Tiende Sang
Aiolos. Laistrygonerne. Kirke.
Aiolos. Laistrygonerne. Kirke.
Til den Aioliske Øe vi kom nu; denne beboede
Aiolos, Søn af Hippotes, en Ven af de salige Guder.
Øen i Bølgerne svømmed, en Muur af Kobber omkring den
Løb, ubrydelig stærk, og en glindsende Klippe sig hæved
Steil imod Skye; i stolten Palads tolv Børn vare født ham,
Sex livsalige Sønner og sex friskblomstrende Døttre,
Og sine Sønner han her havde Døttrene givet tilægte,
Hos deres elskede Fader og kjærlige Moder bestandig
Leve de høit; i Mængde dem kostelig Spise beredes;
Fløitens fortryllende Toner igjennem de duftende Sale
Lyder om Dagen, om Natten Enhver hos sin tugtige Hustrue
Sødt paa Bolstrene hviler i smuktudsnittede Senge.
Disses anseelige Stad og skjønne Palads vi nu gjæsted.
Venlig han hused en Maaned mig der, og spurgte mig nøie
Ud om Ilions Stad, om Achaiernes Snekker og Hjemfart,
Og jeg fortalte ham da omstændelig alle Bedrifter.
Da jeg saa taled om Reisen, og bad ham, hjem mig at skaffe,
Vægred sig Aiolos ei, men fremmende venlig min Reise
Gav han en Sæk mig af Hud, som var flaaet af en niaars Oxe,
Hvori de susende Vinde han tvang, og spærred dem Udfart;
Thi af den mægtige Zeus blev han sat til Vindenes Herre,
Altsom ham lyster, at lægge dem snart, og snart dem at reise.
Sækken han bandt paa mit bugede Skib med en glimrende Sølvsnor
Fast, at ikke det ringeste Pust sig ud kunde trænge;
Men til min Fart udflyve han lod en føielig Vestvind,
Snekker og Folk at føre mig hjem, dog ikke han skulde
Naae sit Meed, thi Jammer os traf ved Svendenes Daarskab.
Ni samfældige Døgn baade Dag og Nat vi nu seiled,
Men paa den tiende Dag vore fædrene Marker vi skimted;
Ild derovre vi tydelig saae, saa nær var vi Kysten;
Dog jeg var træt, saa sødelig Søvn sig over mig listed;
Selv havde Roret jeg dreiet paa hele vor Fart, og til ingen
Anden det villet betroe, for at komme desfør til min Hjemstavn.
Midlertid sad mine Mænd, og gav sig i Snak med hverandre,
Stærkt de formoded, at Gaver af Guld og Sølv jeg paa Skibet
Bragte fra Aiolos hjem, den behjertede Søn af Hippotes.
Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:
Guder! hvor høit denne Mand dog elskes og agtes af alle
Menneskens Sønner paa Jord, hvis Land og Stad han besøger!
Meget og kosteligt Gods, som han fik af det Troiske Bytte,
Bringer han med sig paa Skib, mens vi, som deelte hans Reise,
Hjem til vort Fædreneland tomhændede drage tilhobe;
Dertil har Aiolos nys denne Venskabsforæring ham givet;
Lader os da see efter paastand, hvad dette kan være,
Hvad for en Skjenk af Guld og Sølv der gjemmes i Sækken.
Saa med hverandre de talte, da seired den onde Beslutning.
Strax de løste for Sækken, ud Vindene foer i det samme,
Og i en rivende Fart Orkanen dem drev over Havet
Bort fra den fædrene Kyst, saa de hyled og svømmed i Taarer.
Op af Søvne jeg foer, og vog i mit kraftige Hjerte,
Om jeg fra Skib skulde styrte mig ud og sluges af Bølgen,
Eller med Taal det bære, og end blandt Levende færdes.
Dog taalmodig jeg bar det og blev, men svøbt i min Kappe
Ned jeg i Skibet mig lagde, mens Stormen igjen vore Snekker
Til den Aioliske Øe drev hen, og Folkene jamred.
Der iland paa Kysten vi steg, og hented os Ferskvand.
Strax ved de hurtige Skibe nu Mandskabet tog sig et Maaltid,
Men da ved Mad og Drikke vi der havde gjort os tilgode,
Tog en Herold og en Svend jeg med, og begav mig med disse
Hen til Aiolos’ glimrende Borg, og Konningen traf vi
Siddende froe tilbords med samt sine Børn og sin Hustrue;
Men da til Salen vi kom, paa Tærskelen ned vi os satte
Lige ved Stolpen, da studsed de svart, og spurgte saalunde:
Hvad? du her? Odysseus! hvad Gud forfølger dig fjendtlig?
Trolig vi sørged jo dog for din Fart, at du tryg kunde komme
Hjem til dit Land og dit Huus, eller og hvorhen det dig lysted.
Saa de taled, bedrøvet i Hu jeg gav dem til Gjensvar:
Mig har mit nedrige Folk, og dertil ulykkelig Slummer
Bragt i Fordærv; o stander mig bi, thi Magten er Eders.
Saa jeg taled, og stræbte med venlige Ord dem at røre,
Dog tilhobe de taug, men Faderen gav mig til Gjensvar:
Pak dig paastand fra vor Øe, forvorpneste Mand under Solen!
