To Røvere engang i heftigt Slagsmaal kom,
et Æsel var den Skat, de førte Krigen om;
men midt i Kampens Ild, at gjøre Sagen kort,
en tredie Røver kom og red med Æslet bort.
Min kjære Ven! naar du Processer føre vil,
gjør smukt Forlig og deel, før Love og Placater,
med hele Themis’s Sleng i Spidsen, iler til,
og plyndrer dig ved Hjelp af tvende Advocater.