Paa de spæde Myrtegrene
Og paa bløde Lotosblade
Vil jeg hvile, vil jeg drikke.
Eros selv skal med Papyros
Hæfte Kaaben op til Skuldren
Og mig saa Pokalen række.
Thi vort Liv bortflyer saa fage
Som paa Vognen Hjulet ruller;
Og naar disse Been opløses
Er’ vi kun en Haandfuld Aske.
Hvorfor da min Gravsteen salve?
Hvorfor gyde Viin paa Jorden?
Heller salv mig, mens jeg lever,
Heller slyng en Krands af Roser
Om mit Haar og kald min Pige!
Thi før did jeg skal henvandre,
Hvor man dandser med de Døde,
Vil jeg Sorgerne forjage.