19. Sang
Vredens Forsonelse.
Vredens Forsonelse.
Dagningen steg i sit Safransslør af Okeanos’ Vande,
Lyset at bringe hver dødelig Mand og udødelig Guddom,
Just som Thetis til Skibene kom med Hephaistos’s Gaver.
Hulkende lydt, paa Jord henstrakt ved Patroklos’s Baare
Traf hun sin Søn; Stalbrødrenes Kreds sad leiret omkring ham,
Jamrende svart; da treen hun iblandt dem, den bolde Gudinde,
Trykkede fast hans Haand, tog Ordet, og talte saalunde:
Elskede Søn! min Achilles! ham der, ham lade vi hvile,
Tynger end Sorgen os svart, han faldt efter Gudernes Villie.
Tag hvad Hephaistos dig gav, en skjøn og ypperlig Rustning!
Aldrig har dødelig Mand en slig om Skuldrene baaret.
Saaledes talte Gudinden, og ned hun Rustningen lagde
Foran Achilles, da klirrede høit de straalende Vaaben.
Rædsel betog Myrmidonernes Mænd, sig Ingen fordristed,
Did at vende sit Blik for Grue, men jo mere Peleiden
Stirred derpaa, desmeer optændtes hans Harm, og hans Øine
Gnistrede vildt under Laag, ret ligesom glimtende Lynild.
Froe han løfted i Haand den glimrende Gave fra Guden,
Gotted sit Syn og sin Hu, ved den Herlighed ret at betragte,
Og med bevingede Ord han talede saa til sin Moder:
Moder! den Rustning mig skjenked en Gud; ja! saadant et Kunstværk
Dannes af Guder alene, men aldrig af dødelig Skabning.
Nu vil jeg Rustningen axle til Strid, men mit Sind er bekymret
Svart for Menoitios’ kraftige Søn, at Fluer imedens
Liste sig ind i de gabende Saar, som Malmen har stunget,
Avle mangfoldige Kryb, og fælt vanhelde den Døde,
— Svunden er Livsens Kraft — og hans Liig hensmuldrer forraadnet.
Ham gjensvared Gudinden, den sølverfodede Thetis:
Elskede Søn! lad dette dog ei bekymre dit Hjerte!
Selv vil jeg gjøre mit Bedste, for bort at kyse de lede
Fluer, som gridsk opæde de Mænd, der segned paa Stridsmark.
Ja om han end blev liggende her, til Aaret er omme,
Bliver dog heel og holden hans Hud, ja smukkere mulig.
Stævn nu til Møde paa Thing Achaiernes Helte tilhobe!
Siig dig fra Naget, du bærer til Mændenes Drot Agamemnon!
Klæd dig saa flux i Pandser til Strid, og rust dig med Kjækhed!
Talt; det husvalende Ord gjød Kraft og Lid i hans Hjerte.
Strax i Patroklos’s Næse hun drypped den rødlige Nektars
Himmelske Saft, for heel og holden hans Hud at bevare.
Langs med Havet ad Strand fremvandrede Helten Achilleus,
Hæved sin tordnende Røst, og vakte Danaernes Kæmper.
Om det saa end var de Folk, der ved Skibene ellers blev hjemme,
Hver en Styrmand, som sidder tilroers, og raader for Kaasen,
Hver en Skaffer ved Flaaden, som Mad udstykked til Hæren,
Alle som En nu drog de til Things, da Peleiden Achilleus
Synlig var bleven paany efter rum Tids Hvile fra Kampfærd.
Hen til Forsamlingen halted afsted to krigsvante Kæmper,
Tydeus’s Søn, den freidige Helt, og den Ædling Odysseus,
Begge sig støtted paa Spyd, end bar de martrende Vunder;
Forrest i Kredsen de tog deres Plads, da Thinget de naaede.
