†
†
Christian Flor
9. April 1875.
9. April 1875.
Vort Modersmaal han elsked — hun var hans Ungdomsbrud;
for hendes Ret og Ære at værge drog han ud;
hvor mest hun blev forhaanet og trampet under Fod,
han hendes Ros forkyndte med frit og frejdigt Mod.
Men om de kolde Hjerter saa haard en Skal var lagt,
den smelted ej hans Tale, ej hendes Skjønheds Magt;
da klaged for sin Konge han hendes Tort og Skam;
men Enevælden var kun en Gubbe blind og lam.
Dog tabte han ej Modet, men sadlede sin Hest
og red ad Sønderjylland, saa mod Øst, saa mod Vest;
da Husly hans Hjertenskjær ej fandt i Kongens Borg,
til Bonde og til Borger han betroede al sin Sorg.
Der fandt han varme Hjerter, der fandt han Viljens Ild,
der fandt han aabne Øjne for, hvad der stod paa Spil;
der fandt han stærke Længsler og stumme, dybe Savn,
som kun kunde stilles i Modersmaalets Favn.
Der rejste han en Hær, som i tredve Aar har stridt,
og indtil denne Dag ikke vegen er et Skridt;
som, skilt fra sine Brødre og under fremmed Aag,
dog lige tro bevarer sin Sæd, sit Sind, sit Sprog.
Men at den end kan kæmpe, og at den staar saa fast
mod Fristelse og Fare, mod Svig og Overlast —
det skyldes ham, vi nylig har lagt i sorten Jord,
vort Modersmaals Elsker og Ridder, Christian Flor.