Ei har jeg Lov til at huse, ei heller paa Vei at befordre
Slig en Mand, som har gjort sig forhadt af de salige Guder.
Pak dig, da hid du est kommen, forfulgt af Gudernes Vrede.
Saa han taled, og jog mig Jamrende bort fra sin Vaaning.
Videre seiled vi nu med dybtbedrøvede Hjerter,
Modet hos Folkene sank, som nu til Straf for vor Daarskab
Maatte møisommelig roe, og ei det tegned til Hjemkomst.
Sex samfældige Døgn baade Dag og Nat vi nu seiled,
Syvende Dagen vi kom til Telepylos, Lamos’s Fjeldstad
I Laistrygonernes Land, hvor den hjemadvandrende Hyrde
Raaber til Hyrden, som drager tilvangs, og denne ham svarer;
Og ved at offre sin Søvn kunde Hyre han tjene sig dobbelt,
Først som Faarenes Vogter, og saa som Driver af Hornqvæg,
Da baade Dag og Nat tæt følge hinanden i Sporet.
Da vi nu kom til den herlige Havn, om hvilken en Klippe
Svimlende høi sig strækker i Kreds fra Ende til anden,
Men ved dens Munding sig bøie de langtfremragende Pynter
Ind mod hinanden, saa Gabet er smalt til Skibenes Indløb,
Styred mit Folk derind med de toradaarede Snekker,
Og i den dybtudbugtede Havn de strax dem fortøied
Tæt ved hverandre, thi aldrig en Bølge sig, stor eller lille,
Hæver derinde, bestandig er der det klareste Havblik.
Selv derimod jeg lagde til Land med mit tjærede Fartøi
Ude ved Enden af Bugten, og Linerne bandt jeg til Klippen.
Derpaa det knudrede Fjeld jeg besteg, og skued omkring mig,
Dog hverken Menneskers Dont var at see, eller Gjerning af Plovdyr,
Røg alene vi saae, som rask sig hvirvled fra Jorden.
Tvende jeg kaared af Folket, og gav en Herold dem til Ledtog,
Disse jeg skikked forud, og befoel dem, grandt at bespeide,
Hvad Slags Folk her leved, og Markernes Grøde fortæred.
Bort de vandred, og kom til en Vei, som var banet, ad hvilken
Vogne fra Bjergenes Skov hjemagede Brændsel til Staden.
Tæt ved Byen en Pige de traf, stærktbygget af Lemmer,
Som var paa Vei efter Vand, Laistrygonen Antiphates’ Datter,
Just som paa Vandring hun var til Artakias yndige Kilde
Ned, hvor Vand til Byen Indvaanerne pleied at hente.
Hen til Pigen de treen, og strax udspurgte de hende,
Hvem der var Konning i Landet, og raaded som Drot over Folket,
Og hun betegned dem strax sin Faders anseelige Vaaning.
Ind i det stolte Palads de treen, der traf de hans Hustrue;
Svart de grued for Qvinden, thi stor hun var som en Fjeldaas.
Hjem fra Forsamling paa Torv hun sin Mand Antiphates kaldte,
Og en forsmædelig Død tiltænkte han strax mine Svende.
Selv den ene han greb, og beredte ham flux til et Maaltid,
Bort dog styrted de To, og til Skibene ned de sig bjerged.
Larm i Staden han gjorde paastand, og da dette de hørte,
Strømmed i tusinde Tal Laistrygonernes vældige Karlfolk
Sammen; ei Mænd af Menneskens Æt, men Riser de ligned.
Stene fra Klippen saa tunge, som knap nogen Mand kunde slæbe,
Kasted de ned, og et frygteligt Gnye fra Skibene dønned,
Vraalet af døende Mænd og Braget af splintrede Skibe;
Ligesom Fisk de dem spidded, og bar dem til græsseligt Maaltid.
Mens Laistrygonerne myrded mit Folk i Havnen den dybe,
Rev jeg mit hvæssede Sværd fra Lænd, og kapped de Touge,
Hvormed til Klippen var bunden mit Skibs blaamalede Forstavn,
Muntrede flux mine Mænd, og befoel dem Alle tilhobe,
Rask deres Aarer at roe, for at bjerges af denne vor Qvide;
Angsten for Døden dem drev, og flinkt de Bølgerne vælted;
Ud paa Dybet da slap fra den skakfremragende Klippe
Heldig mit Skib, men alle de øvrige ginge tilgrunde.
Videre seiled vi nu med dybtbedrøvede Hjerter,
For vore Venner vi misted, men froe at Døden vi undslap.
Derpaa til Øen Aiaia vi kom, og denne beboede
Kirke, den haarfagre bolde Gudinde med Menneskestemme.
Kjødelig Søster hun er til den kløgtige Konning Aietes,
Begge de have til Fader den jordoplysende Solgud,
Og deres Moder er Perse, Okeanos’ yndige Datter.
Der vi roede mod Kysten vort Skib, og styred i Stilhed
Ind i den skjermende Bugt, en Gud ledsagede Farten.
