Ja, elske, elske vil jeg!
Thi Eros bød mig elske.
Gjenstridig var jeg længe,
Og vilde ei ham lyde;
Da greb han flux til Buen
Og til det gyldne Kogger
Og fordred’ mig til Tvekamp.
Jeg hænger strax om Skuldren
Mit Pantser, som Achilleus,
Og tager Skjold og Landse,
I Kamp at gaae med Eros.
Han skyder først; jeg viger,
Han har ei flere Pile,
Da blier han vred og trænger,
Istedet for en Piil sig
Her lige i mit Hjerte,
Og overvunden faldt jeg.
Hvad nytter nu mig Pantsret?
Hvormed skal jeg mig væbne
Naar Striden er i Hjertet?