Christian Wilster (1797–1840)

        Saaledes rusted Achaiernes Folk sig hist ved de krumme

Skibe til Strid, i Forening med dig, kampgridske Peleide!

Medens den Troiske Hær stod væbnet ved Bakken paa Sletten.

        Zeus befaled nu Themis til Raad hver Guddom at stævne

Høit fra det kløftede Bjerg Olympos’s Tind; til dem Alle

Iilsomt hun gik, og møde dem bød for Zeus i hans Høisal.

Ingen af Flodernes Guder, undtagen Okeanos, svigted,

Eller af Nymphernes Slægt, som boe i de deilige Lunde,

Eller i Flodernes Kilder og urtebevoxede Dale.

Altsom i Borgen de mødte hos Zeus, hiin Skyernes Herre,

Tog tilhobe de Plads i den straalende Hal, som Hephaistos

Selv havde bygget med synderlig Kløgt til Fader Kronion.

Saaledes sad de hos Zeus forsamlede. Ogsaa Poseidon

Mødte paa Kald, fra Havet han kom, men efter de Andre,

Satte sig ned udi Kreds, og frittede Zeus’s Beslutning:

        Zeus! lynslyngende Drot! hvi stævned du Guder til Møde?

Har med Achaier og Troer maaskee du Noget isinde,

Hvilke nu snart den hedeste Dyst med hinanden vil friste?

        Ham Skysamleren Zeus paastand gjensvared, og sagde:

Ja! Jordryster! forsand, du har gjettet mit Hjertes Beslutning,

Hvi jeg har kaldt Eder hid; jeg ændser dem, selv naar de dræbes.

Selv vil imens jeg tage min Plads paa en Aas af Olympen,

Kaste paa Striden mit Blik, og frydes derved; men I Andre

Drager afsted til Mændenes Færd, til Achaier og Troer!

Ganske som selv I finde for godt, kan Hjelp I dem yde,

Thi naar alene Peleiden er med i Kampen mod Troer,

Flygte de brat for den stormende Helt, uden ringeste Modstand.

Blot ved at see ham, de rysted af Skræk i forrige Tider,

Nu derimod, da saa svart for sin myrdede Ven han er opbragt,

Troer jeg, at Muren han styrter i Gruus trods Skjebnens Forføining.

        Saaledes talte Kronion, og ypped ustandselig Kampfærd.

Guderne ginge til Strid, men i to forskjellige Formaal,

Here med Pallas Athene til Skibenes Krinds sig forføied,

Did begav sig tillige den Jordomslynger Poseidon,

Did gik ogsaa Velsignelsens Gud, den kløgtige Hermes;

Dem ledsaged Hephaistos, som stolt af umaadelig Styrke

Humped afsted, de vanføre Been sig bevæged med Møie.

Men til det Troiske Folk gik Ares med blinkende Malmhjelm.

Phoibos med langtnedrullende Haar og hans piilfroe Søster,

Xanthos og Leto med samt den smilende Viv Aphrodite.

Medens at Guderne end vare fjernt fra Mændenes Skarer,

Jublede stolt Achaiernes Folk, da Peleiden Achilleus

Synlig var bleven paany efter rum Tids Hvile fra Kampfærd,

Men en forfærdelig Skræk sig sneg gjennem Troernes Lemmer!

Rædde de blev ved at see, hvor kjækt den rappe Peleide

Straaled i Rustningens Malm, heel lig den mordiske Krigsgud.

Men da de salige Guder til Mændenes Stimmel var komne,

Reiste med Kraft sig den hidsige Kiv; høit hæved Athene

Snart ved den kastede Grav sin Røst, tæt udenfor Muren,

Snart ved den buldrende Strand med gjaldende Stemme hun raabte,

Medens at Ares, saa vild som Stormen fra sortnende Regnskye,

Kaldte med Brøl paa Troernes Mænd, snart oppe fra Borgen,

Snart ved Simois’ Bred, hvor han løb paa Kallikolone.

        Saaledes hidsed den evige Slægt de fiendtlige Hære

Sammen til Strid, saa den barskeste Kamp brød løs mellem Begge,

Og med forfærdeligt Brag lod Guders og Menneskers Fader

Tordenen rulle foroven, imens Poseidon forneden

Rystede Jorderig vide og Bjergenes kneisende Toppe.

Rundtom skjælvede brat det kildebesprudlede Idas

Fødder og Pynter, med Ilions Stad og Achaiernes Skibe.

