2. Sang
Drømmen. Skibsfortegnelsen.
Drømmen. Skibsfortegnelsen.
Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe
Sov den udslagene Nat, kun Zeus ei lukked et Øie,
Dybt han grubled i Sind, hvordan han Achil skulde hævne,
Og ved Achaiernes Skibe mangfoldige Mænd lade segne.
Denne Beslutning tilsidst dog tyktes ham være den bedste,
Flux den bedaarende Drøm til Kong Agamemnon at skikke;
Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
Skynd dig, bedaarende Drøm til Achaiernes hurtige Skibe!
Træd under Tjald til Atreus’s Søn Agamemnon, og meld ham
Ganske nøiagtigen Alt hvad her jeg vil dig forkynde.
Byd ham væbne paastand de haarfagre Mænd af Achaia,
Nu skal han styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos,
Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve.
Talt, og da Drømmen hans Ord havde hørt, paastand den begav sig
Bort, og kom i en Fart til Achaiernes hurtige Skibe,
Traadte saa ind til Atreus’s Søn, ham traf den i Teltet
Sovende trygt, den hellige Søvn var over ham udgydt.
Op ved hans Hoved den treen, i Skikkelse ganske som Nestor,
Neleus’s Søn, hvem Atreiden meest skatted af samtlige Drotter,
Ham livagtigen lig tiltalte den himmelske Drøm ham:
Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger?
Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge,
Hvem et Folk er betroet, og som har saameget paa Hjerte.
Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste.
Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia,
Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos,
Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve
Oppe fra Zeus. Læg dette paa Sind, og vogt dig, at Glemsel
Ei betager din Hu, naar den liflige Søvn dig har sluppen.
Talende saa forsvandt den, og lod Agamemnon tilbage
Grublende dybt paa Ting, som i Værk dog ei skulde sættes;
Alt idag han haabed Kong Priamos’ Stad at forstyrre,
Han, den Daare! han vidste kun lidt, hvad Zeus havde udtænkt,
Jammer og Suk han agted endnu en Stund at berede
Baade Danaer og Troer i drabelig Dyst mod hverandre.
Brat han vaagned, den himmelske Røst end klang ham for Øren,
Flux han reiste sig op, og axled sin prægtige Kjortel,
Fiin og flunkende nye, om Skuldrene kasted han Kaaben,
Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
Hængte dernæst om Axel sit sølvbenaglede Slagsværd,
Greb saa sin fædrene Stav, den uforgængelig stærke,
Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig.
Op paa høien Olymp nu steg den hellige Dagning,
Lyset at melde til Zeus og de øvrige salige Guder,
Just som Atreiden befoel høimælede Folkeherolder,
Sammen at stævne til Thing de haarfagre Mænd af Achaia.
Hine dem stævnede flux, og snart gav Mændene Møde.
Først blev Raadet nu sat af Hærens behjertede Konger
Henne ved Nestors, den Pyliske Drots, veltoftede Fartøi.
Disse han kaldte til Raad, og tolked sit kløgtige Anslag:
Hører mig, Venner den himmelske Drøm i Søvne mig gjæsted
Midt i den hellige Nat, og den ædelig Nestor den ligned
Ganske livagtig af Ansigt og Væxt og Legemets Høide,
Hen ved mit Hoved den treen, og talede til mig saalunde:
Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger?
Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge,
Hvem et Folk er betroet, og som har saameget paa Hjerte.
Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste.
Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia,
Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
Ei er de salige Guder, som boe paa høien Olympos,
Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
Ved sine Bønner, og Ulykken alt over Troerne svæver
Oppe fra Zeus; læg dette paa Sind! knap havde den sagt det,
Førend den strax fløi bort, og den liflige Søvn forlod mig.
Vel! saa lad os, om muligt, Achaierne væbne til Angreb!
Først vil jeg selv dem friste med Ord, saavidt det sig anstaaer,
Og jeg vil muntre dem op til at flye paa de toftede Skibe,
Derpaa skal Hver af Eder formane sit Folk til at blive.
Saa han taled, og satte sig ned; frem stod udi Kredsen
Nestor, den aldrende Drot, som behersked det sandige Pylos,
Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!
Dersom en anden Achaier den Drøm os havde bebudet,
Vilde vi kalde den Tant, og vende vor Hu fra hans Udsagn,
Nu derimod har den ypperste Mand blandt Krigerne seet den,
Vel! saa lad os om muligt Achaierne væbne til Angreb!
Saa han taled, og ud af Forsamlingen først han begav sig.
Derpaa sig reiste de andre stavførende Konger tilhobe,
Lydende Drottens Befaling; da stimlede Folket til Thinge.
Ret som naar Bierne trække til Vang i vrimlende Sværme,
Mylrende frem bestandig paany af Klippernes Kløfter,
Tykt som Druer i Klaser om Vaarens Blomster de flyve,
Medens i tusinde Tal de svinge sig heden og deden,
Saaledes drog Achaiernes Mænd fra Snekker og Telte
Skare paa Skare til Thinget langs hen ad den sandede Strandbred.
Rygtet, hiint Bud fra Zeus, løb blussende om gjennem Stimlen,
Drivende rask paa Veien dem frem, og de sanked sig ivrig.
Svart Forsamlingen larmed, huult drønede Jorden, da Folket
Satte sig ned, thi Stimlen var stor; med kraftige Stemmer
Ni Herolder dem styred til Ro, at standse de skulde
Med deres Raaben og høre de gudopfostrede Konger.
Endelig kom de til Sæde, og holdt paa Plads sig tilbage;
Men da saa Støien var stillet, da reiste sig Kong Agamemnon;
Staven han holdt i sin Haand, som Hephaistos med Kunst havde dannet,
Først Hephaistos den gav til Zeus, den høie Kronion,
Zeus den gav til sin Søn Budbringeren, Argos’s Bane,
Guden Hermeias den gav til Hestebetvingeren Pelops,
Denne til Atreus igjen den gav, den mægtige Folkdrot,
Arvet den blev ved hans Død af hans qvægrige Broder Thyestes,
Denne tilsidst Agamemnon den gav at bære som Hersker
Over mangfoldige Øer og over al Argos tillige;
Støttet paa denne sin Stav til Argeiernes Kæmper han talte:
Venner! Danaiske Helte, Krigsgudens behjertede Svende!
Svar er forsand den Nød, hvori Kronion har stedt mig,
Han, den grumme, som fordum saa vist forjætted mig Hjemtog,
Naar det befæstede Ilios først jeg havde forstyrret;
Nu derimod har han Svig udtænkt, og byder mig drage
Hjem til Argos med Skam efter Tabet af talrige Stridsfolk;
Sagtens behager det saa den mægtige Fader Kronion,
Han som har kastet i Støv mangfoldige kneisende Stæder,
Fleer vil kaste med Tiden, thi hans er den høieste Vælde.
Ja det er vistnok en Skam endog for kommende Slægter,
At det Achaiske Folk, saa stort og tillige saa dygtigt,
Ligger i Krig langsommelig Tid, og befeider et mindre
Folk aldeles omsonst, og endnu har Enden ei viist sig.
Thi naar vi Mænd af Achaia og Troernes Folk med hinanden
Slutted en edelig Pagt og holdt over Folkene Mandtal,
Samled vi saa de Troiske Mænd, som i Byen har Hjemstavn,
Og udi Hold, paa ti Mand hvert, vi selv os fordeelte,
Satte vi saa en Troer til hvert, for Viin os at skjenke,
Sikkert da kom adskillige Hold til at undvære Mundskjenk.
