Tro ei, mit Strengespil for altid tier,
Fordi mit Ønskes bedste Maal er vundet,
ordi min Attraa har Din Attraa fundet,
Og al min Idræt jeg til Dig nu vier.
I Sjælens tause Kløfter ligger bundet
Endnu en Flok af nye Melodier,
Som kun paa Liv og Lys og Frihed bier,
Til Du Forløsningsordet har udgrundet.
Paa Dine Læbers Rosenseng det sover,
Det fødes i Dit Hjertes Himmerige,
Dets hemmelige Magt Du byder over.
De bundne Toner ville løste stige,
Og rulle frem i klare, klingre Vover,
Naar Du, skjøn Jomfru, Ordet vil udsige.