Amor sov i Lundens Stille,
Og med Blomsterbaand
Fængsled’ Muserne den Lille
Lønligt Fod og Haand.
Og til Skjønhed strax de førde
Ham i Slaverie,
Cypris fløi, da hun det hørde,
Sønnen at befrie.
Spildt var dog Gudindens Klage;
Amor blier en Træl;
Thi de søde Baand behage
Skjælmen alt for vel.