Saamange fleer er forvist Achaiernes Sønner end alle
Bosatte Mænd i Troia, men rundt fra mangfoldige Stæder
Ledtogskæmper de fik, spydsvingende Mænd, til Forstærkning,
Som er mig meget til Meen, og svart forhindre min Attraae,
Ilions velbebyggede Stad i Gruset at styrte.
Ni af den høie Kronions kredsrullende Aar er forløbne,
Frønnet er Tømret i Skibene alt og Tougene raadne:
Midlertid sidde jo hist i vort Hjem vore Koner og Smaabørn,
Ventende langlig paa os, som her aldeles for Intet
Øde vor Kraft paa den Id, for hvilken vi hid ere dragne.
Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!
Lader paa Skibene hjem til Fædrenelandet os drage,
Ei kan det Troiske Folks bredgadede Stad vi betvinge!
Saa han taled, og Lyst hos Enhver i Barmen han vakte
Blandt den forsamlede Hob, som ei var bekjendt med hans Anslag.
Stærkt kom Folket i Røre, lig høitoptaarnede Bølger
Paa det Ikariske Hav, dem en Storm fra Østen og Syden
Reiser paa Dyb, naar fra Skyerne brat fra Kronion den farer.
Som naar en Kuling, der blæser fra Vest, fremstyrtende heftig
Bølger den frodige Vang, saa Kornet med Vipperne neier,
Saa kom Folket i Røre, med gjaldende Skrig de tilhobe
Styrted til Skibene hen, og under de Vandrendes Fødder
Reiste sig Skyer af Støv, mens hverandre de muntred at tage
Flux paa Skibene fat, og ud paa Dybet dem trække;
Renderne klared de strax, og Stiverne slog de fra Skibsbov,
Og fra det hjemad higende Folk steg Raabet mod Himlen.
Vist var Achaierne stævnede hjem trods Skjæbnens Beslutning,
Naar ikke Here sit Ord havde vendt til Pallas Athene:
Ha! blaaøiede Datter af Zeus, du aldrig Betvungne!
Skal det Argeiiske Folk da saa til Fædrenelandet
Flygte paa Skibene hjem over Havets den mægtige Rygning,
Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde,
Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier
Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet?
Skynd dig da flux afsted til Achaiernes pandsrede Krigsfolk,
Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage,
Lad dem ei trække paa Dyb de aareforsynede Skibe!
Talt; hendes Ord adlød den lysblaaøiede Pallas;
Flux i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos
Ned, og snarlig hun kom til Achaiernes hurtige Skibe,
Der Odysses hun traf, hvis Kløgt var stor som Kronions,
Rolig han stod, og ei paa det toftforsynede Fartøi
Lagde han Haand, thi greben af Harm han var i sit Hjerte.
Trædende nær tiltaled ham Pallas Athene saalunde:
Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du Snilde!
Saa vil I virkelig nu tilbage til Fædrenelandet
Flye, og styrte Jer brat ombord paa de toftede Skibe,
Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde,
Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier
Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet?
Skynd dig da flux afsted til Achaierne, uden at nøle!
Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage,
Lad dem ei trække paa Dyb de aareforsynede Skibe!
Saaledes taled Gudinden, og Helten fornam hendes Stemme.
Kappen af Skulder han kasted, og iled afsted, men hans Kappe
Tog Herolden Eurybates op, som paa Veien ham fulgte.
Selv til Atreus’s Søn han skyndte sig hen, og af Kongen
Fik han den fædrene Stav, den uforgængelig stærke,
Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig.
Hver en Konning og hæderlig Mand han mødte paa Veien,
Traadte han hen til, og holdt med venlige Ord ham tilbage:
Hør, min Kjære! dig egner det ei som en Kryster at bæve,
Nei forhold dig nu rolig, og styr de Andre til Orden!
End ei veed du tilfulde, hvad Atreus’s Søn har isinde;
Nu han Achaierne frister maaskee, og revser dem siden,
Alle vi hørte jo ei, hvad nys i Raadet han taled,
Lad os ei tirre hans Harm, Achaiernes Sønner til Skamfærd!
Frygtelig er, naar han vredes, den gudopfostrede Konge,
Æren han haver fra Zeus og den vise Kronion ham elsker.
Hvem af de menige Mænd han saae eller skrigende mødte,
Gav han med Staven et Slag, og satte ham heftig irette:
Hold dig rolig, min Kjære! og hør hvad Andre befale,
Som ere flinkere Mænd, Du selv er en Kryster og Niding,
Hverken i Raad eller Kamp du est at regne for noget.
Alle vi Mænd af Achaia kan her dog ei være Konger,
Fleervoldsmagt er ikke til Gavn, kun Een være Hersker,
Een være Drot, hvem den mægtige Søn af den snedige Kronos
Konningespiir og Myndighed gav, over Folket at raade.
Bydende saa han styred til Skik Achaiernes Krigshær.
Atter fra Snekker og Telte da strømmede Folket til Thinget
Hen med en Larm, som naar Bølgerne høit fra det brusende Havdyb
Buldre mod kneisende Strand, saa hen over Søen det dønner.
Alle blev siddende nu, og holdt paa Plads sig tilbage;
Ene den Skvaldrer Thersites lod høre sin knebbrende Stemme;
Rig var han altid paa spydige Ord, og med Folkenes Konger
Ypped han jevnlig usømmelig Kiv uden Meed eller Føie,
Faldt blot Noget ham ind, som Achaiernes Folk kunne lee af.
Han var den grimmeste Mand i Hæren, som drog imod Troia,
Skjæve var begge hans Been, og stærkt med det ene han linked,
Ryggen var puklet, og Skuldrene frem mod Brystet sig bøied,
Spidst var hans Hoved foroven, og tyndt sad Haaret om Issen.
Ledest især han var for Achilles og Helten Odysseus,
Dem forhaaned han jevnlig, dog nu mod Kong Agamemnon
Foer med skingrende Stemme han løs, men vrede for Alvor
Blev Achaiernes Mænd, og harmedes svarlig i Hjertet.
Skrigende høit udskjeldte han saa den Drot Agamemnon:
Atreus’s Søn! hvad mangler du meer, hvad klynker du over?
Kobber du har jo i Telt fuldtop, og af deilige Qvinder
Har du jo nok i din Tjald, dem vi Achaier bestandig
Først udsøge til dig, hvergang en Stad vi betvinge;
Fattes dig Guld endnu, som en hestebetvingende Troer
Bringe fra Staden dig skal, for en Søn at løse, som bunden
Bragtes dig enten af mig, eller og af en anden Achaier?
Eller en blomstrende Møe, for ret at forlystes ved Elskov,
Naar for dig selv du Glutten beholdt? For den øverste Hersker
Klæder det slet, Achaiernes Folk i Jammer at stede.
Feige, forkjælede Folk, Achaiinder! ei længer Achaier!
Lader os drage med Skibene hjem, lad ham saa i Troia
Blive tilbage, og her i Mag over Skattene ruge,
At han maa lære, hvorvidt vi er ham til Gavn eller ikke,
Han som Achilles, en boldere Mand, nu nylig har krænket,
Selv har han ranet hans Løn, og end han har den i Værge.
