Mit gamle Hjem nu Skovl og Spade lukker,
Og Vintrens Storm, som suser hen derover,
Opvækker Ingen meer af dem, der sover,
Kun Tanken deres blege Billed hugger;
Men om jeg stundom seer paa det tilbage,
Og i det Svundnes Strøm vemodig dukker,
Min Sjæl ei efter hvad jeg tabte sukker;
Jeg vil ei leve om de gamle Dage.
Du skaber mig et andet Hjem, Du Kjære!
Hvor det er godt at være, sødt at hvile,
Hvor Mindets Støtter Haabets Krandse bære,
Hvor spæde Hænder brække Sorgens Pile,
Hvor bløde Arme lette Byrder svære,
Hvor Morgenlys fra Barnelæber smile.