Vi er Studenter, Hr. Captain!
Et Laug, som følger Friheds Banner,
Og bærer Broderskabets Tegn
Her indenfor, bag vore Pander.
Vi er et Corps, som staaer paa Vagt
Ved Mindets store Helligdomme;
Vi er en Forpost uforsagt
For Tiden, som skal komme.
Og vi har stormet Capitol
Trods alle de latinske Gaser,
Og fra Ideens Kongestol
Seet Verdens Herlighed i Laser:
Hvor Livet os for knortet faldt,
Vi kjækt med Viddets Høvl det skrubbe
Og vi bestrøe med attisk Salt
Dets mest spartanske Suppe.
Vi har en Jomfru, gammel nok
Af Aar, men evigung i Aanden,
Med solblank Hjelm paa gylden Lok
Og Sandheds tunge Spyd i Haanden;
Hun fører vore Rækker frem
Og skærmer dem med sin Ægide,
Og lover os en Skat i Gjem,
Naar mandelig vi stride.
Og Skatten er ei Roes, ei Guld,
Men Kjærlighedens ædle Drue:
En yndig Kvinde, tro og huld,
Som flammer af vor Ungdomslue;
Som bygger Hjemmets trygge Havn
Til Værn mod Livets stride Bølge,
Og vil os gjennem Fryd og Savn
Til Evigheden følge.