Strax vi skibed os ud, og forblev to Nætter og Dage
Rastende der, af Kummer og Slid i Hjertet forpiinte;
Men da den haarfagre Dagning det tredie Grye havde frembragt,
Tog jeg i Haand mit Spyd og ved Hofte mit vældige Slagsværd,
Skyndte fra Skibet mig bort, og besteg en Høi for at speide,
Om der var Menneskers Gjerning at see, eller Stemmer at høre.
Op jeg klattred, og som jeg nu stod paa den knudrede Bakke,
Saae jeg en Røg, som steg fra den vidthenveibare Jordbund
Op fra Kirkes Palads gjennem Skovenes Træer og Buske,
Og i mit Sind jeg veiede dybt, om jeg did skulde gange
Selv, og bespeide det Sted, hvor jeg saae den blaalige Røgskye.
Medens paa dette jeg grunded i Sind, det tyktes mig tjenligst,
Først at begive mig hjem til mit Skib ved Bredden af Havet,
Give mit Folk deres Kost, og Mænd udskikke paa Speiden.
Men da jeg nærmed mig alt mit toradaarede Fartøi,
Da forbarmed en Gud sig over mig eensomme Vandrer;
Ind paa min Vei han skikked en stor strunkkneisende Kronhjort,
Inde fra Græsning i Skoven den kom, og hasted til Bækken
Ned, for at drikke, thi svart af den brændende Sol var den trykket.
Just som paa Veien den springende kom, jeg midt i dens Rygrad
Traf den med Spyd, og den kobberne Od løb ud gjennem Bugen;
Ned i Støvet den faldt med et Skrig, bort Livet var fløiet.
Sættende Foden mod Krop uddrog jeg Spydet af Saaret,
Kastede Hjorten tilgulvs igjen, og lod den saa ligge,
Medens jeg smidige Qviste mig rev af Vidiebuske,
Hvoraf jeg dreied et Baand paa en Favn med Knuder for Enden.
Derpaa med dette jeg Løbene bandt paa det vældige Udyr,
Tog det paa Nakken, og vandrede ned til mit tjærede Fartøi,
Støttende mig til mit Spyd, thi jeg mægtede ei med den ene
Haand det paa Skuldren at bære, saa stort var Dyret jeg fældte.
Tæt ved Skibet jeg slængte det ned, og vækked mit Mandskab,
Traadte saa frem, og talte med kjærlige Ord til dem Alle:
Venner! trods al vor Sorg skal vi ei nedstige til Hades,
Førend den Dag er kommen, som Skjebnen til Død os bestemte.
Vel da! saalænge vort Skib er forsynet med Mad og med Drikke,
Lader os tænke paa Spise, og ei med Hunger os plage!
Saa jeg taled, og Mændene flux adlød min Formaning.
Frem af de hyllende Kapper de sprang, og paa Bredden af Havet
Saae de med Studsen min Hjort, thi stort var Dyret jeg fældte.
Men da Enhver ved det herlige Syn havde gottet sit Øie,
Tvætted de Hænderne flux, og beredte det prægtige Maaltid.
Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
Sad vi og nød fortræffeligt Kjød og Viin, som var liflig;
Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
Ginge vi alle til Roe paa den havbeskyllede Strandbred;
Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,
Kaldte jeg sammen mit Folk, og talede saa til dem Alle:
Agter nu grandt paa mit Ord, I sorgbetyngede Brødre!
Hverken vi veed, mine Venner! hvor Dagningen er eller Mørket,
Ei hvor den lysudbredende Sol gaaer ned under Jorden,
Ei hvor den atter sig reiser, thi lader os nøie betænke,
Om vi forresten kan hitte paa Raad, dog troer jeg det neppe;
Thi da paa Toppen jeg stod af den knudrede Bakke, da saae jeg,
At vi er her paa en Øe, omkrandset af Vand uden Grændse,
Fladt den ligger i Havet, og op fra Midten af Øen
Hæved sig Røgen, jeg saae, gjennem Skovenes Træer og Buske.
Saa jeg talte, da knustes i Barm deres Hjerter af Rædsel,
Strax i Tanker dem randt Laistrygonen Antiphates’ Udaad,
Og den uvorne Kyklop, den vældige Menneskeæder.
Lydt tilhobe de græd, og Taarerne rulled saa stride.
Dog deres Jamren og Graad kunde jo slet intet dem baade.
Nu jeg talte mit Folk, og det beenbepandsrede Mandskab
Deelte jeg flux i to Afdelinger, hver med sin Høvding.
Een anførte jeg selv, og Eurylochos førte den anden.
Flux i en Hjelm af Malm vi kastede Lod, og den kjække
Helt Eurylochos’ Lod sprang ud af den rystede Malmhjelm.
Strax han gav sig paa Vei, og tyve og to af mit Mandskab
Fulgte med Taarer, os Andre de lod i Kummer tilbage.
Snart de kom til Kirkes Palads, som laae udi Dalen,
Bygget af glattede Steen paa en Plads med den frieste Udsigt.
Rundt om Huset de saae bjergfostrede Løver og Ulve,
Hvilke hun havde fortryllet med Saft af forkoglende Urter;
Ei dog foer de paa Mændene løs, men brat de sig reiste,
Og med de viftende Haler de logrede venlig omkring dem.
