Omdannet til Steen, ved den phrygiske Flod
Staaer Tantalus’ Barn, og forvandlet til Svale
Den yndige Prokne, med Pletter af Blod,
Henflagrede let over Thraciens Dale.
O, gid jeg forvandlet, du yndige Noer!
Dig tjende til Speil i dit lønlige Kammer!
O var jeg det lette, henbølgende Flor,
Som dækker din Barm, der af Kjærlighed flammer.
O, var jeg den Bølge, der bølger saa glad
Omkring dig, du Perle blandt Jorderigs Piger!
Imedens du stiger af duftende Bad
Saa skjøn, som Cythere af Bølgerne stiger.
O, var jeg den Rose, der pryder dit Bryst!
Og, nægter mig Himlen saa salig en Glæde,
Saa gid jeg maa nyde den tryllende Lyst
At vorde det Støv, dine Fødder betræde!