Sidst af alle Danaer kom Mændenes Drot Agamemnon,
Piint af et Saar, thi fornys havde Koon, en Søn af Antenor,
Ramt ham i drabelig Dyst med sin malmbevæbnede Landse.
Da nu Achaiernes samtlige Folk sig paa Thing havde sanket,
Stod i Forsamlingen frem fodrappen Achilles, og talte:
Atreus’s Søn! fuldbedre for dig, som for mig var det vistnok,
Havde sig dette begivet den Stund, da med Harm i vort Hjerte
Begge vi ypped en nagende Kiv, grimslagne for Qvinden.
Gid hun heller var dræbt af Artemis’ Piil ved min Flaade,
Dengang jeg hærged Lyrnessos, og kaared mig hende til Bytte.
Ei da havde for Fiendernes Haand saamangen Achaier
Fæstet sin Tand i Muld den Tid min Forbittrelse raste,
Hektor og Troernes Mænd til Gammen og Held; men tilvisse
Skal i Achaiernes Folk man rum Tid mindes vort Kivsmaal.
Dog, lad fare hvad fordum er skeet, hvor dybt det end smerter,
Sindet i Bryst vi betvinge, om end det koster os Møie!
Nu har forsand jeg dæmpet min Harm, og ei var det skjelligt,
Vreden at gjemme bestandig i Sind; velan da! saa skynd dig!
Væk til Kampen paany de haarfagre Mænd af Achaia,
At dog engang jeg endnu kan med Troerne mødes, og prøve,
Om de har Lyst til at tøve ved Skibene. Sikkert jeg troer dog,
Mangen vil frydes i Hu, naar til Rast sine Knæe han kan bøie,
Slipper han ellers fra Spydenes Ram i den mordiske Kampfærd.
Saaledes taled Achilles, og høit sig Achaierne fryded,
Da de fornam, han forsaged sin Harm, den kjække Peleide.
Flux til Orde da tog Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
Alt fra den Plads, hvor han sad, ei frem i Kredsen han traadte:
Venner! Danaiske Helte! Krigsgudens behjertede Svende!
Lytte man bør til en Taler paa Thing, ham i Ordet at falde,
Skikker sig ei, den Dygtigste selv Ulempe det volder.
Hvo kan høre hans Røst, naar Forsamlingen støier og larmer?
Hvo kan tale? man kommer tilkort, om saa Mælet er klingert.
Nu til Achilles jeg retter mit Ord; I andre Danaer
Lytter med Agt til min Røst, og lægger paa Sind hvad jeg siger!
Alt har mangen en Gang Achaierne dette mig paasagt,
Lydt har de lastet min Færd, og min var Skylden dog ikke,
Nei! men Skjebnen og Zeus, og Erinnys, som vandrer i Natmulm,
Dem det var, som paa Thinge mig hidsed til rasende Iilsind,
Alt paa den Dag, jeg Achilles fraraned hans hædrende Kampløn.
Dog, hvad skulde jeg gjøre? for Alt jo raader en Guddom.
Daarskab, en Datter af Zeus, ærværdig, men rædsom tillige,
Frister Enhver; hendes Fod er spæd, og aldrig hun fæster
Nede paa Jorden sit Fjed, men paa Menneskens Hoved hun træder,
Mændenes Slægt til Fordærv, og alt har Mange hun hildet.
Ja! selv Zeus hun engang forblindede, han som i Vælde
Høit over Guder og Mennesker staaer, selv ham dog bedaared
Here ved lumskelig Svig, hvorvel hun kuns er en Qvinde.
Det var den Dag, Alkmene til Verden en Søn skulde føde,
Helten den stærke Herakles, bag Thebes forsvarlige Mure.
Stoltelig taled han saa blandt alle de salige Guder:
Hører mig, samtlige Guder! og hører mig alle Gudinder!
At jeg kan sige, hvad Hjertet i Bryst mig byder forkynde:
Vider! Forløsningsgudinden Eileithya bringer et Svendbarn
Frem idag, en vordende Drot over Folket i Omegn,
Barn af Heltenes Slægt, hvis Æt af mit Blod er runden.
