Ved Grundtvigs Højskoles 25 Aars Fest
3. November 1881.
3. November 1881.
Om Hjerterne i Danmarks Skjold
var kun Aakandeblade,
og Sagnene fra Hedenold
Labkous paa irske Fade;
og om Kritikens bedske Lud
hver Sejersfane vasked ud,
saa den blev til en falmet Klud —
hvad tog vi da for Skade?
Vi mistede Exemplets Glands
og Kappelystens Spore;
men mon i Døgnets Fangedands
vi stile mod det Store?
Vi mindre fik at synge om,
og Talens Spand blev mere tom;
men mindre os til Skamme kom,
at Slægtens Maal er sunket.
Vel er det saare skjønt og godt
at eje stolte Minder;
men os til Indtægt føres blot
den Ros, som selv vi vinder,
Og klares kan ej al vor Gjæld,
oprettes kan ej Brøst og Fæld,
og lukkes Tvedragtluens Spjæld
med vore Fædres Ære.
Men Eet der var — Eet er der kun,
som, næst Vorherres Naade,
kan hjælpe os i Nødens Stund
og Folk og Rige baade:
om alle Hjerters fulde Slag,
gjaldt Fædrelandets fælles Sag,
og alt det Andet sattes bag,
og bagerst — egen Ære.
Lad Hjerterne i Danmarks Skjold
da kun som Blade ende;
de skærme ej mod fremmed Vold,
ej mod vor Tids Elende;
men lad os rette al vor Agt
derpaa: at faa af Dvale vakt
og rejst til enevældig Magt
det varme danske Hjerte!