Sanglyst
(Efter Biskop Hilarius.)
(Efter Biskop Hilarius.)
Sødt det er ved Venners Barm
ædel Viin at prøve;
sødere af Elskov varm
søde Kys at røve;
allersødest dog, naar vi
Kjært til Bloxbjerg jage,
ved vor Harpes Tryllerie,
Griller, Tvang og Plage.
Evans Nektar giver Lyst
Venus’s Magt at hylde;
vældigt gyder i mit Bryst
Venus Sangens Fylde,
Dulce cum sodalibus
sapit vinum bonum;
osculari virgines
dulcius est donum;
donum est dulcissimum
lyra ceu Maronum;
tribus his si gaudeam,
Sperno regis thronum.
In me Bacchus excitat
Veneris amorem,
Venus mox poeticum
Phoebi dat furorem;
Phoebus lægger Evighed
i min Harpes Strenge;
Guder! sveeg jeg Eder tre,
var jeg værd at hænge.
Bød en Nero: Drik ei Viin!
Tungt, det veed vor Herre!
Bød han: Kys ei Glutten din!
Tusindgange værre!
Bød han: Flux din Harpe bryd!
Mener I jeg brød den?
Nei! Trods tusind’ blanke Spyd
sang jeg selv i Døden.
immortalem Phoebus dux
comparat honorem;
væ mihi, si tribus his
infidelis forem!
Sed tyrannus jubeat:
Vinum dato! — darem;
Non amato virgines!
ægre non amarem;
frange lyram, abjice!
pertinax negarem;
lyram da, seu morere!
caneus exspirarem.