Hilsen til Upsala(Juni 1856)Mindernes Høisal, Fremtidens Vugge!Lillie i Dalen med luende Ry!Aandernes Thing, som Æthøie lukke!Ungdommens Vigrid i Lindenes Ly! Hid, for at yde Hyldest Din Ære, Hilsen at byde, Budskab at bære,Drog vi af Axels mylrende Havn,Heised vi Flag paa gyngende Stavn.Brødre i Tankens fribaarne Stræben!Brødre i Hjertets liflige Drøm!Brødre i Ordets Velklang paa Læben!Brødre i Sangens brusende Strøm! Stemmen at høre, Haanden at fatte, Hjem med at føre Mindernes Skatte,Styrke hinanden i Haab og i Tro —Derfor vi gjæste igjen Eders Bo.Gid da vort Samlivs flygtige Dage,Rige paa Ungdoms stormende Lyst,Lade i Sjælene Spirer tilbage,Spirer, som modnes til bugnende Høst! Hjertets Kjærminde, Venskabets Lillie, Troskab i Sinde, Samklang i Villie —Enhedens Rose purpurne rødStige af Upsaladagenes Skød!