Ved Afdækningen af Thomas Kingos Mindesmærke i Slangerup
20. Juli 1883.
20. Juli 1883.
1.
Han var den første Fugl i Danmarks Skove,
som svæved frit i Sky, for Gud at love;
tohundredaarig Ælde har ej stækket
hans Vingers høje Flugt,
ej Snillets blanke Frugt
med Skimmel dækket.
Guds Ord han havde saaet i Hjerte-Muldet,
deraf steg Tankens Ax og Toneguldet;
og i hans Sjæledyb der Gnister ulmed
af Helligaandens Ild,
derfor hans Harpespil
har lyst i Mulmet.
Men Syndens dybe Fald, han bittert sander,
sin høje Klagelyd i Klangen blander;
mens inderlig han tror og frejdig haaber,
vor Herre Jesus Christ
om Frelse først og sidst
hans Røst anraaber.
En Sanger Kingo er for alle Tider,
saalænge Mennesket med Synden strider;
og medens Fædres Tro er holdt i Ære,
saa skal hans Psalmers Kor
vor Nød og Trang fra Jord
mod Himlen bære!
2.
Fløjmand i den første Række
Gamle Kæmpeskjald!
Gid Du kunde Gravens Dække
sprænge paa vort Kald,
og ved Malmen i din Stemme
lære Nutids Slægt at nemme
Alvorsord og Alvorstanker,
hvorved Hjertet banker!
Dette Land. hvis Velmagts Aften
Du saa’ gløde end;
for hvis Tarv Du Manddomskraften
og dit Pund gav hen;
om hvis stolte Heltefølge
Du sang Draper over Bølge
— Ak, det sidder nu i Mørke
Uden Magt og Styrke.
Men skal Nat for Dagning vige,
vindes Ærens Arv,
da behøves dine Lige
nu i Sind og Marv,
barnlig Tro og mandig Vilje
til at pløje Danmarks Tilje,
saa at, efter Star og Bulme,
Blomst og Korn kan svulme.
Kun dit Billed magted silde
vi at trylle frem,
og til Tak og Pris at stille
i dit gamle Hjem,
hvor Du sad med Væverspolen,
hvor Du steg paa Prækestolen,
hvor Du svang Dig ud fra Reden
ind i Evigheden.