ved Flid og Bog

At spøge, lee og sjunge.

Nu reiser sig igjen af Gruus

Et skiønt, fornyet Minde;

Ved Siden af Gud Herrens Huus

Det Skjerm og Bistand finde!

Og være det et helligt Tegn

For Hver, som her skal bygge,

At Lærdom ikkun finder Hegn

I Fromheds Palmeskygge.

Nu færdes Haandværksmanden glad,

Og bygger Mure høie;

Nu folder Bøgen ud sit Blad

For Ungdoms lyse Øie.

O maatte vi faae Aand og Sands,

Til mangt et Blad at finde,

Som flettes kan til værdig Krands

Om Templets høie Tinde!

Dog hvilket Blad og hvilken Qvist

Vi end til Krands kan binde,

Taknemmeligheds Blomster vist

Du først og sidst skal finde,

Og naar din Fest i Høitidssal

Os vinker her til Gilde,

Et vældigt Hurra lyde skal

Om Frederik den Milde!

Ei blot bag Hovedstadens Vold,

Ei blot i Folkestimlens Sværme

Minerva løfter høit sit Skjold,

For Videnskab og Kunst at skjerme;

I Skovens Sal, ved Kildens Bred

Er dybe Spor af hendes Fjed.

Er Tanken selv en Blomst i Flor,

Af himmelsk Sædekorn oprunden,

Saa maa den villigst trives, hvor

Sig Himlen hvælver over Lunden,

Og Evighedens Priis og Lov

Gjenlyder høit fra Mark og Skov.

See! gjenfødt Musatemplet staaer

I Bøgens Læe mod Storm og Vinde,

Og henrykt Danskens Hjerte slaaer,

Naar Sorøe-Navnet vækker Minde

Om Fjerde Christians stolte Færd,

Om Holbergs Bog og Axels Sværd.

For Danmark Hædersveien gaaer.

Hvor Aanden viser mod det Høie,

Naar Skjalden lifligt Harpen slaaer,

Og Sandhed møder Sjelens Øie,

Da varmer Glæden Danskens Blod,

Da takker han sin Konge god.

Han Oliegrenens friske Løv

Om Kronens Diamanter fletter;

Han bygged Templet op af Skov

Paa Sorøes blomsterrige Sletter,

Til Danskes Fryd, til Landets Gavn,

Til Hæder for sit Kongenavn.

Saa mange Sagn om Sorøe Bye

Har Saga at fortælle;

Om Axels Stav og Helterye,

Om Saxos Munkecelle,

Om Ham, hvis Aand var stor og høi,

Hvis Mod var uforfærdet,

Saa, dengang Splint i Øiet fløi,

Slap Haanden ikke Sværdet.

Hvor Han som Barn fik Kløgt og Marv,

I Sorøe Bye den lille,

Der lod til Ungersvendes Tarv

Han Skolebænk opstille,

At de ei skulde gaae af Land,

— Som Skik det var alt længe —

Forinden Kundskab og Forstand

Opveied Rejsepenge.

O snaksom bliver Saga let,

Skal hun om Sorøe melde;

Hun bliver næsten aldrig træt,

Om Holberg at fortælle;

Men hvergang hun med fyndigt Sprog

Opløfter høit sin Stemme

Om Mænd med Sværd, og Mænd med Bog,

Som var i Sorøe hjemme:

Da skal sit Blik hun kaste glad

Hen over Bøgeskygge,

Og signe hvad i liden Stad

Kong Fredrik skjønt lod bygge,

Et Billed paa den milde Aand,

Som Drot til Folket knytter,

Et Minde fra den Faderhaand,

Som Danmarks Land beskytter.