Den genfundne Hyttevise
Til Charlotte.
Til Charlotte.
Hulde! hvad er det, du synger?
Fremmed er mig ei den Sang;
Taaren i mit Øie gynger,
Sangen har jeg hørt engang.
Er det muligt, eller blænder
Hjertets Fryd min Tankes Spor?
Gamle Toner! o jeg kjender
Grandt igjen selv mindste Ord.
Gangne var’ I mig af Minde,
Reent jeg havde Eder glemt,
Og nu skal jeg Eder finde,
Troe i hendes Tanke gjemt!
Og fra hendes Læber drage
Fromt I til det Hjerte hjem,
Hvor i længst forsvundne Dage
Først I kom for Lyset frem!
Gamle Sang! din Tone hæver
Smeltende mit glade Bryst!
Gamle Sang! som endnu lever.
Lever ret med Fryd og Lyst!
Du var mig af Minde runden,
Mens hun gjemte, elsked dig,
Havde hendes Bifald vunden,
Mens du glemtes reent af mig.
Som en Trækfugl nu du kommer
Til din gamle Egn igjen,
Synger lifligt om den Sommer;
Som er der, hvor du drog hen.
O ja vel maa Hjertet banke, ’
Gammelt Ord fik Trylleklang,
Hvad der fordum var min Tanke,
O det er nu hendes Sang!
Holdes skal du høit i Ære,
Hjem du drog med Hædersløn;
Dig hun elsked, du maa være
Vaade elskelig og skjøn;
Spille skal du for mit Øre,
Naar til Sang er stemt mit Sind,
Skal paa Vei min Tanke føre
Til den Huldes Hjerte ind.
O da skal jeg synge Sange,
Som hun ret kan vinde kjær,
Synge skjønne, synge mange,
Som det sjeldne Held er værd.
At i hendes Sjel de finde
Ret et kjærligt, varigt Hjem,
Og ei hende gaae af Minde,
Om end Alle glemme dem.