Carl Ploug: “Ved Japetus Steenstrups 25 Aars Jubilæum” from Nye Digte (1883)

Ved Japetus Steenstrups 25 Aars Jubilæum

Du aldrig trætte Vandringsmand

gjennem Naturens vide Riger,

som dykker ned i det dybeste Vand

og til Fjeldenes Iskamme stiger;

som, skjønt du gjorde

Indkjøb af Kundskab i det Store,

og Tid og Rum falder inden dit Blik,

paa det usleste Kryb dog har Kig

og udspejder dets fineste Pore; —

Du, som i Tørvemosens Grav

hitted vor Bøgeskovs Forældre,

og som i Kalkbjergets stivnede Hav

fanged Fiske, Aartusinder ældre;

som, mens dit Snille

tidlig Naturens Lune spille

saa’ gjennem Slægternes vexlende Led,

nys trakterede Granskerne med

Kjøkkenmøddingens klassiske Gilde; —

Du, der i Stort saavelsom Smaat

aldrig gik uden Aandens Lygte,

og, af Iagttagelsen fængslet ej blot

i Mangfoldighed Enheden søgte;

som har din Styrke

ej i en enkelt Krog at dyrke,

men fatter Alt i et samlende Syn,

og med Tankens de flammende Lyn

klarer op Fænomenernes Mørke; —

Du, hvem Europas lærde Lag

længe til Højbords monne sætte,

skjønt Du vort medtagne, nedskudte Flag

altid toned og aldrig lod plette; —

Du skal herhjemme

ogsaa din Gjernings Pris fornemme,

vide, at Samtiden skjønner derpaa,

og dit Navn regner mellem de faa,

som dit Fædreland aldrig vil glemme.