For Kongen
1. Juli 1883.
1. Juli 1883.
I Kreds om Kongen, danske Mænd!
han Rigets Fane bærer,
og Hver, som trofast følger den,
i Ham vort Mærke ærer.
Guldkronen, om hans Isse lagt,
betyder: Han er højest Vagt
for Rettens Gang og Lovens Magt,
hvorpaa vort Samfund hviler.
Maaske der findes dem, som tro,
at Kongen kunde spares,
og ydre Fred og indre Ro
vel uden ham bevares;
men hurtigt visner Friheds Træ,
som skulde give Slægter Læ,
hvor Hver sin egen Ryg kan klæ’
i Purpurkaabens Pjalter.
Der Andre er, hvis hovne Sind
for Kongen ej vil bøje
sig, før hans Vilje kryber ind
i deres Spændetrøje.
Men mon det var en Løsning god,
hvis Enevældens Lig opstod
og overalt sig hylde lod
bag Folkefriheds Maske?
Held os! sin Ret vil Kongen ej
for et Fad Lindser sælge,
men selv ad Lovens slagne Vej
sit Spor i Frihed vælge.
Vi kjørte vistnok gjerne fort;
vi snegle nødig Tiden bort;
men værre var det, om tilkort
vi kom, saa Vognen vælted.
Nu er igjennem tyve Aar
vor Konges Retsind prøvet:
dets Gjerning han i tunge Kaar
har som i Medgang øvet.
Det veed Enhver, hvis Bryst er frit
for Herskerdrømmes Mareridt,
at Kongen under Hvermand Sit
og Ret og Pligt vil gjøre.
Hold derfor sammen, danske Mænd,
om Kongen og om Kronen!
vi kan ej savne Ham og den;
de holde paa Nationen,
Hvis Nogen kommer dem for nær,
saa skal der rede staa en Hær
af Mænd, som er hans Tillid værd
og Folkets Tak fortjene!