Dog, Achilles er spag, ei Galde der boer ham i Livet,
Ellers, Atreide! var denne din Haan vist bleven den sidste.
Saaledes lød hans fornærmende Ord mod Kong Agamemnon.
Hen til Thersites paastand da treen den Konning Odysseus,
Bister han rynkede Bryn og satte ham haanlig irette:
Fjantede Sladdrer, Thersites! hvorvel du est klinger af Mæle,
Dye dig, og vær ei den Eneste her, som med Kongerne kives,
Lumpnere Karl end dig man finder vel knap i den hele
Hær, saamange der drog med Atreus’s Sønner til Troia;
Derfor du føre mig ei vore Konger i Mund naar du taler,
Eller dem laste med spottende Ord, eller lure paa Hjemtog
End ei veed vi tilfulde, hvordan sig dette vil ende,
Enten med Roes eller Skam Achaierne hjem skulle drage.
Dog nu sidder du her, og bespotter med haanlige Gluffer
Mændenes Drot Agamemnon, fordi Danaernes Helte
Skjenke ham Gaver i Mængde, og spydig du est i din Tale.
Dette jeg sige dig vil, og visselig vorder det fuldbragt,
Hvis jeg en eneste Gang som idag afsindig dig træffer,
Gid da Hovedet ei paa Odysses’s Skuldre maa sidde,
Gid herefter man ei maa kalde mig Telemachs Fader,
Griber jeg ikke dig fat, aftrækker paastand dine Klæder,
Baade din Kappe, din Kjortel, og hvad der bedækker din Blusel,
Og med forsvarlige Slag dig stryger din Hud og fra Thinge
Driver dig hylende bort til Achaiernes hurtige Skibe.
Talende saa med sin Stav over Ryg og Skulder han slog ham;
Vaandt Thersites sig krymped, og Taarene brast ham af Øine;
Under den gyldene Stav paa hans Ryg en Strime sig hæved
Blodig og blaa, da tog han sin Plads med Bæven og Vaanden,
Og med et taabeligt Blik han Taarerne visked af Øie.
Hjertelig maatte man lee, hvorvel man sig ærgred i Grunden,
Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:
Ofte forsand har Odysses udøvet en priselig Idræt,
Enten han hitted paa gavnlige Raad eller rusted til Krigsfærd,
Dog den skjønneste Daad har han nu blandt Argeierne øvet,
Nu da han Munden har stoppet paa hiin dumdristige Skvaldrer;
Vist skal ikke herefter igjen hans vovsomme Hjerte
Egge ham op til haanlige Ord mod Achaiernes Konger.
Saa blandt Folket man taled; den Stadomstyrter Odysseus
Reiste sig flux med sin Stav, og hos ham stod Pallas Athene,
Lig en Herold at skue, og bød alt Folket at tie,
For at de bageste selv som de forreste Mænd udi Skaren
Kunde fornemme hans Ord, og forstaae tilfulde hans Anslag.
Venligen sindet han hæved sin Røst og taled iblandt dem:
Atreus’s Søn! nu vil jo forsand Achaiernes Sønner
Lade dig vorde til Spot for alle de mælende Væsner,
Ei vil de holde det Løfte, de gav dig i forrige Dage,
Dengang de ginge paa Tog fra det gangerernærende Argos,
Ei at drage til Hjemmet, før Ilions Muur var forstyrret,
Thi som umyndige Børn eller stakkels bedrøvede Enker
Klynke de her for hinanden om snart at stævne til Hjemmet.
Vel maa Enhver, som i Nød er bestedt, arbeide paa Hjemfærd,
Selv om en Mand maa savne sin Viv en eneste Maaned,
Vorder han dog mismodig i Hu paa det tjærede Fartøi,
Naar paa det vildene Hav han tumles af Vinterens Storme,
Og det er nu det tiende Aar, som siden vor Hidkomst
Rinder for os, ei dadle da kan jeg Achaiernes Sønner,
Om de ved Skibene græmmes, dog siden vi blev her saalænge,
Var det i Sandhed en Tort, tomhændet at vende tilbage.
Holder da ud, og tøver en Stund endnu, mine Venner!
Indtil vi see, om Kalchas sandfærdig har spaaet eller ikke.
Grandt vi mindes det end, og I ere Vidner tilhobe,
Hvem ikke Dødens Gudinder bortrykked igaar eller forgaars,
Dengang Achaiernes Skibe var stævnede sammen i Aulis,
Jammer og Vee over Troernes Folk og Konning at bringe.
Rundt om en Kilde vi stod, og paa hellige Altre vi offred
Lydefrie Festhekatomber til alle de salige Guder
Under en deilig Platan, klart rislede Vandet ved Roden;
Brat da saae vi et Under, en frygtelig Slange, paa Ryggen
Rød som Blod, — Olymperen selv den bragte for Lyset —
Skjød under Altret sig frem, og snoede sig op ad Platanen;
Men paa den øverste Green et Kuld Spurvunger paa Reden
Laae, under Løvet i Skjul Smaastaklerne bange sig putted,
Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem.
Først opslugte nu Slangen de ynkelig pibende Stakler,
Medens den skrigende Moder omflagred med Skræk sine Unger;
Derpaa den bugted sig frem og greb den Gamle ved Vingen.
Men da den havde fortært baade Spurven og alle dens Unger,
Gjorde den Gud, som tilsyne den lod, den brat til et Særsyn,
Thi den forslagene Kronos’s Søn til en Steen den forvandled.
Alle nu stod vi forbausede der over hvad der var hændet,
At et saa grueligt Tegn havde midt under Offringen viist sig,
Flux da hævede Kalchas sin Røst og tolkede Varslet:
Hvi har Mælet I tabt, I haarfagre Mænd af Achaia!
Her har den vise Kronion os viist et mærkeligt Jertegn,
Seent fuldbyrdes det vil, men dets Rye vil aldrig forgjettes
Ligesom Slangen nu her baade Spurven og Ungerne slugte,
Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem,
Saa skulle hist i Aaringer ni med Fienden vi feide,
Men i det tiende Aar skal vi styrte den mægtige Kongstad.
Saaledes talte han dengang, og nu fuldkommes det ganske;
Bliver da her, Achaiske Mænd i Bryniehoser!
Indtil vi Priamos’ kneisende Stad har kastet i Gruset.
Saaledes taled Odysseus, og vældig Achaierne raabte,
Prisende høit hans herlige Ord, og Folkenes Jubel
Dønned med frygteligt Gjald tilbage fra Skibene rundtom.
Ordet i Kredsen nu tog den gamle Gereniske Nestor:
Ha! hvi spilde vi her paa Thinge vor Tid med at snakke
Ligesom Poge, dem krigerisk Dont ei ligger paa Hjerte?
Ak! hvad bliver det til med de Løfter og Eder, vi gjorde?
Skal da nu vore Raad gaae op i Røg, vore Anslag,
Hellige Forbundsoffre og Haandslag, paa hvilke vi stoled?
Ganske for Intet vi kjevles med Ord, og Ingen iblandt os
Mægter at hitte paa Raad, skjøndt her vi dvæle saa længe.
Atreus’s Søn! herefter som før med urokkelig Villie
Føre du frem Argeiernes Folk til drabelig Kampgang!