Selv under Jord blev Skyggernes Drot Aidoneus forfærdet,

Sprang med et Skrig fra sin Stol af Grue, om over hans Hoved

Jorderigs Muld kanskee ved Poseidons Stød skulde revne,

Og hans beklumrede hæslige Boe, selv for Guder en Rædsel,

Komme tilsyne for Menneskens Æt og de himmelske Guder;

Saadant et Bulder blev hørt, da Guderne traadte til Kampen.

Phoibos Apollon, bevæbnet til Strid med vingede Pile,

Traadte nu frem til en Dyst med den vældige Hersker Poseidon;

Mod Enyalios stod den lysblaaøiede Pallas;

Frem mod Here til Strid den guldpiilskydende Jagtmøe

Artemis stilled sig kjækt, Fjernrammerens piilfroe Søster;

Hermes, den stærke, Velsignelsens Gud, foer frem imod Leto,

Og mod Hephaistos sig stilled den dybthenrullende Flodgud,

Kaldet af Guderne Xanthos, af Mennesker kaldet Skamandros.

        Saaledes stormede Guder mod Guder i Kamp, men Achilleus

Higed med ivrigst Begjær, i Stimlen at mødes med Hektor,

Priamos’ Søn, til en Dyst; hans Blod han helst vilde give

Ares at lædske sig paa, den urokkelig kæmpende Krigsgud.

Men til at møde Peleiden nu Folkophidseren Phoibos

Eggede Helten Aineias, og gav ham Mod udi Brystet,

Priamos’ Søn Lykaon han lignede grandt paa sit Mæle,

Ham livagtigen lig tog Phoibos Apollon til Orde:

        Troiske Drot, Aineias! hvad bliver det til med de Trudsler,

Som du saa stolt lod falde blandt Troernes Helte ved Gilde?

Freidigen vilde du træde til Kamp med Peleiden Achilleus.

        Ordet saa tog Aineias paastand, og gav ham til Gjensvar:

Priamos’ Søn! hvi byder du mig, da Lysten mig fattes,

Saadan en Færd, at mødes til Dyst med den kjække Peleion?

Stred jeg idag med Achilles, forsand ei var det da første

Gang i mit Liv, alt fordum engang han jog mig fra Ida

Bort med sit Spyd, da han stormede løs, for at rane vort Hornqvæg,

Dengang han hærged Lyrnessos og Pedasos; dog i min Qvide

Frelste mig Zeus, som Kraft og smidige Knæer mig skjenked,

Ellers var segnet jeg vist for Achilles’s Haand og Athenes,

Foran for Helten hun gik, udbredende Lysning, og bød ham

Myrde for Fode med Spæret af Malm Leleger og Troer.

Derfor lad aldrig en Mand sig fordriste til Kamp med Achilleus!

Altid en Gud jo stander ham nær, som ham skjermer mod Ufærd;

Kaster han Spyd, saa flyver det frem, og aldrig det standser,

Førend det fæstes i Menneskehud. Tilveied en Gud os

Kampvilkaarene eens, ei let skulde Seiren ham vorde,

Ei om han end var heelt af Malm fra Isse til Fodsaal.

        Flux gjensvared Apollon, hiin mægtige Søn af Kronion:

Beed i det mindste, du Ædling! en Bøn til de salige Guder!

Ordet jo gaaer, at til Verden dig bar den Viv Aphrodite,

Datter af Zeus, men Achilles er fød af en ringere Guddom,

Zeus er jo Fader til hiin, Havoldingens Barn er den Anden.

Gak ham kjækt tillivs med den hærdede Malm, og for Alting

Lad ham ei skræmme dig bort med knubbede Ord eller Trudsler!

        Talt, og umaadelig Kraft indblæste han Krigernes Høvding.

Gjennem de forreste Rækker han skred i sin straalende Rustning,

Men at Anchises’s Søn gjennem Stimlen til Kamp med Achilleus

Gik, blev ikke fordulgt for den liliearmede Here,

Guderne kaldte hun til sig paastand, og talte saalunde:

        Hører nu Begge mit Ord, Poseidon og Pallas Athene!

Tænker alvorligen efter i Sind, hvad Enden vil blive!

Hist fremskrider Aineias, kampvæbnet i straalende Rustning,

Mødes han vil med Achilles, tilskyndet til Strid af Apollon.

Lader os drive tilbage paastand hiin Søn af Anchises,

Eller lad En af os gaae hen, og skjenke Peleiden

Kjækhed og synderlig Kraft, at det ei ham skorter paa Manddom,

For at han klart kan see, at de mægtigste Guder ham elske,

Men at de Guder tilhobe, som have for Skik at beskjerme

Troernes Folk i Ledingefærd, ere Stakler tilhobe;

Samtlige kom vi jo ned fra Olymp, at mødes ved Slaget

Her, i det Meed, at for Troernes Haand ham ei skulde times

Vanheld idag; i den kommende Tid maa han friste hvad Skjebnen

Spandt ham ved Fødslen i Traad den Stund hans Moder ham fødte.

Dog, naar guddommelig Røst ei kundgjør sligt for Achilleus,

Gruer han vist, om En af de Himmelske træder imod ham,

Farligt for Menneskens Blik er en Guds skinbarlige Aasyn.

        Hende til Svar Jordrysteren gav, den stærke Poseidon:

Fnys dog ikke, som var du fra Sands, sligt ikke dig anstaaer!

Mig i det mindste det huer kun slet, at vi, som i Vælde

Høiere staae, vil hidse til Kamp de øvrige Guder.

Nei! lad heller os drage herfra, og etsteds paa en Bakke

Afveis tage vor Plads, lad saa Mændene sørge for Striden.

Dog, hvis Ares begynder en Dyst, eller Phoibos Apollon,

Eller de standse Peleiden, og ei tilstede ham Kampgang,

Da vil vi selv til den hidsige Færd fremstorme paa Stedet.

Flux vil de da, det troer jeg forvist, adsplittes og atter

Tye til Olympen igjen, til de øvrige Guders Forsamling,

Kuede svart af vor kraftige Haand, nødtvungne til Rømning.

        Talt; og det vildene Havs sorthaarede Konge dem førte

Hen til Herakles’s kneisende Vold, som Pallas Athene

Havde med Troiske Mænd optuet i forrige Dage,

For at han did kunde tye, og for Havuhyret sig bjerge,

Dersom det styrtede frem, og fra Stranden til Sletten fordrev ham.

Der med de øvrige Guder ihob sig leired Poseidon;

Heelt indhylled’ om Skulder de sad i den tætteste Taage,

Medens de Andre tog Plads paa Brynet af Kallikolone,

Herlige Phoibos! hos dig, og hos Stadomstyrteren Ares.

Saaledes Guderne sad, baade hisset og her, og paa Anslag

Pønsed de stærkt, men yppe den barskhenstrækkende Kampfærd,

Vilde de nødig; dog Kamp bød Zeus, som sad i det Høie.

        Trindt var Sletten besat; af Kæmpers og Gangeres Kobber

Straaled den lyst, og af Krigernes Fjed huult gungrede Jorden,

Altsom de styrtede løs, men to fortrinlige Helte

Treen mod hinanden i Mændenes Kreds, kamphidsige begge,

Manden Aineias, Anchises’s Søn, og den Ædling Achilles.

Først Aineias med truende Blik fremtreen; paa hans Hoved

Nikked den vældige Hjelm, sit lethandteerlige Rundskjold

Frem for Brystet han holdt, og svang sin kobberne Spydstang.

Men fra den modsatte Kant foer Peleus’s Søn ham imøde,

Ret som en glubende Løve, naar samtlige Mænd fra en Landsbye

Flokkes, at slaae den ihjel; i Førstningen, uden at ændse

Mændene, gaaer den sin Gang, men kaster med Spyd en forvoven

Knøs, da skyder den Ryg, opspilende Gabet, mens Fraaden

Skummer om Tand; vildt fnyser i Bryst dens modige Hjerte;

Derpaa med viftende Hale den slaaer sine Sider og Baglaar,

Alt for at hidse sig selv desmeer til et frygteligt Angreb,

Farer saa frem med gnistrende Blik, for enten at myrde

En af de samlede Mænd, eller lade sit Liv udi Stimlen.

Saaledes Helten Achilles, hans Kraft og modige Hjerte

Hidsed ham op til at møde den mandige Søn af Anchises.

Men da de skridende frem hinanden var traadt under Øine,

Først til Orde da tog den Helt fodrappen Achilleus:

        Siig, Aineias! hvi vover du dog saa langt dig fra Mængden

Bort? hvad egged dit Sind til en Dyst med mig at forsøge?

Haaber du enten at keises til Drot for de modige Troer,

Hædret som Priamos høit? dog selv om du vog mig i Kampen,

Gav dog Priamos ei slig glimrende Løn dig ihænde,

Selv har han Sønner, og fast, ei flygtig af Sind er den Gamle.

Eller har Troerne alt afmaalt dig en ypperlig Jordlod,

Herlig til Planter og Sæd, som Eiendomsjord at bedrive,

Dersom du slaaer mig ihjel? dog knap vil dette dig lykkes.

Alt har engang med mit Spyd jeg forjaget dig, skulde jeg mene.

Husker du ei den Dag, da ved Qvæget du vandrede eensomt?

Brat fra Skrænten af Ida paa flyvende Fod jeg fordrev dig,

Ei du voved engang paa din Flugt at see dig tilbage,

Hen til Lyrnessos du flygtede ræd; da stormed jeg Staden,

Zeus og Athene var med mig, og brat jeg lagde den øde,

Qvinder berøved jeg Frihedens Dag, og førte som Fanger

Bort, men du blev frelst af Zeus og de øvrige Guder.

Nu derimod vil de neppe beskjerme dit Liv, som du vistnok

Trøstigen bilder dig ind, thi følg mit Raad, og forføi dig

Atter tilbage til Stimlen, og træd mig ei under Øine,

Inden dig times Fordærv! af Skade maae Tosserne lære.

        Ham gjensvared Aineias paastand, og talte saalunde:

Vent dog aldrig, Peleide! at kyse mig bort med et Mundsveir,

Ret som var jeg en Pog! let kunde jeg selv, om mig lysted,

Tale dig til med knubbede Ord eller stiklende Gluffer.

Sikkert hinandens Forældre og Æt gjensidig vi kjende

Gjennem de ældgamle Sagn, som ordes i Folkenes Munde;

Mine du ligesaa lidet har seet, som dine jeg skued,

Men efter Sigende est du en Søn af Ædlingen Peleus,

Fød til Verden af Thetis, den fagerlokkede Havfrue;

Jeg derimod kan forsand den behjertede Høvding Anchises

Stoltelig nævne som Fader, til Moder jeg har Aphrodite.

Græde skal lydt idag for en Søn enten dine Forældre,

Eller og mine, thi fast tør jeg troe, med Peblingetaler

Skilles vi ei fra hinanden idag, eller slippe fra Striden.

Dog, hvis dig lyster om dette Besked, da vil jeg det sige,

At ogsaa du kan kjende min Æt, som er kjøndt af saa Mange.

Først blev Dardanos avlet af Zeus, hiin Skyernes Herre;

Han er Dardanias Stifter; den Tid var Ilions Kongstad

End ei bygget paa Sletten til Menneskers Hjem, og man boede

Nede ved Foden endnu af det kildebesprudlede Ida.

Dardanos avled en Søn Erichthonios, Mændenes Konge,

Han var den rigeste Mand, som dengang leved i Verden,

Heste han eied i Mængde, ja tregange tusinde Hopper

Gik i hans Eng, og lystige Føl sig om Mødrene boltred.

Boreas selv optændtes af Lyst til de græssende Hopper,

Skabte sig om til en graaskimlet Hingst, og parred sig med dem.

Tolv udmærkede Føl blev født ved denne Beblanding;

Hvergang de væligen sprang paa de kornfrembringende Marker,

Løbe de hen over Straaenes Ax, og knækked dem ikke,

Ja, naar de væligen sprang paa Havets den mægtige Rygning,

Svævede let over Fladen de hen af de blaalige Vande.

Men Erichthonios avlede Tros, den Troiske Konning,

Tros havde tre fortrinlige Børn: Assarakos, Ilos

Og Ganymedes, livsalig og skjøn som Himmelens Guder;

Han var den fagreste Svend, som var runden af dødelig Herkomst,

Guderne selv ham raned fra Jord, Kronion til Mundskjenk,

Alt for hans Deiligheds Skyld, hos de salige Væsner at leve.

Ilos’s Søn var den bolde Laomedon, Mændenes Konge,

Drotten Laomedon avled Tithonos og Priamos, Lampos,

Klytios og Hiketaon, et Skud paa Krigsgudens Stamme.

Kapys, Assarakos’ Søn, blev Fader til Helten Anchises,

Jeg er en Søn af Anchises, og Priamos avlede Hektor;

Det er den Æt, og det er det Blod, hvoraf jeg mig roser.

Dog Kronion forøger og mindsker et Menneskes Kjækhed,

Altsom ham tykkes for godt, thi hans er den høieste Vælde.

Dog, lad os ei paa Peblingeviis med forfængelig Tale

Øde vor Tid, da til drabelig Dyst i Kredsen vi stande.

Let hinanden vi gav saa svær en Ladning af Skjeldsord,

At den vel knap kunde rummes ombord i en Hundredæring,

Menneskets Tunge bevæger sig let, og Ord er der nok af,

Viid er den Mark, hvor Talen kan tumle sig frem og tilbage,

Alt hvad dig lyster at sige til mig, kan vanke til Gjensvar.

Dog, slet ikke det gjøres behov, at vi her med hinanden

Kives og klamres med haanlige Ord, ret ligesom Qvindfolk,

Som, naar en sindsfortærende Kiv har vakt deres Vrede,

Midt ud paa Gaden forfølge hinanden med mylrende Skjeldsord,

Sandhed og Løgn ifleng, thi sligt har Vreden i Medfør.

Ei skal fra Manddomsdaad du vende min Hu med et Mundsveir,

Før du med mig har prøvet en Dyst; velan da! saa skynd dig!

Lader os smage paastand hinandens forsvarlige Malmspær.

        Saaledes taled Aineias, og drev sin vældige Landse

Mod det forbausende Skjold, saa høit det klirred om Spydsod;

Men med sin senede Arm sit Skjold Achilles fra Livet

Holdt, dog ei uden Grue, han meente, den mægtige Spydstang,

Kastet af Helten Aineias, heel let kunde gaae gjennem Skjoldet,

Han den Daare, som ei i Sind og Hjerte betænkte,

At de fortrinlige Gaver, de salige Guder forære,

Giver ei efter saa let, eller knuses af dødelig Kæmpe.

Heller ei mægtede nu Aineias’s vældige Landse

Skjoldet at kløve, thi Guldet den standsede, Guddommens Gave;

Gjennem de to Lag Plader den brød, men tre var tilbage,

Skjoldet den lamme Hephaistos af fem Lag Malm havde smeddet,

Yderst var to af Kobber, af Tin var de inderste tvende,

Eet derimod var af Guld, og af dette hans Landse blev stoppet.

Dernæst Achilles af Haand udslynged sin mægtige Spydstang,

Og med sit Spær han traf Aineias’s blankede Rundskjold

Tæt ved den yderste Rand, hvor Kobberets Plade var tyndest

Og med det smekkreste Læder beklædt, men heelt gjennem Malmen

Foer den Peliske Ask, saa Pladerne klirred ved Rammet.

Flux han dukked sig ned, og sit Skjold i Veiret han rakte,

Slagen af Skræk, dog over hans Ryg den hidsige Landse

Fløi, og sig planted i Muld, men det mandbedækkende Rundskjolds

Dobbelte Rand blev knust, og da Spæret forbi ham var faret,

Stod han betagen af Grue, at Spydet saa nær havde ramt ham,

Og en usigelig Qval omtaaged hans Blik; men Achilleus

Trak sit hvæssede Sværd, og styrtede heftig imod ham

Med et forfærdeligt Raab, da greb Aineias en Kampsteen,

Knap to dygtige Karle, som nuomstunder de fødes,

Magte saa vældig en Steen, dog ene han svang den med Lethed.

Vist Aineias med Stenen den vildtfremstormende Kæmpes

Hjelm og Skjold havde ramt, som dog havde frelst ham fra Ufærd,

Vist Achilles med Sværdet ham Ulivssaar havde givet,

Naar ikke Jordomslyngerens Blik betids havde seet det,

Flux til de øvrige Guder sit Ord han vendte saalunde:

        Ha! mit Hjerte betages af Sorg for Helten Aineias;

Fældet af Peleus’s Søn ret snart han vandrer til Hades,

Ene fordi han villigen lød Apollons Befaling

Ret som en Taabe, thi Phoibos ham ei vil frelse fra Ufærd.

Hvi skal Manden saa svart for Andres Forbittrelse lide

Uden den ringeste Skyld? mangt velbehageligt Offer

Har han dog Guderne bragt, som boe paa Himmelen vide;

Lad os da bort fra truende Død ham skyndeligst føre!

Ogsaa vil Zeus jo svart optændes af Harm, hvis Achilles

Slaaer Aineias ihjel, og af Skjebnen forundes ham Frelse,

At ikke Dardanos’ Æt skal forgaae uden Rye eller Afbyrd.

Aldrig har Zeus Kronion saa høit som Dardanos elsket

Nogen af alle de Sønner, han avled med dødelig Qvinde.

Alt er jo Priamos’ samtlige Slægt forhadt af Kronion,

Nu skal Aineias, den kraftige Helt, over Troerne herske,

Han og hans Børn i fjerneste Led, som fødes i Fremtid.

        Ham gjensvarede Here, den qvieøiede Drotning:

Selv i dit Sind betænke du maa, Jordryster Poseidon!

Om du Aineias vil frelse fra truende Død, eller ogsaa

Helten den gjæve skal lade sit Liv for Achilles’s Hænder;

Thi med urokkelig Eed blandt alle de salige Guder

Svor vi Begge saa tit, baade jeg og Pallas Athene,

Aldrig mod Jammerens Dag de Troiske Mænd at beskjerme,

Ei om saa hele det Troiske Land i lysende Lue

Blussede, stukket ibrand af Achaiernes krigerske Sønner.

        Knap Jordrysteren hørte det Ord, som Here ham svared,

Førend han foer afsted gjennem Kamp, gjennem Spydenes Stimmel,

Did hvor Kæmperne stod, Aineias og Aiakos’ Ætling.

Flux om Peleiden Achilles’s Blik en mørkende Taage

Hylled han trindt, greb fat i det malmbevæbnede Askspær,

Og af Aineias’s Skjold han ud det rev i det samme,

Men for Achilles’s Fødder i Støv nedslængte han Spydet,

Løfted Aineias fra Jord, og svang ham høit op i Veiret.

Hen over talrige Skarer af Mænd og vælige Heste

Foer han paa Guddommens Haand i flyvende Fart gjennem Luften,

Indtil han naaede det yderste Skjel af den buldrende Kampplads,

Hvor de Kaukoniske Mænd stod væbnede, rede til Striden;

Der treen Jordomslyngeren frem paany for Aineias,

Og med bevingede Ord han talede til ham, og sagde:

        Hvo var den Gud, Aineias! som saa dig forblinded og bød dig

Frem forvoven at træde til Kamp mod Helten Achilles,

Som er din Mester i Kraft, og meer af Guderne yndes!

Nei hvergang du kommer ham nær, saa træk dig tilbage,

For at du ei trods Skjebnen skal vandre til Hades’s Bolig;

Men naar Peleiden Achilles i Død og Fordærv sig har styrtet,

Da kan du forrest i Heltenes Flok med Trøstighed kæmpe,

Thi af de andre Danaiske Mænd vil Ingen dig fælde.

        Talt, og brat han Aineias forlod efter denne Formaning.

Strax adspredte han Taagen, som rugede tæt om Peleidens

Blik, da klared det pludselig op for begge hans Øine.

Hjertebeklemt til sin mandige Sjel saalunde han talte:

        Ha! for mit Øie jeg seer et høist forbausende Særsyn!

Her min Landse jo ligger i Støv, men Manden er borte,

Hvem jeg den kasted imod, i den Agt at slaae ham tildøde.

Saa var da selv Aineias af Himmelens evige Guder

Elsket, jeg troede forsand hans Ord var forfængelig Skryden.

Dog, lad ham fare! mig frister han knap herefter til Kampgang,

Han maa jo glæde sig høit, at han nu med Livet er sluppen.

Derfor velan! opmuntre jeg vil de kjække Danaer,

Saa vil jeg gange til Kamp, og de øvrige Troer forsøge.

        Flux han til Fylkerne sprang, og talede saa til sit Mandskab:

Staaer ikke længer saa fjernt fra Troerne, brave Danaer!

Mand mod Mand skal I gaae, og freidigen tænke paa Striden!

Plat umuligt det er jo for mig, hvorvel jeg er kraftfuld,

Saadan en Flok at komme tillivs, og slaaes med dem Alle.

Ja selv Ares, som dog er en Gud, eller Pallas Athene,

Fik dog i Stridens Besvær ei Bugt med saadant et Kampsvælg.

Dog hvad jeg evner at øve med Arm, med Fod og med Kræfter,

Derpaa forsand, det lover jeg høit, skal ikke det skorte;

Fare jeg vil gjennem Fiendernes Rad, og neppe skal nogen

Troer sig fryde, som kommer mig nær, naar Landsen jeg svinger.

        Saa sine Folk han muntred, men ogsaa den straalende Hektor

Egged sit Mandskab til Daad, og loved en Dyst med Achilleus:

        Modige Troiske Mænd! forfærdes dog ei for Achilles!

Selv med de salige Guder jeg vel turde stride med Munden,

Stride med Spyd vilde falde mig svært, deres Kraft er jo større.

Heller ei sætter Achilles i Værk hvert Ord, han har mælet,

Noget bedriver han nok, men det Øvrige slipper han halvgjort.

Ham jeg mig agter tillivs, om hans Arm end lignede Ilden,

Ligned hans Arm end Ilden, og blinkende Jern hans Kjækhed.

        Saaledes muntred han Folket, da rykked med kneisende Landser

Troerne frem, og med gjaldende Raab Hærskarerne mødtes.

Phoibos Apollon paastand sig nærmede Hektor og sagde:

        Hektor! ei træde paa Valen du frem til Kamp mod Achilleus!

Hold dig fra Vaabnenes Gnye, og vent ham i Krigernes Skare!

At han dig ei skal stinge med Spyd, eller hugge med Glavind.

        Saaledes taled Apollon, og Hektor til Krigernes Stimmel

Trak sig tilbage med Grue, da Guddommens Stemme han hørte.

Frem mod de Troiske Mænd, med Kraft i den mandige Bringe,

Styrted Achilles med frygteligt Raab, og Iphition vog han

Først, Otryntes’s Søn, en Drot over talrige Stridsfolk.

Med en Naiade ham avled den Stadomstyrter Otryntes

Hist i Hydas velsignede Land ved det snedækte Tmolos.

Just som han stormede frem, med sit Spyd den bolde Peleion

Midt ham i Hovedet traf, saa tværsigjennem det flaktes,

Brat han faldt, saa det drøned, da jublede Helten Achilleus:

        Lig nu, Iphition, der! du rædsomste Kriger af Alle!

Her har du hentet din Død, og til Verden du kom ved Gygaias

Søe, der ligger din fædrene Gaard, dine fædrene Jorder

Hist ved den fiskrige Hyllos og Hermos’s rivende Vande.

        Saaledes jubled han høit, Mulm dækked Iphitions Øine,

Vognene over ham løb, og Fælgerne knuste hans Lemmer;

Forrest paa Valen han laae. Demoleon, Helten Antenors

Mandige Søn, var den næste, som faldt; Achilles’s Landse

Traf ham i Tindingen gjennem hans Hjelms kinddækkende Plade,

Slet kun bøded den kobberne Hjelm, thi heelt gjennem denne

Løb Spydsodden, saa Skallen blev knust, og al Hjernen derinde

Sprøitede frem, saalunde han vog ham midt i hans Fremfart.

Frem han stormed dernæst mod Hippodamas, just som af Vognen

Ned han sprang, for at flye, og i Ryggen han stødte ham Spydet;

Brat opgav han sin Aand, og brølede, ligesom Tyren

Brøler, naar rundt den i Kreds om Helikes høie Behersker

Slæbes af Knøsenes Flok, deres Færd er en Fryd for Poseidon;

Og som han brølede saa, fløi Sjelen fra Dødningens Knogler.

Frem med Landsen han foer mod den deilige Svend Polydoros,

Priamos’ Søn; i Striden at gaae hans Fader forbød ham,

Saasom af Aar den yngste han var af alle hans Sønner,

Derhos den kjæreste Søn, og rap tilbeens som den Bedste.

Ret som et Barn, for at vise, hvor flink han var til at løbe,

Foer han omkring blandt de forreste Mænd, til sit Liv han forliste.

Midt i hans Ryg med Spydet ham traf den bolde Peleide,

Altsom han foer ham forbi, just der, hvor Beltet om Livet

Slutted med Spænder af Guld, og hvor Bryniepladerne mødtes.

Tværs gjennem Livet ved Navlen omtrent kom Spydet tilsyne;

Hylende sank han i Knæe, da bredte sig trindt ham en blaalig

Skye, og segnende greb han med Haand sine synkende Tarme.

        Men da saa Hektor blev vaer, hvorlunde hans elskede Broder

Holdt udi Haand sine Tarme, og vælted sig hen over Jorden,

Sortned det brat for hans Blik, da faldt det for tungt paa hans Hjerte,

Længer at stande saa fjernt, og frem mod Achilles han stormed

Heftig som blussende Ild, mens Landsen han svang, men Achilleus

Øined ham knap, før han styrtede frem, og raabte med Jubel:

        Der er den Mand, som har voldet min Sjel den bittreste Smerte,

Han som har dræbt min kjæreste Ven; ei skal vi herefter

Liste med Grue fra hinanden os bort, naar vi sees paa Kampplads.

        Bistert han kasted paa Hektor sit Blik, og raabte til Helten:

Nærmere hid! at Død og Fordærv desfør dig kan times!

        Uden at grue gjensvared den hjelmomstraalede Hektor:

Vent dog aldrig, Peleide! at kyse mig bort med et Mundsveir,

Ret som var jeg en Pog; let kunde jeg selv, om mig lysted,

Tale dig til med knubbede Ord eller stiklende Gluffer.

Vel est du tapper, det veed jeg, og vel er jeg en vaagere Kæmpe,

O men i Gudernes Skjød endnu det hviler tilvisse,

Om ikke jeg, skjøndt ringere Helt, kanskee med min Landse

Slaaer dig ihjel, mit Spær er forsand ogsaa hvast udi Enden.

        Talt; med et Sving udslynged han flux sit Spyd; men Athene

Aanded derpaa, og vendte det bort fra den bolde Peleide

Blot ved et sagteligt Pust, da fløi det tilbage til Hektor,

Ned for hans Fødder til Jorden det faldt, da styrted Achilleus

Frem med vilden Begjær i den Agt at slaae ham tildøde,

Og med et frygteligt Raab, men bort ham snapped Apollon

Let, han var jo en Gud, og hyllede tæt ham i Taage.

