Frederik Schaldemose (1783–1853)

Alle digte af Frederik Schaldemose på Kalliope ordnet alfabetisk efter tekstens første linje. Listen kan bruges til at finde et digt, når titlen er ukendt.

A

Af dette Sølv, min vakkre Smed!

Alle Musers Yndling, du

Amor sov i Lundens Stille

Aphrodite, glansomstraalte Dronning!

B

Beruset af Bacchus og munter i Sind

Bort, bort, bort

C

Cypris, Himlens Herskerinde

D

Da en Dødelig jeg fødtes

Da nylig til min Pige

Da nys jeg bandt mig Krandse

De hulde Muser fængsled

Den sorte Jord vil drikke

Den spøgende Pige

Den Tyr, min Dreng! mig synes

Dionysos, Glædens Fader!

Drikke bør man; det er vidst

Drikke, rase vil jeg nu!

Drikke vil jeg! I mit Kruus

Du kommer, kjære Svale!

Du kommer, lille Svale!

Du kunsterfarne Mester!

Du synger kun om Krige

Du synger Thebens Krige

E

Ei fly du mig, du Hulde!

En dødelig Vandrer, jeg gaaer

En Yngling byder Amor fal

En Yngling har en Eros

F

For de unge Elskovsguder

Forleden Dag en Engel

H

Han kæmmer han kommer, den venlige Gud

Han som gjør den Unge kraftfuld

Hist hvor Bøgen med sin Krone

Horn gav Naturen Oxen

Hvad rager mig vel Gyges

Hvile vil jeg paa det bløde Mus

Hvis du formaaer at tælle

Hvis Dynger Guld forlænged’

Hvi svæver du, venlige Due!

Hvo har her med dristig Haand

Hvordan skal jeg dig straffe

Hvorfra, du søde Due?

I

Indslumret laae i Rosen

Indslumret laa i Rosens Purpurskjød

J

Ja, elske, elske vil jeg!

Ja, kan du Sandet tælle

Ja, kunde Guld forøge

Jeg drømde, jeg bar

Jeg er en gammel Kriger

Jeg er saa vel tilfreds

Jeg lider den Yngling, der fryder

Jeg lider munter Gubbe

Jeg skjøtter ei om Gyges’ Guld

Jeg vil om Atreus’ Sønner

L

Lad os blande med Lyæos

Lad os nu om Issen vinde

Lykkelig jeg priser dig, Cicade!

Lære vil du mig at kjende

M

Maler! tag din Pensel frem og mal

Man siger at af Elskovs Ild

Man siger, at opflammet

Med bevinget Skulder løb jeg

Med det blomsterkrandste Foraar

Med en Hyakinthosstængel

Mig Qvinderne bebreide

N

Noget tungt det er at elske

Nylig, da ved Midnatstide

Naar Bacchos mig begeistrer

Naar den søde Viin jeg drikker

Naar Druen blinker, slumrer Sorgen

Naar jeg drikker, aabner sig

Naar jeg færdes blandt de Unge

Naar Kronions Søn Lyæos

Naar Viin jeg drikker, slumrer

O

O du, hvis Qviddren vækker mig

Og jeg vil hylde Kjærlighed

Omdannet til Steen, ved den phrygiske Flod

Op nu, vidtberømte Maler

P

Piger og Ynglinger bære

Prise vilde jeg Atriden

Paa de spæde Myrtegrene

Paa det bløde Purpurtæppe

Paa Hoften bærer Hesten

R

Rose, røde Rose, Jordens Glæde!

Ræk mig, Glut! det fulde Glas

Ræk mig, Piger! ræk mig Bacchos

S

Salig priser jeg, Cikade!

Salig, som de salige Guder, synes

See hvor fagre Huldgudinder

Siig mig, hvilken Haand har dannet

Skjønt af Livets Vaar

Skjønt gammel, dog jeg drikker

Skaal til Evans Ære!

Smykket den unge Vaar

Smyk med duftende Roser dit Haar!

Som Steen stod Tantals Datter

Sæt dig hos mig her i Skyggen

Saa dan mig nu et Bæger

Saa smeed da nu, Hefæstos!

T

Træt i Søvnens Arm jeg laae

V

Ved Himlen! Lad mig drikke!

Venner, lad’ os Vinen drikke!

Vulkan stod for sin Esse

Væbnet alt det Skabte gik