Lad tilgrunde dem gaae, er der Een eller To, som i Løndom
Slaae med hinanden tilraads — dog lykkes skal ei deres Idræt,
Hjem til Argos at gaae, før ret vi veed, om det Løfte,
Aigissvingeren Zeus os gav, er falsk eller ikke.
Sige jeg tør, at den mægtige Zeus har Held os forjættet
Just den Dag, da vor Hær paa de lethenglidende Snekker
Skibed sig ind, til Død og Fordærv for Folket i Troia,
Gunstige Varsler han gav, sit Lyn han slynged fra Høire.
Derfor begjære mig Ingen at drage herfra til sin Hjemstavn,
Førend han først har sovet hos en af Troernes Koner,
Hevnende Helenas Suk og al den Angest hun udstod.
Dog, er der En eller Anden, som svart er plaget af Hjemlyst,
Nu velan! saa tage han fat paa sit tjærede Dæksskib,
For at han Død og Fordærv kan hente sig førend de Andre!
Drot selv være du snild, og tage mod Raad af os Andre!
Sige jeg vil dig et Ord, som ei er værd at forkaste:
Deel efter Stammer og Slægter, Atreide! dit samtlige Mandskab!
Slægt for Slægt de hjelpes da vil, og Stamme for Stamme.
Sætter i Værk du mit Raad, og Achaiernes Sønner dig lystre,
Da vil Du see, hvem der enten af Høvdinger eller af Folket
Teer sig kjækt eller feigt, thi hver for sig de da kæmpe;
Og du vil see, om Ilios staaer efter Gudernes Villie,
Eller fordi det brøster vort Folk paa Gjævhed og Krigskløgt.
Derpaa ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:
Olding! i Raad forsand du staaer over alle Danaer;
Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
Gid der saadanne ti Raadgivere fandtes i Folket,
Da skulde vist Kong Priamos’ Stad snart bøie sit Hoved,
Hærget og styrtet i Gruus, af Achaiernes Hænder betvungen!
O men Kronion, Skjoldsvingeren Zeus, tilskikked mig Kummer,
Han som har viklet mig ind i Kiv og forfængelig Trætte,
Thi om en Qvinde har jeg og Peleus’s Søn med hinanden
Stridt med heftige Ord, og selv begyndte jeg Kivsmaal,
Dog naar engang vi enes igjen, skal der ikke forundes
Troernes Folk den ringeste Frist for Jammer og Ufærd.
Ganger til Davre nu hen, at vi snart kan rykke til Angreb!
Flinkt Enhver berede sit Skjold og slibe sin Landse!
Fodre dernæst tilgavns sine raphentravende Heste,
Syne tilbørlig sin Vogn og holde sig rede til Kampgang,
For at vi Dagen igjennem kan tumles i frygtelig Stridsfærd!
Thi der skal ei forundes den ringeste Rast eller Hvile,
Førend den kommende Nat adskiller de hidsige Kæmper.
Svede skal Remmen, som løber om Krigerens Bryst fra det brede
Mandbedækkende Skjold, og trættes skal Næven om Spydskaft,
Svede skal Hestene ogsaa, som trække de straalende Vogne.
Men naar jeg træffer en Mand, som sig ræd unddrager fra Striden,
Siddende hjemme ved Skibene her, da skal han i Sandhed
Just ikke stole for trygt paa at slippe fra Hund eller Rovfugl.
Saa han taled, da lød Achaiernes Raab, som naar Havet
Buldrer mod kneisende Strand, naar en Storm fra Syden det ruller
Ind mod et ludende Fjeld, det Bølgerne aldrig forlade,
Hvordan saa Vindene skifte, naar heden og deden de blæse.
Alle sig reiste paastand, og ad Skibene til de sig spredte,
Rundtom i Teltene tændte de Baal, og laved til Maaltid;
Særligen offred Enhver til en af de evige Guder,
Bedende fromt, at frelses i Striden fra Død og fra Ufærd;
Men deres øverste Drot, Kong Atreus’s Søn Agamemnon,
Slagted en Tyr, femaarig og feed, til den stærke Kronion,
Og til sit Offer han bød Achaiernes ypperste Drotter,
Nestor fremmest og først, og Idomeneus Kreternes Konning,
Derpaa de to Aianter og Tydeus’s Søn Diomedes,
Sjette var Konning Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions,
Men af sig selv Stridsraaberen kom, den Drot Menelaos,
Da han i Sind vel vidste Besked om Broderens Idræt.
Trindt om Tyren de stod og hæved det hellige Bygkorn,
Bedende taled i Kredsen den mægtige Drot Agamemnon:
Zeus, priisværdige, høie! Skysortner, som throner i Æther!
Gid ei Solen tilbjerge maa gaae, og Mørket sig brede,
Før jeg har styrtet Kong Priamos’ Borg, saa den sværtet af Røgen
Segner i Gruus, og Portene tændt med hærgende Flamme!
Før med mit Spyd jeg har kløvet og flakt den Brynie, som Hektor
Bærer til Værn om sit Bryst, og før en Flok af hans Stridsmænd
Ligger omkring ham i Støv og med Tænderne bider i Muldet!
Bedende taled han saa, dog Zeus bønhørte ham ikke,
Offret annammed han vel, men forøged hans Trængsel og Qvide.
Men da de saa havde bedet, og drysset det hellige Bygkorn,
Bøied de Høvedets Hals, og stak det og krængede Huden,
Snitted saa Bovene fra, og bevikled dem trindt med et dobbelt
Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære,
Og paa et Baal af Ved, smaasplintret og tørt de dem risted.
Indvolden stak de paa Spid og holdt den frem over Ilden,
Og da de Bovene havde forbrændt, og af Indmaden nippet,
Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det paa Bradspid,
Risted det derpaa forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet.
Men da de saa havde endt deres Dont og lavet til Maaltid,
Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
Først til Orde da tog den gamle Gereniske Nestor:
Atreus’s hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
Lader os ei bortsnakke vor Tid, eller nøle for længe,
Før vi begynde det Værk, som en Gud os giver ihænde!
Derfor velan, lad Herolderne flux med lydelig Stemme
Kalde til Skibene sammen de pandsrede Mænd af Achaia!
Selv vil vi Andre, saamange vi er, vidt hen gjennem Leiren
Vandre paastand, at vi snart kan vække den hidsige Krigsgud.
Saa han taled, hans Ord adlød den Drot Agamemnon,
Og han befoel paastand høimælede Folkeherolder,
Sammen at stævne til Kamp de haarfagre Mænd af Achaia;
Hine dem stævnede flux, og snart gav Folkene Møde.
Rask med Atreiden sig skyndte de gudopfostrede Konger,
Folket at ordne til Slag, blandt dem gik Pallas Athene
Med sin Aigide, det prunkende Skjold, uældeligt, evigt;
Hundrede Qvaster af pureste Guld hang flagrende rundtom,
Flettede smukt, hver enkelt i Værd en heel Hekatombe.
Blikkende vildt med dette hun foer gjennem Krigernes Skare,
Skyndende rask dem afsted, og hos samtlige Mænd af Achaia
Vakte hun Mod til at færdes i Kamp uden Rast eller Ophold.
Lige med Et nu Krig langt sødere tyktes dem Alle,
End paa de bugede Skibe til Fædrenelandet at stævne.
