Fader, som er Kjærlighed,
See til os i Naade ned!
Bøi Dit Øre til de Tvende,
I hvis Sjæle Du lod tænde
Funker af Din Kjærlighed!
Giv dem hvad de bede om:
Hjemmets trygge Helligdom,
Fælles Attraa, trofast Villie,
Troens Palme, Haabets Lillie,
Voxende af Hjertets Bund!
Vær hos dem, naar Glædens Dag
Straaler over deres Tag,
Saa de ei dens Kilde glemme,
Saa i ydmyg Hu de gjemme
Takken for Din Miskundhed!
Vær hos dem, naar Sorgens Qveld
Daler over deres Tjeld!
Ræk dem Balsam, naar Du saarer,
Og lad Smertens bittre Taarer
Lokke frem en himmelsk Sæd!
Vær hos dem i Ungdomsaar!
Følg dem under hvide Haar!
Naar de kjækt mod Maalet ile,
Naar de længes efter Hvile,
Vær dem Lys og Støttestav!
Vær hos dem den sidste Stund!
Lad fra deres blege Mund
Sukket ubønhørt ei stige!
Oplad da Din Naades Rige!
Skænk dem evig Salighed!