Kalliope
→
Poets
→
Carl Ploug
→
First lines
Carl Ploug
(1813–94)
Works
Poem titles
First lines
References
Biography
Søg
All poems by Carl Ploug on Kalliope, ordered alphabetically by the first line of the text. The list can be used to find a poem when the title is unknown.
A
Ak, jeg er bleven fattig, derfor rutter
At Frihed gammel er i Nord
Aarene skride, Ungdomskraften svinder
B
Bag ad Dandsen omsider dog Vinteren gik
Bølge, som skummer i Sorte-Hav
D
Da Kæmpelivets trodsige Gestalter
Danmark, Du Perle, der svømmer paa Vove
Dengang Odysseus om paa Havet irred
De Nordhavsbølger komme med Brask og med Bram
Der en Sø etsteds i Nordens Lande
Der fløi fra Holstens Stændersal
Der sad en Dronning paa Jellinggaard
Der var en Tid, da Kongeslottet speiled
Det er engang Naturens Lov
Det er saa trygt, sit Hus paa Gud at bygge
Det høie Nordens Sangmø staaer og græder
Det raske Folk, som pløier
Det var en Februari-Qveld
Det var i Nattens mørke Time
Din Attraa er den fromme, hvide Due
Du er det Træ, som mig sin Skygge byder
Du kjender al min Svaghed og min Styrke
Du kommer — saa er Alting godt
Du veed, at Du er mine Øines Stjerne
Dybt har Du øst af Kundskabs Væld
E
Endskjønt vort Land er jevnt og fladt
Et Kys engang er blevet Grændsen
F
Fader, som er Kjærlighed
Folmer Sangers lette Fjed
For ham er denne Mindesten
H
Hel ofte Haabets Hymner klang
Hil sidde Du, danske Sanger
Hist i Bretagnes Hertugdom
Husker Du den Dag endnu
Husker du i Høst, da vi hjemad fra Marken gik
Hvor kan det være, Tidens Tand mig skaaner
I
I Roeskilde Kirke hun hviler bag
I, som lovet har vort Land at værge
J
Jarl Hakon sover i den sorte Kiste
Jeg bringer Hilsen hid fra Danmarks Land
K
Kan jeg endnu Sonnettens Sløjfe binde
Kong Harald sad i Oslo
L
Lad Fanen brede ud sin Dug
Lad Syden iklæde sig Farvernes Glands
Længe var Nordens herlige Stamme
M
Med Sang og Jubel, med Spil og Dands
Med Stemme lav og Øiet sænket
Mindernes Høisal, Fremtidens Vugge!
Mit Fædreland, hvor er Du smukt
Mit gamle Hjem nu Skovl og Spade lukker
N
Nattens dæmrende Taager
Nu fylder Du de tyve Aar
Nu skal Du kjønt Dig putte ned
Nu aabnes Riddarholmens Kongebolig
Naar dem jeg saae, der nys var mine Lige
Naar Stormen fælder den gamle Eg
O
O, vug i Søvn Din hemmelige Kummer
P
Paaskeklokken kimed mildt
S
Skoven er nøgen og Marken er bar
Sprang fra Dine Strænge
Straal gyldenblank, du Sundets rustne Nøgle!
Saa lykkelig, som faa blandt Dødelige
Saa! — Nu skal ogsaa han afsted
T
Tidt synes mig, der er ei meer at gjøre
Tro ei, mit Strengespil for altid tier
U
Udi Paris sidder en Congres
V
Vi er Studenter, Hr. Captain!
Vi flygtige Svende, vi drage af Land
Vi gjøre vitterligt med Sang og Klang
Vi har en lille Snekke
Vi har et Hus ved Alfarvei
Vikingemoder, Dronning paa Havet
Vil Du elske mig, naar Dagen lider
Vi Sejr og Bytte bringe hjem
Vor Frihed er en Seierskrands
Vor Grundlov er kun en tolvaars Knægt
Vort Land, vort Land, vort Fædreland!
Vær hilset, Konge, og velsignet Aaret
Vaarens Budskab flyver over Lande
