Frederik Schaldemose (1783–1853)

Hvad nytter Magt, hvad nytter Guld,

og Rang og Adelsbrev?

mon Døden er den Rige huld

og frygter for den Gjæve?

Den stolte Drot

i Marmorslot

engang til samme Muld skal tye,

som Staaderen i Hyttens Ly.

Paa Ærens Vei Cæsarer gaae,

for Lykkens Gunst at friste,

og høste Mennesker, som Straa,

og plante Laurbærqviste,

til Dødens Vred

flaaer Helten ned,

og slukker med en Haandfuld Sand

hans Æresyges vilde Brand,

See! Krandsen falder af dit Haar,

Lad af paa Tant at bygge!

din Høihed, som en Drøm, forgaaer,

din Heeder er kun Skygge

er Heltens Been

lagt under Steen,

forbandes han, som Jordens Riis,

men evig er den Frommes Priis,