Ordet da tog, skalkagtig i Hu, den værdige Here:
Tant skal vorde dit Ord, og ei fuldkommes dit Udsagn.
Dog velan! Olympiske Zeus! tilsværg med en vægtig
Eed mig forvist, at med Tiden en Drot over Folket i Omegn
Drengen skal vorde, som vikler idag sig af Skjød paa en Qvinde,
Barn af Heltenes Slægt, hvis Æt af dit Blod er runden.
Saa hun taled, og Zeus, som ei fornam hendes Skalkhed,
Svor den hellige Eed, dog høiligen blev han bedaaret.
Here sig svang fra den kneisende Tind af Olympen, og snarlig
Til det Achaiske Argos hun kom; der boede den bolde
Hustrue til Sthenelos, Perseus’s Søn, og om hende hun vidste,
At under Hjertet hun bar paa syvende Maaned et Svendbarn.
Fosteret, ei fuldbaaret endnu, drog Here for Lyset,
Sinked Alkmenes Forløsning, og fjerned Eileithyer alle.
Selv hun Tidenden meldte til Zeus, og talte saalunde:
Zeus! lynslyngende Fader! et Ord vil paa Sind jeg dig lægge
Helten er fød allerede, Argeiernes vordende Herre,
Sthenelos’ Søn, Eurystheus ved Navn, af Persidernes Stamme,
Altsaa din Ætling, ei slet til Argeiernes Drot han sig egner.
Talt; men dybt i Hjertet ham slog den bittreste Vrede,
Daarskabsgudinden han flux i Hovedets glindsende Lokker
Greb, heel bister i Hu, og dyrt besvor han, at Daarskab,
Hun, som lokker Enhver i Fordærv, skulde aldrig herefter
Sætte sin Fod paa Olymp og den stjernebeprydede Himmel,
Og som han talte, han svang hende rundt med sin Haand, og fra Himlen
Ud han brat hende smed, snart naaede hun Menneskens Færdsel.
Altid hun randt ham ihu, saa han sukkede, hvergang han skued,
Hvilket forsmædeligt Slid hans Søn for Eurystheus døied.
Ligedan gik det med mig; naar den hjelmomstraalede Hektor
Styrted Argeierne ned for Fode ved Skibenes Bagstavn,
Randt mig bestandig den Daarskab ihu, jeg havde bedrevet.
Dog, da jeg feilede svart, og Zeus betog mig Forstanden,
Vil jeg igjen forsone, vil rigelig gjøre dig fyldest.
Op da, Peleide, til Kamp! og skynd paa det øvrige Mandskab!
Rede jeg er, at give dig strax de Gaver tilhobe,
Konning Odysseus dig loved igaar, da i Telt han dig gjæsted,
Dog har du Lyst, saa tøv, skjøndt svart efter Kampen du higer,
Hid fra mit Skib skal Svendene flux dig Gaverne bringe,
For at du selv kan see, at jeg klækkelig Bod dig vil give.
Ham gjensvared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
Atreus’s hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
Om du vil yde den lovede Skjenk, som Billighed kræver,
Eller beholde den, staaer til dig selv; men lad os paa Stedet
Tænke paa Kamp! ei bør vi nu her med videre Tale
Spilde vor Tid, thi stort er det Værk, vi end har at øve,
At man paany Achilles kan see blandt de forreste Stridsmænd
Hugge de Troiske Fylkninger ned med sin kobberne Spydstang.
Værer nu Alle paa lignende Viis betænkte paa Kampfærd!
Ham gjensvared Odysses, den snedige Konning, og sagde:
Nei! Achilles! hvor kjæk du end est, gudlignende Kæmpe!
