Skjønt gammel, dog jeg drikker
Langt meer, end nogen Yngling
Og kaldes jeg til Dandsen,
Til Stav jeg tager Flasken.
Hvortil og Dandsestaven?
Har nogen Lyst at stride,
Velan! for mig han stride!
Men mig, o Dreng! du række
I Bægeret den søde,
Den glæderige Bacchos.
Skjønt gammel dog jeg svæver
I Dands, for Alles Øine,
Saa gjerne, som Scilenos.