Ret som naar hærgende Ild opbrænder en Strækning af Skovland
Oppe paa Bjergenes Aas, og Lysningen sees i det Fjerne,
Saaledes steg den straalende Glands fra det glimtende Kobber
Op gjennem Luften mod Himlen, da Kæmperne rykked i Marken.
Ret som naar talrige Skarer af alskens bevingede Fugle,
Være sig Traner og Gjæs eller og langhalsede Svaner,
Over den Asiske Sump omkring Kaystrios’ Vande
Flagre med klapprende Vinger snart hid snart did, og om Flodbred
Sætte sig ned med et Skrig, saa vidt over Havet det gjalder,
Saaledes strømmed i Skarer de frem fra Snekker og Telte
Til den Skamandriske Slette, da dundrede Jorden med rædsomt
Drøn under Kæmpernes Fjed og Gangernes stampende Hovtrin.
Samtlige stod de nu der paa den blommede Eng ved Skamandros
Tusindeviis som Blomster og Løv frembryder om Vaaren.
Ligesom Fluer, der mylrende tykt i surrende Sværme
Flokkes i tusinde Tal om Hyrdernes Stalde paa Marken,
Naar først Vaaren er kommen, og Melken i Spandene flyder,
Ligesaa mylrende stod de haarfagre Mænd af Achaia
Frem paa Sletten mod Troernes Folk tilsinds dem at knuse.
Ligesom Hyrder, der vogte paa Vang omstrippende Geder,
Let kan skille dem ad, naar Flokkene mænges paa Græsgang,
Saaledes ordned nu Drotterne flinkt overalt deres Mandskab,
Frem til Slaget at gaae, blandt dem den Helt Agamemnon,
Lyneren Zeus han lignede grandt af Hoved og Øine,
Ares af Belte han ligned, af Bryst den stærke Poseidon.
Ligesom Tyren saa stolt over hvert et Høved i Hjorden
Kneiser paa Vang, anseelig den gaaer blandt Køernes Flokke,
Saa forherliged Zeus hiin Dag den Drot Agamemnon,
Stout blandt Folket han gik, udmærket i Heltenes Skare.
Siger mig nu, I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale,
I er Gudinder, og selv overalt er I Vidner til Alting,
Vi kun Sagnet erfare, og veed slet Intet med Vished,
Hvem der var Konger og Drotter for hele Danaernes Krigshær.
Folkene selv at nævne ved Navn, det mægted jeg ikke,
Havde jeg end ti Munde med samt ti mælende Tunger,
Dertil et Bryst af Malm og en stærk ubristelig Stemme,
Hvis de Olympiske Muser, Aigidebeherskerens Døttre,
Ei kundgjøre mig vilde, hvormange der drog imod Troia,
Skibenes Tal derimod og Høvdinger, dem vil jeg nævne.
Fem var Boioternes Drotter: Peneleos, Helten Leitos,
Arkesilaos den gjæve og Klonios samt Prothoenor.
Mænd, som i Hyria boede, det fjeldomringede Aulis,
Mænd fra Schoinos og Skolos, den bakkede Stad Eteonos,
Fra Mykalessos, en rummelig Bye, fra Thespeia og Graia,
Dertil fra Egnen om Harma, Eilesions Stad og Erythrai,
Mænd som Eleon, Hyle og Peteon havde til Hjemstavn,
Mænd, som Okalea bygged og Medeons prægtige Huse,
Mænd fra Eutresis, fra Kopai, fra Thisbe, hvor Duerne vrimle,
Fra Koroneia som og fra den græsrige Stad Haliartos,
Mænd, som Plateia besad, og de som Glisas beboede,
Og Hypothebai den yndige Stad saavelsom Onkestos
Med den fortryllende Lund, som er helliget Guden Poseidon;
Dertil de Mænd, som Mideia besad og det viinrige Arne,
Nisa den hellige Stad og Anthedon yderst paa Grændsen.
Femti Skibe dem førte fra Hjem, og paa hvert af de femti
Steg Boiotiske Gutter ombord vel hundred og tyve.
Folk fra de Minyers Stad Orchomenos og fra Aspledon
Førte Askalaphos an og Ialmenos, Sønner af Ares.
Dem Astyoche fødte med Ares, den kraftige Krigsgud,
Op i Høienloftskammer i Huset hos Aktor Azeiden
Steg den høviske Møe, og i Løn han favnede Pigen.
Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog.
Men under Schedios stod og Epistrophos Folket fra Phokis,
Sønner af Helten Iphitos de var, hvem Naubolos avled.
I Kyparissos de boede, det fjeldomringede Pytho,
Og i det hellige Krisa, i Daulis og Anemoreia,
Dernæst i Egnen omkring Hyampolis Stad og Panopeus,
Og ved Kephisos den hellige Flod langs Bredden af Strømmen,
Og i den Stad Lileia omkring Kephisos’s Kilder.
Skibenes Tal, som fulgte med dem var togange tyve,
Begge til Slag opstillede travlt Phokaiernes Rækker,
Næst ved Boioternes Folk til Venstre de treen under Vaaben.
Lokrernes Høvding var Aias, den hurtige Søn af Oileus,
Mindre han var, ei nær saa høi som Telamons Aias,
Nei langt mindre; dog liden af Væxt og med Pandser af Linned
Svang han sit Spyd trods nogen Hellener og Mand af Achaia.
Disse beboed de Stæder Kalliaros, Kynos og Opus,
Bessa, Augeia den yndige Stad og Skarphe tillige,
Tarphe og Thronios Bye ved Floden Boagrios Bredder;
Ham ledsaged de Lokrer, som boe hiinsides Euboias
Hellige Øe, deres Fartøiers Tal var togange tyve.
De som Euboia beboed, Abanternes freidige Kæmper
Staden Eretria, Chalkis, den viinrige Bye Histiaia,
Dion, som kneiser paa Fjeld og Kerinthos, som ligger ved Havet;
De som beboed Karystos, og de, hvis Hjem var i Styra,
Dem anførte til Kamp Elephenor, en Ætling af Ares,
Chalkodons Søn, hiin Drot for Abanternes modige Skare.
Ham Abanterne fulgte, de raske med flagrende Baghaar,
Flinke til Spyd at svinge, og hidsige Mænd til med fremstrakt
Spær af Ask om Fiendernes Bryst Malmbrynien at kløve.
Skibenes Tal, som fulgte med ham var togange tyve.
De, som den smuktbebyggede Stad Athenai beboede,
Konning Erechtheus’s Land, den Helt, som Pallas Athene
Selv opfostred fra Barn, den frugtbare Jord var hans Moder;
Hist i Athenai hun bragte ham hen til sit yppige Tempel,
Der, hvor i Aarenes kredsende Løb Athenernes Sønner
Sone den høie Gudinde ved Offer af Lam og af Tyre;
Høvding for dem var Peteos’ Søn, den bolde Menestheus,
Mage til Mand ei fandtes paa Jord til at ordne med Snildhed
Ganger og Karm til Slag og skjoldbedækkede Kæmper,
Nestor alene sig maalte med ham, thi Nestor var ældre.
Ham ledsaged paa Togt halvhundrede tjærede Skibe.
Aias var kommen med Skibe fra Salamis, tolv udi Tallet,
Dem qværsatte han der, hvor Athenernes Skare sig stilled.