Bør du dog ei Achaiernes Folk paa fastende Hjerte
Føre til Kamp mod Troerne frem, thi ei vil i stakket
Tid den Dyst være stridt, naar Mændenes Fylker hinanden
Først ere komne tillivs, og en Gud indblæser dem Kjækhed.
Thi lad Achaiernes Mænd ved Skibene først sig forfriske
Baade med Mad og Viin, som Kræfter og Mod dem kan give!
Ei kan en Mand, som drager tilfelts uden ringeste Paabid,
Dagen igjennem fra Grye til Qvæld med Fienderne kæmpe;
Om han end nok saa meget besjeles af Lyst til at stride,
Slappes dog Lemmerne lidt efter lidt, og naar Tørsten og Sulten
Lister sig paa ham, da vakle hans Knæe, naar Foden han flytter,
Men naar en Mand er mættet tilgavns med Viin og med Suulmad,
Om han saa end med Fienden skal slaaes fra Morgen til Aften,
Bliver dog freidigt i Barmen hans Mod, og Træthed i Lemmer
Føler han ei, før Alle fra Val sig bort har forføiet.
Derfor velan! lad Folket gaae hjem, og byd dem at holde
Strax deres Davre. Men Gaverne selv skal Kong Agamemnon
Hid lade bringe til Things, at samtlige Mænd af Achaia
Syn for Sagn kan faae, og du selv kan qvæges i Hjertet.
Frem skal i Kredsen han staae, og edelig skal han forsikkre,
At hendes Leie han aldrig besteg, eller leged med hende,
Som det er Menneskens Viis, alt mellem en Mand og en Qvinde.
Men i dit Bryst, Achilles! bør Hjertet nu være forsonet,
Og til Forlig bør der staae i hans Telt et kosteligt Gilde,
At i den Skjel, som times dig bør, slet Intet skal mangle!
Atreus’s Søn meer billig i Hu mod Andre herefter
Vorde du vil; uskjelligt forsand er det ei, at en Konge
Soner tilfulde den Mand, som selv han først har fornærmet.
Ham tiltaled igjen Krigsfolkenes Drot Agamemnon:
Søn af Laertes! det var mig en Fryd, at høre din Tale,
Skjelligen nævnte du Alt, og satte det klart fra hinanden.
Villig jeg sværger den æskede Eed, som Hjertet mig byder,
Og ved Beskjermelsens Gud, ei sværger jeg falsk; men Achilleus
Tøve dog først et Korn, skjøndt svart efter Kampen han higer.
Tøver tillige, forsamlede Mænd! til Gaverne alle
Komme herhid fra mit Telt, og vi slutte den trofaste Eedspagt!
Men til dig selv jeg haver et Hverv, som jeg byder dig røgte:
Vælg af Achaiernes Ungdom en Flok af de ypperste Svende!
Lad dem paastand fra mit Skib hidbringe de Gaver tilhobe,
Som vi har lovet Achilles igaar, og Qvinderne hente!
Men fra Danaernes Leir skal Talthybios flux os et Vildsviin
Skaffe herhid, til Zeus og til Solen vi ville det slagte.
Ham gjensvared Achilles, den Helt med det hurtige Fodtrin:
Atreus’s hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot, Agamemnon!
Vist langt bedre det var, om en anden og mere beleilig
Tid I valgte til dette, naar Frist os undes fra Striden,
Og naar i Barmen mit Mod ei higer saa svart efter Kampgang.
Strøet er Marken med Liig af myrdede Kæmper, dem Hektor,
Priamos’ Søn, har fældet, da Zeus ham Æren forlened,
Og til et Maaltid I raader endda! langt heller forsanden
Vilde jeg byde Danaernes Mænd i Felten at drage
Uden al Mad eller Drikke, og først naar Solen er dalet,
Tænke paa rundelig Nadver i Leir, naar Skammen er hevnet.
