Den hygiejniske Congres
(Juli 1858)
(Juli 1858)
Udi Paris sidder en Congres
Af store Magters Diplomater
Og sveder over et Vognmandslæs
Af Memoirer og Tractater.
Den regulere skal Europas Fred,
Som der er altid lidt at lappe ved;
Mulig det hænd’s
Dog, at den end’s
Langt mindre pænt, end den begyndte.
Vi, som kom sammen i høien Nord,
Har nu et kjønt Exempel givet,
Endskjønt vor Enighed ei var stor
Der, hvor vi mødtes før i Livet;
Thi ei alene Læge og Jurist,
Men ogsaa Politi og Publicist
Her sammen sad
Og skilles ad
Idag som ganske gode Venner.
Det kommer af, at der dog er Eet,
Hvorom vi har en fælles Mening,
Som, om vi færdes end nok saa spredt,
Dog knytter os til en Forening;
Det er, at intet Kald og intet Fag
Og intet andet Maal og anden Sag
For Hver især
Er mere værd
End det, et Menneske at være.
Vi har et Hjerte for Sorg og Nød,
For Livets vrange, mørke Side,
For dem, som vies en tidlig Død,
For dem, som trænges, og som lide;
Vi har en Villie til at feie ren
Uvidenheds og Fordoms Rendesten
Og skaffe Luft
Velværens Duft
Og Sundheds Lys i ringest Hytte.
Saavidt vi gaae uden Divergens;
Men hvorfor ikke gaae lidt længer?
Ei blot den physiske Existens
Til Lys og Luft og Sundhed trænger;
I Aandens Rige selv paa mangen Plet
Staaer Hygieinen yderligen slet,
Og overalt
Gaaer det s’gu galt,
Hvor mod Naturens Ret man synder.
Men har da ikke Naturens Rest
Talt til os just i disse Dage,
Og bryder frem nu fra hvert et Bryst,
Da vore Gjæster bort skal drage?
Og kom ei atter den Erfaring frem,
De har det bedst hos os og vi hos dem?
At Kiv er Ondt,
Men det er sundt,
At Brødre enig virke sammen?
Gid denne Stemme maa aldrig døe,
Saalidet her som i det Fjerne!
Og gid vi maae have saaet et Frø,
Som skyder Ax og sætter Kjerne!
En Kjerne, som gi’er rent og kraftigt Brød
For mangen Slægt, der endnu ei er fød!
Hermed Farvel!
Velgang og Held
Og Sundhed over hele Norden!