Du veed, at Du er mine Øines Stjerne,
Mit Øres Velklang, mine Læbers Honning,
Min Tankes Axe og min Villies Dronning,
Mit Hjertes Heltedigt, min Levens Kjerne.
Du veed, Din Sorg er mine Strenges Dæmper,
Mens høit de klinge, naar Din Sjæl sig fryder;
Du er med mig i Baaden, naar den skyder
For fulde Seil, som naar mod Storm den kæmper.
Og som det er, saa maa det altid være.
Om Lykkens fulde Skaaler os skal rækkes,
Om Livets Nød og Kvide vi skal bære,
Om vore Vinger tidlig skulle stækkes,
Om Gud vil os en sildig Qveld beskære —
Een Lod, eet Liv, een Død maa blive Begges.