Før i det mindste skal ei den ringeste Bid eller Draabe
Gjennem mit Svælg nedsynke, da Døden min Ven mig berøved,
Han, som nu hist i mit Telt, af det flængende Kobber forreven,
Ligger med Ansigtet vendt mod Dør, mens Kæmperne rundtom
Jamre sig lydt; thi ligger nu hiint mig ikke paa Hjerte,
Nei! men Drab og Blod, og Krigernes rædsomme Dødssuk.
Ham gjensvared Odysses, den snedige Konning, og sagde:
Peleus’s Søn, Achilles! du tappreste Helt blandt Achaier!
Kjekkere er du end jeg, og en god Deel bedre du bruger
Landsen; i Kløgt derimod tør jeg nok mig kalde din Mester,
Deels er af Aar jeg ældre, og deels er jeg mere forfaren.
Derfor du bære det over dit Sind, i mit Raad dig at føie!
Lang Tid varer det ei, før Mændene mættes af Striden;
Selv om Malmen til Jord nedhug mangfoldige Halmstraae,
Snart er dog Høsten forbi, naar Zeus sin Vægt lader synke,
Han som er øverste Raader for Krig mellem Menneskens Sønner.
Ei med Bugen Achaiernes Folk bør bejamre de Døde;
Ikke der rinder en eneste Dag, at jo mangen en Landsmand
Mister sit Liv, naar skulde da Frist i Bejamringen undes?
Vel er det skjelligt, at jorde den Mand, som faldt, og begræde
Dagen igjennem hans Død, dog uden at blødnes i Hjertet,
Men det er ligesaa skjelligt, at Mænd, hvis Liv i den vilde
Kamp blev sparet, sig styrke med Mad og Viin, at desbedre
Uden den ringeste Rast med fiendtlige Mænd vi kan stride,
Trindt med den hærdede Malm ompandsrede. Derfor bør Ingen
Længer forsinke sig her, og vente paa anden Befaling.
Saa er mit Bud, og Vee over Hver, som bliver tilbage
Hist ved Argeiernes Skibe! nei! kjækt vil vi Alle tilhobe
Yppe den skrappeste Strid med de hestebetvingende Troer.
Talt; og til Følgeskab valgte han flux den herlige Nestors
Sønner med samt Melanippos, Meriones, Thoas og Kreions
Modige Søn Lykomedes, og Meges, hvis Fader var Phyleus.
Skyndelig drog de paa Vei til den mægtige Kong Agamemnons
Telt, og hurtig som Ordet var talt, var Sagen iværksat.
Syv Trefødder af Konningens Telt de tog efter Løftet,
Veddeløbsgangere tolv, og en Snees blankskinnende Kjedler,
Førte saa syv i qvindelig Dont heel kyndige Piger
Med sig; den væne Briseis var selv den ottende blandt dem.
Guldet til ti Talenters Beløb afveied Odysseus,
Gik saa foran, og Gutterne bag, som Gaverne bare,
Midt i Kredsen de lagde dem ned; da stod Agamemnon
Frem, og Talthybios flux, en Mand med en Røst som en Guddom,
Traadte for Konningen hen, fremledende Ornen med Haanden.
Atreus’s Søn uddrog nu paastand med Haanden en Daggert,
Som ved hans Hofte bestandigen hang ved den mægtige Sværdbalg;
Børster af Ornen med denne han skar, og med oprakte Hænder
Bad han til Zeus. Argeiernes Mænd blev siddende rundtom
Tause med Andagt og Skik at lytte til Konningens Tale.
Bedende talte han saa med Øiet mod Himmelen vide:
Zeus, den øverste mægtigste Gud, først være mit Vidne!
Jorden og Solen, og Skrækkens Gudinder, som dybt under Mulde
Straffe hvert Menneskens Barn, som svor i Livet en Meeneed,
Værer mig Vidner, at aldrig min Haand har rørt ved Briseis,
Aldrig hun laae i min Favn, eller brugtes til nogen Bestilling,
Men i mit Telt uplettet og reen forblev hun bestandig.
