Beruset af Bacchus og munter i Sind
Jeg raved’ til Leiet og slumrede ind;
Da fik jeg af Glutter en Skare at see,
Saa røde som Roser, saa hvide som Snee.
De dandsed’ omkring mig; de smiilde saa fro;
Da vilde jeg røve et Kys eller to;
Men pludseligt hørde jeg Chloe, som skreg:
Ha, tænkde jeg ei at den Falske mig sveeg!
Af Skræk gjennemisnet fra Leiet jeg foer,
Og borte var’ alle de yndige Noer;
Fortrædelig atter jeg slængde mig hen.
O, kunde jeg drømme saaledes igjen!