Ligesom Hundene logre for Herren, som kommer fra Maaltid
Hjem, thi en Bid, som smager dem godt, medbringer han gjerne,
Saaledes logred nu her stærkkloede Løver og Ulve
Om mine Mænd, som gjøs, da de saae de voldsomme Rovdyr.
Ude ved Døren de staaende blev, og den haarfagre Kirke
Kunde de høre, som sang med fortryllende Stemme derinde,
Medens om Væven hun gik, og vov sig et kosteligt Stykke,
Stort, uforgjængeligt, fiint, som Gudindernes herlige Arbeid.
Først af Alle til Orde da tog den Høvding Polites,
Som var mig meest hengiven og kjærest af hele mit Mandskab:
Venner! en Qvinde jeg hører, som lifligen synger derinde,
Medens om Væven hun gaaer, gjennem hele Paladset det skingrer,
Dødelig eller udødelig Viv, paastand vil vi kalde.
Saa han talte, da raabte de strax med lydelig Stemme;
Flux hun aabned sin straalende Dør, treen selv af Paladset
Ud, og kaldte dem ind, og Taaberne fulgte tilhobe,
Kun Eurylochos blev, thi strax han ahnede Uraad.
Ind hun dem førte, og sidde dem bød paa Hynder og Stole,
Hented saa lyseguul Honning og Ost og Meel, som hun sammen
Rørte med Pramnisk Viin, og desuden en gruelig Seidgift
Kom hun deri, at Mændene reent deres Hjem skulde glemme.
Dette hun bød dem, tilbunds de drak, og flux hun med Staven
Gav dem et Rap, og i Svinenes Stie hun stænged dem inde,
Thi baade Hoved og Skabning som Sviin og Børster og Stemme
Havde de nu, men Forstanden beholdt de ganske som forhen.
Høit de hulked, da Kirke dem stænged i Stie, og til Æde
Olden hun kastede for dem, og Agern og røde Korneelbær,
Som er de jordoprodende Sviins sædvanlige Føde.
Snart Eurylochos kom til den tjærede Snekke tilbage,
Bringende Bud om den Lod, som saa haardt havde ramt mine Svende;
Ei at sige han mægted et Ord, saa gjerne han vilde,
Thi han var ramt af ulidelig Sorg, og begge hans Øine
Fyldtes af Taarernes Vand; hans Sind kun tænkte paa Jammer.
Men da vi Alle med største Forbauselse havde ham udspurgt,
Da fortalte han os, at de øvrige Mænd var forlorne:
Konning Odysseus! som du befoel vi gik gjennem Skoven;
Ned i Dalen vi kom, der fandt vi en prunkende Vaaning,
Bygget af glattede Steen paa en Plads med den frieste Udsigt.
Der var en Qvinde, som sang, mens ved Væven hun gik, saa det skingred,
Dødelig eller udødelig Viv, og til hende de raabte.
Flux hun aabned sin straalende Dør, treen selv af Paladset
Ud, og kaldte dem ind, og Taaberne fulgte tilhobe.
Jeg blev ene tilbage, thi strax jeg ahnede Uraad,
Alle de Andre forsvandt, og ei en Eneste saae jeg
Siden, hvorvel jeg en Stund blev siddende der for at speide.
Saa han taled, og flux over Axel jeg kasted mit store
Sølvbenaglede Sværd af Malm, og min Bue tillige.
Derpaa jeg bød ham at føre mig flux ad den Vei han var kommen,
Dog sine Arme han slog om mit Knæe og bad mig saa bønlig,
Og med bevingede Ord han jamrende talte saalunde:
Før mig ei did med Magt, o Drot! lad her mig forblive!
Fuldt jeg veed, du kommer ei hjem, eller bringer tilbage
Nogen af Mændene hist, thi lad paastand os med disse
Flygte herfra, endnu vi maaskee Fordærvelsen undgaae.
Saa han talte, men jeg ham flux gjensvared og sagde:
Vel, Eurylochos! bliv da du paa Pladsen tilbage
Her ved det tjærede Skib, og spiis og drik som dig lyster,
Selv maae jeg bort, thi mig den haarde Nødvendighed maner.
Saa jeg taled, og vandrede op fra Skibet ved Stranden.
Just som jeg nu paa min Vei hen gjennem de hellige Dale
Kom til det stolte Palads, som Forkoglersken Kirke beboede,
Treen med sin gyldene Stav i Haand mig Hermes imøde,
Inden jeg naaede Paladset, omskabt til en blomstrende Yngling,
Duunbedækket om Hagen, og end i den feireste Ungdom;
Fast han trykked min Haand, tog Ordet og talte saalunde:
Arme! hvor vandrer saa ene du hen ad Stie mellem Klipper,
Reent med Egnen ukjendt? dine Mænd ere fangne hos Kirke,
Hun har forgjort dem til Sviin, og forsvarligen staldet dem inde.
Kommer du hid, at befrie dem maaskee? dog selv vil du neppe,
Frygter jeg, slippe derfra, du bliver vist der som de Andre.
Dog fra den truende Jammer jeg frelse dig vil og bevare.
