Gamle Peer, som gifted’ bort sin Lene,
sagde til sin Svigersøn: „Min Tro!
Jesper! for hver Nat, du sover ene,
giver jeg dig min bedste Malkeko.” —
„Ih, nu vel, min Faer!
Koen jeg taer,
sagde Jesper, notabene
naar det ei er dig imod, min Lene?”
Første Nat den sure Skaal man drikker,
Ægteparret søger hver sin Seng,
og med næste Morgenrøde skikker
Gamle Peder Koen med sin Dreng.
anden Dag derpaa
atter man saae
gamle Peer en Ko at miste;
Gubben lo: „Det bli’er dog nok den sidste!”
Tredje Natten kommer, Jesper lukker
intet Øie, som man let kan troe;
i den næste Seng hans Lene sukker
og til Bloxbjerg ønsker Faer og Ko:
„Jesper, som jeg troer,
mangle vi Foer,
mener du, at vi kan føde
meer end to?” — „Jeg kommer strax, min Søde!”