De som beboede Argos, det stærkbefæstede Tiryns,
Og Hermione, Asine, som ligger ved Bugten den dybe,
Og Epidauros, den viinrige Stad, Eionai og Troizen,
Dertil Achæiske Gutter fra Mases og Øen Aigina,
Dem anførte paa Toget den kraftige Helt Diomedes,
Sthenelos ogsaa, en Søn af den vidtberømte Kapaneus,
Og deres tredie Drot var Euryalos, Gudernes Lige,
Som var den Konning Mekisteus’s Søn, den Talaionides;
Men over Alle befoel den kraftige Helt Diomedes.
Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse.
De, som den smuktbebyggede Stad Mykenai beboed,
De fra Kleonai, den prægtige Bye og det rige Korinthos,
De, som Orneiai besad og det yndige Araithyrea,
De, som fra Sikyon kom, hvor Adrestos regjerede fordum,
Fra Hyperesias Stad, fra den kneisende Bye Gonoessa,
Og fra Pellene og rundtomkring fra Aigions Omegn,
Folket fra Kysterne vide saavelsom fra Helikes Marker,
Hundrede var deres Snekker, og Atreus’s Søn Agamemnon
Var deres bydende Drot, ham fulgte de fleste de bedste
Kæmper paa Togt, og selv var han klædt i straalende Rustning,
Stolt af den Hæder, udmærket at staae i Heltenes Skare,
Da han den Ypperste var, og førte de talrigste Krigsfolk.
Mænd fra den Stad Lakedaimon, som ligger i Dal mellem Fjelde,
Stæderne Pharis og Sparta og Messa, hvor Duerne vrimle,
De, som beboed Augeiai, den yndige Stad og Bryseiai,
De, som Amyklai besad og Helos, som ligger ved Havet,
De, hvis Hjem var i Laas, og Mænd fra Oitylos’ Omegn,
Dem anførte hans Broder, den kraftige Helt Menelaos,
Særlig de rusted sig dog, deres Skibe var tregange tyve;
Freidig og kjæk han vandrede selv i Krigernes Skare,
Muntrende Folket til Strid, thi meest af Alle han higed,
Hevn sig at vinde for Helenas Suk og den Angest hun udstod.
De, hvis Hjem var i Pylos, den yndige Egn om Arene,
Aipy og Thryos, hvor over den Flod Alpheios man færger,
De, som Kyparisseis og Amphigeneia beboed,
Ptelios, Helos og Dorions Stad, hvor Muserne fordum
Mødte Thamyris, den Thrakiske Skjald, og endte hans Skjaldskab,
Dengang han ned fra Oichalia drog fra den Konning Eurytos,
Stolt han praled, at Prisen for Sang han vilde sig vinde,
Selv om saa Muserne qvad, den Aigisbevæbnedes Døttre.
Da blev de vrede, betog ham hans Syn, og berøved ham Sangens
Himmelske Gave, saa Citharens Kunst han ganske forglemte;
Dem anførte paa Toget den ædle Gereniske Nestor,
Bugede Skibe ham fulgte, i Tal halvfemsindstyve.
Mænd af Arkadiens Land ved de høie Kylleniske Bjerge,
Og ved Aipytos’s Grav, fortrinlige Haandmængskæmper,
Mænd fra Pheneos’ Stad og Orchomenos’ qvægrige Marker,
Stratia, Ripe, Enispe, den stormomsusede Fjeldstad,
De, som Tegea beboed, den yndige Stad Mantinea,
Og den Stymphaliske Egn, og de, som Parrhasia dyrked,
Dem anførte som Drot Ankaios’s Søn Agapenor,
Tredsindstyve var Skibenes Tal, hvert Skib havde mange
Mænd af Arkadiens Land ombord, heel flinke til Krigsfærd,
Selv havde Atreus’s Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
Givet dem toftede Skibe til Fart over blaalige Bølger,
Thi det Arkadiske Folk befatted sig ikke med Søfart.
De, som Buprasions Land og det hellige Elis beboed,
Lige fra Staden Hyrmine til Myrsinos yderst paa Grændsen,
Og fra Aleisions Stad hen til den Oleniske Klippe,
Høvdinger fire de havde, med hver af disse var komne
Seilere ti, bemandede stærkt med Epeiiske Kæmper.
En af Skarerne Kteatos’ Søn Amphimachos førte,
En blev af Thalpios ført, Aktoriden Eurytos’s Arving,
Over en tredie Diores befoel, den Amarynkide,
Og Polyxeinos, den deilige Helt, var Drot for den fjerde,
Han var den Konning Agasthenes’ Søn, hvem Augias avled.
De fra Dulichions Øe, og fra Echinadernes Holme,
Hellige Øer i Bølgerne fjernt tvers over for Elis,
Høvding for dem var Meges, en Helt saa kraftig som Ares;
Han var en Søn af Phyleus, den gudbeskjermede Vognhelt,
Som til Dulichion flytted engang af Harm mod sin Fader;
Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
Men Kephallenernes modige Folk stod under Odysseus,
Mænd fra Ithakas Øe og Neritons raslende Skove,
Fra Krokyleia tillige, fra Aigilips bakkede Marker,
Mænd, som beboed Zakynthos og dyrkede Jorden paa Samos,
Dertil de Mænd fra Epeiros og Gjenbokysterne trindtom,
Høvding for dem var Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions;
Dragen han var fra sit Hjem med tolv rødbovede Skibe.
Drot for Aitolernes Folk var Thoas, en Søn af Andraimon.
Disse beboede Pleuron, Olenos og Staden Pylene,
Chalkis, som ligger ved Havet, og Kalydon oppe paa Fjeldet.
Ei der levede fleer af den modige Oineus’s Sønner,
Død var han selv, og død var hans Søn Meleagros den blonde,
Thi var Aitolernes Folk betroet til Thoas’s Herskab.
Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
Men over Kreterne bød Idomeneus, Mester i Spydkamp;
Disse beboede Knossos, det stærkbefæstede Gortyn,
Lyktos, den Stad Miletos, det skinnende hvide Lykastos,
Phaistos og Rhytios ogsaa, to smuktbeliggende Stæder,
Andre tillige, som boe i de hundrede Byer paa Kreta,
Dem Idomeneus førte til Strid, den Landseberømte,
Samt Meriones, drabelig stærk som den mordiske Krigsgud.
Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse.
Men den behjertede høie Tlepolemos, Søn af Herakles,
Førte paa Seilere ni de dristige Kæmper fra Rhodos.
Rundt paa Rhodos de boe i tre afsondrede Stammer,
Deels i Ialyssos og Lindos, og deels i det hvide Kamiros.
Dem Tlepolemos førte til Strid, den Landseberømte;
Ham havde stærken Herakles sig avlet med Astyocheia,
Hvem fra Ephyra han førte, fra Floden Selleis, da mange
Stæder han styrted i Gruus for gudopfostrede Helte.
Knap var i stolten Palads Tlepolemos voxet til Skjelsaar
Op, før Faderens kjære Morbroder af Vrede han dræbte,
Alt en Gubbe tilaars, Likymnios, Ætling af Ares.
Flux han Skibe sig tømred, og drog med betydeligt Følge
Bort over Havet som Flygtning, thi haardt ham trued de andre
Sønner af stærken Herakles, og Sønnernes Sønner tillige.
Tumlet paa Hav og med Kummer i Sind paa Rhodos han landed,
Der de satte sig ned i tre afsondrede Stammer,
Høit dem elskede Zeus, hiin Guders og Menneskers Herre,
Og over Folket han øste usigelig Rigdom og Velstand.
Nireus var kommen fra Syme med tre velbyggede Skibe,
Nireus, en Søn af Aglaia og Drotten den bolde Charopos,
Nireus, den fagreste Mand, som mod Ilios drog udi Leding,
Fagrest af alle Danaer næst efter den bolde Peleide,
Men han var svag af Styrke, thi lidet af Tal var hans Mandskab.
De, som Nisyros og Kasos og Krapathos havde til Hjemstavn,
Og de Kalydniske Øer og Kos, Eurypylos’ Kongstad,
Disse blev førte tilfelts af Antiphos og af Pheidippos,
To af Kong Thessalos’ Sønner, hvis Fader var stærken Herakles.
Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog.
Dernæst de Mænd, som havde til Hjem det Pelasgiske Argos,
De, som beboed de Stæder Alope og Alos og Trechis,
Landene Phthia og Hellas, heel rigt paa deilige Qvinder,
Mænd, som benævnede blev Myrmidoner, Hellener, Achaier,
Dem anførte Peleiden, halvhundrede var deres Skibe;
Dog nu tænkte de ei paa at færdes i buldrende Feltslag;
Thi der var Ingen, som nu deres Fylker til Kamp kunde føre,
Hjemme ved Skibene sad den Helt fodrappen Achilleus,
Slagen af Harm i sit Sind for den haarfagre Qvinde Briseis,
Hvem efter haard og møisommelig Kamp fra Lyrnessos han førte,
Dengang Lyrnessos han styrted i Gruus og Muren om Thebe,
Og han Epistrophos vog og Mynes, de Landseforsøgte,
Sønner af Drotten Euenos, hvem Konning Selepios avled.
Vred for hende han sad, dog snart han skulde sig reise.
De, som i Phylake boede, og Iton, Faarenes Hjemland,
Pyrasos’ blommede Mark, som helliget var til Demeter,
Antron, som ligger ved Havet og Pteleos’ græsrige Vange,
Dem anførte paa Toget den stridbare Protesilaos,
Medens han leved, nu hviled han alt i Jorden den sorte;
Eenlig i Phylake sad nu hans Viv med forkradsede Kinder,
Halv fuldendt var det Huus, han forlod; en Dardaner ham dræbte,
Just som han først af Achæiske Mænd sprang ud af sit Fartøi,
Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned,
Nei, Podarkes dem stilled til Slag, en Ætling af Ares,
Søn af Iphiklos, den qvægrige Drot, hvem Phylakos avled,
Kjødelig Broder tillige til Protesilaos den bolde,
Men han var yngre, thi Helten den stridbare Protesilaos
Var baade ældst af Aar og tapprest i Krig; men hans Kæmper
Vare dog ei uden Høvding, dog svart de savned den Gjæve;
Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
De, som beboede Pherai, omkring den Boibeiske Indsøe,
Og Iaolkos, den prægtige Stad, og Glaphyrai og Boibe,
Elleve var deres Snekker, og Eumelos, Søn af Admetos,
Førte dem an, Alkestis ham bar, den deilige Qvinde,
Konning Admetos’s Viv og fagrest af Pelias’ Døttre.
De, som Methone beboed, og Egnen omkring Meliboia,
De fra Thaumakias Stad og Olizon, som ligger i Fjeldegn,
Dem Philoktetes behersked som Drot, en mesterlig Skytte,
Skibenes Tal var syv, og paa hvert halvhundrede Roerfolk,
Stridbare Mænd, som tilgavns forstod at skyde med Bue.
Martret af gruelig Qval paa Øen det hellige Lemnos
Laae nu Konningen selv, hvor Achaierne lod ham tilbage
Piint af det hæslige Saar, en afskyelig Snog havde bidt ham;
Hist han laae, i Vaande bestedt, men ved Skibene snarlig
Folket af Argos igjen skulde mindes den Drot Philoktetes.
Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned,
Medon dem stilled til Slag, en Slegfredsøn af Oileus,
Rhene til Verden ham bar med den Stadomstyrter Oileus.
De, som beboede Trike, den bakkede Egn om Ithome,
Samt Oichalias Bye, den Oichaler Eurytos’s Kongstad,
Dem Podaleirios førte til Strid og hans Broder Machaon,
Begge fortrinlige Læger, Asklepios var deres Fader.
Tredive bugede Skibe med dem vare dragne paa Krigstog.
De fra Ormenions Stad, det sprudlende Væld Hypereia,
Og fra Asterions Bye og Titanos’ skinnende Kalkbjerg,
Dem Eurypylos førte, den straalende Søn af Euaimon.
Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
De, som beboed de Stæder Argissa, Gyrtona og Orthe,
De, som Elone besad, og den skinnende Stad Oloosson,
Dem anførte paa Toget den freidige Helt Polypoites;
Han var Peirithoos’ Søn, hvem Tordneren Zeus havde avlet,
Og for Peirithoos fødtes den Søn af Hippodameia
Just paa den Dag, han tugted til Hevn de laadne Kentaurer,
Jog dem fra Pelion bort, og hen til Aithikerne drev dem.
Høvding tilligemed ham var Leonteus, Ætling af Ares,
Søn af Koronos, den modige Helt, hvis Fader var Kaineus.
Skibenes Tal, som fulgte med dem, var togange tyve.
Seilere to og tyve var dragne fra Kyphos med Guneus;
Ham Enianerne fulgte med samt de kjække Peraiber,
Deels i Egnen de boe af det vinterligbarske Dodona,
Deels ved den yndige Flod Titaresios Marken de dyrke,
Ud i Peneios den gyder sin smukthenrislende Vandstrøm,
Aldrig den blander sig dog med Peneios’s sølverne Hvirvler,
Ovenpaa Vandet den skynder sig hen, livagtig som Olie,
Da den af Styx er en Arm, ved hvilken der sværges saa rædsomt.
Drot for Magneternes Folk var Prothoos, Søn af Tenthredon,
Langs med Peneios’s Strøm og om Pelions raslende Bjergskov
Var deres Hjem, og freidig til Kamp dem Prothoos førte.
Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
Disse var Drotter og bydende Mænd for Danaernes Krigshær.
Musa fortæl mig nu, hvem bedst der var af dem Alle,
Kæmper saavelsom Heste, der fulgte med Atreus’s Sønner.
Ypperst i Gangernes Flok var det Spand, som Pheretiaden
Eumelos kjørte, saa rappe tilbeens, som Fuglene flyve,
Eens af Alder og Lød, og som efter en Snor over Ryggen.
Dem opdrætted Apollon engang paa Pierias Marker,
Begge var Hopper, og Fienden en Skræk, naar de foer over Stridsmark.
Ypperst i Heltenes Flok var Aias, den Telamonide,
Medens Achilles var vred, thi han var gjævest af Alle,
Bedst var ogsaa de Heste, som trak den bolde Peleide.
