Lykkelig jeg priser dig, Cicade!
Mildt det Liv henrinder til sit Maal;
Sorgløst nynner du blandt unge Blade,
Drikker Morgendug af gyldne Skaal.
Dig sin Blomsterskare Lunden byder;
Dig til Ære aabner Rosen siig;
Og de grønne Enae Vaaren pryder,
Søde Sangerinde! kun for dig.
Dig har Hyrden kjær, thi huld du bringer
Ham hans Pige, Fløitespil og Dands;
Naar din første Sang i Dalen klinger,
Binder Vaaren og sin første Krands.
Alle Muser elske dig tillige;
Til sin Yndling kaared’ Føbus dig!
Derfor høre vi din Lovsang stige,
Naar af Østens Blaa han hæver sig.
Ingen Brøst din Alderdom bebuder,
Sagte vugges du paa Tidens Flod;
Næsten ligner du de høie Guder,
Thi som de, du savner Kjød og Blod.