Der! denne kraftige Urt til Kirkes Palads skal du med dig
Tage, Fordærvelsens Stund afværge den skal fra dit Hoved.
Ogsaa jeg nævne dig vil hendes grusomme Rænker tilhobe.
Mundgodt vil først hun dig lave, men Drikken beblande med Seidgift,
Dog endda skal hun ikke forkogle dig, dette forbyder
Ganske den kraftige Urt, du faaer; dog hør nu fremdeles!
Naar med sin vældige Stav et Slag dig Kirke vil give,
Da skal du drage fra Lænd din hvæssede Glavind og styrte
Kirke tillivs, som var det din Agt at myrde Gudinden;
Da vil hun gribes af Skræk og byde dig ind til sit Leie,
Ei haardnakket du vægre dig da ved at hvile hos Kirke,
At hun maa give dig Svendene løs, og huse dig gjæstmildt.
Først dog byd hende sværge de Saliges hellige Eedsord,
Ei at pønse paa Ondt igjen, som dig Meen kunde volde,
Eller dig røve din Manddom og Kraft, naar du Værget har nedlagt;
Saaledes talte Hermeias, og gav mig en Urt i det samme.
Op han af Jorden den rykked, og grandt han dens Væsen beskrev mig.
Roden er sort, men hvid som Melk er Blomsten paa Stengel,
Guderne kalde den Moly, for dødelig Mand vil det neppe
Lykkes at grave den op, men Alt er for Guderne muligt.
Flux begav Hermeias sig bort til høien Olympos,
Gjennem den skovrige Øe, men til Kirkes Palads jeg mig skyndte.
Dog underveis kom Hjertet i Barm mig stærkt til at klappe,
Og ved den haarfagre Kirkes Palads jeg ude ved Døren
Standsed min Gang, saa raabte jeg høit, og min Stemme hun hørte.
Flux hun aabned sin straalende Dør, treen selv af Paladset
Ud, og kaldte mig ind, og jeg fulgte, bedrøvet i Hjertet.
Ind hun mig førte, og sidde mig bød paa en stadselig Høistol,
Rigt benaglet med Sølv, ved Fødderne stod der en Skammel.
Strax i en gylden Pokal til Drikke hun laved mig Mundgodt,
Dog arglistig i Sind hun beblandede Drikken med Seidgift;
Dette hun gav mig, jeg drak, men Drikken forkogled mig ikke.
Derpaa hun slog mig med Stav, tog Ordet og talte saalunde:
Gak nu til Svinenes Stie, og læg dig der hos de Andre!
Saa hun talte, da drog jeg min hvæssede Glavind, og styrted
Kirke tillivs, som var det min Agt at myrde Gudinden.
Høit hun skreg, og dukked sig ned, mine Knæer at favne,
Og med bevingede Ord hun jamrende talte saalunde:
Hvem est du, af hvad Folk, fra hvad Land, og af hvilke Forældre?
Svart forbauser det mig, at min Drik dig ei har forkoglet,
Aldrig endnu har en Mand dens tryllende Kraft kunnet modstaae,
Drak han den først, og svælged den ned over Tændernes Række,
Dog i din Barm et Hjerte du har, som ei kan forkogles.
Saa est du vist Odysseus, den vidtbefarne, hvem ofte
Guldstavsvingeren Hermes fortalte mig, hid skulde komme,
Naar paa det tjærede Skib til sit Hjem han stævned fra Troia.
Vel! saa stik i Balgen dit Sværd, og lader os derpaa
Begge bestige min Seng, at hvilende sammen i Elskov
Huldt forenes vi kan, og hinandens Fortrolighed vinde!
Saa hun taled, men jeg hende flux gjensvared og sagde:
Kirke! hvordan? du begjærer, at jeg skal være dig venlig,
Du som her i dit Huus til Sviin har forgjort mine Svende,
Og da mig selv du har faaet i Vold, du mig lumskelig byder,
Ind i dit Kammer at gaae, og hos dig at hvile paa Leiet,
At du kan røve mig Manddom og Kraft, naar jeg Værget har nedlagt.
Thi er jeg ikke tilsinds, hos dig at hvile paa Leiet,
Før du fortrøster dig til, den dyreste Eed mig at sværge,
Ei at pønse paa Ondt igjen, som mig Meen kunde volde.
Saa jeg taled, og flux hun svor den Eed, jeg forlangte.
Men da hun saa havde svoret, og fuldelig givet mig Eedsord,
Op da steg jeg paastand paa Kirkes fortryllende Leie.
Travlt i stolten Palads nu fik hendes Terner tilhobe.
Disse var fire, som røgtede flinkt al Gjerning i Huset,
Døttre de var af Kildernes Væld, af de frodige Lunde,
Og af de hellige Floder, som ud i Havet sig styrte.
Een af Ternerne lagde nu først paa de prunkende Stole
Hynder af Skarlagens Skind, og linnede Tæpper ved Foden.
Derpaa den Anden for Stolene frem to sølverne Borde
Rykked, dem slog hun ud, og paa Bord Guldkurve hun satte.
Men i en Skaal af Sølv den Tredie blanded den søde
Qvægende Viin, og Pokaler af Guld hun fordeelte paa Bordet,
Medens den Fjerde til Bad først Vand indhented og derpaa
Fyrede stærkt under Kjedelens Bug, snart lunkedes Vandet.