Sværger jeg falsk, da lade mig Guderne times den Jammer,
Hvormed de slaae Enhver, som forseer sig imod dem ved Meeneed.
Talt; med den grusomme Kniv skar Vildbassens Strube han over.
Flux med slyngende Kast Talthybios smed den i Havets
Svælgende Dyb til Æde for Fiskene. Hurtig Achilleus
Reiste sig op, og talede saa til Argeiernes Krigsmænd:
Zeus, Alfader! med svar Forblindelse daarer du Manden!
Ellers Atreiden forvist ei havde mit inderste Hjerte
Bragt i det heftigste Oprør, og aldrig han havde mig Qvinden
Ranet med Vold og urimelig Trods; men Fader Kronion
Vilde forvist, at mangen Achaier sit Liv skulde miste.
Ganger til Davre nu hen, at vi snart kan rykke til Angreb!
Saaledes talte Peleiden, og hæved den raske Forsamling.
Mændene spredte sig ad, og begav sig hver til sit Fartøi;
Men Myrmidonernes Folk tog ivrigen fat paa de skjønne
Gaver, og hen til Achilles’s Skib de bragte dem alle,
Lagde dem ned i Teltet, og Qvinderne fik de til Sæde,
Medens til Flokken med Gangerne løb de herlige Svende.
Men da Briseis, saa skjøn som den gyldene Viv Aphrodite,
Saae for sit Øie Patroklos, forreven af hvæssede Malmspær,
Styrted med Hulken hun over hans Liig, og kradsed med Haanden
Baade sin Barm og fyldige Hals, og sit deilige Ansigt,
Grædende talte den Viv, Gudinders livagtige Billed:
Ak! Patroklos, du hulde, mig Stakkel saa inderlig kjære!
Dengang jeg sidst dig forlod, da leved du end her i Teltet,
Og ved min Gjenkomst jeg finder dig død, du Høvding for Krigsfolk!
Saaledes Jammer paa Jammer evindelig times mig Arme.
Manden, som fik mig til Viv af min Fader og værdige Moder,
Faldt i Kamp for vor Bye, selv saae jeg ham myrdet af Malmspær.
Tre sambyrdige Brødre, een Moder til Verden os fødte,
Misted jeg ogsaa, en ynkelig Død de Kjære sig hented;
Men da den rappe Peleide ihjel havde slaget min Husbond
Mynes, og plyndret hans Stad, da taalte du aldrig at see mig
Græde, men sagde saa tit, at Helten Achilles til Hustrue
Vilde mig kaare; til Phthia du hjem mig paa Skib vilde føre,
Og ved mit Bryllup en glimrende Fest Myrmidonerne give;
Derfor begræder jeg bittert din Død, huldsalige Trøster!
Saa hun taled med Graad, og Qvinderne jamred tilhobe,
Græd, som det lod, for Patroklos, i Grunden for egen Bekymring.
Trindt om Achilles imens stod Folkenes Drotter, og bønlig
Bad de ham holde sin Davre, men sukkende gav han dem Afslag:
Venner! jeg beder, saasandt I har Lyst at føie mit Ønske,
Byder mig ei, at qvæge mit Sind med Mad eller Drikke,
Svar er den Sorg, som piner min Sjel; til Solen er nede,
Tøve jeg vil, og tænker endda standhaftig at tee mig.
Talt; og de øvrige Drotter han bød, sig bort at forføie;
Ikkun de to Atreider og Konning Odysses tilbage
Blev med Idomeneus, Nestor og Phoinix, den aldrende Vognhelt.
