Christian Wilster (1797–1840)

A

Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe

B

Barnets Drømme

Bonden og hans Søn

C

Commentar og Apologie

D

Da jeg var stor

Da nu den flygtende Hær bag den pæleforskandsede Muurgrav

Da nu med Høvdinger Hærene stod opstilte til Feltslag

Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos [Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos]

Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos [Dagningen steg af Seng fra den vidtberømte Tithonos]

Dagningen steg i sit Safransslør af Okeanos’ Vande

De gamle Melodier

Den Barnløses Bøn

Den Fortvivlende

Den genfundne Hyttevise

Drengen med Blomsterkurven

Drotten Ikarios’ Datter, den kløgtige Penelopeia

Drotten Odysses, den snilde, rev nu sine Pjalter af Kroppen

E

Ei blev det dulgt for Atreiden, den stridbare Helt Menelaos

Eleonore Ulfeld

En lille Piges Sang

F

Frem af den deilige Søe i en Fart Solguden sig hæved

Fuglen og Forpagteren

G

Ganske forladt var Achaiers og Troers forfærdende Kampgny

Grev Danneskjold Samsøe

Guderne sad imedens hos Zeus tilraads i Forsamling

H

Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde

Hid en Tigger nu kom, der paa Ithaka betled hos Hvermand

Hist ved de bugede Snekker Achaiernes Drotter tilhobe

I

I Uskylds Hjerte boer en venlig Aand

J

Jublende gik Eurykleia nu op til Kamret i Høiloft

K

Konning Odysseus i Hytten imens med den ærlige Hyrde

L

M

Men ad den knudrede Stie gik strax Odysses fra Havnen

Men da nu Zeus havde ført de Troiske Kæmper med Hektor

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning [Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning]

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning [Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning]

Men da sig viste ved Grye den rosenfingrede Dagning

Men da saa Mændene kom til den rivende Xanthos’s Vadsted

Men da til Havet vi ned vare komne, hvor Skibet var qværsat

Men da vort Skib var ud af Okeanos’ skyllende Strømme

Men den Kylleniske Hermes fremkaldte nu alle de dræbte

Men i den prunkende Sal blev Helten Odysses tilbage

Men til den mægtige Stad Lakedaimon var Pallas Athene

Musa! fortæl mig om Manden, den vidtbefarne, som flakked

N

Nestor fornam hiint Raab skjøndt han sad og drak under Tjalden

Nu blev Forsamlingen hævet, da spredte sig Folket og vandred

Nytaarsaften 1816

O

O græd ei, at den skjønne Barnetid

P

Pallas Athene dernæst gav Tydeus’s Søn Diomedes

Poetens Regnskab

R

Riimbrev fra Sorøe

Rose og Kjærminde

S

Sanct-Hansdagsvise

Sang for Danske

Sang ved Kjøbstædgilde

Sange fra Sorøe

Smaaepigernes Sang

Saa de fristed en Kamp, der med blussende Ild er at ligne

Saa han taled, da taug de qvær, og forstummed tilhobe

Saaledes bad Odysseus, den kjæktudholdende Konning

Saaledes der han sov, den hærdede Konning Odysseus

Saaledes drevne til Byen paa Flugt, saa rædde som Raakid

Saaledes hist udi Tjald den kraftige Søn af Menoitios

Saaledes jamred i Staden de høit, men Achaiernes Sønner

Saaledes kæmped de hist om det toftforsynede Fartøi

Saaledes rusted Achaiernes Folk sig hist ved de krumme

T

Talt, og ud gjennem Porten sig skyndte den straalende Hektor

Til Aftenstjernen

Til Comtesse Christiane Danneskjold Samsøe

Til den Aioliske Øe vi kom nu; denne beboede

Til en ung Kriger

Til Lakedaimon de kom, som ligger i Dal mellem Fjelde

Til Sanggudinden

Troerne sad saalunde paa Vagt, men Achaiernes Sønner

U

Udenfor Salen paa Gangen sig leirede Konning Odysseus

V

Vidt over Jord i sit Safrans Slør sig Dagningen bredte

Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus