Indslumret laae i Rosen
En lille Bi og Eros,
Som saae den ei, blev saaret.
Af Qval den hovne Finger
Høitskrigende han banker;
Halv løber han, halv flyver
Han til den skjønne Kypris:
O vee mig, Moder! skreg han,
O vee, jeg døer, o vee mig!
Mig stak den lille Slange
Med Vinger paa, som Bonden
Gjer Navn af Bi! — Hun svarer:
Naar Biens Braad saa hæftig
En Smerte dig forvolder.
Hvad maae da de ei lide,
Som du, min Eros! saarer?