Lindre de vilde hans Sorg, men Lindring hans Hjerte fornam ei,
Før i den blodige Kamps høitgabende Svælg han sig styrted,
Idelig randt hans Ven ham ihu, og med Jamren han udbrød:
Ak! usalige, kjæreste Ven! i forrige Dage
Satte du selv i Teltet os frem den qvægende Davre,
Heel ufortrøden og rap, naar Achaiernes Sønner i Marken
Drog til den blodige Kamp med de hestebetvingende Troer,
Ak! nu ligger du der, og er dræbt; nu føler mit Hjerte
Lede til Mad og Drikke, som staaer i Teltet derinde,
Dig jeg jo savner; ak! beeskere Qval ei kunde mig times,
Ei om jeg spurgte det Bud, at min Fader var kommen af Dage,
Han som nu græder i Phthia forvist sine modige Taarer,
For han maa savne sin Søn, som her i fremmede Lande
For en afskyelig Qvinde, for Helena, feider med Troer;
Eller min elskede Søn Neoptolemos, skjøn som en Guddom,
Han som nu fostres paa Skyros, om ellers han end er ilive;
Lige til nys var bestandig det Haab saa fast i mit Hjerte,
At i det Troiske Land kun jeg mit Liv skulde lade
Fjernt fra det hestrige Argos, men du hjemdrage til Phthia,
Hente paa Skyros min elskede Søn med det tjærede Fartøi,
Tage ham med over Bølgen, og al min Eie ham vise,
Baade min kneisende Borg og mit Gods, mine Terner og Svende;
O thi det bæres mig for, at min Fader er død allerede
Eller dog vist, affældig af Sorg og Aarenes Byrde,
Slæber sit Liv heel uselig hen, og venter forgræmmet
Daglig at høre det rædsomme Bud, som melder min Henfart.
Saa han talte med Taarer, og Drotterne sukked tilhobe;
Alt hvad i Hjemmet tilbage de lod, nu randt dem i Minde.
Men da Kronion de Jamrende saae, da følte han Medynk,
Og med bevingede Ord han talede saa til Athene:
Elskede Datter! du svigter jo reent hiin kraftige Kæmpe!
Rinder Achilles da virkelig ei dig længer i Tanke?
See! han sidder nu hist ved de stavnfremstikkende Skibe,
Høit for sin elskede Ven han jamrer sig; alle de Andre
Drage til Davre, men han vil ei nyde den ringeste Føde.
Gak da til Helten, og gyd i hans Bryst den liflige Nektars
Saft, og den himmelske Spise, at Sult ham ei skal betage!
Talt; og Athene han vakte, som alt var rede forinden.
Snar som en skrigende Ørn paa bredtudspilede Vinger
Svæved fra Himlen hun ned gjennem Luften. Achaiernes Sønner
Rusted i Leiren sig flinkt til Strid, og Nektar Gudinden
Gjød i Achilles’s Bryst og den liflige himmelske Spise,
For at den piinlige Sult ei Knæernes Kraft skulde slappe.
Flux til Faderens herlige Borg hjemvendte Gudinden,
Medens Achaierne strømmede bort fra de hurtige Skibe.
Ret som naar Sneen fra Zeus udflyver i mylrende Flogger,
Iiskold, pidsket afsted af den luftopklarende Nordvind,
Saaledes stimled fra Skibene bort i mylrende Mængde
Hjelme, som funkled med straalende Glands, og buklede Skjolde,
Pandsre med dygtige Plader, og asktræeskæftede Landser.
Glandsen mod Himmelen steg, da smilede Marken saa vide
Alt af den lynende Malm, og Drønet af Krigernes Fodtrin
Dundrede høit, mens blandt sine Mænd Achilles sig rusted;
Bister i Hu han gnidsled med Tænderne; begge hans Øine
Gnistrede vildt som blussende Ild; forsmædelig Smerte
Trængte sig dybt i hans Sjel, og af Harm mod Troerne fnøs han,
Medens han axled de Vaaben, Hephaistos med Kunst havde smeddet.
Først og fremmest han lagde de deilige Skinner om Smalbeen,
Tæt om Anklerne slutted de fast med sølverne Spænder;
Videre spændte han trindt om Bryst det prægtige Pandser,
Kasted dernæst over Axel det sølvbenaglede Malmsværd,
Tog saa paa Armen sit Skjold, som baade var stort og forsvarligt,
Dertil som Maanen saa blankt det straalede vidt i det Fjerne.