Tregange styrtede frem med sit Spyd den bolde Peleide,

Tregange stak den kobberne Od i den tykkeste Taage,

Men da han fjerdegang stormede frem med Kraft som en Guddom,

Mæled han disse bevingede Ord med forfærdelig Stemme:

        Atter for Døden du slap, du Hund! ja nær var en Ufærd

Skeet dig, men Phoibos Apollon beskjermed paany dig i Qviden,

Hvem du paakalder i Bøn, naar til Spydenes Gnye du drager.

O men jeg møder dig sagtens engang, og giver dig Livsbrød,

Hvis der saasandt er af Guderne En, som under mig Bistand.

Nu vil jeg ile til Kamp mod de Øvrige, hvem jeg saa træffer.

        Talt, og mod Dryops han kasted sit Spyd, og traf ham i Halsen;

Ned for hans Fødder paastand han tumlede. Ham lod han ligge.

Men den behjertede Helt Demuchos, en Søn af Philetor,

Standsed han først ved at saare hans Knæe med Landsen, og derpaa

Hug han løs med sit mægtige Sværd og berøved ham Livet.

Videre stormed Peleiden saa frem, og til Jorden fra Stridskarm

Kasted han Dardanos ned og Laogonos, Sønner af Bias,

Ramte den Ene med Spyd, og hug til den Anden med Glavind.

Tros, en Søn af Alastor, imøde ham løb, og med Knæfald

Bønlig han bad ham at spare hans Liv, og lade ham slippe

Uden at slaae ham ihjel, men ynkes en jevnaarig Kriger;

Daarlig betænkt, ei faldt det ham ind, at hans Bønner var spildte,

Ei var Achilles en Mand med et blødt og bevægeligt Hjerte,

Men af det hidsigste Sind; Tros favned hans Knæe, og om Naade

Ivrig han bad, men Achilles sit Sværd i Leveren stak ham;

Leveren gled af hans Liv, sort strømmede Blodet af Vunden

Over hans Barm, og om Dødningens Blik udbredte sig Mørke.

Videre styrted Achilles mod Mulios frem, og i Øret

Stak han ham Spydet, saa Kobberets Od gik ud af det andet

Øre; frem foer han paany, og Echeklos, en Søn af Agenor,

Midt han paa Hovedet traf med det vældighjaltede Slagsværd,

Varm blev Klingen af rygende Blod, og om begge hans Øine

Leired sig brat den blaalige Død og den mægtige Skjebne.

Manden Deukalion ramte han næst; hvor Senerne samles

Nedenfor Albuens Bugt, der bored den kobberne Spydsod

Dybt sig i Armen, og lam paa sin Haand, med Døden for Øine

Nøled han der, til Achilles et Hug over Halsen med Sværdet

Gav ham, saa Hoved med Hjelm fløi af, langt ud i det Fjerne;

Brat fremsprang Ryghvirvlernes Marv, strakt laae han paa Jorden.

Videre foer han mod Peireos’ Søn, den herlige Rhigmos,

Som fra det frugtbare Thrakierland var dragen i Orlog,

Slynged sit kobberne Spyd, og traf ham nederst i Bugen.

Ned af Vognen han faldt, og da Svenden Areithoos vendte

Hestenes Spand, blev i Ryggen han ramt af den hvæssede Spydsod,

Brat af Karmen han styrted, og Gangerne tog til at løbe.

        Ret som en frygtelig Ild farer rasende hen gjennem Dalens

Dyb paa et vandløst Bjerg, og fortærer en Strækning af Skovland,

Medens den hvirvlende Storm overalt til Luerne puster;

Saaledes raste Peleiden med Spyd, og med Kraft som en Guddom,

Fremad, og fældede Mand efter Mand, og af Blod svam Jorden.

Som naar en Mand, der har bundet i Aag bredpandede Oxer,

Lader dem tærske den lysgule Byg paa den jevnede Markloe,

Lettelig falder da Kornet af Straae under Oxernes Fødder,

Saaledes knuste det vælige Spand for Achilles’s Stridskarm

Liig og Skjolde med trampende Fod; Vognaxlen forneden

Drypped af Blod, og mod Fadingens Krinds, som løber om Agstol,

Sprøitede Blod fra Gangernes Hov og Fælgernes Skinner,

Stænk paa Stænk, men Peleiden afsted, for at vinde sig Hæder,

Stormede vildt, besudlet med Blod paa de knusende Hænder.