Selv nu Konningen sad ved de havbefarende krumme
Skibe, forbittret i Hu paa Folkenes Drot Agamemnon,
Atreus’s Søn; hans Kæmper imens paa Bredden af Havet
Tiden forslog ved at kaste tilveds med Spyd og med Diskus,
Og ved at skyde med Bue, men Hestene stode ved Stridskarm,
Der de aad baade Kløver og sumpopvoxende Kruusblad,
Og under Tjald tildækkede trindt stod Herrernes Vogne;
Kæmperne selv, som savnede svart deres stridbare Hærdrot,
Vanked i Leiren omkring, og fra Strid afholdt de sig ganske.
Krigerne rykked nu frem, som om Ild al Marken fortæred;
Under dem dønnede Jorden saa huult, som naar Zeus i sin Vrede
Pidsker med knittrende Lyn den Jord, som dækker Typhoeus,
Hist ved Arimabjerg, hvor man siger Typhoeus blev nedstødt;
Saaledes dønnede Jorden nu svart under Krigernes Fødder,
Altsom de rykkede frem, og rask de drog over Sletten.
Men til det Troiske Folk den stormsnelt vandrende Iris
Kom fra Aigissvingeren Zeus med et drøveligt Budskab;
Disse var stimlede sammen til Raad i Priamos’ Hofgaard,
Unge saavelsom bedagede Mænd sad der i Forsamling.
Trædende nær tiltalte ham nu den hurtige Iris;
Priamos’ Søn Polites hun lignede ganske paa Mælet,
Troernes Speider han var, og stolende trygt paa sin Raphed
Oppe han sad paa Gubbens, den Drot Aisyetes’s Gravhøi,
Passende paa, naar Achaierne frem fra Skibene rykked;
Ham livagtigen lig udbrød den hurtige Iris:
Gubbe! bestandig du finder Behag i uendelig Snakken
Ret som da Fred var i Land, skjøndt frygtelig Kamp er i Anbrud.
Ofte forsand er jeg kommen tilforn til Mændenes Feltslag,
Aldrig dog saae jeg endnu saa stor, saa mægtig en Krigshær;
Ligesom Skovenes Blade, ja ligesom Sandet i Antal
Drage de hen over Sletten, en Kamp om Staden at friste.
Hektor! thi helst til dig jeg vender mig, gjør hvad jeg byder!
Her udi Priamos’ Stad er jo Ledtogskæmper i Mængde,
Vidtadspredte de boe, og forskjelligt er Maalet de tale;
Hver anføre da dem, over hvem han raader som Høvding,
Hver opstille til Slag og føre tilfelts sine Landsmænd.
Talt, og Hektor tilfulde forstod Gudindens Befaling.
Flux han Forsamlingen hæved, da skyndte sig Alle til Vaaben.
Vidt blev Portene slagne paa Gab, ud strømmede Hæren,
Somme tilfods og Andre tilvogns med forfærdeligt Bulder.
Udenfor Ilions Stad der ligger en kneisende Bakke
Fjernt afsides paa Marken, og rundtomkring er den veibar;
Denne benævnes af Guder den springende raske Myrines
Grav, men af Menneskens Børn har den faaet det Navn Batieia;
Der opstilled sig nu baade Troer og Ledtogskæmper.
Troerne førte den høie, den hjelmomstraalede Hektor,
Priamos’ Søn, og med ham de fleste de dygtigste Krigsfolk
Væbned til Strid sig med ivrig Begjær deres Landser at bruge.
Helten Aineias, Anchises’s Søn Dardanerne førte.
Fordum Anchises ham avled engang paa det bakkede Ida
Med Aphrodite, af dødelig Mand en Gudinde blev favnet.
Ham Archelochos fulgte, samt Akamas, to af Antenors
Sønner, som begge tilgavns forstod sig paa alskens Kampfærd.
De, som beboed Zeleia heelt nede ved Foden af Ida,
Troer af Slægt, velhavende Mænd, som drikke den mørke
Flod Aisepos’s Vand, dem Pandaros førte, Lykaons
Glimrende Søn; sin Bue han fik af Phoibos Apollon.
De, som besad Adrasteia, og de fra den Stad Pityeia,
De, som beboed Tereia, der kneiser paa Fjeld og Apaisos,
Drotter for dem var Adrestos og Amphios linnedbepandsret,
Sønner af Merops, en Mand fra Perkote, som skuede spaaklog
Ind i den kommende Tid, og ei havde Sønnerne tilladt
Ud i den mordiske Krig at gaae, dog ikke de adlød
Faderens Raad, afsted dem drev Dødsmøerne sorte.
De, som i Byen Perkote og Egnen om Praktion boede,
Og i Arisbe, den yndige Stad, i Abydos og Sestos,
Øverste Drot for dem var Asios, Hyrtakos’ Arving,
Asios, Hyrtakos’ Søn, som var kommen med rødbrune store
Heste fra Byen Arisbe ved Floden Selleis’s Bredder.
Helten Hippothoos førte de landseforsøgte Pelasgers
Stammer, som boe i den frugtbare Egn om Staden Larissa;
Dem Hippothoos førte, og Krigsgudens Ætling Pylaios,
Begge var Børn af Teutamos’ Søn Pelasgeren Lethos.
Akamas var i Forening med Peiroos Thrakernes Høvding,
Bag det skyllende Hav Hellespont de har deres Hjemstavn.
Helten Euphemos anførte som Drot de Kikoniske Spydmænd;
Han var den Konning Troizenos’s Søn, hvis Fader var Keas.
Helten Pyraichmes var dragen med buebevante Paioner
Fjernt fra Amydons Stad, hvor Axios flyder den brede,
Axios, som med det deiligste Vand over Markerne skyller.
Men Paphlagonerne førte Pylaimenes, laaden om Hjertet,
Hist fra Eneternes Land, hvor vildt Muulæslerne leve.
Deels i den Stad Kytoros de boe og Sesamos’ Omegn,
Deels har de prægtige Huse sig bygt ved Partheniosfloden,
Deels ved Aigialos, Kromna og Fjeldene ved Erythinoi.
Hodios drog med Epistrophos ud, Alizonernes Drotter,
Fjernt fra Alybes Stad, hvor Sølv fremavles af Jorden.
Mysernes Høvding var Chromis og Ennomos, kyndig i Jertegn;
Ei han ved Fuglene dog afværged sig Døden den sorte,
Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden
Segned, hvor grumt han myrded mangfoldige Troer foruden.
Phorkys med Phrygernes Hær, og Askanios, skjøn som en Guddom,
Fjernt fra Askania kom, og af Lyst de brændte til Kampfærd.
Mesthles og Antiphos førte til Slag de Maioniske Kæmper,
Begge Talaimenes’ Børn, den Gygæiske Søe havde født dem.
Ogsaa de førte Maioniske Mænd fra Foden af Tmolos.
Nastes var Drot for en Hær barbariskmælende Karer,
Hist fra Miletos de kom, fra Phthirernes skovrige Bjerge,
Og fra Mykale, det kneisende Fjeld, og Floden Maiandros,
Dem Amphimachos førte til Slag og Nastes hans Broder,
Nastes, den glimrende Helt, og Amphimachos, Nomions Sønner;
Denne var dragen i Krig udmeiet med Guld som en Pige,
Han den Daare, mod ynkelig Død ei Guldet ham værned,
Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden
Fandt sin Død, og Helten Achil bortførte hans Guldstads.
Lykernes Hær af Sarpedon blev ført og Glaukos den bolde,
Fjernt fra Lykiens Land, fra Xanthos’s hvirvlende Strømme.