Men da saa Vandet var sydende hedt i det skinnende Malmkar,
Satte hun selv mig i Karret, og baded mig Hoved og Skuldre,
Blandende Vandet af Kjedlen, for ret til Behag det at kuldslaae,
Indtil hun reent mig af Lemmerne jog den slappende Træthed.
Men da hun havde mig badet, og salvet med glindsende Olie,
Gav hun en Kjortel mig paa, og om Axel en prunkende Kappe,
Førte mig ind, og sidde mig bød paa en stadselig Høistol,
Rigt benaglet med Sølv, og ved Fødderne stod der en Skammel.
Een af Ternerne bragte nu Vand i en prægtig og gylden
Kande, som stod paa et Bækken af Sølv, og til Hændernes Tvætning
Gjød hun det ud, saa rykked hun frem et skinnende Madbord.
Ogsaa den værdige Skafferske kom med Brød og med Retter,
Hvilke hun stilled paa Bord, fremsættende mildt hvad hun havde.
Derpaa hun spise mig bød, dog ei det hued mit Hjerte,
Dybt hensunken i Tanker jeg sad, thi jeg ahnede Uraad.
Men da Gudinden blev vaer, at jeg sad og ikke med Haanden
Langed til Maden paa Disk, men at Sorg mit Hjerte betynged,
Talte hun saa med bevingede Ord, idet hun sig nærmed:
Konning Odysseus! hvi sidder du der, som om du var maalløs,
Nagende Hjertet i Barm, hverken Mad eller Drikke du rører.
Svig paany du formoder maaskee, dog ei du behøver,
Længer at frygte, jeg gav dig jo alt mit hellige Eedsord.
Saa hun talte, men jeg hende flux gjensvared og sagde:
Kan nogen Mand, o Kirke! som Ret og Billighed agter,
Bringe det over sit Sind, at røre ved Mad eller Drikke,
Før han har frelst sine Venner, og seet dem igjen for sit Øie?
Derfor, hvis venlig i Sind du Mad og Drikke mig byder,
Slip dem da løs, at jeg atter kan see mine trofaste Svende.
Talt; da skyndte Gudinden af Salen sig ud med den lange
Stav i sin Haand, og flux Stalddøren hun aabned og drev dem
Ud, og de lignede grandt niaarige mæskede Orner.
Frem for Gudinden de traadte paa Rad, da gik hun til Alle
Rundt, og bestrøg Enhver med en modsatvirkende Seidgift.
Brat fra Lemmerne svandt de Børster, som før ved den fule
Drik vare voxede frem, som Kirke dem nys havde givet.
Atter de bleve til Mænd, og foryngede var de tilhobe,
Større paa Væxten end før, og vakkrere Gutter af Aasyn.
Strax gjenkjendte de mig, og ømt de krysted min Næve;
Dog Veemodighed faldt dem paa Sind, og gjennem Paladset
Lød deres jamrende Skrig, og rørt blev selve Gudinden.
Trædende nær tiltalte mig da den fagre Gudinde:
Ætling af Zeus, Laertes’s Søn, Odysses du snilde!
Gak nu ned til dit hurtige Skib ved Bredden af Havet!
Først og fremmest iland skal I hale den toftede Snekke,
Saa skal i Klippernes Huler I gjemme Jert Gods og Jert Skibstøi,
Kom saa tilbage til mig med samt dine trofaste Svende!
Saa hun talte, bevæget da blev mit mandige Hjerte.
Ned jeg gik til mit hurtige Skib ved Bredden af Havet,
Og ved det hurtige Skib jeg fandt mine trofaste Svende,
Ynkelig jamred de sig, og Taarerne rulled saa stride.
Ret som naar Kalvene hjemme paa Stald, naar Køernes Hjorder
Mættede vel med Urter fra Vang hjemkomne til Gaarden,
Springe dem heftig imøde, Fæhegnet kan ikke dem holde,
Og med evindelig Brægen omkring deres Mødre de løbe;
Saaledes strømmed paastand mine Mænd, saasnart de mig øined,
Rundtomkring mig med Taarer, i Sind det tyktes dem hartad,
Som om de alt vare komne tilbage til Ithakas Fjeldøe,
Hjem til den Fædrenestad, hvor Enhver var baaren og fostret,
Og med bevingede Ord de talte veemodigen til mig:
Konning! vi frydes saa høit ved at see dig kommen tilbage,
Som om vi alt paa Ithaka stod, vor elskede Hjemstavn.
Dog fortæl om den grusomme Lod, som traf vore Brødre!
Saa de talte, med kjærlige Ord jeg gav dem til Gjensvar:
Først og fremmest iland vil vi hale vor toftede Snekke,
Saa vil i Klippernes Huler vi gjemme vort Gods og vort Skibstøi;
Laver saa strax Eder til, og følger mig Alle tilhobe!
Da skal I Vennerne see i den hellige Bolig hos Kirke
Sidde ved Mad og Drikke; fuldtop der vanker af Alting.
Saa jeg taled, og Mændene flux adlød min Befaling.