Ret som det lysende Skin af en Ild, som høit paa en Fjeldtind
Brænder i Hyrdernes eensomme Stald, kan sees af Søfolk
Ude paa Bølgerne fjernt, naar med Magt de drives af Stormen
Bort fra det elskede Hjem paa det fiskbesvømmede Havdyb,
Saaledes steg gjennem Luften et Lys fra den kjække Peleides
Deilige kunstforarbeidede Skjold; saa greb han den tunge
Hjelm, og om Issen den satte; saa klar som en tindrende Stjerne
Funkled den buskede Hjelm, omflagret af prunkende Guldhaar,
Hvilke Hephaistos i tusinde Tal havde virket til Hjelmbusk.
Derpaa i Rustningens Plader sig prøvede Helten Achilleus,
Om de var Kroppen tilmaade, saa Lemmerne kunde sig røre,
Pladerne vare som Vinger, de løftede Folkenes Hyrde.
Derpaa han trak af Hylsteret ud den fædrene Landse,
Tung, forsvarlig og lang, slet Ingen af alle Danaer
Kunde den magte; Achilles alene forstod at handtere
Landsen af Pelions Ask, af Cheiron foræret hans Fader,
Fældet paa Pelions Top til Ulivssaar for de Tappre.
Alkimos hjalp imedens Automedon; ivrig de lagde
Kobblet om Gangernes Hals, og spændte de prægtige Remme,
Gav dem saa Bidslet i Mund, trak Tømmen tilbage, og bandt den
Stramt til den holdige Karm: i Haanden sin flunkende Svøbe
Greb Automedon flux, med et Sæt var han oppe paa Vognen,
Og da Peleiden var væbnet til Kamp, besteg han sin Stridskarm;
Ret som den straalende Sol han skinned i Rustningens Plader,
Hæved sin tordnende Røst, og raabte til Faderens Heste:
Xanthos og Balios! I navnkundige Føl af Podarge!
Glemmer nu ei som sidst, at føre fra Val Eders Herre
Hjem i Behold til Achaiernes Leir, naar Kampen er udstridt!
Lader ham ei som Patroklos paa Val aflivet tilbage!
Derpaa til Svar ham gav den flyvende Hest under Aaget
Xanthos, og bøied sit Hoved mod Jord, saa den yppige Manke
Heelt gled ud over Kobbelets Ring, og rørte ved Gulvet,
Mæle den fik af Gudinden, den liliearmede Here:
Hjem i Behold skal vi bringe dig end, du stærke Peleide!
Alt dog stunder det stærkt ad din Død; vor Skyld er det ikke,
Skyldig er kuns den vældige Gud og den mægtige Skjebne.
Heller ei har vi, det veed jeg forvist, ved Nølen og Dorskhed
Voldt, at de Troiske Mænd afdrog Patroklos hans Rustning;
Nei! men den mægtige Gud, som er fød af den haarfagre Leto,
Dræbte ham forrest i Slaget, og Æren forlened han Hektor.
Vi kan jo løbe saa fage, som Vestvindens Pust, der skal være
Rappest af Alt i Verden, men dig er den Skjebne berammet,
At du skal fældes i drabelig Dyst af en Mand og en Guddom.
Saa lød Gangerens Ord, og Erinnyer røved den Mælet.
Dragende tungt et Suk udbrød fodrappen Achilleus:
Xanthos! hvi spaaer du min Død? Bebudelsen kan du dig spare;
Selv tilfulde jeg veed, at fjernt fra min Fader og Moder
Døden skal times mig her, men endda jeg helmer dog ikke,
Før jeg har Troerne tumlet, saa Lyst til Kampen forgaaer dem.
Talt, og forrest med Raab fremjog han de stampende Heste.