Dog Eurylochos prøved mit Folk at holde tilbage,
Og med bevingede Ord han talede saa til dem Alle:
Stakler! hvor vandre vi hen? hvi tragter I selv efter Ufærd,
At I vil gange til Kirkes Palads? hun skaber os Alle
Visselig om til Sviin eller Ulve maaskee eller Løver,
Tvinges da vil vi med Magt, hendes høie Palads at bevogte;
Saaledes gjorde Kyklopen, dengang vore Brødre hans Fægaard
Gjæsted, og ginge derhen med den dristige Konning Odysseus,
Det var jo hans fremfusende Færd, som kosted dem Livet.
Saa han talte, men jeg i mit Sind betænkte mig raadvild,
Om jeg fra Lænd skulde drage mit Sværd med den vældige Klinge,
Hugge hans Hoved fra Hals, og ned i Støvet det styrte,
Skjøndt han i Slægt var mig temmelig nær, dog Vennerne trindtfra
Styrtede frem, med venlige Ord at standse min Idræt:
Gudopfostrede Konning! lad ham, ifald dig saa synes,
Blive tilbage ved Stranden, vort toftede Skib at bevogte;
Os derimod du føre til Kirkes den hellige Bolig!
Saa de taled, og vandrede op fra Skibet ved Stranden,
Dog ei heller Eurylochos blev ved det bugede Fartøi,
Men med os Andre han gik, thi han gjøs for min heftige Trudsel.
Midlertid havde Gudinden i stolten Palads vore Landsmænd
Ladet omhyggelig bade og salve med glindsende Olie,
Dertil i Kjortler dem klædt og flossede Kapper om Axel.
Siddende froe ved Gilde vi traf i Salen dem Alle,
Men da hverandre de saae, og Ansigt til Ansigt de kjendtes,
Jamred og græd de høit, saa rundt i Paladset det gjenlød.
Trædende hen tiltalte mig da den høie Gudinde:
Ætling af Zeus, Laertes’s Søn, Odysses du snilde!
Vækker dog ei Veeklager paany! selv veed jeg tilfulde
Alt hvad I døied og leed paa det fiskbesvømmede Havdyb,
Og hvad Fordærv fjendsksindede Mænd Eder voldte paa Landjord.
Vel! saa spiser af Maden da nu, og drikker af Vinen,
Indtil I atter i Barm gjenvinde det freidige Mandsmod,
Som I besad den Stund I først forlod Eders Hjemstavn,
Ithakas bjergrige Øe, nu Kraften og Modet er borte,
Altid I kommer ihu den besværlige Flakken paa Havet,
Glæden er svunden af Sind efter al den Qval I har fristet.
Saa hun talte, bevæged’ da blev vore mandige Hjerter.
Saaledes her Dag ud Dag ind, til Aaret var omme,
Sad vi og nød fortræffeligt Kjød og Viin, som var liflig.
Men da et Aar var forbi og Aarsens Tider forløbne,
Maaned paa Maaned forsvunden, og Dagenes Række tilende,
Kaldte de trofaste Mænd mig frem, og talte saalunde:
Tænk, usalige Mand! dog endelig nu paa din Hjemstavn,
Blev det dig ellers beskikket, at frelse dit Liv og at komme
Hjem igjen til dit Fædreneland og din prægtige Bolig.
Saa de talte, bevæget da blev mit mandige Hjerte.
Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,
Sad vi og nød fortræffeligt Kjød og Viin, som var liflig;
Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,
Gik mine Mænd til Roe i de trindtbeskyggede Sale,
Jeg derimod steg op paa det prægtige Leie til Kirke,
Favned med Bøn hendes Knæe, og hun hørte min bedende Stemme,
Og med bevingede Ord jeg talede saa til Gudinden:
Kirke! nu hold dit Ord, og sæt iværk hvad du loved,
Hjem til mit Land mig at sende, mit Sind alt drives af Længsel,
Og mine Folks tillige, som idelig martre mit Hjerte
Med deres Klynken og Graad, hvergang du ei er tilstede.
Saa jeg talte, da svarte paastand den høie Gudinde:
Ætling af Zeus, Laertes’s Søn, Odysses du snilde!
Mod Eders Villie skal ei i mit Huus I længer forblive;
Først dog andenstedshen Eders Vei skal gaae, I skal drage
Ned til Hades’s Hjem og den rædsomme Persephoneia,
Der skal Teiresias’ Sjel, den blinde Thebaiske Spaamands,
Først I spørge tilraads, hans Forstand er kraftig som fordum;
Ham alene, selv efter hans Død, lod Persephoneia
Kløgt og Viisdom beholde, de Øvrige flagre som Skygger.
Saa hun talte, da knustes i Barm af Rædsel mit Hjerte;
Taarerne randt som paa Leiet jeg sad, og ikke mig lysted,
Længer i Verden at leve og skue det skinnende Sollys;
Men da jeg saa blev mæt af at vælte mig om og at græde,
Tog jeg til Orde paany, og gav Gudinden til Gjensvar:
Hvem, o Kirke! skal vise mig Vei paa denne min Reise?
Ingen er kommen endnu paa sin tjærede Snekke til Hades.
Saa jeg talte, da svared paastand den høie Gudinde:
Ætling af Zeus, Laertes’s Søn, Odysses du snilde!
Plag ei dit Sind, Veiviser paa Skib behøver du ikke,
Reis blot Masten paa Toft, og naar skinnende Seil du har heiset,
Sæt dig saa ned, en Kuling fra Nord skal føre dit Fartøi.
Men naar dit løbende Skib er gjennem Okeanos faret,
Hist hvor Kysten er lav, og hvor i Persephones Lunde
Poplerne hæve sig rankt blandt evig ufrugtbare Pile,
Læg da til Land med dit Skib ved Okeanos’ hvirvlende Strømme,
Gak til Hades saa ned, hans beklumrede Bolig at gjæste;
Der Pyriphlegethon styrter sin Strøm i Acherons Bølger,
Ligesom ogsaa Kokytos, en Arm af de stygiske Vande.
Men hvor de brusende Floder forene sig, ligger en Klippe,
Og under denne, min Helt tæt ind jeg byder dig gange;
Der opgrave du Muldet, en Alen i Længden og Bredden,
Og over Gruben et Offer du gyde til samtlige Døde;
Tag først Honningemelk, og den lifligste Viin for det andet,
Og for det tredie Vand, og Meel du drysse derover,
Knæl saa ned, og lov at offre de flygtige Døde,
Naar du til Ithaka kommer, en gold og lydesløs Qvie
Hist i din Gaard, og at lægge paa Baal mangfoldige Gaver!
Men til Teiresias særlig en Buk at slagte du love,
Sort fra Hoved til Fod og den bedste, som findes i Hjorden.
Men naar du Bønnen har endt til den hædrede Dødningeskare,
Da skal et kulsort Faar og en kulsort Vædder du slagte,
Disse du bøie mod Erebos ned, men selv du dig vende
Bort, og ud mod den skyllende Flod dine Hænder du strække.
Strax fremvandre da vil mangfoldige Dødningesjele;
Da skal du flux opmande dit Folk, og alvorlig dem byde,
Begge de slagtede Faar, som faldt for det grusomme Kobber,
Rask at flaae og at brænde, og fromt til Guderne bede,
Hades den mægtige Drot og den rædsomme Persephoneia.
Selv skal du drage dit hvæssede Sværd og med Sværdet i Haanden
Sætte dig ned, og holde den flygtige Dødningeskare
Fjernt fra Blodet, forinden du faaer Teiresias raadspurgt.
Snart, o Drot! vil ogsaa han selv fremtræde, den Spaamand,
Han vil bebude dig Alt om din Kaas og Veienes Længde,
Og om din Fart til dit Hjem ad det fiskbesvømmede Havdyb.
Saa hun talte, da viste sig Dagningen snart paa sin Guldstol.
Derpaa Gudinden mig axled en Dragt, baade Kjortel og Kappe,
Selv iførte sig Nymphen en sølverstraalende Kaabe
Yndig og fager og fiin, om Midien bandt hun et Belte
Skjønt og virket med Guld, og et Slør om sit Hoved hun vikled.
Gjennem Paladset jeg skyndte mig hen, og muntred mit Mandskab
Traadte saa hen og talte med kjærlige Ord til dem Alle:
Længer I sove mig ei og nyde den liflige Slummer!
Nu maae vi bort! alt mindet mig har den værdige Kirke.
Saa jeg talte, bevæged’ da blev deres mandige Hjerter.
Herfra dog uden Forliis ikke heller jeg førte mit Mandskab.
Blandt mine Mænd var en Knøs, Elpenor, af Alder den Yngste,
Hverken behjertet i Kamp eller synderlig stærk paa Forstanden;
Han havde listet sig bort i Paladset, og fjernt fra de Andre
Lagt sig til Roe, for at lufte sig lidt, thi beskjenket var Knøsen;
Men da han Buldret og Støien fornam af det øvrige Mandskab,
Foer af Søvne han op, men i Hovedet ganske fortumlet,
Husked han ei, at han ned skulde gaae af Trappen den lange,
Frem han gik, fra Taget han styrtede brat, og sit Halsbeen
Midt i Leddet han brak, og hans Sjel nedvandred til Hades.
Men underveis jeg talede saa til mit øvrige Mandskab:
Vist I troe, at vi nu skal hjem til Fædrenelandet
Reise, nei! andenstedshen har Kirke bestemt os at drage,
Ned til Hades’s Hjem og den rædsomme Persephoneia,
Hvor den Thebaier Teiresias’ Sjel tilraads vi skal spørge.
Saa jeg talte, da knustes i Barm deres Hjerter af Rædsel.
Ned de sig satte med Hylen, og rev sig Haaret af Hoved,
Dog deres Jamren og Graad kunde jo slet intet dem baade.
Medens vi vandrede ned til vor hurtige Snekke ved Stranden,
Alle med Sorg i Sind og med rullende Taarer paa Kinden,
Havde sig Kirke begivet paa Vei til vort tjærede Fartøi,
Der et kulsort Faar og en Vædder hun fast havde bundet;
Let var hun smuttet forbi os, thi ønsker en Gud sig at dølge,
Hvo kan da see ham med Øie, han vandre saa bort eller mod os?